28.10.2016

Alle, der har Lægerne Pedersen & Vestergaard i Ringkøbing, skal snart vælge ny læge. De fleste kan beholde læge Birte Pedersen.

Jesper Vestergaard stopper hos Lægerne Pedersen & Vestergaard per 31. december 2016, hvorefter læge Birte Pedersen driver praksis videre. Da det ikke er lykkes at rekruttere en ny læge til praksis, skal Region Midtjylland finde ny læge til ca. 1300 borgere, da Birte Pedersen maksimalt kan være læge for 1800.

1100 borgere kan få læge i Tim


Når alle læger i Ringkøbing har overtaget de borgere, de har kapacitet til, vil ca. 1100 borgere være henvist til at vælge en læge udenfor Ringkøbing.

Lægehuset Svendsen & Poulsen i Tim, 13 km uden for Ringkøbing, har plads til alle 1100 borgere, desuden har lægerne i Hvide Sande og Spjald plads.

- Patienterne vælger selv, hvem de vil have som læge, blandt de læger der har åbent for tilmelding. Desværre er der ikke plads til alle berørte borgere hos lægerne i Ringkøbing by i øjeblikket, siger Lasse Guldbrandsen.

Derfor ser regionen stadig et behov for at tiltrække læger til Ringkøbing by og arbejder på at få løst lægedækningsproblemet.

Lægevalget haster


Netop som brev om lægevalg 9. november sendes til de berørte borgers e-boks (eller med posten til borgere fritaget for digital post), kan de via borger.dk eller kommunens borgerservice vælge ny læge.

Borgere, der er fritaget for digital post, kan også inden de selv får brev om lægeskift få hjælp til lægevalget hos kommunens borgerservice.

Når hver praksis er fyldt op, hos Birte Pedersen ved 1800 borgere, er det ikke længere muligt at vælge denne læge. Patienter der ønsker en bestemt læge, rådes derfor til at vælge læge hurtigt.
Dette er især vigtig viden for pårørende til borgere, der er fritaget for digital post, da deres breve er længere tid om at nå frem.

Gratis lægeskift


For patienter tilknyttet Lægerne Pedersen & Vestergaard er lægeskiftet gratis. Vælger de ikke selv en ny læge, vil de af kommunen få tildelt et ledigt lægehus. Ønsker borgeren derefter at skifte læge, koster det 190 kr. i gebyr.

Fakta


• Lægerne Pedersen & Vestergaard, Reberbanen 30 A, Ringkøbing, lukker og genopstår i samme lokaler som solopraksis drevet af Birte Pedersen.

• Så snart brev om lægeskift 9. november 2016 kl. 12 er sendt til de berørte borgeres e-boks, kan de vælge læge på borger.dk eller hos borgerservice i kommunen – også selvom de ikke på grund af fritagelse for digital post ikke har fået brevet endnu.

• Vælger man en læge mere end 15 km fra ens hjem, er lægen ikke forpligtet til at komme på sygebesøg i dagtiden på hverdage kl. 8-16. Patienter kan tilbydes transport via Region Midtjyllands transportordning. Dette har ingen betydning ifht. besøg fra lægevagten.


Flere oplysninger


Jørgen Nørby, Regionsrådsmedlem, Formand for Det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud. Tlf: 29455261.

Lasse Guldbrandsen, Kontorchef Økonomi og Analyse, tlf. 7841 2160. Mail: Lasse.Guldbrandsen@stab.rm.dk

Vejledning i lægeskift findes på borger.dk https://www.borger.dk/sider/valg-af-laege.aspx

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/