Klimaretning 2030
I Bæredygtighedsstrategien bliver forskellige metoder anvendt for at kunne opgøre udvikling i forhold til målene for sporene på en måde, der er transparent og konsistent. Metoderne, der bliver anvendt, bygger så vidt muligt på nationale standarder eller interne retningslinjer og opgørelsesmetoder.
De mål, der vedrører klimaaftryk, bidrager til den overordnede retning og pejlemærke om 68 % reduktion af CO2-udledning i Region Midtjylland i 2030. Region Midtjyllands arbejde med at reducere klimaaftrykket vil medføre en reduktion i CO2-udledningen med 68 % i 2030 sammenlignet med 2018, hvis alle de formulerede mål realiseres. For at opnå en reduktion på 68 % skal en række forudsætninger være til stede, for eksempel at hvert enkelt mål i Bæredygtighedsstrategien bliver nået, og at Parisaftalens maks. to graders målsætning bliver indfriet af verdenssamfundet.
De 68 % er vores pejlemærke mod at blive klimaneutrale i 2050. Hvis det bliver nødvendigt at ændre beregninger og metoder undervejs, vil det blive angivet i et revideret metodeafsnit.
Den største kilde til Region Midtjyllands CO2-udledning er varer og tjenesteydelser. Den måde, vi opgør CO2-udledning fra varer og tjenesteydelser, bliver løbende udviklet og forbedret. I takt med at det arbejde skrider frem og nye metoder bliver introduceret, vil der være mulighed for, at pejlemærket om 68 % reduktion af CO2-udledning flytter sig.
Ansvarligt forbrug
Udviklingen for sporet Ansvarligt forbrug bliver opgjort ved at måle på henholdsvis udledninger fra forbrug, antal projekter med fokus på cirkulær økonomi, samt samlet affaldsmængde og andel, der sendes til genanvendelse.
For at finde Region Midtjyllands samlede udledninger fra forbrug bliver regionens udgifter omregnet til CO2-udledninger ved brug af CO2-faktorer fra databasen Exiobase - både originale branchefaktorer og tilpassede materialefaktorer. Beregningen af CO2-udledning i Region Midtjylland er under udvikling. Dette sker ved at overgå til at beregne CO2 på produktgruppeniveau fremfor branche.
Tilpassede faktorer fra Exiobase bliver også brugt til at beregne CO2-udledningerne fra de forskellige affaldsfraktioner. Det sikrer, at affaldets beregnede påvirkning af klimaet kan sammenlignes med resten af klimaregnskabet.
Energi og byggeri
Udvikling i forhold til målene for sporet Energi og byggeri bliver opgjort dels ved intern evaluering af byggerier og dels ved evaluering af indsatser for energireduktion.
Byggeri bliver opgjort ved at evaluere, om Designguide for bæredygtigt byggeri i Region Midtjylland er anvendt ved større byggeprojekter, om der er gennemført tiltag, der fremmer biodiversitet, samt om der er udviklet og implementeret en klimastrategi for alle ejendomme. Energiforbrug bliver opgjort som reduktion i kilowatt-timer på projektniveau. Metode for opgørelse af modenhed i forhold til audit for energiledelse er under udvikling. Vandforbruget bliver opgjort som reduktion i kubikmeter på projektniveau. Toksiner i spildevandet bliver opgjort ved både teoretiske opgørelser og praktiske målinger i henhold til gældende protokoller.
Mobilitet og transport
Udviklingen i forhold til målene for sporet for Mobilitet og transport bliver opgjort ved liter brændstofforbrug, hvor det er muligt, og ellers bliver kørte kilometer anvendt. Hernæst bliver forbruget omregnet til CO2-udledning ved brug af emissionskoefficienter fra Energistyrelsen og Trafikstyrelsen.
Social ansvarlighed
Udvikling i forhold til målene for sporet Social ansvarlighed bliver opgjort på baggrund af personaledata. Arbejdsulykker bliver opgjort i Region Midtjyllands årlige arbejdsmiljøredegørelse. Kønsfordeling og antal ansatte på særlige vilkår bliver opgjort i Region Midtjyllands årlige personaleredegørelse.
Ledelse og styring
Ledelse og styring er et nyt spor i Bæredygtighedsstrategien. Opfølgning vil ske med både kvalitative og kvantitative metoder. Eksempelvis gennem den årlige undersøgelse af ansattes oplevelse og arbejde med bæredygtighed i Region Midtjylland og administrative opgørelser i Region Midtjylland. Metoderne vil blive udviklet parallelt med, at sporet modnes gennem udvikling af indsatsområder og tiltag. Det indebærer en iterativ læringsproces, hvor data indsamles og analyseres parallelt med den fortsatte udvikling af området og de metoder, der anvendes til opfølgning. Den tilgang giver mulighed for at reflektere og justere metoderne baseret på de udfordringer og nye indsigter, der opstår undervejs.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan vi følger op på strategien, kan du læse mere i afsnittet "Vi følger fremdriften" på denne side.