Hvad er Personametoden?
Personametoden er en enkel og effektfuld måde at gøre abstrakte problemstillinger konkrete og menneskelige. I stedet for at tale om “borgerne” eller “patienterne” i generelle vendinger, har vi udviklet fiktive, men realistiske personas – altså beskrivelser af personer med navn, alder, livssituation, udfordringer og behov. Det gør det lettere at sætte sig i andres sted og drøfte reformer eller forandringer ud fra borgerens/patientens perspektiv.
I vores dialoger om sundhedsreformen kan personametoden fx hjælpe med at stille skarpt på, hvordan forskellige borgere og patienter oplever sammenhæng i deres forløb, adgang til ydelser eller samarbejde mellem sektorer. Metoden skaber et fælles sprog, styrker empatien og gør det tydeligere, hvilke løsninger der faktisk giver værdi i praksis. Personas kan bruges både til at åbne drøftelser, til at teste idéer eller til at prioritere, hvor en indsats vil have størst effekt.
Inspirationsspørgsmål
- Hvordan oplever denne persona mødet med os i dag?
- Hvad er den største udfordring i personaens møde med sundhedsvæsenet i dag?
- Hvad kan vi konkret starte, stoppe eller gøre mere af,
for at forbedre oplevelsen? - Hvilken fælles indsats på tværs (af afdelinger/sektorer/faggrupper)
vil have størst betydning for denne persona? - Hvis vi lykkes med .... hvad vil denne persona så opleve i sit forløb?
Har du spørgsmål?
Kontakt koordinationsgruppen for arbejdet med sundhedsreformen
sundhed.koordineringsgruppen@rm.dk
Behov for hjælp til facilitering?
Kontakt Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse, tlf. 20 30 14 97