Baggrund og livssituation

Sofie og Jeppe er i begyndelsen af 30’erne og bor i en forstad til en større by i Midtjylland. De har to små børn på 1 og 3 år og begge forældre arbejder – Sofie som pædagog og Jeppe som IT-konsulent.

Familien har en travl hverdag med institution, arbejde og småbørnslogistik, og de forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. De er engagerede og omsorgsfulde forældre, men oplever ofte bekymringer, når børnene bliver syge.

Særligt i vinterhalvåret har de mange sygedage og har flere gange været nødt til at aflyse arbejde med kort varsel.

Kontakt med sundhedssystemet

Sofie og Jeppe har hyppig kontakt med sundheds- væsenet, især når børnene er syge. De har ringet til lægevagten adskillige gange og har været på skade- stuen flere gange – både med feber, fald og mistanke om infektioner.

De har kontakt med:

  • Praktiserende læge
  • Lægevagten
  • Skadestuen
  • Børneafdeling (én gang via indlæggelse)
  • Sundhedsplejerske
Vi vil jo bare gøre det rigtige – men nogle gange føles det som om, vi famler i blinde.

Udfordringer i hverdagen

Sofie og Jeppe oplever, at det kan være svært at vurdere, hvornår de skal søge hjælp – og hvor. De føler sig nogle gange usikre på, om de overreage- rer, men vil hellere være på den sikre side.

De oplever, at de ikke får tilstrækkelig information fra vagtlæge og skade- stue, og at det kan være svært at få klar besked om, hvad der er normalt, og hvornår de skal være bekymrede. Sofie og Jeppe føler sig derfor ikke altid trygge med at håndtere situationen selv.

De savner bedre vejledning og støtte til at håndtere småbørnssygdomme og føler sig nogle gange som “dem, der ringer for meget”.

Samtidig er de frustrerede over, at der ikke altid er sammenhæng i forlø- bene – fx når de bliver sendt hjem fra skadestuen uden opfølgning, eller når de ikke kan få fat i egen læge samme dag.

Forventninger til sundhedsreformen

Det bliver så dejligt med digitalisering, så vi kan få en AI­-chatbot, der kan hjælpe med at vurdere, om børnenes sygdom er noget alvorligt eller bare ”normal” børnesygdom. Den kan samtidig guide os til, hvad vi skal gøre – uanset om det er at ringe 112 eller at vaske øjnene med saltvand.