14-06-2012
Region Midtjylland har nu etableret en langsigtet løsning på en forurening fra et tidligere renseri midt i Viborg. I de næste mange år vil et vakuumsug samle de giftige dampe fra undergrunden og rense dem, så de ikke generer de mange beboere i området.
Nogle steder kan man løse et forureningsproblem ved at erstatte forurenet jord med ny jord. Men ikke når forureningen som i det indre Viborg ligger spredt under et større område, der er tæt bebygget med boliger – mange af dem endda fredede.
Der må andre metoder til – eksempelvis sådan et vakuumsug, som Region Midtjylland netop har etableret i Lille Sankt Hans gade i Viborg.
Her lå i mange år et renseri, som har forurenet med store mængder af den giftige rensevæske tetrachlorethylen (PCE). Siden forureningen blev kendt i 1998, og den tilgængelige forurenede jord blev gravet væk, har først Viborg Amt og siden Region Midtjylland forsøgt forskellige løsninger - blandt andet en midlertidig udgave af vakuumsuget - for at forhindre, at den resterende forurening skulle genere beboerne i området.
Dampene kan nemlig trænge op igennem gulve og sprækker til skade for indeklimaet i boligerne.
Kul renser luften
For nylig kunne regionens medarbejdere så bogstavelig talt lægge låg på sagen, da de færdiggjorde et permanent anlæg med vakuumsug. Anlægget er nu gravet ned i et stort betonrør ved Lille Sankt Hans Gade 29a, og kun dækslet er synligt. Anlægget suger den forurenede luft til sig fra omkringliggende boringer, renser den i et kulfilter og puster den rene luft ud i gadeplan.
Kullene skal skiftes engang imellem, når de har opsamlet en vis mængde forurening, men løsningen vurderes at skulle fortsætte i mange år fremover.
Beboere underrettet
”Nu har vi skrevet og informeret beboerne i området, så de ved, hvad der er foregået og ikke behøver bekymre sig om forureningen. Vi udtager selvfølgelig prøver og holde øje med, at anlægget fungerer”, siger Hans Fredborg, afdelingschef i Region Midtjylland. Han var tidligere ansat i Viborg Amt og har fulgt sagen fra starten i 1998.
Kun på fem af de nærmeste adresser omkring det tidligere renseri skal der tages særlige forholdsregler, f.eks. i forbindelse med dybere gravearbejder. Inde- og udeklima er der ingen problemer med.
For alle øvrige ejendomme i området er der ikke risiko for forureningspåvirkning.
Billedtekst:
På det øverste foto sænkes det sidste betonrør på plads i Lille Sankt Hans Gade i Viborg – på det nederste er arbejdet færdigt. Brønden rummer nu et vakuumanlæg, der skal absorbere giftige dampe fra undergrunden. Begge fotos er til fri brug i forbindelse med pressemeddelelsen. Få dem i høj opløsning ved at klikke på dem.
Flere oplysninger:
Hans Fredborg, afdelingschef
Regional Udvikling
Region Midtjylland
Telefon: 7841 1900
hans.fredborg@ru.rm.dk
Karsten Munch Andersen, civilingeniør
Regional Udvikling
Region Midtjylland
Telefon: 7841 1912
karsten.andersen@ru.rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/politikerne
Regionen er
Region Midtjylland er en offentlig organisation med tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
- Sundhed og hospitaler
- Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
- At være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling
Regionen har omkring 26.100 fuldtidsstillinger og et budget på 30 milliarder kroner. Størstedelen går til sundhed.
Regionen bliver ledet af 41 direkte valgte politikere.
Du har måske mødt regionen
- som patient på et hospital
- på besøg hos en pårørende i behandling for psykisk sygdom
- som iværksætter med brug for rådgivning
- som passager på en regional bus
Gennem valget af politikere har borgerne fx indflydelse på
behandlinger og ydelser i sundhedsvæsenet og kvaliteten af dem.
Skottenborg 26, 8800 Viborg
kontakt@regionmidtjylland.dk
7841 0000
Regionsrådets formand
Anders Kühnau
Overblik over hele regionen
Regionens hjemmesider
Hospitaler
- Hospitalsenhed Midt
- Regionshospitalet Gødstrup
- Regionshospitalet Horsens
- Regionshospitalet Randers
- Aarhus Universitetshospital
Sociale tilbud
