060.09.2016

Alle midtjydske husstande modtager i denne uge en iøjnefaldende gul folder, som skal hjælpe dem med at handle hensigtsmæssigt ved akut sygdom og skade.

Din nabo er ved at rense tagrender. Pludselig skrider stigen under ham. Han falder og slår hovedet så voldsomt, at han kortvarigt mister bevidstheden. Hvad gør du?

De fleste borgere står heldigvis sjældent i en situation, hvor de er nødt til at ringe 1-1-2 for at få akut hjælp til sig selv eller fx en nabo eller pårørende. Men hvis det sker, er det ofte i forbindelse med trafikulykker, alvorlig akut sygdom eller andre hændelser, hvor man føler sig utryg og det kan være svært at bevare roen.

Region Midtjyllands Præhospital sender derfor i denne uge en folder ud til borgerne. Den fortæller om hvad der sker, når man ringer
1-1-2 og hvilken hjælp, man kan forvente. Informationen skal hjælpe borgerne til at handle hensigtsmæssigt, når der sker noget alvorligt.

Tryghed og ro
Det er erfarne, sundhedsfaglige medarbejdere, som tager imod 1-1-2 opkald, når det drejer sig om sygdom og skade. Trine Agerskov, som er oversygeplejerske i AMK-vagtcentralen, håber at mere viden til borgerne giver en større tryghed og dermed basis for en god samtale. Det skal sikre, at den sundhedsfaglige får det bedste grundlag for at vurdere, hvor alvorlig situationen er og hvilken hjælp, der er brug for.

- Vi vil gerne skabe tryghed og ro i de kritiske situationer. Borgerne er jo vores øjne og ører ude på stedet. Vi er afhængige af, at de kan bevare roen og samarbejde med den sundhedsfaglige medarbejder. Derfor skal de vide, at vi er der for at hjælpe dem og det gør vi ved at stille spørgsmål. Vi bliver også i telefonen og rådgiver dem indtil ambulance eller anden hjælp er fremme, hvis det er nødvendigt, siger Trine Agerskov.

- I folderen gør vi opmærksom på, at man altid taler med politiets alarmcentral først. Det gør vi, fordi vi oplever, at nogle borgere kan blive forvirrede over, hvorfor de både skal tale med politiet og en sundhedsfaglig medarbejder. Politiets vigtigste opgave er at finde ud af præcis, hvor borgeren ringer fra og hvor en eventuel ambulance skal køre hen. Først derefter bliver man stillet om til en sundhedsfaglig medarbejder, som har brug for at høre om hændelsen direkte fra borgeren, så de kan sende den rette hjælp.
Flere indgange til sundhedsvæsenet
Folderen er iøjnefaldende og gul ligesom ambulancer, akutbiler og akutlægebiler samt akutlægehelikopterne. Trine Agerskov håber, at den vil vække interesse, og at den vil blive læst og hængt den op på køleskabet. Bag på folderen findes også telefonnumre til lægevagten og akut psykiatrisk hjælp.

- Der er gråzoner, hvor det kan være svært at vurdere, om man skal ringe 1-1-2 eller om det er bedre at ringe til lægevagten eller egen læge. Vi opfordrer til at man tænker sig om og ikke ringer 1-1-2 unødigt. Men hvis man er i tvivl, skal man altid ringe. Så hjælper den sundhedsfaglige medarbejder med at vurdere behovet, siger hun og tilføjer, at lægevagten og egen læge også kan ringe direkte til AMK-vagtcentralen, hvis de vurderer, at der er behov for en ambulance.



 

Om at ringe 1-1-2

  • Den nye folder beskriver, hvordan man skal forholde sig ved såvel livstruende som ikke livstruende situationer.
  • Hvis man ikke har brug for at ringe 1-1-2, kan man i stedet ringe til fx egen læge, lægevagten eller psykiatrisk rådgivning. Læs mere i folderen og på www.akut.rm.dk
  • Den sundhedsfaglige medarbejder spørger ud fra faglige retningslinjer, hvad det drejer sig om, og hvad der er sket.
  • Ambulancen sendes ofte afsted, samtidig med at du taler med den sundhedsfaglige visitator på AMK-Vagtcentralen (står for: Akut Medicinsk Koordinerings Vagtcentral).
  • Du kan også få sundhedsfaglige råd over telefonen og vil blive guidet, hvis der er brug for førstehjælp, fx ved hjertestop.

  • Se film om, hvad der sker, når du ringer 1-1-2: www.akutfilm.rm.dk

  • En lignende folder blev i juni udsendt til feriehuse og turistområder på sprogene Dansk, Engelsk og Tysk.