Ansøgning om nynedsættelse eller kapacitetsudvidelse i lukkede områder sker ved, at der indsendes en motiveret ansøgning, tiltrædelsesblanket, eksamensbevis samt beskrivelse af kvalifikationer til Danske Fodterapeuter på mail info@fodterapeut.dk.
Tiltrædelsesblanketten kan tilgås her.
Tiltrædelsesblanket samt børneattest skal være underskrevet af Danske Fodterapeuter.
Ved behandling af ansøgninger i lukkede områder vil der blive lagt vægt på, om der i det geografiske område ansøger er beliggende i vurderes at være et behov for yderligere kapacitet. Placering i sundhedshus med mulighed for faglig sparring vægtes positivt.
Derudover skal overenskomstens bestemmelser være opfyldt. Herunder skal:
- Klinikken have handicapvenlig adgang og handicapvenlige toiletfaciliteter, hvis der er tale om nynedsættelse eller kapacitetsudvidelse med tilknytning af et nyt ydernummer.
- Klinikken have eget indlægsværksted.
- Klinikken tilbyde hjemmebehandling Derudover gælder det, at:
- Ved udvidelse af en eksisterende klinik skal der oplyses navn på den pågældende fodterapeut som udgør den nye.
- Ved konvertering af en behandlende medhjælp 18 stk. 2 til en behandlende medhjælp §18 stk. 1, skal der kunne argumenteres for, hvorfor det ikke længere er nødvendigt med en behandlende medhjælp ansat efter §18 stk. 2.
- praksisplanen kan der som udgangspunkt ikke ansættes mere end 3 behandlende medhjælp efter §18 stk. 1 pr. klinik.
Ansøgninger om nynedsættelse eller kapacitetsudvidelser behandles af Sundhed og Praksis.
Hvis Sundhed og Praksis vurderer, at det med baggrund i praksisplanen bør overvejes at udvide kapaciteten i det område der søges i, videresendes ansøgningen til behandling i Bedømmelsesudvalget og forlægges Samarbejdsudvalget som afgiver indstilling til regionen.