14.03.2017

Sikkerheden er i orden for patienterne på de psykiatriske afdelinger i Risskov. Det er konklusionen efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet forholdene på hospitalet.

I december sendte medarbejderne et åbent brev til regionsrådet, hvor de blandt andet udtrykte bekymring for patienternes sikkerhed. 

Styrelsen for Patientsikkerhed oprettede efterfølgende en sag, hvor der blandt andet blev spurgt til udviklingen i selvmord blandt indlagte patienter og i hvilken grad afdelingerne har opmærksomhed på forebyggelse af tvang og utilsigtede hændelser. 

Styrelsen har nu vurderet redegørelsen. Svaret lyder, at styrelsen tager redegørelsen til efterretning og anerkender, at der er mange gode initiativer i gang. 

Lægefaglig direktør Per Jørgensen, Psykiatri og Social, er tilfreds: 

- Det er et udtryk for, at Styrelsen for Patientsikkerhed deler psykiatri- og socialledelsens opfattelse af, at patientsikkerheden i Risskov ikke er kritisk udfordret, men overordnet tilfredsstillende, siger han. 

Flere oplysninger 
Per Jørgensen, lægefaglig direktør, telefon 20 66 33 84.