Skive Sundhedshus skal have et nyt flot, handicapvenligt indgangsparti. Region Midtjylland har bevilget fire millioner kroner til projektet, som er med til at gøre sundhedshuset til mønstermodel for andre byer.


Skive Sundhedshus skal have et nyt flot, handicapvenligt indgangsparti. Region Midtjylland har bevilget fire millioner kroner til projektet, som er med til at gøre sundhedshuset til mønstermodel for andre byer.

I dag er Skive Sundhedshus’ hovedindgang og foyer præget af trappeanlæggets flotte, men store niveauforskelle. Men i den helhedsplan Region Midtjyllands rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud netop har behandlet politisk, er der tegninger til et nyt flot torv, med trappefri adgang til hovedindgangen.

Snart tre år med sundhedshus
Skive Sundhedshus har fungeret i næsten tre år og er et eksempel på et godt og tæt offentligt samarbejde.

- Huset rummer en lang række af de tilbud, som mest naturligt findes i nærområdet, uanset om det så er hospitalet eller kommunen, der står bag, siger udvalgsformand Jørgen Nørby (V).

- Og jeg er ikke i tvivl om, at blandt andre patienter til fysioterapi og genoptræning, som ofte er gangbesværede eller kørestolsbrugere, glæder sig til bedre adgangsforhold, siger udvalgsformanden.

Væk med trapper – ind med gangbesværede
At der i dag er trapper – mange trapper – på vej op mod hovedindgangen oplevede regionspolitikerne med egne ben og øjne, da de forleden holdt møde på Skive Sundhedshus. Anledningen var helhedsplanen for Skive Sundhedshus, som udvalget nu anbefaler vedtaget i regionsrådet.

Skive er godt eksempel
- Når kommune og region lykkes med at arbejde tæt sammen, så kan der virkelig komme noget godt ud af det. Alle omkring Skive Sundhedshus fokuserer på borgernes behov. Faktisk synes jeg det fungerer så godt, at det må inspirere andre steder, siger Jørgen Nørby.

Når byggeriet er færdigt, hænger torvet sammen med et nyt, højt rum og en ny foyer, som får forbindelse til parken og torvet på forpladsen. 

Flere oplysninger