28.10.2019 

Samfundet kan spare millioner, og de ældres livskvalitet kan øges. Det er resultatet, hvis hospitaler og kommuner systematisk sætter ind for at undgå underernæring hos ældre. Men der mangler politisk og ledelsesmæssig vedholdenhed. Det konkluderer et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital lavet med støtte fra EU.

Underernæring er et stort, men ofte usynligt problem. Det koster både på de ældres helbred, deres livskvalitet og på samfundsøkonomien, fordi underernæring er årsag til flere hospitalsindlæggelser, flere lægebesøg og mere hjælp fra hjemmeplejen. 

Flere barrierer skal nedbrydes 

I et nyt studie samler udviklingssygeplejerske, lektor og ph.d. Jette Lindegaard Pedersen, den nyeste viden omkring ældre og underernæring, og konklusionen er klar:

- Når man virkelig gør en indsats for at sikre de ældre en god ernæring, så har det en positiv effekt. Men desværre er der mange barrierer, der gør, at man ikke får taget hånd om ernæringsbehovet hos den ældre. Det kan være fx manglende overlevering, når en ældre udskrives fra hospital til eget hjem, ringe involvering af de pårørende, manglende viden hos sundhedspersonalet og meget andet, forklarer Jette Lindegaard Pedersen, der er udviklingssygeplejerske på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Hun præsenterer studiet første gang ved EU-konferencen "Preventing undernutrition in elderly citizens" på Aarhus Universitet i morgen tirsdag den 29. oktober 2019. 

Overlæge Else Marie Damsgaard fra Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital på hjemmebesøg hos Hans Christian Ingvardsen fra Aarhus, der er en af de borgere, der er blevet udskrevet fra hospital og bl.a. har ernæringsudfordringer. Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen, Studio 1-2. (Foto er fra film om underernæring, der vises på konferencen 29/10)

Behov for politisk handling

For at undgå unødige vægttab hos ældre og deraf sygdom og forringet livskvalitet er der behov for, at både politikere og sundhedsledere handler og sætter nødvendige tiltag i gang. Og de skal være vedholdende, konkluderer studiet.

Ved konferencen skal forskere og fageksperter mødes med politikere for i fællesskab at dele viden og finde løsninger.

- Vi ved, at der bliver flere over 80 år. Det er positivt, men det gør også, at udfordringen omkring ældres ernæring ikke forsvinder – tværtimod. Derfor er det godt, at vi får fokus på udfordringen, og at vi gør det i fællesskab. Det er jo et komplekst problem, som kalder på flere løsninger, siger formand for regionsrådet i Region Midtjylland Anders Kühnau (S), der selv er med til at byde velkommen til konferencen på Aarhus Universitet i morgen.