10.05.2019

En simpel blodprøve kan på et tidligt tidspunkt forudsige, om patienter med tarmkræft får tilbagefald, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

To tredjedele af alle patienter med tarmkræft opereres med henblik på at helbrede dem. Men på trods af operationen oplever 25-30 procent at få tilbagefald.

Det faktum fik forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet til at gå i gang med et forskningsprojekt, hvor de har undersøgt blodprøver fra patienter, der er blevet opereret for kræft. Resultaterne fra forskningsprojektet er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Oncology.

DNA-stumper i blodet
Blodprøverne er blevet undersøgt for små stumper af DNA, der stammer fra kræft, for det kan fortælle, om patienten stadig har kræft i blodet.

I alt er 125 patienter blevet inkluderet i studiet siden 2014. De har fået taget regelmæssige blodprøver – d.v.s. hver tredje måned – i en periode på tre år efter operationen.

- Vores resultater er meget lovende og viser, at hvis en patient har kræft-DNA i blodet efter operationen, så er risikoen for at få tilbagefald meget stor – tæt på 100 procent, siger Claus Lindbjerg Andersen, professor på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Kræft-DNA i blodet er altså en meget bedre indikator af risikoen for tilbagefald end den undersøgelse af kræftknuden, som bruges i dag.

Samtidig viser resultaterne, at målingerne af kræft-DNA i blodet finder tilbagefald ca. 9 måneder før, at de opdages med en CT-skanning.

- Det har potentielt ser stor betydning for patienternes behandling, da der er flere og bedre behandlingsmuligheder, jo tidligere tilbagefaldet opdages.

Nyt studie allerede i gang
På baggrund af de lovende resultater er forskerne allerede i gang med et nyt, stort studie, hvor 1.800 patienter skal inkluderes og løbende får taget blodprøver efter deres operation. Hvis de har kræft-DNA i blodet – og dermed stor risiko for tilbagefald – vil de enten få intensiv opfølgning med CT-skanninger eller kemoterapi og intensiv opfølgning.

- Målet er at undersøge hvilken behandlingsform, der har størst effekt hos patienter med kræft-DNA i blodet, siger Claus Lindbjerg Andersen.

- Vi vil gerne vise, at den individualiserede og personlige opfølgning ved hjælp af genetiske analyser giver bedre resultater både for den enkelte patient, men også udnytter sundhedssystemets ressourcer mere effektivt.

Claus Lindbjerg Andersen forventer at have resultater fra det nye studie inden for 3-5 år. Hvis resultaterne bliver som forventet, vil blodprøveanalyserne herefter kunne indgå som standard i kræftbehandling.

FAKTA om test for kræft-DNA i blodet:

• Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet.
• Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
• Testen fungerer ved at kortlægge de små stykker af DNA, der frit flyder rundt i vores blod og bestemme, om nogle af dem er muteret. Hvis man finder mutationer, er det et tegn på, at der forekommer kræft.
• Testen undersøger ikke hele arvemassen, men kun et udsnit, der ofte er muteret i kræftceller.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Observationelt prospektivt kohortestudie baseret på danske patienter med tarmkræft.

Samarbejdspartnere: Molekylær Medicinsk Afdeling, Mave- og Tarmkirurgi samt Patologi – alle Aarhus Universitetshospital. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Kirurgisk Fællesafdeling og Patologi, Regionshospitalet Randers. Kirurgisk Afdeling og Patologisk Institut, Regionshospitalet Herning (Hospitalsenheden Vest). Natera Inc., USA.

Ekstern finansiering: Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd.

Publicering: Peer-reviewed artikel i det amerikanske tidsskrift The Journal of the American Medical Association Oncology (JAMA Oncology).

Interessekonflikter: Ingen interessekonflikter

Læs den videnskabelige artikel:
https://jamanetwork.com/journals/jamaoncology/fullarticle/2733132

Yderligere oplysninger:
Claus Lindbjerg Andersen, professor, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, tlf. 78 45 53 19, e-mail: cla@clin.au.dk