22.03.2021

Sygemeldte rygpatienter, som både tilses i sundhedsvæsenet og af en sagsbehandler på sygedagpengeområdet, oplever et voldsomt krydspres fra de forskellige interessenter på deres vej tilbage til arbejde efter en sygemelding. Resultatet er modløse patienter, som kan have svært ved at tage vare på deres egen genoptræning, viser et studie, som udspringer af forskningsprogrammet BackTrace.

Lægen siger, at rygpatienten skal starte stille og roligt op på arbejdet efter sin sygemelding – og helst med et par indlagte hvilepauser i løbet af dagen. Men borgeren mærker også, at sagsbehandleren på kommunen gerne vil have ham til hurtigt at komme tilbage på jobbet, hvor der ikke er mulighed for at tage de pauser, lægen anbefaler.

Dette scenarium er virkelighed for mange sygemeldte rygpatienter, som er på vej tilbage mod en hverdag med raskmelding og fuldtidsjob.

- Rigtig mange rygpatienter oplever dette krydspres med forskellige forventninger til dem fra læger, fysioterapeuter, sagsbehandlere og arbejdsgivere. De oplever at skulle fortælle den samme historie flere gange og sørge for at få givet alle relevante oplysninger videre til den næste læge eller behandler. Derfor er det også et af rygpatienternes største ønsker, at de forskellige systemer omkring dem var bedre til at dele og kommunikere oplysninger om deres indsatser og mål, som de arbejder hen imod, med hinanden, siger projektleder og sygeplejerske, ph.d. Camilla Blach Rossen fra Regionshospitalet Silkeborg.

Hun har gennemført et omfattende studie, som udspringer af BackTrace, som er et stort forskningsprogram med fokus på lænderygsmerter. Studiet viser, at fordi fagpersonerne rundt om rygpatienten arbejder i forskellige it-systemer har de ikke i særlig stor grad mulighed for at videndele relevante oplysninger med hinanden. Og det er et problem for patienterne, som skal navigere i kontakten med mange forskellige fagpersoner. Patienten bliver derfor ofte den som viderefører hospitalslægens besked til den kommunale fysioterapeut om genoptræning eller til den kommunale sagsbehandler, patienten er tilknyttet under sin sygemelding fra job eller studie.

Hverdagen er gået i fisk

De ofte modsatrettede krav fra sundhedsvæsenet og sygedagpengeområdet kan ifølge studiet få patienterne til at føle sig magtesløse, hvilket kan føre til, at de bliver passive.

- De har i forvejen svært ved at få dagen til at hænge sammen på grund af smerter og funktionsnedsættelse, og de modsatrettede krav holder patienterne fanget i et krydspres, hvor de umuligt kan leve op til alle de forskellige krav, der stilles til dem. Deres hverdag kan simpelthen gå i fisk, siger Camilla Blach Rossen.

Den manglende kommunikation mellem de forskellige parter i rygpatientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er også noget, Gigtforeningen mærker hos sine medlemmer.

- Mange af vores medlemmer oplever desværre systemer, der ikke taler godt nok sammen. De er både smerteramte og skal være deres egen sagsbehandler og bærer deres sag frem og tilbage mellem sygehus, kommune og egen læge. Konsekvensen er forlængede sygemeldinger og alt for mange, der ufrivilligt ender med at måtte forlade arbejdsmarkedet. Det koster for den enkelte, men også for samfundet. De her problemer kan ikke løses med en app alene, men det bliver spændende at se, om den kan være med til at skabe mere sammenhæng for rygpatienterne. Det vil være meget positivt, siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

En digital løsning skal forbedre kommunikationen

På baggrund af det netop offentliggjorte studie peger projektgruppen bag BackTrace på en løsning, der måske kan opfylde rygpatienternes ønsker om en bedre kommunikation mellem de forskellige systemer.

I BackTraceDigital har en projektgruppe, hvor også Gigtforeningen bidrager, haft fokus på en digital løsning, der kan forbedre kommunikationen på tværs af de forskellige myndigheder. Gennem en app vil patienten kunne notere for eksempel funktionsniveau og aktiviteter, og behandlerne omkring patienten kan på tværs af myndigheder dele nyt om behandling, aftaler og mål, så alle kender de andres agenda og arbejder i samme retning for at få patienten tilbage til arbejdsmarkedet.

- Vi er med studiet ikke kun interesseret i at opspore udfordringerne. Vi vil også gerne være en del af løsningen. Med den digitale løsning behøver patienten ikke længere at være tovholder i sit eget forløb, men vi håber i stedet på at få dem til at være aktive medspillere i deres eget forløb, siger Camilla Blach Rossen.

Appen, som er en del af BackTraceDigital, er netop nu ved at blive kodet, og fra august skal den testes på 300 rygpatienter.

Om BackTrace

880.000 danskere døjer med lænderygsmerter, og tilsammen står de for cirka 20 procent af alle sygedage og besøg hos alment praktiserende læger. Udgifterne til rygpatienternes sygefravær, lægekonsultationer, hospitalsundersøgelser og lignende løber samlet set op i 6,6 milliarder kroner.

Forskningsprogrammet BackTrace, som udgår fra Regionshospitalet Silkeborg og DEFACTUM, har til formål at opnå sammenhængende patientforløb, som har mennesket i centrum og er i overensstemmelse med foreliggende evidens for udredning og behandling af lænderygsmerter.

Læs mere om den digitale løsning BackTraceDigital

Yderligere oplysninger

• Camilla Blach Rossen, forskningsansvarlig sygeplejerske Ph.d., Forskningsenheden i Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg. Tlf.: 7841 6021