25-02-2015 

Arkivfoto fra pressemøde om Region Midtjyllands undersøgelse af forskningsmidler 18. juni 2014.

I foråret 2014 viste en undersøgelse af forskningskonti på hospitalerne i Region Midtjylland tilfælde af uregelmæssigheder og et behov for at styrke håndhævelsen af reglerne. I undersøgelsen indgik 250.000 posteringer. Undersøgelsens konklusioner bekræftes af en ny beretning fra Rigsrevisionen om forskningsmidler på hospitalerne.

Hospitalernes forskningsmidler skal gå til forskning, der kan komme syge mennesker til gavn. Derfor analyserede Region Midtjyllands interne kontrol i foråret 2014 knap 250.000 posteringer fra forskningskonti på regionens hospitaler i perioden 2009 til 2013. Der blev lavet stikprøvekontrol af bilag. 

Generelt ansvarlige og nøjsomme
Den omfattende gennemgang af forskningskonti viste, at forskerne generelt er både ansvarlige og nøjsomme i deres omgang med forskningsmidler, og at tilbagebetalingskravene var små i forhold til den samlede omsætning af forskningsmidler, som i den fem-årige periode var på ca. 2 mia. kr. 

Undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med regionens eksterne revisionsfirma, førte dog også til, at bl.a. seks forskere fra Aarhus Universitetshospital blev genstand for nærmere udredning. En af forskerne havde haft væsentlige uregelmæssigheder og måtte tilbagebetale ca. 58.000 kr. 

- Jeg glæder mig over, at der har vist sig meget få uregelmæssigheder i forhold til, hvor mange posteringer, vi har gennemgået, siger hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital. 

Mere tydelige regler
Men undersøgelsen påpegede, at der var behov for en tydeliggørelse og præcisering af reglerne, så forskere ikke bevidst eller ubevidst overtræder reglerne. 

Region Midtjylland har udarbejdet nye regler, som præciserer, at det er regionen, der ejer donerede forskningsmidler, og at regionens regnskabsregler også gælder for forskningsmidler. Forskerne er blevet præsenteret for reglerne ved informationsmøder, og fremover skal forskerne skrive under på, at de kender reglerne, når de opretter nye projekter. 

Rigsrevisionen kritiserer
Rigsrevisionen har i en ny beretning til Statsrevisorerne kritiseret hospitalernes forvaltning af forskningsmidler i perioden fra 2009 til 2013. 

- For Aarhus Universitetshospitals vedkommende bekræfter Rigsrevisionens beretning stort set det, vi selv har fundet og rettet op på. Vi er enige med Rigsrevisionen i, at der har været behov for præcisering af, hvordan udgifter skal kontrolleres, og det har vi taget hånd om, siger økonomidirektør i Region Midtjylland, Per Grønbech. 

- Vi har haft særlig fokus på området siden 2011 og en høj sikkerhed for, at forskningsmidler ikke bliver misbrugt i Region Midtjylland. Dels har vi i samarbejde med vores eksterne revisionsfirma lavet vores egen omfattende gennemgang, og dels har vi revideret regelsættet og implementeret ændringer. Vi har en sund økonomistyring og en fornuftig adskillelse af udgifter til forskning og udgifter til drift. Vi har fulgt op på de forhold, som Rigsrevisionen finder kritisable, siger han. 

Uenighed om bilag
Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at forskerne alt for ofte ikke har anført et formål med udgiften på bilaget, og Rigsrevisionen konkluderer derfor, at det er uklart, hvad ledelsen har taget stilling til ved kontrollen og godkendelsen af udgiften. 

Det er Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital ikke enig i. I de tilfælde, som Rigsrevisionen kritiserer, har det vist sig, at bilagene har været opbevaret i ringbind, eller at formålet er indlysende eller kan læses ud af bilaget. 

- Både i vores egen undersøgelse og i Rigsrevisionens beretning er der eksempler på udgifter, hvor formålet med udgiften ikke er tilstrækkeligt dokumenteret i økonomisystemet, men næsten alle disse posteringer har enten haft et selvindlysende formål, eller vi har vurderet, at det har været rimeligt efter at have indhentet yderligere forklaringer hos forskerne, siger Per Grønbech. 

- Der har i Danmark været nogle enkelte sager, hvor læger er anklaget for at have svindlet med overskud fra medicinafprøvninger. Det har været en god anledning til at præcisere og indskærpe reglerne, men det er ikke rimeligt at mistænkeliggøre alle forskere, tilføjer han. 

Retningslinjer og kontrol forebygger misbrug
Regionsrådet i Region Midtjylland har vedtaget et sæt regnskabsregler for at sikre, at udgiften er relevant og i overensstemmelse med reglerne. Region Midtjylland har altid haft håndfaste regler om, at der altid er to personer, som skal forholde sig til en udbetaling, og at man aldrig kan udbetale penge til sig selv. 

Forskningsprojekter i Region Midtjylland skal godkendes af Aarhus Universitet og af afdelingsledelsen på afdelingen, når projektet er klar til oprettelse. Projektet kan afvises af afdelingsledelsen, hvis de eksempelvis ikke finder, at projektets økonomi hænger sammen og derfor ikke vil påtage sig at dække et eventuelt underskud. 

Region Midtjylland arbejder tæt sammen med regionens eksterne revisionsfirma og Aarhus Universitet om regler og kontrol med brug af forskningsmidler. 

Flere oplysninger 

  • Gert Sørensen, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital:  7846 2331 / 2286 3266 /gertsoer@rm.dk
  • Per Grønbech, økonomidirektør, Region Midtjylland: 7841 0400 / 5136 7051 / per.groenbech@stab.rm.dk


Kommentarer til enkelte punkter i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne:

  • Boks 3 Formålsbestemte forskningsmidler indsat på løbende konti (side 12):
    Der omtales en bevilling på kr. 16 millioner, der indsættes på en løbende konto. Aarhus Universitetshospital modtog den 13. juli 2007 brev om bevillingen til indkøb af apparatur. Fire dage senere den 17. juli 2007 blev kr. 16 millioner indsat på Aarhus Universitetshospitals driftsbankkonto. Det var ikke muligt, at nå at få oprettet et særskilt projekt på så få dage. Derfor blev det besluttet at anvende den allerede oprettede løbende konto. Dermed kunne indbetalingen placeres og driftsbankkontoen afstemmes. De første udbetalinger skete allerede i løbet af efteråret 2007. I maj 2008 var der yderligere to udbetalinger og den 8. januar 2009 blev det sidste beløb for apparaturet betalt. 
    Der burde have været oprettet et særskilt projekt i 2007, men for at undgå at historikken gik tabt, blev det besluttet at fastholde beløbet på den løbende konto, da man vidste, at hele beløbet skulle anvendes til indkøb af apparatur indenfor en overskuelig periode. 

  • Boks 4. Eksempler på gaver (side 18) 
    Rigsrevisionen anfører, at en fratrådt sekretær har fået et gavekort på 1.500 kr. uden at relevansen for forskningsprojektet fremgår. Bilaget er otte år gammelt, og det er attesteret af en nu afdød professor. 
    Ifølge Region Midtjyllands retningslinje ’Gaver fra regionen til medarbejdere’ fra 20. september 2011 er det accepteret, at offentlige arbejdsgivere kan give mindre gaver i forbindelse med bl.a. fratrædelser. I det konkrete tilfælde var beløbet dog for stort. 

  • Boks 5. Eksempler på forskningsmidler, som er brugt til private formål (side 19) 
    Rigsrevisionen fremhæver en sag, hvor en afdelingsledelse i 2012 har opdaget, at en forsker i 2011 havde købt kunst for forskningsmidler. Forskeren tilbagebetalte den gang udgiften. Udgiften burde aldrig have været godkendt. 
    I et andet eksempel fra 2007 har en forsker modtaget 5.000 kr. fra et firma, som også har bevilget forskningsmidler til hospitalet. Der er tale om honorar for et arbejde, udført for firmaet. Region Midtjylland har siden strammet og præciseret reglerne, således at honorarer kun kan udbetales til ikke-fastansat personale. 



opdateret: 25-02-2015

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde