Fakta om Høfde 42-depotet og spunsvæg

   

  • Forureningen ved Høfde 42 skete tilbage i 1950’erne og 60’erne i forbindelse med kemikalievirksomheden Cheminovas udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt på havet. 

  • Giftdepotet på Høfde 42 blev i sommer/efterår 2006 indkapslet med en jernspuns, der sikrer Vesterhavet mod udsivning af forurening. Spunsvæggen blev finansieret af Ringkjøbing Amt og staten. 

  • Jernspunsvæggen er 600 meter lang og går 14 meter ned i jorden. 

  • Det er vurderet, at kemikaliedepotet i dag indeholder over 100 tons forurenende stoffer, herunder 7 tons kviksølv. Størstedelen af forureningen består af stoffet paration, der bl.a. har været brugt til insektbekæmpelse i landbruget. 

  • I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Desuden giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, et engangsbeløb på 125 mio. kroner til oprensning ved Høfde 42. I 2019 blev der desuden øremærket 50 mio. kroner på finansloven til forureningen ved Høfde 42 og den gamle fabriksgrund.

  • Der kendes i dag 10 generationsforureninger i Danmark. Tre af dem ligger på Harboøre Tange syd for Thyborøn i Vestjylland og stammer fra kemikalieproduktion fra virksomheden, som dengang hed Cheminova. 

  • Læs mere på: harboøretange.rm.dk