Patientsikkerhed højt på dagsordenen i Horsens
Hospitalsenheden Horsens har siden 2010 arbejdet systematisk på at forbedre patientsikkerheden, og det har givet synlige resultater. Hospitalet har i dag langt færre patienter med respiratorrelaterede lungebetændelser, infektioner og tryksår end tidligere.
Hospitalsenheden Horsens har siden 2010 arbejdet systematisk på at forbedre patientsikkerheden, og det har givet synlige resultater. Hospitalet har i dag langt færre patienter med respiratorrelaterede lungebetændelser, infektioner og tryksår end tidligere.
Arbejdet med patientsikkerhed kræver et konstant og vedvarende fokus. Men det lønner sig!
Det viser erfaringerne fra Hospitalsenheden Horsens, som i 2010 - og som et af de første danske hospitaler - gik i gang med at indarbejde arbejdsrutinerne fra programmet ’Patientsikkert Sygehus’.
I dag er det f.eks. 728 dage siden, at en patient har haft en respiratorrelateret lungebetændelse på hospitalsenheden. Der går også markant længere tid imellem, at patienterne pådrager sig et tryksår. Og endelig er det lykkedes at nedbringe dødeligheden med 35 % blandt patienter med blodforgiftning.
- Alle danske hospitaler skal leve op til den danske kvalitetsmodel DDKM, som er sundhedsvæsnets kvalitetsstempel, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
- Men her i Horsens valgte vi at gå et skridt videre ved at forpligte os på at indføre de 12 pakker i projektet ’Patientsikkert Sygehus’. Det har betydet, at vi har måttet implementere nye måder at arbejde på, og at vi har arbejdet systematisk med målinger og tjeklister i forbindelse med f.eks. infektioner. Til gæld taler tallene deres tydelige sprog. Det er blevet mere sikkert at være patient på hospitalet, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Resultater skal føres videre
Vejen til de gode resultater på Hospitalsenheden Horsens er gået gennem et stærkt ledelsesfokus, et stort engagement fra medarbejdernes side samt nye arbejdsgange og uddannelse.
Endelig har det krævet mere samarbejde på tværs af afdelingerne samt fokus på det enkelte patientforløb for at komme i mål med f.eks. blodforgiftnings-pakken.
Til gengæld er resultaterne her bemærkelsesværdige også i international sammenhæng og er nu i gang med at blive spredt til andre hospitaler rundt i landet.
- Vi er nået rigtig langt på de tre år, vi har været i gang. Men vi kan nå endnu længere og er fast besluttede på at føre de gode resultater videre, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Hospitalsenheden Horsens har netop iværksat et nyt og ambitiøst tiltag i form af et organisatorisk kompetenceløft, som også skal komme patienterne til gode. Indsatsen går under navnet ’Innovation som vandmærke’.
- Vi vil sikre, at vi som organisation er innovative i vores ’mindset’, så vi løbende nytænker og implementerer nye tiltag. Det giver os muligheden for hele tiden at være på forkant med at sikre gode rammer for vores patienter såvel som vores medarbejdere, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Fakta om Patientsikkert Sygehus
Hospitalsenheden Horsens er sammen med fire andre danske hospitaler en del af den ekstraordinære indsats ’Patientsikkert Sygehus’, der har som mål at optimere patientsikkerheden.
Hospitalsenheden Horsens og de øvrige hospitaler deltager på vegne af Region Midtjylland/Danske Regioner sammen med Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
’Patientsikkert Sygehus’ varer fra 2010-2013 og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Herefter vil arbejdet med patientsikkerhed være en del af det daglige fokus i hospitalsenhedens kvalitetsarbejde.
’Patientsikkert Sygehus’ består af i alt 12 arbejdspakker, der hver især fokuserer på at højne den kliniske kvalitet inden for områder som blodforgiftning, tryksår og hjertestop. Blodforgiftning er f.eks. en af de hyppigste dødsårsager på intensive afdelinger. Det skønnes, at 12.000 danskere hvert år udvikler blodforgiftning.
Yderligere oplysninger
Resultater for Hospitalsenheden Horsens i Patientsikkert Sygehus:
Hospitalsenheden Horsens har siden 2010 arbejdet systematisk på at forbedre patientsikkerheden, og det har givet synlige resultater. Hospitalet har i dag langt færre patienter med respiratorrelaterede lungebetændelser, infektioner og tryksår end tidligere.
Arbejdet med patientsikkerhed kræver et konstant og vedvarende fokus. Men det lønner sig!
Det viser erfaringerne fra Hospitalsenheden Horsens, som i 2010 - og som et af de første danske hospitaler - gik i gang med at indarbejde arbejdsrutinerne fra programmet ’Patientsikkert Sygehus’.
I dag er det f.eks. 728 dage siden, at en patient har haft en respiratorrelateret lungebetændelse på hospitalsenheden. Der går også markant længere tid imellem, at patienterne pådrager sig et tryksår. Og endelig er det lykkedes at nedbringe dødeligheden med 35 % blandt patienter med blodforgiftning.
- Alle danske hospitaler skal leve op til den danske kvalitetsmodel DDKM, som er sundhedsvæsnets kvalitetsstempel, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
- Men her i Horsens valgte vi at gå et skridt videre ved at forpligte os på at indføre de 12 pakker i projektet ’Patientsikkert Sygehus’. Det har betydet, at vi har måttet implementere nye måder at arbejde på, og at vi har arbejdet systematisk med målinger og tjeklister i forbindelse med f.eks. infektioner. Til gæld taler tallene deres tydelige sprog. Det er blevet mere sikkert at være patient på hospitalet, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Resultater skal føres videre
Vejen til de gode resultater på Hospitalsenheden Horsens er gået gennem et stærkt ledelsesfokus, et stort engagement fra medarbejdernes side samt nye arbejdsgange og uddannelse.
Endelig har det krævet mere samarbejde på tværs af afdelingerne samt fokus på det enkelte patientforløb for at komme i mål med f.eks. blodforgiftnings-pakken.
Til gengæld er resultaterne her bemærkelsesværdige også i international sammenhæng og er nu i gang med at blive spredt til andre hospitaler rundt i landet.
- Vi er nået rigtig langt på de tre år, vi har været i gang. Men vi kan nå endnu længere og er fast besluttede på at føre de gode resultater videre, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Hospitalsenheden Horsens har netop iværksat et nyt og ambitiøst tiltag i form af et organisatorisk kompetenceløft, som også skal komme patienterne til gode. Indsatsen går under navnet ’Innovation som vandmærke’.
- Vi vil sikre, at vi som organisation er innovative i vores ’mindset’, så vi løbende nytænker og implementerer nye tiltag. Det giver os muligheden for hele tiden at være på forkant med at sikre gode rammer for vores patienter såvel som vores medarbejdere, siger Lisbeth Holsteen Jessen.
Fakta om Patientsikkert Sygehus
Hospitalsenheden Horsens er sammen med fire andre danske hospitaler en del af den ekstraordinære indsats ’Patientsikkert Sygehus’, der har som mål at optimere patientsikkerheden.
Hospitalsenheden Horsens og de øvrige hospitaler deltager på vegne af Region Midtjylland/Danske Regioner sammen med Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
’Patientsikkert Sygehus’ varer fra 2010-2013 og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Herefter vil arbejdet med patientsikkerhed være en del af det daglige fokus i hospitalsenhedens kvalitetsarbejde.
’Patientsikkert Sygehus’ består af i alt 12 arbejdspakker, der hver især fokuserer på at højne den kliniske kvalitet inden for områder som blodforgiftning, tryksår og hjertestop. Blodforgiftning er f.eks. en af de hyppigste dødsårsager på intensive afdelinger. Det skønnes, at 12.000 danskere hvert år udvikler blodforgiftning.
Yderligere oplysninger
- Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, tlf. 7842 5001 / lisjee@rm.dk
Resultater for Hospitalsenheden Horsens i Patientsikkert Sygehus:
- 35 % færre patienter med svær sepsis (blodforgiftning) og septisk shock dør
- 11 måneder i træk med betydeligt færre patienter i blødningsrisiko
- 728 dage uden en respiratorrelateret lungebetændelse
- 366 dage uden en centralt venekateter-relaterede infektioner (CVK-infektioner)
- 288 dage imellem alvorlige medicineringsfejl
- Over 600 dage uden tryksår på kvindeafdelingen, 145 dage uden tryksår på neurologisk afdeling og mere end 200 dage uden tryksår ved hoftebrudspatienter
- Betydeligt længere tid mellem dødsfald forårsaget af en akut blodprop i hjertet (AMI-dødsfald)
- Reduktion i antallet af hjertestop i huset.