- Udvalg: Randersklyngen
- Mødedato: 08. september, 2025 kl. 14:30
- Mødested: Mødelokale D.2.58, Randers Rådhus, Laksetorvet, 8900 Randers
Pkt. tekst
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
- Anders Kühnau, Regionsrådsformand (A), (regional formand)
- Louise Høeg, Regionsrådsmedlem (V)
- Henrik Gottlieb Hansen, Regionsrådsmedlem (A)
- Anders G. Christensen, Regionsrådsmedlem, (V)
- Torben Hansen, Borgermester Randers Kommune (A), (Kommunal formand)
- Lars Storgaard, Borgmester Favrskov Kommune (C)
- Kasper Juncher Bjerregaard, Borgmester Norddjurs Kommune (V)
- Michael Stegger Jensen, Borgmester Syddjurs Kommune (A)
- Henrik Idriss Kise, PLO-Midtjylland
- Stefan Bjarni Runarsson, PLO-Midtjylland
- Henrik Larsen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers Region Midtjylland
- Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien Region Midtjylland
- Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning Region Midtjylland
- Thomas Krarup, direktør, Randers Kommune
- Ulrik Johansen, direktør Favrskov Kommune
- Lene Mehlsen Thomsen, direktør Norddjurs Kommune
- Anders Blæsbjerg Baun, direktør Syddjurs Kommune
- Stinna Andreasen, specialkonsulent Randers Kommune (sekretariat)
- Trine Oksbjerg, AC-fuldmægtig Sundhedsplanlægning Region Midtjylland (sekretariat)
2. Dialog med Ældreråd fra Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner
Sagsfremstilling
Ældrerådene fra de fire kommuner i Randersklyngen har rettet en fælles henvendelse til sundhedsklyngen. Her tilbyder rådene at stille deres viden og berøringsflade med de ældre borgere i kommunerne til rådighed for Randersklyngen.
Der afvikles et dialogmøde med afsæt i nedenstående.
Ældrerådene ønsker at drøfte følgende emner:
- Brugerinddragelse i det kommende sundhedsråd
- Ventetid på demensudredning
- Opmærksomhed på brugerperspektivet ved implementering af Sundhedsreformen
I vedlagte bilag findes de fire Ældreråds fælles beskrivelse af de tre emner, der ønskes drøftet.
På mødet motiverer repræsentanter fra Ældrerådene indledningsvist de emner, som rådene ønsker at drøfte.
Fra rådene deltager følgende:
- Erik Bertelsen, formand, Ældrerådet Favrskov
- Birgit Kirkensgaard Hansen, næstformand, Ældrerådet i Favrskov
- Birgitte Ejlersen, formand, Ældrerådet Norddjurs
- Ejvind Clemmensen, formand, Ældrerådet Randers
- Annette Nielsen, næstformand Ældrerådet Randers
- Peder Vagn Poulsen, medlem, Ældrerådet Randers
- Rita Vinding, formand, Ældrerådet Syddjurs
- Else Bannebjerg, næstformand, Ældrerådet Syddjurs
Bilag
3. Erfaringer og opmærksomheder fra samarbejdet i Randersklyngen 2022-2025
Det indstilles,
- At Randersklyngen drøfter erfaringer og opmærksomhedspunkter fra samarbejdet i Randersklyngen 2022-2025 mhp. at disse overdrages til det kommende sundhedsråd
Sagsfremstilling
Punktet indledes med oplæg ved Henrik Larsen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers og Thomas Krarup, direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg, Randers Kommune.
Samarbejdet i Randersklyngen er baseret på et stærkt og ligeværdigt samarbejde, som har skabt fælles udvikling og fokus på det gode patientforløb på både politisk og fagligt strategisk niveau. Desuden har klyngens samarbejde på det faglige borgernære niveau været centralt for udviklingen af en sammenhængende og koordineret indsats i det nære sundhedsvæsen.
Randersklyngen har i perioden 2022-2025 afholdt fem møder. På det første møde i december 2022 udpegede Randersklyngen to prioriterede indsatsområder for det videre arbejde:
- Ældre borgere og borgere med kronisk sygdom
- Børn og unges trivsel
Med afsæt i de to prioriterede områder er der i perioden iværksat en række udviklingsinitiativer:
- Ældre borgere og borgere med kronisk sygdom:
o Identifikation af skrøbelighed hos ældre
o Sammenhængende hoftebrudsforløb (LKT)
o Tidlig opsporing af palliative behov
o 72 timers udvidet behandlingsansvar efter indlæggelse
o Medicin på plejehjem
o Nikotinstop
o TeleHjerte - Børn og unges trivsel:
o Implementering og udvikling af initiativer i relation til børn og unges mentale sundhed
o Projekt Tæt og tør
Med henblik på at erfaringer og opmærksomheder fra samarbejdet i Randersklyngen kan være med til at danne afsæt for opstart af arbejdet i det kommende sundhedsråd Kronjylland drøftes: Hvilke erfaringer og opmærksomheder ønsker Randersklyngen at videregive til det kommende sundhedsråd?
Bilag
4. Arbejdet med sundhedsreformen
Det indstilles,
- Der gives orientering fra kommuner, region og almen praksis om aktuelle perspektiver på arbejdet med sundhedsreformen og
- At Randersklyngen drøfter opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med at implementere sundhedsreformen i Randersklyngen
Sagsfremstilling
Regeringen og forligspartierne indgik den 15. november 2024 aftale om en sundhedsreform.
I foråret har der været afholdt bilaterale dialogmøder mellem regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer i hver enkelt kommune, lige som perspektiver på det tværsektorielle samarbejde med sundhedsreformen blev drøftet på Randersklyngens seneste møde den 16. juni 2025.
Der har også administrativt været gode dialoger mellem kommuner og region og der er udvekslet vigtige erfaringer og opmærksomhedsområder i forhold til de fire opgaveområder, hvor ansvaret overgår fra kommuner til region pr. 1. januar 2027. Endvidere har hver kommune fremsendt data til regionen, som afdækker den nuværende opgaveløsning, aktivitet m.v.
På mødet gives der gensidig orientering om status på arbejdet.
De nye forberedende sundhedsråd tiltræder i 2026. Sundhedsrådet i Kronjylland får i alt 11 medlemmer: 6 regionsrådsmedlemmer samt 1 kommunalbestyrelsesmedlem fra Favrskov Kommune, 1 kommunalbestyrelsesmedlem fra Norddjurs Kommune, 1 kommunalbestyrelsesmedlem fra Syddjurs Kommune, og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Randers Kommune.