09.06.2016

Region Midtjyllands økonomi bliver stram i 2017. Det står klart, efter at Danske Regioner og regeringen i dag indgik aftale om det kommende års økonomi.

- På driftssiden, hvor løn jo udgør hovedparten af vores udgifter, har vi fået en nul-løsning. Der tilføres stort set ikke yderligere midler til området. Omvendt har vi efter intense forhandlinger undgået et scenarie, der lægger op til en stor sparerunde.

Vi vil gøre alt for, at der ikke sker afskedigelser i Region Midtjylland som følge af aftalen, siger Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

På anlægssiden er aftalen også stram:

- Vi har store behov i forhold til investeringer i de nye hospitalsbyggerier, it og anlæg i øvrigt. Her udfordrer aftalen os også, siger Bent Hansen.

 

Flere oplysninger