Fakta om ansøgning til EU's LIFE IP-program

 

  • LIFE er EU's miljø- og klimaprogram, og LIFE IP (Integrerede Projekter) er et delprogram med fokus på at implementere nogle af EU's centrale miljølove og -strategier. CE Beyond Waste-projektet handler om EU's affaldsdirektiv, som den danske affaldsplan skal leve op til. Projektet støtter også EU’s Handleplan for Cirkulær Økonomi - af grundpillerne i European Green Deal (Den Europæiske Grønne Pagt). 

  • LIFE IP-projekter løber som regel over 6-10 år og har mange partnere involveret. EU LIFE finansierer op til 60 pct. af projektet, mens parterne selv finansierer resten. Projektet skal tjene som eksempel for andre regioner og lande, der skal gennem samme eller lignende omstilling. 

  • LIFE IP-projekter skal både løfte et kerneområde (fx national affaldsplan), men samtidig og bidrage til andre EU-områder som fx omstilling til cirkulær økonomi, klimatilpasning og øget biodiversitet. I dette tilfælde vil CE Beyond Waste og alle projekterne under den paraply have et overordnet formål at minimere affald og implementere den nationale affaldsplan. 

  • Parterne bag CE Beyond Waste-ansøgningen søgte i 2020 om at få lov til at sende en ansøgning. Det blev godkendt i november 2020, og undervejs har EU bidraget med 750.000 kroner til at forberede ansøgningen til LIFE IP-projektet. 

  • De 42 partner bag CE Beyond Waste-ansøgningen er: Region Midtjylland (lead), Region Hovedstaden og de øvrige regioner, Miljøstyrelsen, Central Denmark EU Office (CDEU), 34 kommuner/affaldsskaber, universiteter og NGO'er.