Centerleder Lone Overby Fjorback, ph.d., overlæge, lektor, CFM certificeret MBSR-lærer, præsenterer Dansk Center For Mindfulness, der arbejder med mindfulness som et videnskabeligt dokumenteret alternativ til medicin for personer med psykisk sygdom.

Om Dansk Center for Mindfulness

Dansk Center for Mindfulness er forankret som selvstændigt center under Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Centret blev etableret i 2013 med bevilling fra TrygFonden.

Dansk Center for Mindfulness afholder evidensbaserede kurser i mindfulness, uddanner internationalt certificerede undervisere og forsker i mental sundhed, stress, angst og depression. Mindfulness-uddannelsen udbydes i samarbejde med Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School i USA. Centret har forskningssamarbejde med Oxford Center for Mindfulness, Oxford University.

Der findes to veldokumenterede og omkostningseffektive mindfulness programmer til stressreduktion og forebyggelse af depression:

• Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er udviklet ved University of Massachusetts Medical School i USA. MBSR er et struktureret 8-ugers program, baseret på  yoga, meditation og undervisning om stress.
• Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er udviklet fra MBSR ved University of Oxford i England til forebyggelse af depression.

Analyser publiceret i førende medicinske tidsskrifter viser, at MBSR kan hindre, at stress bliver til sygdom, og reducerer symptomer på stress, angst, depression og smerter. MBKT kan forebygge depression på niveau med antidepressiv medicin. De gavnlige effekter underbygges af hjerneforskning. Hjernens struktur og funktion ændres efter MBSR i områder, som står for regulering af stress.

Centrets forskning har vist, at mindfulness kan have betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Mindfulness har siden 2009 været udpeget som højeste prioritet for implementering af National Institute for Health and Care Excellence (NICE), og nu anbefaler også den danske sundhedsstyrelse mindfulness, men det er endnu ikke implementeret.

Det britiske parlament har i 2015 søsat en ambitiøs plan “Mindful Nation UK” for bedre national mental sundhed. Det anbefaler, at det engelske sundhedsvæsen tilbyder mindfulness-behandling til alle patienter med depression og kroniske lidelser, og at mindfulness-programmer bliver tilgængelige som forebyggelse på skoler, på arbejdspladser og i kriminalforsorgen. Danmark følger almindeligvis de samme anbefalinger, men endnu ikke for mindfulness.  

Der kan læses mere om Dansk Center for Mindfulness på: mindfulness.au.dk.

Lone Overby Fjorback, centerleder for Dansk Center for Mindfulness gav et oplæg om  mindfulness som et videnskabeligt dokumenteret alternativ til medicin for personer med psykisk sygdom samt som et forebyggende tiltag i forhold til fx unge.

Lone Overby Fjorback orienterede endvidere om Dansk Center For Mindfulness under Aarhus Universitet, der arbejder med forskning, udvikling og videnspredning i forhold til mindfulness i Danmark.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde aftalte at drøfte mindfulness på et kommende møde med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

Ulla Diderichsen var forhindret i sagens behandling.

Referat fra udvalgets møde den 17. maj 2017 vedlægges til godkendelse.

Referat fra møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde den 17. maj 2017 vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde godkendte referatet.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra møde 17. maj 2017

Orientering om den aktuelle forretningsmæssige status for hvert af de otte specialområder indenfor Region Midtjyllands specialiserede socialområde.

På mødet vil socialdirektør Ann-Britt Wetche give en orientering om den aktuelle forretningsmæssige status for hvert af de otte specialområder indenfor Region Midtjyllands specialiserede socialområde. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Blåkærgård foreslås afviklet på grund af underbelægning og faldende efterspørgsel og deraf følgende udsigt til et stort økonomisk underskud. Forslaget har været i høring i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes MED-system og i kommunerne via DASSOS. Kommunerne ønsker fortsat en vis regional kapacitet til målgruppen, og der planlægges derfor etableret et antal døgnpladser i tilknytning til botilbuddet Tangkær i Norddjurs Kommune i en midlertidig periode.

Direktionen sendte den 28. februar 2017 et forslag om afvikling af Blåkærgård, beliggende i Viborg Kommune, i høring i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes MED-system med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. I april 2017 har forslaget ligeledes været sendt i høring i kommunerne i Region Midtjylland via DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet).

Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens §§ 107-108. Målgruppen er voksne borgere med svære psykiske sygdomme, komplekse adfærdsproblemer og afhængighed. Blåkærgård er beliggende Røddingvej 11A i Viborg Kommune og er normeret til 20 borgere. Blåkærgård består af fire huse, som er placeret på en grund på 16.020 kvadratmeter.

Belægningen på Blåkærgård er på det seneste faldet betydeligt, og der har derfor været igangsat besparelsesinitiativer med henblik på at sikre fortsat drift. Borgerne er blevet samlet i to huse, personalets vagtplaner er omlagt, der er sket optimering i forhold til madtilberedning, og markedsføringen er intensiveret. Ressourcetilpasningerne er nu på et niveau, hvor det sikkerhedsmæssigt og fagligt ikke er forsvarligt at spare yderligere.   

Baggrunden for indstilling om afvikling er derfor underbelægning og manglende efterspørgsel fra kommunerne og udsigt til et driftsmæssigt underskud i 2017 på ca. 4 mio. kr. Der er således på nuværende tidspunkt kun indskrevet 14 borgere. Heraf er 4 planlagt udskrevet pr. 1. juli 2017. Der er få henvendelser fra kommunerne, som imidlertid ikke forventes at føre til længerevarende indskrivninger. Det forventes ikke, at efterspørgslen igen vil stige, så der kan etableres en rentabel drift.

Høringsmaterialet til MED-systemet er vedlagt til orientering sammen med høringssvar fra LMU og medarbejdere på Blåkærgård. Endvidere er administrationens bemærkninger til høringssvar vedlagt. Siden høringsmaterialet blev udarbejdet i februar/marts 2017, er der sket en negativ udvikling i belægning og forventninger til underskud. Belægning pr. 1. juli er nu lavere end forventet i februar, ligesom det forventede underskud er større. Der er derfor forskel på tallene i høringsmaterialet og i dette beslutningsoplæg.

Ved den efterfølgende høring i kommunerne via DASSOS har tre kommuner afgivet skriftlige bemærkninger. Det drejer sig om Aarhus, Skanderborg og Herning Kommuner. Fælles for bemærkningerne og den efterfølgende drøftelse i forretningsudvalget i DASSOS i slutningen af april 2017 var et ønske om, at regionen fortsat har kapacitet til den målgruppe af borgere med svære psykiske sygdomme i kombination med adfærdsproblematikker, afhængighed og eventuel dom, som kommunerne ikke selv kan rumme. Det blev derfor aftalt, at der den 15. maj 2017 igen skulle være en drøftelse i DASSOS af forslaget om lukning. Her fremlagde regionen forskellige scenarier og afledte takststigninger for, hvad det vil koste at opretholde et tilbud med færre pladser. Der var ikke opbakning fra kommunerne hertil, og på den baggrund anbefaler DASSOS at lukke Blåkærgård. Referat af punktet er vedlagt.

Hvis Blåkærgård besluttes afviklet, vil Specialområde Socialpsykiatri Voksne i et tæt samarbejde med borgere, eventuelle pårørende og de kommunale sagsbehandlere finde alternative placeringsmuligheder for de borgere, der fortsat er indskrevet på Blåkærgård.

Der tilrettelægges en proces for medarbejderne på Blåkærgård, som følger Region Midtjyllands gældende regler for omplacering og eventuel afskedigelse ved strukturændringer og besparelser. En afvikling vil kunne være gennemført senest i begyndelsen af 2018. Det vil afhænge af hastigheden på den nødvendige flytning af borgere og processen omkring medarbejdere.

Blåkærgård er ejet af regionen, og hvis Blåkærgård besluttes afviklet, vil der, såfremt ejendommen ikke kan anvendes til andet formål i socialområdet, snarest blive fremlagt en sag om salg til regionsrådet. 

Med henblik på at imødekomme kommunernes behov for kapacitet til målgruppen og sikre plads til nogle af de nuværende borgere på Blåkærgård, der ved en lukning vil skulle flytte, men som fortsat har behov for døgntilbud, vil der blive etableret ekstra kapacitet i tilknytning til botilbuddet Tangkær i Norddjurs Kommune i en midlertidig periode på op til 5 år. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Høringsmateriale til LMU
• LMU høringssvar - afvikling af Blåkærgård
• Bemærkninger til LMU vedr. lukning af Blåkærgård
• Høringssvar medarbejdere BKG
• Bemærkninger til høringssvar til medarbejdere på Blåkærgård
• Referat fra DASSOS-møde den 15.05.2017

Region Midtjylland og de tre nordvestjyske kommuner Lemvig, Holstebro og Struer ønsker at etablere "Psykiatrien i Nordvest", som er en ny fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom. Visionen er "En tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet". Psykiatrien i Nordvest består af et samspil mellem de eksisterende indsatser, nye fælles indsatser samt fem regionale og tre fælleskommunale ambulante pladser, der etableres i Center for Sundhed i Holstebro. Oplægget fremlægges med henblik på principgodkendelse. Det foreslås, at finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Region Midtjylland og de tre nordvestjyske kommuner Lemvig, Holstebro og Struer ønsker i samarbejde med almen praksis at etablere ”Psykiatrien i Nordvest” som en ny platform for indsatsen for mennesker med psykisk sårbarhed/psykisk sygdom.

I løbet af de kommende år etablerer Holstebro Kommune Center for Sundhed og Regionspsykiatrien Vest samles i Gødstrup. Dermed ændres de fysiske rammer for og indholdet af de psykiatriske tilbud. Denne proces fremskyndes nu, da det på grund af rekrutteringsproblemer har været nødvendigt at iværksætte en nødplan, som blandt andet medfører, at de almindelige senge i regionspsykiatrien i Holstebro nedlægges, og at der i stedet etableres seks akutpladser.

Visionen for Psykiatrien i Nordvest kobler sig op på Sundhedsaftalens vision om ”Mere sundhed i det nære – på borgerens præmisser” og formuleres som ”En tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet”.

Der er tale om et fællesskab, hvor alle ressourcer mobiliseres for at give borgerne det bedst mulige tilbud. Psykiatrien i Nordvest er en paraply for de tilbud og indsatser, som findes lokalt i de tre kommuner og i Regionspsykiatrien Vest, og som derfor fremadrettet vil foregå under det fælles navn Psykiatrien i Nordvest og med den kommunale eller regionale tilknytning som undertekst.

Psykiatrien i Nordvest omfatter ikke kun de aktører, der beskæftiger sig med psykiatri. Afhængig af borgerens livssituation kan det også omfatte aktører fra beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, ældreområdet, børneområdet osv. Samtidig etableres sammentænkte tilbud på tværs af de tre kommuner og regionen med placering i Center for Sundhed i Holstebro.

Der er opstillet følgende overordnede mål for Psykiatrien i Nordvest:

• At borgeren oplever et tilbud af høj faglig kvalitet, som tager afsæt i borgerens behov og hverdag, og at borgeren understøttes bedst muligt i at være en aktiv aktør i sin egen helbredelsesproces.
• At borgeren oplever en nem, tilgængelig og hurtig adgang til hjælp, og at hjælpen hænger sammen på tværs af tilbud og sektorer.
• At flest mulige borgere hjælpes til at komme sig og have et aktivt og deltagende liv.
• At forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
• At få mest mulig sundhed ud af de samlede ressourcer.
• At udvikle en styrket indsats for ungegruppen (18-25 år).

I de første 2-3 år prioriteres følgende fælles indsatsområder:

• Udvikling af et fælles koncept for tæt sparring og dialog.
• Tidlig og hurtig fælles indsats.
• Etablering af fem regionale og tre tværkommunale ambulante pladser i Center for Sundhed i Holstebro.
• Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger.

Oplægget til Psykiatrien i Nordvest, der er vedlagt som bilag, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre kommuner, almen praksis og Region Midtjylland. Som inspiration har arbejdsgruppen afholdt en workshop med deltagelse af patienter, pårørende, almen praksis og medarbejdere fra Regionspsykiatrien Vest og kommunerne, hvor deltagerne kom med bidrag til det fremtidsrettede psykiatritilbud.

Økonomi                                                                                   
De økonomiske konsekvenser af at etablere Psykiatrien i Nordvest kan endnu ikke vurderes fuldt ud.

De fem regionale ambulante pladser i Psykiatrien i Nordvest forventes finansieret ved, at der ikke etableres et tilsvarende antal lavintensive senge i Gødstrup. Kapaciteten i Regionspsykiatrien Vest vil således være uændret. Der vil dog være udgifter til husleje på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Dertil kommer udgifter til den fælles ledelse på ca. 0,7 mio. kr. årligt.

En væsentlig del af Region Midtjyllands bidrag til Psykiatrien i Nordvest udgøres af Akut Ambulant Team. Teamet er imidlertid finansieret af satspuljemidler, og det er uvist, om projektet forlænges og/eller permanentgøres. Hvis der ikke opnås central finansiering af Akut Ambulant Team, skal midlerne findes via intern omfordeling. Satspuljemidlerne til Akut Ambulant Team udgør ca. 2 mio. kr. årligt.

Med henblik på at understøtte implementeringen afsættes der i de første to år midler til en udviklingspulje samt midler svarende til en fuldtidsstilling til administrativ understøttelse. Region Midtjylland finansierer halvdelen af dette svarende til ca. 0,3 mio. kr. årligt de første to år.

Samlet set vurderes udgifterne at beløbe sig op til ca. 1,3 mio. kr. årligt, hvis satspuljefinansieringen af Akut Ambulant Team permanentgøres, og op til ca. 3,3 mio. kr. årligt, hvis satspuljemidlerne bortfalder. Vurderingen af udgiften vil blive kvalificeret i det videre forløb. 

Den videre proces
Oplægget til Psykiatrien i Nordvest principbehandles i byrådene og/eller fagudvalgene i Struer, Lemvig og Holstebro kommune samt i regionsrådet i løbet af juni 2017.

Finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Detailplanlægning påbegyndes, når oplægget er principgodkendt, dvs. i praksis i august 2017.

Den endelige samarbejdsaftale forelægges til politisk behandling i region og kommuner i efteråret 2017. Derefter påbegyndes rekrutteringen af den fælles ledelse, der skal stå for opbygningen af organisationen, med henblik på, at Psykiatrien i Nordvest kan etableres pr. 1. januar 2018.

De ambulante pladser forventes etableret i sommeren 2018.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg til Psykiatrien i Nordvest

Der er udarbejdet en analyse af normeringen på de almenpsykiatriske sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital Risskov og sammenlignelige sengeafsnit i henholdsvis Region Midtjylland og de øvrige regioner.

Siden sensommeren 2016 har der været løbende drøftelser af arbejdsmiljøet på de almenpsykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital Risskov, dvs. på Afdeling P, der er afdelingen for psykoser, og på Afdeling Q, der er afdelingen for depression og angst.

På den baggrund er der blandt andet nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra psykiatri- og socialledelsen i Region Midtjylland, afdelingsledelserne på Afdeling P og Afdeling Q samt arbejdsmiljørepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter/tillidsrepræsentanter fra Aarhus Universitetshospital Risskov.

Styregruppen fik ultimo 2016 udarbejdet en normeringsanalyse, der tog udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter til plejepersonale inklusive vikarer pr. seng. Analysen omfattede afsnit med 14-18 senge og viste blandt andet, at der på afdeling Q var relativt høje udgifter til vikarer sammenlignet med de øvrige afdelinger og afsnit. Styregruppen havde et ønske om at uddybe normeringsanalysen med et fokus på "hoveder". En tilsvarende analyse er sideløbende blevet efterspurgt af flere regionsrådsmedlemmer. På den baggrund har administrationen i løbet af april og maj måned 2017 udarbejdet en analyse af normeringen på de almenpsykiatriske sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital Risskov og sammenlignelige sengeafsnit i henholdsvis Region Midtjylland og de øvrige regioner.

Primo 2017 iværksatte styregruppen en prøvehandling, som betyder, at der pr. 1. januar 2017 blev ansat to ekstra medarbejdere i nattevagt på afdeling P og pr. 1. februar 2017 blev ansat 12 ekstra medarbejdere i aften-/nattevagt på afdeling Q. De ekstra medarbejdere finansieres via vikarmidlerne. Det er besluttet at permanentgøre prøvehandlingen pr. 1. juli 2017.

Analysens hovedkonklusioner er:

• Der er i organiseringen forskel på, om afdelingerne samler de mest syge patienter på ét afsnit med en højere normering, eller om de mest syge spredes på flere afsnit. På Aarhus Universitetshospital Risskov og i Regionspsykiatrien Randers spredes de tungeste patienter, hvilket øger tyngden på afsnittene. 
• Afdeling P har det laveste antal fuldtidsstillinger pr. seng, mens Afdeling Q ligger på gennemsnittet i forhold til alle almenpsykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.  
• Fremmødeprofilerne (bemandingen i de enkelte vagter) for afsnittene i Region Midtjylland viser, at de igangsatte prøvehandlinger bringer afdeling P og Q på niveau med eller lidt over de øvrige sammenlignelige afsnit i aften- og nattevagt. Prøvehandlingerne er nu permanentgjort. 
• Den største forskel på de budgetterede fremmødeprofiler internt i Region Midtjylland og i forhold til de øvrige regioner ses i dagtiden, hvor afsnittene på Aarhus Universitetshospital Risskov generelt ligger lavt i normering. Fremmødeprofilerne omfatter kun plejepersonale og ikke psykiatere og psykologer. 
• Sammenlignet med de øvrige matrikler i Region Midtjylland placerer afdelingerne i Risskov sig i midten i forhold til belægningsprocent, mens antallet af færdigbehandlede patienter er højere i Risskov end på de øvrige afdelinger.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning, idet udvalget ønsker en tilbagemelding på, hvordan der følges op på rapportens konklusioner.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Analyse af normeringen på de almenpsykiatriske sengeafsnit

Direktionen i Region Midtjylland har på et møde med politidirektørerne for de tre politikredse i Region Midtjylland den 23. maj 2017 aftalt, at der skal gennemføres en analyse af udviklingen af tvangsindlæggelser og mulige indsatser til at forebygge tvangsindlæggelser. Initiativet skal blandt andet ses i sammenhæng med en vedvarende stigning i antallet af tvangsindlæggelser.

Direktionen i Region Midtjylland og politidirektørerne for de tre politikredse i Region Midtjylland afholdt den 23. maj 2017 det årlige dialogmøde.

På mødet var der en drøftelse af den vedvarende stigning i antallet af tvangsindlæggelser i Region Midtjylland. Data fra Sundhedsdatastyrelsen viser således en stigning fra 494 tvangsindlæggelser i 2004 til 1.016 i 2016 i Region Midtjylland. Antal borgere i Region Midtjylland (unikke cpr-numre), som tvangsindlægges, er steget fra 416 i 2004 til 673 i 2016. Den samme udvikling ses i de øvrige regioner.

På den baggrund er det aftalt, at der i fællesskab skal gennemføres en analyse af tvangsindlæggelser i Region Midtjylland for at belyse årsagerne til stigningen samt pege på initiativer til at forebygge tvangsindlæggelser.

Der nedsættes til det formål en arbejdsgruppe med repræsentanter for politikredsene, kommunerne, vagtlægerne og med Region Midtjylland som tovholder.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning, idet udvalget ønsker en tilbagemelding på, hvorvidt analysen giver anledning til at overveje lovgivningsmæssige justeringer.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet er den 7. april 2017 blevet orienteret om det foreløbige resultat af den dialog, der har været mellem administrationen ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland om psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit). Dialogen er startet, da de nuværende lokaler i Risskov skal afleveres som delbetaling for Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, forventeligt ultimo 2018, og der således er behov for at tage stilling til fremtiden for TNU.

Psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit) er i dag beliggende i lokaler på Risskov-matriklen. Enhedens forskning knytter sig til to forskellige områder:

• Hjernesamlingen, bestående af 9.479 hjerner indsamlet fra patienter i psykiatrien i perioden 1945-1982, og
• Dyreforsøgsenheden, der udfører adfærdsstudier primært på mus og rotter.

Risskov-matriklen indgår som delbetaling i OPP-aftalen om Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, og hele matriklen skal derfor rømmes, når det nye center står klar. Det er dog besluttet, at TNU ikke skal flytte med i Nyt Psykiatrisk Center, men derimod skal samles med andre forskningsaktiviteter i Forum. Det var oprindeligt planlagt, at første etape af Forum-projektet skulle stå klar til indflytning i 2018, og en direkte flytning af forskningsaktiviteterne fra Risskov kunne således finde sted. Men på grund af overskridelse af budgettet blev udbuddet på første etape annulleret og lagt sammen med anden etape, og lokalerne forventes således først indflytningsklare omkring årsskiftet 2022/2023. Der er derfor behov for midlertidige lokaler til de forskningsaktiviteter, der skal fortsætte.

Hjernesamlingen

Der har været dialog mellem Aarhus Universitet, som driver TNU-forskningen, og Region Midtjylland, som stiller blandt andet lokaler og selve Hjernesamlingen til rådighed, for at afklare forventningerne til forskningsaktiviteten fremadrettet. Der er her blevet enighed om, at de midler, der skal bruges på at flytte og bevare Hjernesamlingen, både midlertidigt og permanent, er bedre brugt på anden vis. Samlingens størrelse er unik, men de forskningsmæssige resultater er begrænsede, og Aarhus Universitet konkluderer på baggrund af en række argumenter, beskrevet i brev af 30. marts 2017 til Region Midtjylland (bilag 1), at det vil give mening at nedlægge samlingen.

Region Midtjylland har i denne forbindelse rettet henvendelse til en række interessenter med det formål at modtage bemærkninger til den foreslåede nedlæggelse af Hjernesamlingen. Ved høringsfristens udløb den 22. maj 2017 var der modtaget bemærkninger fra fem interessenter (bilag 2):

• Det Etiske Råd (med bilag ang. håndtering etc.)
• National Videnskabsetisk Komité
• SSI - Statens Serum Institut
• SIND - landsforeningen for psykisk sundhed
• Psykiatri- og socialledelsen ved Region Midtjylland.

Overordnet er indholdet i de fem svar, at der er forståelse for, at der i et presset sundhedsvæsen må foretages prioriteringer, og såfremt den forskningsmæssige værdi ikke berettiger en fortsat investering i en bevarelse, er der forståelse for en nedlæggelse af samlingen. Flere fremhæver dog også, at samlingen med nugældende regler næppe ville kunne genetableres, og det således bør undersøges, om andre forskningsinstitutioner har mulighed for at bevare hele eller dele af samlingen med henblik på, at den generelle udvikling måske vil tillade nye forskningsmetoder i fremtiden.

Der er i perioden efter høringsfristens udløb frem til udarbejdelse af denne dagsorden modtaget yderligere to høringssvar (bilag 3):

• STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata
• RBGB - Regionernes Bio- og Genombank.

Der opfordres i begge svar til at afsøge, om Den Nationale Biobank under SSI (Statens Serum Institut) har interesse i en overtagelse af samlingen. Der er dog jf. ovenstående allerede indenfor høringsfristen modtaget svarskrivelse fra SSI, som afviser dette på grund af kvaliteten af materialet i samlingen (bilag 2, s. 10).

Derudover har afdelingsledelsen ved TNU rettet henvendelse til regionsrådet og administrationen ved både Aarhus Universitet og Region Midtjylland med argumenter for en fortsat bevarelse af Hjernesamlingen (bilag 4). Det fremføres i materialet, at der eksisterer en større mængde journaler, end der redegøres for i materialet, som danner baggrund for overvejelsen om nedlæggelse. Administrationen ved Aarhus Universitet fremfører som svar til dette, at det vil være ressourcekrævende at fremskaffe disse journaler fra diverse arkiver og efterfølgende parre journalerne med de korrekte prøver i samlingen. Således bliver selve problematikken omkring det forskningsmæssige potentiale i forhold til den nødvendige økonomiske investering i projektet igen aktualiseret.

Administrationen ved Aarhus Universitet udarbejder på foranledning af Region Midtjylland en skriftlig vurdering af indholdet i henvendelsen fra TNU. Der er også blevet udbedt en samlet vurdering af de øvrige tilbagemeldinger (opdateres med indhold og bilag den 8. juni). Det forventes på basis af mundtlig udmelding, at vurderingen er, at der fortsat bør arbejdes for en overdragelse eller nedlæggelse af samlingen.

I forhold til forslag om overdragelse af samlingen til anden forskningsinstitution har der på nuværende tidspunkt været nævnt tre mulige aftagere; Research Laboratory for Stereology and Neuroscience v/Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet samt Den Nationale Biobank under SSI, hvoraf sidstnævnte jf. tilbagemelding fra SSI dog ikke anses som værende en reel mulighed. Det forventes, at en overtagelse af samlingen vil afhænge af ekstern finansiering; at der skal bevilges fondsdonationer for at kunne bevare samlingen. Det foreslås derfor, at der gives tilstrækkelig tid til at eventuelle aftagere kan afsøge muligheder for at opnå den nødvendige økonomiske støtte til projektet. Det vurderes, at en frist pr. 31. december 2017 vil give mulighed for at afsøge dette. Det foreslås også, at såfremt der ikke ligger en endelig afklaring på dette tidspunkt, vil Hjernesamlingen blive nedlagt inden overdragelsen af Risskov-matriklen, hvilket forventeligt skal ske i 4. kvartal 2018.

Det Etiske Råd og National Videnskabsetisk Komité kommer begge med anvisninger i forbindelse med en nedlæggelse i deres bemærkninger. Der er dog ikke umiddelbart overensstemmelse i tilbagemeldingerne, da Det Etiske Råd henviser til gældende praksis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor kremering og urnenedsættelse på gravsted er anvendt, og National Videnskabsetisk Komité fastholder, at der er tale om biobank-materiale, og at det derfor bør håndteres som biologisk materiale på linje med andre former for dele af kroppen.

Der er i det foreløbige arbejde taget udgangspunkt i den model, som National Videnskabsetisk Komité også fremfører; at der er tale om biologisk materiale, og at en bortskaffelse kan finde sted ved håndtering af specialvirksomhed og efterfølgende forbrænding på godkendt anlæg. Denne model er budgetteret til 2,3 mio. kr. for hele samlingen. Det foreslås, at dette beløb udmøntes i forbindelse med Budget 2018 som en del af den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter. Såfremt der bliver indgået en aftale med en anden forskningsinstitution om overtagelse af (dele af) samlingen, foreslås det, at (den forholdsmæssige del af) det afsatte beløb kan anvendes som bidrag til håndtering og overførsel af samlingen.

Det Etiske Råd kommenterer på, at såfremt der kommer henvendelser fra pårørende om udlevering af hjerner fra samlingen, bør dette imødekommes. Det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at imødekomme dette på en både etisk og miljømæssig forsvarlig måde, da hjernerne opbevares i potentielt miljøskadelige kemikalier.

Dyreforskningsenheden

Det vurderes fortsat, at Dyreforskningsenheden har stort forskningsmæssigt potentiale, og der er enighed mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland om, at det er vigtigt at bevare denne. Det er derfor nødvendigt at finde midlertidige lokaler til perioden fra aflevering af Risskov-matriklen indtil Forum-projektet kan ibrugtages, en periode på ca. 3,5 år. Det forudsættes, at aktiviteten midlertidigt reduceres for at begrænse udgifterne til mellemflytning og etablering af de nødvendige faciliteter, og på basis heraf vurderes det, at en flytning af Dyreforskningsenheden vil kunne gennemføres for 0,2 mio. kr.

Der har været afsøgt flere muligheder, og det vurderes nu, at det vil være hensigtsmæssigt midlertidigt at placere Dyreforskningsenheden i nogle af de lokaler på Nørrebrogade-matriklen, som Region Midtjylland har forpligtet sig til at leje i forbindelse med salgsaftalen til Aarhus Universitet/FEAS. Region Midtjylland har indgået kontrakt om at aftage 16.000 kvadratmeter til en fast leje, og set i et samlet økonomisk perspektiv vil det således være en fordel at bringe disse arealer til konstruktiv anvendelse i stedet for at søge efter eksterne lejemål.

Det foreslås, at der udmøntes midler til afholdelse af flytte- og lejeudgifter i mellemflytningsperioden i forbindelse med Budget 2018 som en del af den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter, jf. principperne for afholdelse af mellemflytning.

Lokalerne på Nørrebrogade, som i dag anvendes af Eksperimentel Onkologi, er allerede indrettet til dyreforskningsformål, og det vurderes således, at det vil være muligt at anvende disse lokaler i perioden. Det vurderes jf. tabel 1, at det vil koste 2,775 mio. kr. at tilpasse og renovere lokalerne. Anvendelsen af lokalerne afhænger af den endelige aftale med FEAS om konkret placering af de lejede arealer jf. salgsaftalen.

Økonomi

Det foreslås, at der i forbindelse med Budget 2018 udmøntes midler til håndtering og overdragelse, henholdsvis bortskaffelse af Hjernesamlingen i forbindelse med den årlige udmøntning af midler til flytterelaterede udgifter. Udgiften er budgetteret til 2,3 mio. kr. i 2018.

Det foreslås, at der samtidigt udmøntes midler til afholdelse af udgifter i forbindelse med Dyreforskningsenheden jf. principperne for afholdelse af omkostninger ved mellemflytning.

Det foreslås, at Psykiatrien gives en driftsbevilling på 2,775 mio. kr. i 2018 til at afholde udgifter ved indretning af midlertidige lokaler på Nørrebrogade for Dyreforskningsenheden. Bevillingen afholdes af den centrale pulje til driftsanskaffelser under investeringsplanen. Bevilling, finansiering og rådighedsbeløb fremgår af nedenstående tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Brev fra Aarhus Universitet
• Høringssvar Hjernesamling
• Høringssvar modtaget efter 22. maj 2017
• Brev vedr. nedlæggelse af hjernesamlingen - inkl. bilag

Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at der er igangsat et pilotprojekt med en såkaldt sociolance i regi af Præhospitalet. Projektet forlænges nu til udgangen af 2017. Der er søgt fondsmidler med henblik på en yderligere forlængelse af projektet med to år (2018-2019).

Baggrund

Pilotprojektet blev igangsat, da der er en gruppe borgere, der ofte ringer 112 med psykiske og sociale problemstillinger, som ikke primært lader sig løse med en ambulance. Inden pilotprojektets opstart den 15. november 2016 har den eneste løsning været at sende en akut ambulance, som enten har resulteret i indlæggelse (med hurtig udskrivelse) eller afslutning af borgeren på stedet uden en egentlig løsning på borgeres ofte komplekse problemstilling. I de tilfælde, hvor der bliver sendt en ambulance, viser det sig ofte, at borgeren kan have somatiske problemer, men de er ikke akutte eller kræver ikke nødvendigvis hospitalsindlæggelse. Det er primært de sociale og psykiske problemer, som de har brug for hjælp til. På AMK-vagtcentralen modtages således dagligt 10-15 112-opkald fra borgere med så komplekse sociale problemer, at der er brug for en særlig indsats. Borgerne oplever typisk selv at have alvorlige problemer, eller andre borgere vurderer, at vedkommende er i en kritisk tilstand. Igennem projektet søges det at løfte kvaliteten i indsatsen for gruppen af socialt udsatte og dermed sikre en bedre ressourceudnyttelse i det akutte sundhedsvæsen, blandt andet via et styrket samarbejde med kommunerne.  

Midtvejsevaluering

Defactum har i februar 2017 bistået med en kvalitativ midtvejsevaluering af pilotprojektet, som viser, at de første erfaringer er positive, både set fra et borger- og pårørendeperspektiv og blandt medarbejdere i AMK-vagtcentralen og i ambulancerne. Endvidere har der været stor opbakning fra samarbejdspartnere blandt de myndigheder, som sociolancen har samarbejdet med i projektperioden.

Forlængelse af pilotprojektet

Sociolanceprojektet blev i udgangspunktet etableret som et tidsbegrænset pilotprojekt på ni måneder med afslutning i juli 2017, men vil nu blive forlænget til udgangen af 2017 med henblik på at danne et udbygget erfaringsgrundlag. Pilotprojektet bliver i 2017 finansieret af midler i Præhospitalets eget driftsbudget fra vakante stillinger.

På baggrund af de første positive erfaringer fra pilotprojektet er der i marts 2017 sendt en ansøgning til Trygfonden om midler til forlængelse af projektet i en 2-årig periode. Der forventes svar på ansøgningen i sommeren 2017. Hvis midlerne tildeles, vil der herefter pågå en udviklings- og etableringsfase til og med december 2017, bl.a. i forhold til ansættelse af personale samt justering af det nuværende set-up. Herefter planlægges der drift af Sociolanceprojektet i en 2-årig periode (2018-2019) i et mere vidtrækkende set-up, end det aktuelt er muligt med de eksisterende midler, fx i form af hurtigere responstid og flere timer med socialfaglig brobygger. Det konkrete projekt vil skulle tilpasses de til rådighed værende midler.

Der forventes at kunne ske en ny orientering om projektets videre forløb ultimo 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget den 17. januar 2017: Orientering om pilotprojekt.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017. Der forventes et fald i udgifterne til tilskudsmedicin og en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Udviklingen inden for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017 beskrives i det følgende.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er faldende. Når 1. kvartal 2017 sammenlignes med 1. kvartal 2016 er udgifterne faldet med i alt ca. 2 %. Faldet i Region Midtjylland efter 1. kvartal svarer til faldet på landsplan. Årsagen er især store prisfald indenfor området KOL og Astma og epilepsimedicin. Udgiftsfald på sidstnævnte skyldes især en indsats med fokuseret regningskontrol i Region Midtjylland ud imod de private apoteker i forhold til ordination af kopipræparater på stoffet "pregabalin".

 Figur 1:

På udvalgte områder ses udgiftsstigninger. Det er især på områderne diabetesbehandling og blodfortyndende lægemidler:  

Udgiftsstigningen på diabetesmedicin skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling,
• at der er kommet nye og dyrere lægemidler på markedet.

Generelt udvikles der mange nye lægemidler på diabetesområdet. Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité har derfor bedt specialistgruppen (arbejdsgruppe under Den regionale Lægemiddelkomité med særlig viden om diabetesmedicin) om at vurdere, hvilke lægemidler der bør være første valg ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet

Udgiftsstigningen for blodfortyndende lægemidler skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling
• at der medio 2016 blev ændret i en rekommandation fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, således at 75 % af patienterne skulle sættes i behandling med dyrere lægemidler (NOAK). Omlægningen har fuld årseffekt medio 2017.

Hospitalsmedicin

Som forventet er der sket en vækst i forbruget af medicin i Region Midtjylland, særligt inden for kræftområdet. Fx er udgiften til Keytruda til behandling af modermærkekræft steget med 11 mio. kr., når første kvartal i 2017 sammenlignes med første kvartal i 2016. I alt har Region Midtjylland haft en vækst på 46 mio. kr. Tilsvarende har fx Region Hovedstaden haft en vækst på 43 mio. kr.

Figur 2 viser regionernes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin (apotekstal). De blå søjler er en sammenligning af den samlede udgift i de seneste 12 måneder (april 2016 til marts 2017) med den samlede udgift i de foregående 12 måneder. De røde søjler sammenligner udgiften i første kvartal 2017 med udgiften i første kvartal 2016. Alle fem regioner har haft en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Figur 2

I Region Midtjylland er udgiften steget med 8 % (indeks 108), når der ses på løbende 12 måneder. Region Syddanmark har haft en vækst på 9 %, mens Region Hovedstaden har haft en vækst på 3 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 11 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 7 %. Erfaringen viser, at der vil være udsving i udviklingen i forbruget alt efter, hvilke perioder, der sammenlignes. Dette fremgår også af figuren.

Forbrugstallene vedrører al hospitalsmedicin, der er brugt på hospitalerne i de respektive regioner. Alle behandlede patienter indgår dermed, uanset bopælsregion. Beregninger viser, at Region Hovedstaden i gennemsnit har brugt 4.031 kr. i 2015 og 4.060 kr. i 2016 til hospitalsmedicin pr. patient, der har været i behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Tilsvarende har Region Midtjylland i gennemsnit pr. patient brugt 3.234 kr. i 2015 og 3.372 kr. i 2016. Den gennemsnitlige medicinudgift pr. behandlet patient har således været ca. 700 kr. højere i Region Hovedstaden.

Der henvises til vedlagte rapport for en nærmere gennemgang. Her gennemgås også udviklingen i regionernes indkøb af medicin på baggrund af Amgros Markedsovervågning efter 1. kvartal 2017. Her ses, at nogle regioner har større udsving i indkøbet hen over årene, mens andre regioner kun har små udsving. Region Midtjylland har fx en ret stabil lagerværdi på ca. 75 mio. kr. hen over året, og har ikke større udsving i indkøbet hen over året.

Der forventes en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin på 80 mio. kr. i 2017 i Region Midtjylland. Her er medicin til Immunterapi et område, hvor der forventes en større vækst i udgifterne. Det er fx behandling af lungecancer, hoved-halscancer, blærecancer og nyrecancer, hvor der bliver nye/udvidede indikationer for brugen af bestemte dyre lægemidler.  

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Forbrugsrapport 1 kvartal 2017

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer på området. 

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017.

Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, så hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet. Det videre arbejde med målbilledet for 2018 er påbegyndt i starten af 2017 med fokus på inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Derudover vil der være et stærkt fokus på forankring og udvikling af målbilledet i samarbejde med socialområdets specialområder.

Den anden afrapportering på målbilledet for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for:

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Kapacitetsudnyttelse.
• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Budgetoverholdelse.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Kapacitetsudnyttelse) ses det, at hvor den samlede belægningsprocent for socialområdet pr. måned var vigende i løbet af 2016, har belægningsprocenten været svagt stigende i 2017. Dette skyldes blandt andet lukningen af de sociale tilbud Elbæk og Himmelbjerggården i løbet af 2016, hvor den reducerede kapacitet først indgår i tallene for 2017.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Budgetoverholdelse) ses det, at der forventes et underskud på 1,5 mio. kr. for 2017. Socialområdet vil i løbet af 2017 tilpasse udgifterne, så der i 2018 vil være balance i budgettet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede socialområdet - juni 2017

Regionsrådet gives et overblik over de udvalgte indikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet suppleret med hospitalernes ledelsesberetninger.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

På regionsrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget 6 fokusindikatorer: forebyggelige indlæggelser, udredningsret, bæltefiksering, patientinddragelse og to kliniske kvalitetsdatabaser. Afrapporteringen på målbilledet erstatter de tidligere regionsoverblik og sundhedsoverblik. Vedlagt som bilag er en afrapportering af de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet. I bilaget vises udviklingen i regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne er repræsenterede. Herunder gives et resume af udviklingen på de 6 udvalgte indikatorer.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Der arbejdes fortsat på at samstemme de tal, der offentliggøres nationalt, med tallene i status for målbilledet. Der kan på enkelte indikatorer ses forskelle.

Kliniske Kvalitetsdatabaser 

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget en indikator fra Akutte hospitalskontakter og to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Der er endnu ikke data til rådighed for indikatoren, der måler, om patienterne ses af speciallæge inden en time på akutafdelingen. Dette adresseres i stedet i hospitalernes ledelsesberetninger.

I databasen for hoftenære lårbensbrud er data for den indikator, som måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud inden for fire timer ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, ikke retvisende, men tenderer mod at undervurdere målopfyldelsen. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Her ligger niveauet højt, og den regionale målopfyldelse ligger på 83 % i 1. kvartal 2017.

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) viser en svingende udvikling de seneste par år uden entydig retning. Antallet af forebyggelige indlæggelser afspejler hospitalernes størrelse, hvilket betyder, at der generelt er flest indlæggelser på Aarhus Universitetshospital. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner og er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge udviklingen tæt og sørge for, at arbejdet med forebyggelige indlæggelser forankres i klyngesamarbejdet. Flere steder er der allerede igangsat initiativer i mellem hospitaler og kommuner, hvilket uddybes i hospitalernes ledelsesberetninger.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har - set over en længere periode - været relativt stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 1. kvartal 2017 har 144 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er omtrent det samme som for en række år tilbage, da der blev sat fokus på omfanget af bæltefikseringer. Der er således ikke sket den ønskede forbedring. Psykiatrien arbejder på at styrke samarbejdet mellem patienter og personale for at forebygge brugen af bæltefikseringer.

Udredningsret

Udredningsret er et område, hvor Region Midtjylland igennem længere tid har skabt forbedringer. I bilaget illustreres den positive udvikling på regionsniveau og på de fleste hospitaler. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, ligger i 1. kvartal på knap 87 %. 4 ud af 6 hospitaler har skabt fremgang og udreder nu flere patienter til tiden, end det var tilfældet i starten af perioden.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2016. Det samme er gældende på de fleste hospitaler, og langt de fleste patienter føler sig således inddraget i behandlingen. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. I ledelsesberetningen beskriver hospitalerne deres lokale indsatser, men derudover bør det nævnes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs af regionen. Som eksempler kan nævnes opbygning af forbedringskapacitet, indsatsen omkring 'Sikkert patientflow' og spredning af indsatserne fra 'Det brugerinddragende hospital'. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ledelsesberetninger 1. kvartal 2017
• Målbillede Fokusindikatorer - 1. kvartal 2017

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Seneste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg var den 19. maj 2017. Der er møde igen den 31. august 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde aftalte  at udskyde punktet til udvalgets næste møde.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

dministrationen orienterede kort om den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2018.

Administrationen orienterede om tilsagn til en række satspuljeprojekter i psykiatrien.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.