Se alle
  • Udvalg: Gødstrupklyngen
  • Mødedato: 01. marts, 2024 kl. 09:00
  • Mødested: Rådhuset i Herning, mødelokale C3.40

 


Sagnr.: 1-31-72-446-22

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Anders Kühnau, regionsrådsformand (A) (regional formand)

Susanne Buch, regionsrådsmedlem (F)

Anne Marie Søe Nørgaard, regionsrådsmedlem (V)

Dorte West, borgmester Herning Kommune (V) (kommunal formand)

Ib Lauritsen, borgmester Ikast-Brande Kommune(V)

Hans Østergaard, borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune (V)

Susanne Krogsgaard, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Ringkøbing-Skjern Kommune

Henrik Idriss Kise, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune


Henning Voss, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef, Sundhedsplanlægning

Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune

Louise Berg, direktør, Ikast-Brande Kommune

Pia Ulv Helleland, direktør, Lemvig Kommune

Lotte Junker Pedersen, direktør Struer Kommune

Yelva Bjørnholt Jensen, direktør Holstebro Kommune

Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune

Karin Locander, stabschef Herning Kommune (sekretariat)

Trine Oksbjerg, AC-fuldmægtig Sundhedsplanlægning (sekretariat)


Afbud:

Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune (V)

H.C. Østerby, borgmester Holstebro Kommune (A)

Marianne Bredal, borgmester Struer Kommune (V)

Niels Viggo Lynghøj, regionsrådsmedlem (A)

Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien


Beslutning

Der var afbud fra:

Erik Flyvholm, Borgmester Lemvig Kommune

H. C. Østerby, Borgmester Holstebro Kommune

Marianne Bredal, Borgmester Struer Kommune

Niels Viggo Lynghøj, Regionsrådsmedlem

Jannie Falk Bjerregaard, Sygeplejefaglig direktør Psykiatrien

Trine Oksbjerg, AC-fuldmægtig Sundhedsplanlægning (sekretariat)


Anders Kühnau forlod mødet kl. 10.10 og deltog i behandlingen af punkt 1, 2, 6 og delvis punkt 3.

Ib Lauritsen forlod mødet kl. 10.45 og deltog ikke i behandlingen af punkt 7 og 8.


Line Loldrup, Handicap- og Psykiatrichef Ringkøbing-Skjern Kommune deltog i mødet i forbindelse med behandlingen af punkt 6.


Anne Ramsgaard Christensen, Sundheds og Ældrechef Herning Kommune og Birgitte Egholm Jacobsen, Chefsygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup deltog i mødet i forbindelse med behandlingen af punkt 3.

Sagnr.: 1-31-72-446-22

2. Langsigtede udfordringer i Gødstrupklyngen

Det indstilles,

at præsentation af langsigtede udfordringer i Gødstrupklyngen tages til efterretning
at Gødstrupklyngen drøfter ambitionsniveau for og det videre arbejde med udfordringerne på kort og lang sigt


Sagsfremstilling

Punktet indledes med en præsentation af de største udfordringer nu og på lang sigt på sundhedsområdet i Gødstrupklyngen.


På baggrund af præsentationen ønskes en drøftelse af ambitionsniveauet for det videre arbejde med udfordringerne.

Beslutning

Til efterretning.

Ud fra ”hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden”, og ”vi sætter prøvehandlinger i gang” arbejdes der videre med følgende fokusområder:

-       Rekruttering

-       Forandringskapacitet

-       Forebyggelse med henblik på større egenmestring og færre indlæggelser.

-       Den fysiske kapacitet

Sagnr.: 1-31-72-446-22

3. Opfølgning på arbejdet med indlæggelser for +80 årige

Det indstilles,

at Gødstrup-klyngen på baggrund af oplægget drøfter tværsektorielle initiativer, der kan aflaste sundhedsvæsenet og sikre lighed i sundhed

Sagsfremstilling

Arbejdsgruppen, ved Anne Ramsgaard, Sundheds- og Ældrechef i Herning Kommune, og Birgitte Egholm Jacobsen, Chefsygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup, vil på mødet præsentere nogle bud på prøvehandlinger, der kan imødekomme nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Oplægget skal danne grundlag for en drøftelse af, hvordan sundhedsvæsenet kan aflastes, samt hvordan der sikres lighed i sundhed trods geografiske afstande.


Gødstrupklyngen har tidligere udpeget indlæggelser for de +80 årige som fokusområde.


En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern og Herning kommune samt Regionshospitalet Gødstrup har udarbejdet et oplæg om indlæggelser for + 80 årige. Ambitionen er at levere sundhedsydelser til et stigende antal ældre med relativ færre/ændret medarbejderressourcer. Det skal ske gennem fleksible sundhedsløsninger, der tager afsæt i borgerens situation og smartere opgaveløsninger gennem brug af teknologi.


Beslutning

Drøftet

Der er opbakning til at arbejde videre med prøvehandlinger, som præsenteret i oplægget.

Sagnr.: 1-31-72-446-22

4. Drøftelse af vision for arbejde med teknologi og digitalisering i Gødstrupklyngen

Det indstilles,

at Gødstrupklyngen præsenteres for visionen om digitalisering og teknologi og
at visionen drøftes


Sagsfremstilling

Punktet indledes med en præsentation af visionen om digitalisering o gteknologi i Gødstrupklyngen ved Henning Voss, Hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup.


I Sundhedsaftalen for 2024 – 2027 er velfærdsteknologi og digitale løsninger et vigtigt element i omstillingen af sundhedsvæsenet, herunder omstillingen til et mere fleksibelt og nært sundhedsvæsen. Der skal fokuseres på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling.


Robusthedskommissionen har ligeledes fokus på digitale løsninger, hvor en af anbefalingerne er: Der skal indføres et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”. Alle aktører, herunder stat, regioner, kommuner og almen praksis, forpligter sig på at arbejde i en fælles retning mod en digital omstilling for at frigive mere tid hos personalet til kerneopgaven.

Regeringen, Danske Regioner og KL har efterfølgende indgået en aftale om at udmønte 500 mio. kr. til digital hjemmebehandling i sundhedsvæsenet. Borgere, der vil og kan bruge digitale løsninger til at tage mere aktiv del i egen behandling, skal have mulighed for det. Derfor skal der sættes tempo på omstillingen af det nære sundhedsvæsen, så behandling og monitorering af sygdom i trygge rammer i eget hjem bliver en integreret del af sundhedsvæsenet uden, at der gås på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet.


Vision

Visionen for Gødstrup-klyngen er:

  • Digitalisering skal medføre, at vi kan levere sundhed med færre medarbejderressourcer.
  • Digitalisering skal understøtte nærhed i sundhedsydelserne


Den Faglige Strategiske gruppe vil arbejde på at omsætte visionen til fire specifikke initiativer, som der være vil være fokus på i 2024.


1. Udbredelse af telefon- og videokonsultationer

Allerede i dag finder både virtuelle ambulante konsultationer og udskrivningskonferencer sted, men dette skal udvides yderligere, og der skal fremover lægges vægt på at prioritere det digitale først.

Det operationelle niveau udarbejder en plan for udbredelse samt eksekverer den herunder identificering af forhindringer, og hvordan det kan løses.


2.
Datadeling - implementering af Columna Axon til hele klyngen.

I 2023 blev gennemført et pilotprojekt Axon mellem Herning kommune og Regionshospitalet Gødstrup. Axon er en webportal, der giver relevante kommunale sundhedspersonale direkte adgang til regionens elektronisk patientjournal i realtid. Dette gør det muligt for sundhedspersonalet at få nem, overskuelig og hurtig adgang til hospitalets dokumentation af pleje og behandling i forbindelse med borgerens indlæggelse og udskrivelse.


Løsningen har vist potentiale for effektivisering af medarbejdertid, da det bidrager til færre arbejdsforstyrrelser samt bedre sammenhæng i patientforløbet, idet de kommunale medarbejdere får mulighed for at danne et mere komplet billede over borgerens forløb og tilstand.


Axon er let, intuitiv og brugervenlig, hvilket har betydet minimal uddannelsesbehov i forbindelse med implementeringen.


Den fremtidige finansiering er endnu uafklaret.


3. Implementering af TeleKOL i klyngen.

Alle 5 regioner og 98 kommuner udruller et nyt landsdækkende tilbud, som skal hjælpe med at forebygge unødige indlæggelser og gøre hverdagen lettere og mere tryg hos borgere med svær KOL.


Helt konkret får borgeren mulighed for at måle vægt, puls og iltindhold i blodet og svare på spørgsmål om sin KOL hjemmefra mindst 1 gang om ugen.
Svarene sendes automatisk til KOL-sygeplejersken på sygehuset, som holder øje med målingerne.
Sygeplejersken kontakter borgeren, hvis der er brug for det og sørger for, at borgeren får den rette behandling – til rette tid.


Målet er at gøre borgerens vej til hjælp kortere, undgå unødige indlæggelser og dermed give større tryghed, frihed og forudsigelighed i hverdagen.


I Gødstrupklyngen er implementering af TeleKOL påbegyndt pr.1.feb. 2024.


4. Udviklingsprojekt -
e-hospital.

Intentionen for udviklingsprojektet er, at der udvikles et digital koncept ved at designe et kontinuum af forskellige og sammenhængende digitale løsninger, der kan integreres i borgerens liv eller ved kontakt med sundhedsvæsenet.


Helt konkret vil klyngen afprøve e-hospital hjemme hos borgeren eller i nærmiljøet. Det betyder, at borgeren er indlagt på e-hospitalet, hvorfra mindre kompliceret behandlingstilbud varetages.


E-Hospitalet bygger på telemedicinske- og virtuelle løsninger, hvor fx stuegang hjemme hos borgeren, kan foregå virtuelt med e-Lægen og i samarbejde med det sundhedspersonale, som varetager den daglige behandling.

Al forskning peger på, at borgere kommer sig hurtigere efter sygdom, hvis de behandles hjemme.


Prøvehandlingen skal foregår i samarbejde mellem kommune, hospital og almen praksis, og der indhentes inspiration fra bl.a. Region Sjælland, som allerede har etableret e-Hospitalet.

Beslutning

Drøftet.


Der er fuld opbakning til det videre arbejde med visionen og de 4 initiativer og et ønske om at følge projekternes udvikling.


Udviklingsprojektet – e-hospital løftes endvidere til drøftelse i Sundhedsstyregruppen.


Sagnr.: 1-31-72-446-22

5. Drøftelse af indsatser for lægemangel i Gødstrup-klyngen

Det indstilles,

at Gødstrupklyngen orienteres om igangværende initiativer og indsatsområder i forhold til rekrutteringen til almen praksis

Sagsfremstilling

Gødstrupklyngen drøftede på møde den 12. april 2023 manglen på praktiserende læger i klyngen. Det blev besluttet, at der skulle udarbejdes en beskrivelse af, hvilke initiativer og indsatsområder, der allerede arbejdes med i forhold til rekrutteringen til almen praksis. Dette overblik er vedlagt som bilag 1.


Forankring af arbejde med lægedækning i Region Midtjylland

I henhold til Sundhedsloven er regionerne forpligtede til at tilbyde regionens gruppe 1-sikrede borgere et almen medicinsk tilbud. Arbejdet med at sikre lægedækning for borgerne i Region Midtjylland er forankret dels i de politiske udvalg, og dels i Region Midtjyllands administration (Koncernøkonomi) og konkret udfoldet i regionens lægedækningsstrategi senest godkendt af Regionsrådet 23. august 2023. Ud over at håndtere den daglige drift arbejder administrationen også på at sikre den fremtidige rekruttering til almen praksis med mere langsigtede indsatser. Dette sker i tæt samarbejde med PLO-Midtjylland, Forum for Yngre Almen Medicinere, uddannelseskoordinator samt kommunale repræsentanter (udpeget af KOSU). Samarbejdet er formaliseret gennem Lægedæknings- og rekrutteringsudvalget, som er et administrativt udvalg.


Lægedæknings- og rekrutteringsudvalget har til formål at understøtte Region Midtjyllands arbejde med at sikre lægedækning i almen praksis jf. regionens Praksisplan for almen praksis og Strategi for lægedækning. Strategi for lægedækning er vedlagt som bilag 2. Herunder iværksættelse af initiativer til forbedring af lægedækningen i lægedækningstruede områder som eksempelvis i Gødstrupklyngen (se bilag 1 for nærmere beskrivelse af initiativerne). Den vestlige del af regionen er stærkt repræsenteret i udvalget, da de udpegede kommunale repræsentanter er fra henholdsvis Lemvig Kommune og Holstebro Kommune. Derudover er en ud af de tre repræsentanter fra PLO-Midtjylland praktiserende læge i klyngen.


Indsatser i den vestlige del af regionen

Bustur for medicinstuderende

Særligt i forhold til den vestlige del af regionen arrangeres der en årlig bustur for medicinstuderende i samarbejde med de udvalgte kommuner på skift. Destinationen har de forgangne år været Holstebro, Lemvig/Struer og Ringkøbing-Skjern Kommune.


Lægekonsulenter til fastholdelse og brobygning

Som en del af regeringstiltaget En læge tæt på dig, har regionen haft lægekonsulenter tilknyttet lægedækningsteamet med henblik på rekruttering og fastholdelse til hele regionen men med særligt fokus på den vestlige del (Gødstrup-klyngen). Fokus på den vestlige del skyldes dels, at området historisk har haft vanskeligt ved at rekruttere til almen praksis og dels at lægekonsulenterne primært har været fra denne del af regionen. Der er fortsat én lægekonsulent ansat med hovedfokus på rekruttering til almen praksis og i særdeles til de lægedækningstruede områder, lægekonsulenten er praktiserende læge i Holstebro.


Skjern

Ved årsskiftet igangsatte lægedækningsteamet en fokuseret rekrutteringsindsats målrettet Regionsklinikken Skjern, der annonceres som en licensklinik. Dette i samarbejde med relevante aktører i området.


Øvrige tiltag er beskrevet i bilag 1


Foruden de regionale tiltag har også PLO-Midtjylland særskilte indsatser, der rettet sig mod rekruttering, trivsel og arbejdsmiljø. Tillige har regionens kvalitetsenhed Midtkraft en række rekrutterings- og fastholdelsesfremmende tiltag i almen praksis.


Fokus på lægedækning i hele regionen

Regionens vestlige del prioriteres højt i forhold til rekrutteringsindsatser til almen praksis idet området indeholder flere lægedækningstruede områder. Ikke desto mindre er der også områder i den øvrige del af regionen, som oplever vanskeligheder i forbindelse med rekruttering, hvorfor rekruttering til almen praksis hænger tæt sammen med kapacitetsdimensioneringen i hele regionen.


Bilag:

BILAG 1. Oversigt over initiativer ifm lægedækning

BILAG 2. Lægedækningstrategi 2023

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Regionshospitalet Gødstrup tager opfordringen om at blive det bedste sygehus til at understøtte praksis til sig.

Sagnr.: 1-31-72-446-22

6. Godkendelse af tværsektoriel samarbejdsaftale vedrørende fællestilgang til uddannelse og arbejdsmarked

Det indstilles,

at Gødstrupklyngen godkender at IPS-metoden anvendes i de seks kommuner i Gødstrupklyngen


Sagsfremstilling

Punktet indledes med et oplæg om Individuelt Planlagt ob med Støtte (IPS-metoden) ved fagchef fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Line Loldrup.


Faglig strategisk gruppe i Gødstrupklyngen besluttede i foråret 2022, at nedsætte en taskforce med henblik på at fremlægge de største konkrete fælles borgeroplevede udfordringer mellem kommunal og regional psykiatri.


Den politiske klyngegruppe besluttede at arbejde videre med fokusområdet ’arbejdsmarked og uddannelse’ på baggrund af resultaterne fra taskforcen.


Den 25. maj 2023 besluttede Faglig Operativ Gruppe at nedsætte en arbejdsgruppe, som har haft til opgave, at komme med en anbefaling på en fælles tilgang til, hvordan der kan arbejdes med Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS-metoden) i Gødstrupklyngen.


Arbejdsgruppen har udarbejdet et notat, om fælles principper for arbejdet med IPS-metoden i Gødstrupklyngen. Notatet skal danne grundlag for en ensartet arbejdsgang med IPS-metoden for alle kommuner i Gødstrupklyngen.


Notatet fremhæver otte principper for indsatsen:

1. Alle der ønsker at arbejde, komme i uddannelse og har behov kan deltage

2. Målet er et job på det ordinære arbejdsmarked

3. Deltagernes egne ønsker, håb og drømme tilgodeses

4. Den kommunale medarbejder opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet baseret på deltagernes ønsker, håb og drømme om beskæftigelse

5. Indsatsen er integreret i den psykiatriske behandling

6. Jobsøgning starter så hurtigt som muligt efter henvisning til indsatsen

7. Den individualiserede støtte på arbejdspladsen er tidsubegrænset

8. Deltagerne modtager vejledning i social- og beskæftigelseslovgivningen


Den 22. november 2023 godkendte den Faglige Strategiske Gruppe notatet om fælles principper, for arbejdet med IPS-metoden i Gødstrupklyngen.


Beslutning

Godkendt.

Sagnr.: 1-31-72-446-22

7. Gensidig orientering

Beslutning

Yelva Bjørnholt Jensen orienterede om projekt for behandlingskontinuitet indenfor psykiatrien, som lige nu er på vej til politisk behandling i de 6 kommuner i Klyngen. Projektet handler om at sikre, at den psykiatriske patient

-





Kommer til aftalerne

-





Tager sin medicin

-





Får ledsagelse til behandling.

Indsatsen gælder for aldersgruppen af 20-30 årige og VIVE har udtrykt ønske om at følge projektet.


Susanne Buch orienterede kort om henvendelse vedrørende den nye præhospitale indsats, hvor det opleves, at der er opstået misforståelse omkring den samlede præhospitale indsats.

I den forbindelse blev nødvendigheden af den gode dialog og informationer drøftet. Herunder at sikre, at samarbejdsparter kan have en forventning om en særlig information med henblik på at undgå misforståelser.

Sagnr.: 1-31-72-446-22

8. Eventuelt

Beslutning

Ingen bemærkninger