Flere borgere får hjælp fra luften ved akut sygdom
Gå direkte til:
Helikopteren er altid bemandet med en pilot, en specialuddannet redder og en præhospital akutlæge, som kan gå i gang med livreddende indsats allerede på skadestedet.
Mere end hver tredje flyvning går til en patient med symptomer på hjerte/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst fx efter store trafikulykker.
Helikopterne indgår i et tæt samarbejde med regionernes øvrige præhospitale ressourcer. Det er ofte en ambulance, der når først frem med akut hjælp og kan gøre patienten klar til hurtigt at blive flyttet over i helikopteren, når den ankommer.
I løbet af 2016 har de 3 akutlægehelikoptere fløjet på missioner i alt 3.593 gange, og herunder fløjet 1.690 patienter til behandling på et af landets hospitaler.
De 3 helikoptere har baser i Skive, Billund og Ringsted og bruges på tværs af hele landet.