17.03.2016

Ny forskning viser, at gigtmedicin har flere bivirkninger end vi tror og bør bruges med stor påpasselighed i patienter med hjertesygdom. Gigtmedicin er blandt de mest solgte medicinpræparater i verden.

Morten Schmidt er en af forfatteren bag det nye studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal. 

Morten Schmidt er en af forfatteren bag det nye studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal.

Mange danskere får hvert år ordineret gigtmedicin til behandling af smertetilstande, feber og inflammation. Men med behandlingen følger også bivirkninger. Blandt andet stiger risikoen for mavesår og øget blodtryk. Nu viser en ny stor undersøgelse, der samler al forskning på området, at gigtmedicinen er særligt farlig for hjertepatienter, og at også ældre typer af gigtmedicin, som ikke tidligere har været i fokus, ser ud til at være farligt for hjertet.

”Det har i flere år været kendt, at nyere typer af gigtmedicin, såkaldte COX-2 hæmmere, øger risikoen for bl.a. hjerteanfald, og derfor er flere af de nyere typer af gigtmedicin trukket tilbage fra markedet igen. Vi kan nu se, at nogle af de ældre typer af gigtmedicin, særligt Diclofenac, også er forbundet med en øget risiko for hjerteanfald i samme grad som flere af de tilbagetrukne typer,” siger Morten Schmidt, læge og ph.d. fra Aarhus Universitet, som står i spidsen for forskningsprojektet. Han tilføjer:

”Det er bekymrende, fordi disse ældre typer er meget hyppigt anvendt i hele den vestlige verden.”

Hvert år indløser mere end 15 procent af danskerne en recept på gigtmedicin. Dette tal stiger med alderen. Hele 60 procent af den voksne befolkning i Danmark indløser mindst én recept på et NSAID-præparat inden for en 10-års periode. Hjertepatienter er ingen undtagelse, og tidligere undersøgelser har vist, at op mod 40 procent af danske patienter med hjerteinsufficiens eller tidligere hjerteanfald har fået ordineret et NSAID-præparat.

Undersøgelsen, der er udført i samarbejde mellem 14 europæiske universiteter og hospitaler og inkluderer en række førende europæiske hjertelæger, er d. 16. marts 2016 publiceret i det mest prestigefulde europæiske tidsskrift i hjertemedicin, European Heart Journal.

Nye retningslinjer

I studiet har forskerne samlet al forskning om brugen af gigtmedicin hos patienter med hjertesygdom.

Undersøgelsen betyder, at det europæiske selskab for hjertemedicin nu for første gang har formuleret en række anbefalinger til, hvad læger bør overveje, inden de udskriver gigtmedicin til deres patienter.

”Når lægerne udskriver recepter på gigtmedicin, skal de i hvert enkelt tilfælde foretage en grundig vurdering af risikoen for hjertekomplikationer og blødning. Gigtmedicin bør kun sælges i håndkøb, når der medfølger en passende advarsel om de hjerte-kar-mæssige risici, som forbindes med dem. Generelt bør gigtmedicin ikke bruges til patienter, som har eller er i høj risiko for at få hjerte-kar-sygdomme”, siger en anden af studiets forfattere, professor i hjertemedicin Christian Torp-Pedersen, Aalborg Universitet.

Forbrug bør sænkes endnu mere

Danske forskere har gennem en årrække bidraget betydeligt til forskningen inden for området. Det har sænket forbruget af blandt andet Diclofenac i Danmark, men i følge Morten Schmidt er der stadig plads til forbedringer:

”Mange europæiske lande har større forbrug af disse præparater end Denmark. Men vi kan stadig blive bedre og ofte vil paracetamol, fysioterapi, milde opioider eller andre typer af gigtmedicin med mindre risici for hjertet være bedre for patienterne. Nu hvor vi gennem denne undersøgelse har gennemgået de hjertekarmæssige risici der er, et det selvfølgelig et stort fremskridt i forhold til patientsikkerheden, at der er kommet nogle anbefalinger”, siger Morten Schmidt.

FAKTA om gigtmedicin (NSAID)

NSAID er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drug og bruges ved en lang række sygdomme, særligt lidelser i muskel- og knoglesystemet, hvor de modvirker hævelse, smerte og bevægelsesindskrænkning ved betændelse.

NSAID-præparater er ikke antibiotika og hjælper derfor ikke imod infektioner forårsaget af bakterier.
NSAID sælges både uden recept i svage doser (ibuprofen 200 mg/tablet) og med recept for andre typer og i højere doser.

Læs mere

• Læs den videnskabelige artikel her

Samtidig med publikation i European Heart Journal udgives artiklen også i tidsskriftet European Heart Journal - Cardiovascular Pharmacotherapy.

Kontaktoplysninger

• Morten Schmidt, læge, ph.d.Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk AfdelingLondon School of Hygiene & Tropical Medicine, Non-Communicable Disease EpidemiologyTelefon.: +44 7469799789Email: morten.schmidt@clin.au.dk
• Christian Torp-Pedersen, professor i hjertemedicin og klinisk epidemiologi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Telefon: 9940 3802 / 2445 3790 ctp@hst.aau.dk / ctp@heart.dk