I tre år har Regionshospitalet Horsens stået model til de værste børnesygdomme fra konceptet ”Patientsikkert Sygehus”. Nu bliver konceptet indført på resten af regionens hospitaler.



Arkivfoto: Operation, Regionshospitalet Randers / Foto: Helle Brandstrup Larsen

I tre år har Regionshospitalet Horsens stået model til de værste børnesygdomme fra konceptet ”Patientsikkert Sygehus”. Nu er konceptet modnet og i gang med at blive indført på resten af Region Midtjyllands hospitaler.

35 pct. færre patienter dør som følge af svær blodforgiftning. Over 200 dage uden tryksår for patienter med hoftebrud og 288 dage mellem alvorlige medicineringsfejl.

De gode resultater stammer fra Regionshospitalet Horsens. Men årsagen til dem: Konceptet ”Patientsikkert Sygehus” er nu godt i gang med at være en del af hverdagen på alle offentlige hospitaler.

Det kan eksempelvis dreje sig om faste regler for, hvornår patienter med feber skal have antibiotika, eller fasttømrede tjeklister for, hvad personalet skal huske i forbindelse med eksempelvis en operation.

Gammelt på nye måder
- Mange af initiativerne i ”Patientsikkert Sygehus” har længe været en del af indsatsen rundt omkring på afdelingerne. Men det nye er, at vi nu gør det mere struktureret og ikke mindst, at resultaterne skal dokumenteres, fortæller direktør i Region Midtjylland, Ole Thomsen.

I første omgang blev ”Patientsikkert Sygehus” afprøvet og tilpasset danske forhold på fem pilothospitaler – ét i hver region. I Region Midtjylland var det Horsens, som blev valgt til at få alle ”børnesygdommene”, og nu er det så godt et år siden, at startskuddet gik til at føre erfaringerne videre på resten af hospitalerne.

En indsats blandt mange
- Vi har entydige data fra Horsens der viser, at ”Patientsikkert Sygehus virker. Det er en rigtig god motivationsfaktor for personalet på de andre hospitaler, som skal til at ændre deres måder at arbejde på, siger Ole Thomsen.

Han understreger at ”Patientsikkert Sygehus” kun er én ud af mange indsatser for at udvikle og sikre kvaliteten på hospitalerne. Som eksempel peger han på ”patientsikkerhedsrunder”, som skaber opmærksomhed om risikable indretninger og arbejdsgange. Og så bryster han sig af, at regionen er blevet langt bedre til at sende udskrivningsbreve (epikriser) til de praktiserende læger. I ni ud af ti tilfælde er epikriserne nu fremme ved den praktiserende læge eller eksempelvis kommunen senest to hverdage efter patienten har forladt hospitalet.

- Og det er altså rigtig vigtigt for patientsikkerheden, fordi det gør den praktiserende læge bedre i stand til at følge op på behandlingen, siger Ole Thomsen.

Fakta
• Udbredelsen af ”Patientsikkert Sygehus” sker i etaper. Første etape består af fire pakker:
o Tryksår
o Blodforgiftning
o Kirurgi
o Fødsler


• I alt består ”Patientsikkert Sygehus” af 13 pakker
o AMI (Blodprop i hjertet)
o CVK (Centralt Vene Kateter – forebygge infektioner)
o Hjerteinsufficiens (Hjertesvigt – at hjertet holder op med at slå)
o Højrisiko medicin (Skader ved medicin)
o KAD (Urinvejskateter – forebygge infektioner)
o Kirurgi (Infektion og andre komplikationer efter operation)
o Medicinafstemning (Status på patientens medicin)
o Mobilt akutsystem (Akutte situationer på hospitalet)
o PVK (Perifert Vene Kateter – forebygge infektioner)
o Respirator (Forebygger bla. lungebetændelse)
o Sepsis (Forebygge blodforgiftning)
o Tryksår (Forebygge liggesår)
o Fødsler (Forebygge komplikationer ved fødsler)

• Læs mere på hjemmesiden for ”Patientsikkert Sygehus”: www.patientsikkertsygehus.dk

• Se nyhed på Danske Regioners hjemmeside: Regioner rykker på patientsikkerhed med national strategi - www.regioner.dk

Flere oplysninger
• Direktør i Region Midtjylland, Ole Thomsen: 7841 0040 / 2146 9807 / ole.thomsen@stab.rm.dk

• Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S): 7841 0010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk

• Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer på: www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/


For den lokale vinkel: Kontaktpersoner på regionens hospitaler:
Århus Universitetshospital
Pressechef Lars Elgård Pedersen: 7846 2325
Risikomanager Inge Selchau Jørgensen: 7846 1655

Regionshospitalet Horsens
Kommunikationsrådgiver Mette Vestergaard Rasmussen: 7842 5066 / 2381 8614
Risikomanager Søren Schousboe Laursen: 7842 5037 / 5122 4539

Hospitalsenhed Midt
Kommunikationschef Lene Christensen: 7844 1111 / 5183 6020
Kvalitets- og forskningschef Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785

Regionshospitalet Randers
Kommunikationsmedarbejder Maja S. Jacobsen: 7842 0122
Kvalitetschef Inger Marie Jaillet: 7842 0080

Hospitalsenheden Vest
Kommunikationschef Finn Møller: 7843 8570 / 5125 3537
Kvalitetschef Birgitte Ostersen: 7843 8710



• Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage fra kl. 8 til kl. 17 på tlf. 7841 0666