Baggrund og livssituation
Tage er 72 år og bor sammen med sin hustru i et rækkehus i udkanten af Viborg. Han er pensioneret folkeskolelærer og har haft et aktivt liv med friluftsliv, havearbejde og frivilligt arbejde i den lokale idrætsforening.
Tage og hans hustru har et godt netværk af venner og familie, og de nyder at tage på små ture og deltage i lokale arrangementer. Han er digitalt vel- fungerende og bruger både e-Boks og sundhedsapps.
Helbred og kontakt med sundhedssystemet
Tage er generelt sund og rask og har ikke andre sygdomme end slidgigt i højre knæ, som nu kræver en operation. Han har selv opsøgt sin praktiserende læge, som har henvist ham til ortopædkirurgisk afdeling.
Han er i gang med forberedelserne til operationen og har deltaget i en informationssession om forløbet. Han har kontakt med:
- Praktiserende læge
- Ortopædkirurgisk ambulatorium
- Kommunens genoptræningstilbud
Jeg føler mig egentlig tryg – men det kunne være rart med én samlet plan, så jeg ved, hvad der sker hvornår.
Udfordringer i hverdagen
Tage er vant til at klare sig selv og har en positiv tilgang til sundhedsvæse- net, men han oplever, at der er mange informationer at holde styr på – især omkring operation, forløbsplan og genoptræning.
Han er bekymret for, hvordan han kommer til at klare sig i de første uger efter operationen, og om hans hustru kan hjælpe nok. Han savner en samlet oversigt over, hvem der gør hvad hvornår – og hvordan han bedst forbereder sig. Tage har også bemærket, at nogle af de digitale løsninger ikke er helt intuitive, og han har været i tvivl om, hvor han skulle finde sin genoptræningsplan.
Forventninger til sundhedsreformen
Med sundhedsreformen håber jeg, at man i fremtiden ikke bare får information om operationen men også om, hvad man kan/må gøre inden, og hvordan det bliver efter operationen med træning og sådan …