Helbredstjek forebygger ikke hjertetilfælde
Kolesteroltal og blodtryksmåling ved helbredstjek kan endda give falsk tryghed.
Kolesteroltal og blodtryksmåling ved helbredstjek kan endda give falsk tryghed.
Hvis du går rundt og frygter at blive ramt af en blodprop i hjertet, kan det føles som en god idé at booke et helbredstjek hos lægen og få at vide, at du slet ikke er i risikozonen for den slags.
Desværre kan den viden sagtens vise sig at være en falsk tryghed. Det fastslår forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital på baggrund af en ny undersøgelse
Undersøgelsen viser, at kun syv procent af en patientgruppe, der blev indlagt med blodprop i hjertet, ville blive vurderet til at være i risikozonen, hvis de fik foretaget et helbredstjek dagen inden indlæggelsen.
Helt præcist ville 28 ud af 393 patienter vurderes til at have en høj risiko for at få blodprop i hjertet, mens 365 af patienterne ville få at vide, at de ikke var i farezonen.
Lavere risiko – færre diagnoser
De foruroligende tal skyldes blandt andet, at Danmark i 2012 gik fra at være et højrisikoland til et lavrisikoland. Var Danmark stadig kategoriseret som et højrisikoland, ville helbredstjekket have vurderet over fire gange så mange patienter til at være i farezonen.
Grunden til, at Danmark nu er et lavrisikoland, er, at flere danskere nu overlever blodpropper i hjertet. Derfor kategoriseres blodprop i hjertet nu som mindre farligt end tidligere, hvilket betyder, at der bruges færre ressourcer på at forebygge det.
Men de sparede ressourcer kan vise sig at koste dyrt. For selvom færre danskere dør af blodprop i hjertet, er der stadig mange, som får det, og sygdommen kan stadig være invaliderende. Det betyder både nedsat livskvalitet for patienten og dyr hospitalsbehandling, efterbehandling og genoptræning for sundhedsvæsenet.
Tid til nye undersøgelser
Undersøgelsen sætter derfor spørgsmålstegn ved den forebyggende effekt af helbredstjekket, som ellers indtil nu har været anbefalet af mange lægelige organisationer. I stedet mener førsteforfatteren på undersøgelsen, Martin Mortensen, der er ph.d.-studerende og læge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, at man med fordel kunne bruge andre metoder til at opspore de personer, som har øget risiko for blodpropper:
- I stedet for de nuværende helbredstjek ville det være mere effektivt at implementere andre undersøgelsesmetoder. Eksempelvis kunne man undersøge for åreforkalkning ved CT-scanning af hjertet, som er en hurtig, ufarlig og relativ billig undersøgelse. En anden mulighed er ultralyds-scanning af halspulsårerne. Jeg er overbeviset om, at det ville kunne opdage flere personer i risikozonen end det nuværende helbredstjek kan, siger han.
Yderligere oplysninger:
Læge og ph.d.-studerende Martin Mortensen, Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital; Martin.bodtker.mortensen@ki.au.dk / tlf. 51 35 59 29
Kolesteroltal og blodtryksmåling ved helbredstjek kan endda give falsk tryghed.
Hvis du går rundt og frygter at blive ramt af en blodprop i hjertet, kan det føles som en god idé at booke et helbredstjek hos lægen og få at vide, at du slet ikke er i risikozonen for den slags.
Desværre kan den viden sagtens vise sig at være en falsk tryghed. Det fastslår forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital på baggrund af en ny undersøgelse
Undersøgelsen viser, at kun syv procent af en patientgruppe, der blev indlagt med blodprop i hjertet, ville blive vurderet til at være i risikozonen, hvis de fik foretaget et helbredstjek dagen inden indlæggelsen.
Helt præcist ville 28 ud af 393 patienter vurderes til at have en høj risiko for at få blodprop i hjertet, mens 365 af patienterne ville få at vide, at de ikke var i farezonen.
Lavere risiko – færre diagnoser
De foruroligende tal skyldes blandt andet, at Danmark i 2012 gik fra at være et højrisikoland til et lavrisikoland. Var Danmark stadig kategoriseret som et højrisikoland, ville helbredstjekket have vurderet over fire gange så mange patienter til at være i farezonen.
Grunden til, at Danmark nu er et lavrisikoland, er, at flere danskere nu overlever blodpropper i hjertet. Derfor kategoriseres blodprop i hjertet nu som mindre farligt end tidligere, hvilket betyder, at der bruges færre ressourcer på at forebygge det.
Men de sparede ressourcer kan vise sig at koste dyrt. For selvom færre danskere dør af blodprop i hjertet, er der stadig mange, som får det, og sygdommen kan stadig være invaliderende. Det betyder både nedsat livskvalitet for patienten og dyr hospitalsbehandling, efterbehandling og genoptræning for sundhedsvæsenet.
Tid til nye undersøgelser
Undersøgelsen sætter derfor spørgsmålstegn ved den forebyggende effekt af helbredstjekket, som ellers indtil nu har været anbefalet af mange lægelige organisationer. I stedet mener førsteforfatteren på undersøgelsen, Martin Mortensen, der er ph.d.-studerende og læge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, at man med fordel kunne bruge andre metoder til at opspore de personer, som har øget risiko for blodpropper:
- I stedet for de nuværende helbredstjek ville det være mere effektivt at implementere andre undersøgelsesmetoder. Eksempelvis kunne man undersøge for åreforkalkning ved CT-scanning af hjertet, som er en hurtig, ufarlig og relativ billig undersøgelse. En anden mulighed er ultralyds-scanning af halspulsårerne. Jeg er overbeviset om, at det ville kunne opdage flere personer i risikozonen end det nuværende helbredstjek kan, siger han.
Yderligere oplysninger:
Læge og ph.d.-studerende Martin Mortensen, Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital; Martin.bodtker.mortensen@ki.au.dk / tlf. 51 35 59 29