20.09.2021

Nye lokationer og åbningstider på plads for vaccinationstilbud i Lemvig, Struer, Ringkøbing, Holstebro og Herning

Onsdag d. 22. september er sidste mulighed for at blive vaccineret mod Covid-19 i de nuværende lokaler i Ikast, Lemvig og Struer. Vaccinationsstederne ved Sportscenter Ikast, Lemvig Idræts- og Kulturcenter samt Struer Energi Park har alle sidste åbningsdag på onsdag d. 22. september kl. 8.00-15.00.

- De nuværende haller har været idéelle til at skabe et flow, hvor vi har kunnet vaccinere rigtig mange på kort tid. Nu er behovet mindre og tiden er derfor inde til at hallerne igen kan bruges til deres oprindelige formål, oplyser ledende sygeplejerske for vaccinationscentrene, Dagny Kloster.

Derfor oprettes nye vaccinationstilbud i Lemvig pr. 4. oktober og i Struer pr. 14. oktober.

Tilbud om vaccination i Ringkøbing, Herning og Holstebro forsætter i de nuværende rammer med ændrede åbningstider.

Nye tilbud om vaccination

Vaccination mod Covid-19 i regi af Hospitalsenheden Vest i de nævnte kommuner vil fra 4. oktober være som følger:

Lemvig – nyt tilbud pr. 4. oktober

Lemvig Sundhedshus (indgang fra Vænget)

Vænget 10, 7620 Lemvig

Åbningstid: Hver mandag kl. 13-17. Første gang d. 4. oktober 2021.

Struer - nyt tilbud pr. 14. oktober

Vaccination Struer (for enden af gågaden)

Østergade 29, 7600 Struer

Åbningstid: Hver torsdag kl. 13-17. Første gang d. 14. oktober 2021.

Ringkøbing – nyt tilbud er opstartet

Ringkøbing Sundhedshus (Trivselsrummet over for Indgang E)

Nørreport 9, 6950 Ringkøbing

Åbningstid: Hver onsdag kl. 13-17. Første gang d. 15. september 2021.

Holstebro – får fast åbningstid pr. 5. oktober

Vaccinationscenter Holstebro – fast åbningstid om tisdagen pr. 5. oktober 2021

Døesvej 54, 7500 Holstebro

Åbningstid: Hver tirsdag kl. 13-17. Første gang d. 5. oktober 2021.

Herning – får fast åbningstid pr. 5. oktober

Vaccinationscenter Herning

Godsbanevej 7, 7400 Herning

Åbningstid: Hver tirsdag og fredag kl. 13-17. Første gang d. 5. oktober 2021.

Vaccinationscentrene i Holstebro og Herning fortsætter med at have åbent på samme adresse. Inden d. 5. oktober vil åbningstiderne i Herning og Holstebro kunne findes på Region Midtjyllands hjemmeside: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/