Ellers kan du blive det, hvis du deltager i Danmarksdysten.dk



Ellers kan du blive det, hvis du deltager i Danmarksdysten.dk

Hvor meget ved du om din region? Kender du geografien? Ved du, hvilket sygehus, der er det største? Ved du, hvor de største turistattraktioner er? Har du lyst til en venskabelig battle med venner, familie og kolleger?

Så skulle du tage at melde dig til Danmarksdysten.dk   

Danmarksdysten er en kamp på paratviden om det danske samfund, om regionerne og deres opgaver.

Du kan spille for dig selv eller udfordre dine venner og deltage i regionernes kamp mod hinanden. Måske bor du i Danmarks klogeste region!

Sådan spiller du
I spillet skal du svare på paratvidenspørgsmål om regionerne og om Danmark mere bredt. Du bliver testet i kategorierne 'Hvad og Hvornår', 'Personer', 'Tal' og 'Geografi', og du kan købe hjælp til at besvare spørgsmålene og drille din modstander med fordelsmønter, som du optjener i spillet.
 
Du kan få ekstra mønter ved f.eks. at vinde over en modstander. Du skal altså ikke bare have viden, du skal også bruge dine mønter rigtigt.

Du kan spille Danmarksdysten via internettet på din computer, din tablet eller på din smartphone. Spillet findes også i en app-version til iOS og Android.

Danmarksdysten er finansieret af de fem danske regioner i fællesskab som optakt til regionsvalget den 19. november 2013. Læs mere om valget på www.rv13.dk/midtjylland.