16.05.2018

En ny multigen test kan afgøre, om nogle patienter med brystkræft kan slippe for at få kemoterapi som led i deres behandling.  Aarhus Universitetshospital sætter fokus på emnet ved en workshop 16.-17. maj.

Godt halvdelen af patienter med brystkræft får kemoterapi som led i deres behandling. Men kemoterapi er frygtet af mange patienter, fordi det kan give generende bivirkninger og senfølger som kvalme, hårtab, træthed og kognitive problemer.

Imidlertid kan en ny multigen test - kaldet PAM50 – hos en mindre specifik gruppe af patienter afgøre, om det overhovedet har en effekt at give patienterne kemoterapi.

Aarhus Universitetshospital holder 16.-17. maj en workshop om brystkræftkirurgi, hvor der sættes fokus på, hvordan man kan forbedre behandlingen af kvinder med brystkræft.

Multigen test kan udvælge patienter til kemoterapi

Kemoterapi indgår i standardbehandlingen af en stor gruppe af brystkræftpatienter. Men samtidig har lægerne godt været klar over, at nogle patienter havde ringe - eller måske slet ingen - effekt af kemoterapi. De seneste år er det imidlertid blevet muligt at lave nærmere  karakteristik af kræftknuden på baggrund af gen-profilering, hvilket igen har åbnet mulighed for at give den enkelte patient en mere skræddersyet og effektiv behandling.

Den nye multigen test PAM50 er endnu et skridt i den retning. Den benyttes nu hos en mindre gruppe brystkræftpatienter, der i forhold til de hidtil gældende kriterier falder i en mellemgruppe, hvor det har vist sig, at kemoterapi kun forbedrer overlevelsen hos ca. 40%.

Gruppen af patienter, hvor testen er relevant udgør 5-6 procent af brystkræftpatienterne - ca. 300 årligt i Danmark. Og med PAM50 er det muligt at afgøre præcist hvilke patienter, der ikke har effekt kemoterapi.

Flere test på vej

Testen udføres på Patologi på Aarhus Universitetshospital.

- En række patienter har allerede fået glæde af, at de kunne undgå kemoterapi. I stedet kan de så nøjes med anti-østrogen behandling,som er mere skånsom, siger Peer Christiansen, der er professor på Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

- I fremtiden forventer jeg, at vi kan behandle flere patienter ud fra lignende genprofil test, så vi kan gøre behandlingen endnu mere målrettet.

Britisk kirurg viser teknik med ”stilkede lapper”

Det er syvende år i træk, at Aarhus Universitetshospital holder en workshop om brystkræftkirurgi. Ved disse workshops kommer også oplægsholdere fra udlandet, der viser nye teknikker til operation og rekonstruktion.

I år deltager bl.a. den britiske brystkræftkirurg Douglas Macmillan, der skal vise en ny teknik, hvor han i forbindelse med en brystkræftoperation anvender såkaldte ”stilkede lapper”.

En stilket lap bruges, hvis man i forbindelse med fjernelse af kræftknuden samtidig skal lave delvis rekonstruktion af et forholdsvist lille bryst. Man kan så konstruere en lap af patientens egen hud og underhud fra området omkring brystet og dreje ind i brystet. Det afgørende for, om denne teknik lykkes, er, om man kan bevare  blodforsyningen til lappen gennem en stilk med forbindelse til området, hvor den er hentet fra.

- En stilket lap giver i mange tilfælde et kirurgisk bedre og kosmetisk pænere resultat end de teknikker, der anvendes i dag. Og derfor vil man på Aarhus Universitetshospital gerne rette fokus mod disse teknikker, siger Peer Christiansen.

Workshoppen har deltagelse af en række udenlandske eksperter, der udover at vise kirurgiske teknikker, også bl.a. bidrager med indlæg om organisering af brystkræftbehandling. Et emne, der også tages op ved dette års workshop.

Workshoppen i Aarhus er både for læger og sygeplejersker, og der er et særskilt sygeplejeprogram, der yderligere uddyber de plejemæssige problemstillinger ved behandling af brystkræft. I år er der bl.a. fokus på senfølger efter brystkræft, teenagere som pårørende til brystkræftpatienter og fælles beslutningstagning i forbindelse med en operation for brystkræft.

Yderligere oplysninger:

  • Peer Christiansen, professor på Plastik- og Brystkirurgi/Aarhus Universitetshospital og Kirurgisk Afdeling/Randers, mobil 51 88 15 22.

Et snit fra patientens kræftknude skæres og gøres klar til, at arvematerialet kan oprenses. Foto: John Kristensen, Aarhus Universitetshospital.

Patientens prøve anbringes i maskinen. Foto: John Kristensen, Aarhus Universitetshospital.