21-04-2016

Ny ph.d.-afhandling fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade viser behov for mere forskning for at nedbringe smerter og spasticitet, der giver anledning til betydelig lidelse og nedsat livskvalitet for patienter med rygmarvsskade.
Blandt andet bør cannabis' behandlingspotentiale undersøges yderligere.

Foruden en lammet krop – enten fra halsen (tetraplegi) eller fra brystet (paraplegi) og nedefter – lever omkring tre ud af fire traumatisk rygmarvsskadede patienter med smerter og spasticitet (øget muskelspænding).

Både smerter og spasticitet påvirker patienternes livskvalitet negativt - især smerter, konstaterer læge Sven R. Andresen, som efter tre års forskningsarbejde på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling "Neuropathic pain and spasticity following spinal cord injury".

I afhandlingen gør han opmærksom på, at der er stort behov for yderligere forskning for at få smerter og spasticitet mere i fokus i behandlingen af rygmarvsskadede – både i rehabiliteringsforløbet og i det livslange efterforløb som ambulant patient.

Sven R. Andresens afhandling baserer sig på tre studier – to, der tager afsæt i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 537 patienter med traumatisk rygmarvsskade, og ét i form af en afprøvning af forsøgsmedicin blandt 73 patienter.

Cannabis – to fluer med ét smæk?

Sven R. Andresen har i sit forskningsarbejde interesseret sig indgående for cannabis' muskelafslappende og smertestillende virkning.
Foreløbig er kun medicinsk cannabis på recept lovligt. Dokumentationen for brug af cannabis til behandling af smerter og spasticitet hos rygmarvsskadede er fortsat meget begrænset, samtidig med at der mangler viden om bivirkninger på kort og langt sigt.

I et randomiseret kontrolleret studie (videnskabelig undersøgelse af ny behandling) testede Sven R. Andresen et stof, som forhindrer nedbrydningen af kroppens egne cannabis-lignende stoffer (endocannabinoider). Stoffet havde dog ingen effekt på smerter og spasticitet i den dosis, forsøgspersonerne fik.

I spørgeskemaet undersøgte Sven R. Andresen blandt meget andet de rygmarvsskadedes erfaringer med cannabis. De fleste (64 pct.) havde aldrig forsøgt sig med cannabis, men af disse ville hver femte gerne prøve, om det kunne lindre deres smerter og spasticitet – dog kun, hvis det var lovligt at bruge stoffet.

De resterende 36 pct. havde prøvet cannabis, og af disse var hver fjerde aktuelle brugere. Det svarer stort set til gennemsnittet af den danske befolkning. Men i de yngre aldersklasser (under 45 år) var der dobbelt så mange cannabis-brugere blandt de rygmarvsskadede som i den samlede befolkning. I studiet oplevede en lille gruppe af aktuelle brugere lindring af deres smerter og spasticitet, men det var svært at adskille deres medicinske brug fra nydelse.

Sven R. Andresen konkluderer, at der er behov for yderligere forskning i behandling med cannabis, men også i udvikling af nye lægemidler med færre kort- og langsigtede bivirkninger.