Maria

Maria er 8 år og går i 2. klasse på en folkeskole med inklusionstilbud i en mindre by i den sydlige del af regionen. Hun bor med sin mor og stedfar i et parcelhuskvarter i udkanten af en større provinsby.

Hun er en stille, intelligent og sensitiv pige med stærke interesser, men også med store udfordringer i hverdagen.

Marias mor arbejder deltid i en kantine, mens stedfaren er lastbil- chauffør. Begge forældre er engagerede og kæmper for at få

den nødvendige hjælp til Maria, men de føler sig ofte udmat- tede og alene i mødet med systemet.

Maria har infantil autisme, angst og betydelige søvnforstyr- relser. Hun har sensoriske udfordringer og bliver hurtigt overvældet i sociale sammenhænge.

Maria er i et udrednings- og behandlingsforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrien, hvor hun ses af både psykolog og psykiater. Derudover er der tilknyttet:

• PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
• Skoleleder og AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel)
• Familierådgiver og sagsbehandler i kommunen
• Aflastning én weekend om måneden
• Støttepædagog i SFO og støtte i hjemmet (par timer ugentligt)

Familien oplever, at ingen har det samlede overblik over deres datters situation, og de bliver selv ansvarlige for at koordinere møder, følge op på handleplaner og sikre, at informationerne ikke går tabt mellem de mange aktører.

Moren føler, at hun hele tiden skal "presse på" for at få hjælp og er bange for, at hun bliver opfattet som “hende den besværlige”. Særligt frustrerende er det, at der synes at være forskellige forståelser for, hvad der virker for

Maria. Skolen har ét syn, psykiatrien et andet, og kommunen et tredje. Der bliver holdt mange møder – men uden tydelig fremdrift.