Hop til hovedindhold
Fakta om pilotprojektet
- Den præhospitale visitationsenhed vil køre til patienter, der ikke kræver akut behandling.
- Er enheden den nærmeste til for eksempel et hjertestop, vil den dog køre hertil – samtidig med, at der bliver sendt en ambulance samt akutlægebil og eventuelt akutlægehelikopter til stedet. Derfor er paramedicinerens bil også udstyret med udrykningsudstyr (blå blink og sirener).
- Det er ikke muligt at transportere patienter i den præhospitale visitationsenhed – i de tilfælde der er behov for få en patient til hospitalet, vil paramedicineren bestille det relevante køretøj (for eksempel sygetransport, siddende transport eller en ambulance).
- Paramedicineren vil løbende drøfte patienter med Præhospitalets vagthavende læge. Lægen er enhver tid tilgængelig for både paramedicineren i den præhospitale visitationsenhed og for medarbejderne i ambulancerne.
- Den præhospitale visitationsenhed kører primært i Aarhusområdet i prøveperioden i alle ugens dage fra kl. 7-19.
- Seks paramedicinere indgår i ordningen – alle seks indgår også i den almindelige ambulancedrift.
- Projektet begyndte 1. marts 2022.