Tre midtjyske kommuner får nu regionalt tilskud til at udforske, hvordan de kan udnytte de digitale muligheder i en bæredygtig omstilling. Randers, Samsø og Skive skal samle data om materialestrømme og bruge dem så effektivt, at der kommer vækst og nye arbejdspladser ud af det.

Er det muligt at få overblik over, hvor mange og hvilke byggematerialer der bruges i Skive? Så kunne man holde lidt øje med dem igennem hele deres "livscyklus". Og så kunne man måske sikre dem imod at ende som affald, hvis det byggeri, som de sad i, skulle rives ned eller renoveres. Måske kunne materialerne bevare deres værdi og indgå i nye kredsløb?

Det kræver håndtering af enorme mængder af data fra mange kilder at få svar på disse spørgsmål. Men der er også store gevinster at hente – i form af sparede materialer, mindre affald og mulig erhvervsudvikling.
I det kommende år får Skive Kommune lejlighed til at afprøve mulighederne for at følge disse strømme af byggematerialer.
Det sker med støtte fra Region Midtjylland.

Tre projekter

På sit møde onsdag vedtog Regionsrådet for Region Midtjylland nemlig at støtte tre projekter, der skal hjælpe kommunerne i gang med at bruge big data i omstillingen til cirkulær økonomi.
I alt får Skive, Randers og Samsø Kommuner 2,4 mio. kroner til deres projekter, der handler om big data og materialestrømme.

Skive:

I Skive hedder projektet Vækst via datadrevet genanvendelse. Her skal der samles data fra BBR, elektroniske anmeldelsesskemaer, affaldsselskaber og private aktører for at klarlægge materialestrømme omkring byggeri og nedrivning.
Ifølge kommunen er der potentiale i at styre og spore materialernes vej gennem samfundet for at kunne genanvende dem og minimere affaldsmængden, og der er tilmed nye arbejdspladser i kølvandet af det, mener kommunen.
Bag projektet i Skive står Energibyen Skive, Byg og miljø Skive Kommune, Geo-data Skive Kommune, EADania, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter samt affaldsselskabet Nomi4S.

Randers:

Her vil kommunen lave en grundmodel til en materialedatabank, der kan synliggøre materialestrømmene gennem kommunen. Randers Kommunes projekt vil starte med tre-fire specifikke materialestrømme og deres livscyklus. Her skal materialerne gå igennem en produktionsvirksomhed, en offentlig virksomhed, et detailled og et affalds-/genanvendelsesled.
Hensigten er mere genanvendelse af materialer, en
kobling til andre projekter om symbioser og lokal materiale-anvendelse, lige som projektet lokalt skal øge konkurrenceevnen, sikre job og tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.

Samsø:

Her er projektet et led i Samsøs arbejde for at blive verdens første cirkulær økonomi-ø. Projektet BioBIGData/Smart Biosamfund Samsø kredser om intelligent brug af data om bioressourcekredsløb. Kommunen vil udvikle en model, der beskriver, hvordan man kan synliggøre og styre kredsløbene omkring de organiske ressourcer på øen, eksempelvis kulstof, kvælstof og fosfor.
Dette skal optimere værdiskabelsen på øen og minimere miljøbelastningen og ressourceforbruget. Derudover skal der fokuseres på nye forretningsmuligheder.


Flere oplysninger:

Bent Hansen, formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, Telefon: 7841 0010 / 4031 3707

Jesper Algren, udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland, Telefon: 2168 0856

 

Billedtekst: Tre midtjyske kommuner får nu regionalt tilskud til at udforske, hvordan de kan udnytte de digitale muligheder i en bæredygtig omstilling. (arkivfoto)

 

FAKTA

Big data dækker over indsamling, opbevaring, processering, analyse, visualisering og fortolkning af enorme mængder af data. Big Data karakteriseres ofte med de 3 V’ er; Volume, Velocity og Variety (Størrelsen af data, hurtighed i behandlingen af
data og forskelligartetheden af data).
Big data giver mulighed for at finde sammenhænge, som man ellers ikke ville kunne finde eks. at; spotte forretningstrends, vurdere kvaliteten af forskning, forebygge sygdomme, bekæmpe kriminalitet og holde øje med trafikforhold.
Big data produceres ofte i realtid, af f.eks. GPS-enheder og digitale
sensorer, som er indlejret i biler, sygehusudstyr mm. Dette betegnes ofte som IoT (Internet of Things). Også på internettet producerer vi som forbrugere enorme mængder af data - personlige oplysninger, valg, søgeord, tidsforbrug, indkøb og meget mere.