Savner du inspiration til, hvad du kan skrive i din ansøgning? På denne side har vi samlet fire forskellige eksempler, som du kan lade dig inspirere af.

Jeg er en 17-årig dreng fra Lemvig som lige p.t. studerer på Lemvig Gymnasium. Mit fulde navn er Christian Riis Jakobsen og jeg bliver 18 år d. 02-12-2021. Det er vigtigt for mig at sætte et fodspor i verden og dertil være med til at udvikle og forme samfundet, hvilket primært er grunden til at jeg utroligt godt kunne tænke mig at blive en del af Samfundsformerne.

Jeg er en intelligent dreng som på samme tid er socialt stærk. Mine tidligere beskæftigelser: Jeg har arbejdet i dagligvarebutikken Fakta i godt to år, indtil slut maj 2021 hvor jeg fik tilbudt et job hos Klimatorium som jeg valgte at takke ‘Ja tak’ til. Derudover sidder jeg i Det Lokale Uddannelsesvalg på Lemvig Gymnasium, hvor jeg repræsenterer uddannelsen EUX-Business.

Hvorfor jeg skal være en del af Samfundsformerne: Som tidligere nævnt har jeg en stemme som jeg utroligt gerne vil have ud i samfundet og på den måde udvikle den fremtid som vi alle står overfor. Dertil synes jeg at Samfundsformerne er en unik mulighed for at få de unges stemmer hørt, og det kunne jeg vildt godt tænke mig at repræsentere.

Tak for jeres tid,

Med venlig hilsen

Christian Riis Jakobsen

Hej,

Jeg hedder Frida Spørring, er 20 år og bor i Hammel (Favrskov kommune). Jeg er netop færdig med en STX, og holder nu sabbatår. Jeg har derfor nu masser gåpåmod til noget meningsfyldt arbejde for at fremme samfundsudviklingen. Jeg har især en passion for klimaaktivisme, som jeg også gerne vil gøre mere ud af i sabbatåret.

Mvh.

Frida

Hej,

Jeg retter henvendelse til jer, fordi jeg godt kunne tænke mig at blive en del af samfundsformerne i Region Midtjylland.  

Jeg hedder Marie, er 19 år gammel og bosat i Viborg. I 2013 fik jeg konstateret type 1 diabetes, hvilket medførte en total forandring af min hverdag. Daglige, og mange, blodsukkermålinger, medicin og vanlige besøg på sygehuset blev en stor del af min hverdag. Vejen til min diagnose var ikke nem, og starten på mit behandlingsforløb på sygehuset var ikke optimal.  

Derfor har det været grunden til at jeg i 2016 blev frivillig i ungepanelet på Regionshospitalet Viborg, for netop at skabe bedre behandlingsforløb for unge på Hospitalet i Viborg.  

Så da jeg hørte om samfundsformerne, tænkte jeg det var endnu en mulighed, for at få sat spændende projekter i værks. Mit bidrag til samfundsformerne vil primært komme til at være ud fra det sundhedsmæssige perspektiv samt kulturlivet, da det er der mine interesser findes størst, men jeg er også klar på at arbejde inden for de andre emner.

Jeg håber meget at høre fra jer!

Hej,

Jeg kunne godt tænke mig at blive samfundsformer, fordi, hvorfor ikke? Det er da en unik mulighed for både at gøre noget for ens samfund, hvor det rent faktisk lyder som om at der er nogle der er interesserede i de unges stemmer! Nogle gange kan vi nemlig godt blive glemt føler jeg og vi er måske ikke lige dem der råber aller højest, så det er da dejligt at blive inviteret ind!

Derudover er det da vildt spændende at lære noget om hvorfor samfundet fungerer som det gør, og måske lære at forstå nogle af de politiske beslutninger bedre, som man nogle gange synes virker helt skøre.

Jeg håber at blive taget i betragtning!

Hilsen Sofie