01.04.2020.

Travle hospitalsansatte får nu hjælp til at berolige deres børn i en ny animationsfilm. Se filmen her.

På hospitalerne er der mange steder ekstra travlt i øjeblikket, og Corona fylder meget i aviser, på tv og sociale medier og sikkert i snakken hjemme hos mange familier.

Børn, hvor mor, far eller begge forældre arbejder på et hospital, bliver måske bange for, om deres forældre kan blive smittet af at arbejde på hospitalet. Og de oplever, at deres forældre er på arbejde, selvom vennernes forældre er hjemme. Måske er forældrene endda mere på arbejde end de plejer.

Animationsfilmen med speak af Rasmus Botoft er lavet for at berolige medarbejdernes børn og hjælpe dem med at forstå, hvorfor forældrene er på arbejde.

Se filmen sammen med dine børn. Målgruppen er 6-12-årige, men den kan også ses af yngre eller ældre børn.

Filmen er lavet for regionerne af Happy Flyfish fra Arsenalet i Viborg. Børns Vilkår og Sundhedsstyrelsen har været involveret i processen og bakker op om filmen.

 

Indholdet fra videoen findes også som e-bog (pdf) - hvis man hellere vil læse den sammen med barnet.

Og som en interaktiv e-bog i appen Bøger på iPhone og iPad. Søg efter "vi passer på dine forældre".

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.