at Vækstforum godkender referat af mødet den 3. marts 2010.

Referatet har været sendt til høring blandt Vækstforums medlemmer og der er ikke indkommet bemærkninger før mødet.

Vedtaget som indstillet.

• Referat af Vækstforums møde den 3. marts 2010

Punktet er en status for den økonomi, som på nuværende tidspunkt er til rådighed i forbindelse med iværksættelse af nye initiativer.

at Vækstforum tager sagen til orientering.

Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 122 mio. kr. for perioden 2009-2013.

EU-Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen udgør 36 mio. kr. for hvert år. Der resterer på nuværende tidspunkt 57 mio. kr. af Regionalfonden og 136 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2009-2013.

I alt indstilles der for 24,1 mio. kr. til mødet den 12. maj 2010, hvoraf 19,3 mio. kr. kommer fra tidligere reservationer og 4,8 mio. kr. bevilges fra Socialfonden og Regionalfonden. Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 122 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2009-2013.

Af EU's mål 2 midler vil der restere 51 mio. kr. af Regionalfonden og 132 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2009-2013, se vedlagte tabel.

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om, at administrationen i forbindelse med den kommende opfølgning på resultatkonktrakter skal være særlig opmærksom på økonomiopfølgningen.
 
Vækstforum vil på den baggrund foretage en vurdering af de iværksatte initiativer med henblik på at sikre midler til gennemførelse af den kommende erhvervsudviklingsstrategi for perioden 2010-2020.

• Økonomiopfølgning 12. maj 2010

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. oktober 2007 at igangsætte projektet It som innovativ drivkraft (IKraft) i perioden 2008-2012. Heri er indeholdt en innovationspulje, hvor der til de første tre år (1 juni 2008-30. maj 2011) er reserveret i alt 6,3 mio. kr. Ikraft og innovationspuljen har til formål at fremme innovativ anvendelse af it for at skabe vækst i det private erhvervsliv. Der er i denne runde indkommet fem ansøgninger, hvoraf én indstilles til bevilling, og én til afslag, efter anbefaling fra It-rådet, der er Vækstforums ekspertråd. De tre øvrige ansøgninger udsættes til næste møde. Det anbefales således, at der anvendes 1.000.000 kr. af de resterende 4.760.000 kr.

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 1.000.000 kr. fra innovationspuljen til Center for ACTIVE Institute til gennemførelse af Projekt Sportcasting 2.0 - social i 3D,

at Vækstforum giver afslag til projekt Kiloo: It-platform, der understøtter kontekstbaserede mobile og sociale oplevelser.

Baggrund

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. oktober 2007 at igangsætte projektet "It som innovativ drivkraft" (IKraft) i perioden 2008-2012. Projektet har som formål at skabe vækst og udvikling i Region Midtjylland ved at fremme den innovative anvendelse af it. Det sker ud over innovationspuljen gennem lokalt forankrede it-netværksagenter, en indsats for at rekruttere it-studerende og –arbejdskraft samt internationalt samarbejde. Det samlede budget for iKraft er på 39.300.000 kr., og herudover råder innovationspuljen over 6.300.000 kr. i perioden 1. juni 2008-30. maj 2011. Puljen har til formål at understøtte eksperimenter og innovationssamspil, for derigennem at fremme innovativ anvendelse af it og skabe vækst i det private erhvervsliv.

Vækstforum vedtog 26. januar 2009, at It-rådet skulle fungere som ekspertpanel for iKraft, og herunder give en faglig vurdering af indkomne projektforslag til Innovationspuljen i projekt "It som innovativ drivkraft".

Der er udarbejdet en række kriterier, som skal opfyldes for at komme i betragtning til puljen. Der lægges vægt på, at samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner kan føre til kommercialisering af nye produkter, processer, serviceydelser eller på anden måde skabe forretningsmæssig værdi. Der skal som minimum være én videninstitution og én privat virksomhed med i hvert projekt, og ansøgerne forpligter sig desuden til at formidle resultaterne af udviklingsarbejdet, så det kan få værdi for andre parter. Puljen er finansieret af regionale udviklingsmidler, og der kan derfor kun udbetales støtte til videninstitutioner, offentlige institutioner og offentlige virksomheder. Der er indtil nu bevilget i alt 1,54 mio. kr. til to projekter.

Puljens eksistens annonceres løbende og er derfor offentligt tilgængelig. iKrafts operatør (et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, It-forum og InnovationLab) har som opgave at foretage opsøgende arbejde og yde rådgivning i forbindelse med ansøgninger til puljen. Ved fristens udløb sender konsortiet ansøgningerne til It-rådet, der er Vækstforums ekspertråd. It-rådet foretager en faglig vurdering af ansøgningerne. It-rådets formandskab, Mikael Holm, President & CEO, Systematic A/S og Erik Meineche Schmidt, Dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, ÅU, udvælger en gruppe af It-rådets medlemmer til at forestå bedømmelsen af ansøgningerne. Dette gøres ud fra kompetencer i forhold til ansøgningernes faglige område og under hensyntagen til medlemmernes interesser, således at man undgår inhabilitet. Ansøgningerne i denne runde er vurderet af to repræsentanter fra private virksomheder samt en repræsentant fra en uddannelsesinstitution.

Der er i denne runde indkommet fem ansøgninger, hvoraf én indstilles til bevilling, og én til afslag, efter anbefaling fra It-rådet. Behandlingen af de tre øvrige ansøgninger udsættes til næste møde. Det anbefales således, at der anvendes 1.000.000 kr. ud af de resterende 4.760.000 kr.

Indstilles til bevilling:

Projekt Sportcasting 2.0 - social i 3D.

Projektets formål er at udvikle en it-baseret platform til formidling af svært tilgængelige sportsgrene. Platformen vil blive afprøvet på sejlsport, hvor en kombination af live tracking, live video og brugerbidrag præsenteres i et 3D-miljø. Der kendes p.t. ingen tilsvarende løsninger, der på samme måde integrerer GPS tracking med live video fra bådene og samtidig udnytter sociale medier på en måde, der for alvor kan berige oplevelsen og mulighederne for brugerinteraktion. Dette vil man opnå ved at udvikle en model, som gør det muligt at integrere "geotaggede data" fra kendte sociale tjenester i en 3D model. Dermed udnyttes det faktum, at moderne håndholdte standardenheder indeholder både GPS og digitalt kompas, som kan lokalisere tekstbeskeder og tilmed retningsbestemmer billeder og video.

I praksis betyder det, at VM for 505 joller i Århus vil kunne følges live i et miljø svarende til det, der kendes fra Google Earth og Bing Maps. Man vil kunne zoome ind på bådene og se dem fra forskellige vinkler og tilmed som noget helt nyt kunne følge aktiviteten om bord på jollerne. Billeder og tekstbeskeder fra stævneområdet vil poppe op og berige oplevelsen - i realtid i 3D modellen.

Projektet bygger på det erhvervsmæssige potentiale, der ligger i at løse "formidlingsproblemet" inden for svært tilgængelige sportsgrene. Konkret skal der udvikles en løsning, som skal afprøves under VM for 505 joller i Århus 25. juli til 5. august 2010. Afprøvningen vil blive fulgt op af en evaluerende workshop, og resultaterne vil blive formidlet via en hjemmeside, pressen samt en slutdokumentation.

It-rådet anbefaler, at projektet indstilles til beviling. Se desuden ansøgningen og It-rådets evaluering, der er vedlagt som bilag.

Hovedansøger: Active Institute A/S.

Partnere: Alexandra Instituttet, Datalogisk Institut (Aarhus Universitet), TracTrac Aps, BlomInfo A/S, 43D Aps, Zenitel A/S, Sailing Aarhus, Arkitektskolen.

Ansøgningsbeløb: 1.000.000 kr.

Projektets løbetid: 6 måneder.  

Udgiftsbudget.

Finansieringsplan.

Indstilles til afslag:  

Kiloo: IT-platform, der understøtter kontekstbaserede mobile og sociale oplevelser.

Projektets formål er at udvikle og demonstrere en it-baseret platform, der understøtter sociale oplevelser ved at kombinere it med elementer i den fysiske verden. Firmaet Kiloo vil som en del af projektet udvikle et "multiplayer computerspil" til iPhone.

It-rådet vurderer, at usikkerheden omkring forretningsstrategi og det potentielle marked er for stor. Sammenholdt med, at projektet ikke er overbevisende i den faktuelle beskrivelse af ressourcer og tidsplan, vurderes det, at værdiskabelsen i projektet, er for usikker. It-rådet anbefaler, at Vækstforum ikke indstiller projektet til bevilling.

Se desuden ansøgningen og It-rådets evaluering, der er vedlagt som bilag. 

Indstillingen blev tiltrådt.

• IT-rådets evaluering af de to projektansøgninger april 2010
• 1 - Sportcasting_social_in_3D_v2
• 4 - Kiloo_IT-platform

Regionsrådet besluttede den 21. januar 2009 efter indstilling fra Vækstforum at reservere i alt 6,5 mio. kr. og bevilge 1,5 mio kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til erhvervsrettet forsknings- og udviklingsmæssigt samarbejde mellem Shanghai og Region Midtjylland i perioden 2009 - 2011. Der er således 8 mio. kr. til rådighed for indsatsen.

Region Midtjylland indgik i maj 2009 en forpligtende samarbejdsaftale med Shanghai Science and Technology Commission. Samarbejdet fokuserer på erhvervsrettet forskning, udvikling og innovation inden for temaerne it, energi og miljø, sundhed/life sciences. Samarbejdet understøtter således Vækstforums handlingsplan, megasatsninger og indsatsområder.

Opgaven som operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai har nu været i udbud, og Teknologisk Partnerskab under Teknologisk Institut og samarbejdspartnere indstilles derfor til at varetage opgaven.

Punktet vedrører Vækstforums indsatsområde Internationalisering.

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 6,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, som er reserveret til ”Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai”,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at Teknologisk Partnerskab under Teknologisk Institut Århus, i samarbejde med AU OutReach, Technology Transfer & Entrepreneurship, Aarhus Universitet godkendes som operatør til gennemførelse af Region Midtjyllands Erhvervsrettede Vidensamarbejde med Shanghai i perioden august 2010-august 2013.

Region Midtjylland indgik i maj 2009 en forpligtende samarbejdsaftale med Shanghai Science and Technology Commission. Samarbejdet fokuserer på erhvervsrettet forskning, udvikling og innovation inden for temaerne it, energi og miljø, sundhed/life sciences og understøtter således Vækstforums handlingsplan, megasatsninger og indsatsområder. I 2009 er der gennemført et udviklingsarbejde for at undersøge, hvordan regionen bedst muligt griber dette samarbejde an. Formålet har været at skabe de bedst mulige rammer for regionens erhvervs- og forskningsliv i forhold til det kinesiske marked og i forhold til samarbejdsaftalens fokus. Det blev aftalt med Shanghai Science and Technology Commission, som er ansvarlig for forskning og teknologisk udvikling i Shanghai, i første omgang at afsøge samarbejdsmulighederne inden for it.

På baggrund af et studiebesøg i Shanghai og en it-workshop i Region Midtjylland i foråret 2009 med deltagelse af 10 kinesiske virksomheder og videninstitutioner samt ca. 30 danske deltagere fra virksomheder og videninstitutioner, blev der udarbejdet en rapport - ”Feedback på it–workshop” med følgende anbefalinger til, hvordan regionen bedst støtter op om et samarbejde mellem forskere og erhvervsliv:

• Organisatorisk støtte, bl.a. til at finde ”den rigtige kontakt/det rigtige match` mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Midtjylland og i Shanghai

• Fagligt fokuserede besøg i Shanghai i mindre grupper

• Specialiserede workshops i Midtjylland og Shanghai

• Finansiel støtte til konkrete projektmodningssamarbejder.

Med udgangspunkt i anbefalingerne foreslås der etableret aktiviteter i tre netværk med deltagere fra relevante virksomheder og videninstitutioner fra Region Midtjylland og Shanghai inden for it, energi og miljø samt sundhed/life sciences. Indsatsen foreslås varetaget af ekstern operatør, hvis primære opgaver består i etablering og drift af de tre netværk mellem virksomheder og videninstitutioner i Region Midtjylland og Shanghai.

Netværksdeltagerne skal gennem en række aktiviteter gøres ’parate’ til at deltage i et dansk-kinesisk samarbejde, hvor adgang til viden og marked lettes, og hvor projektmodningsforløb udvikles, gennemføres og evalueres. Der forudsættes åben og løbende optag i de 3 netværk i hele perioden, og operatøren forestår endvidere løbende information og PR om aktiviteternes gennemførelse.

Foruden etablering og drift af netværkene forestår operatøren administrativ behandling af projektmodningsansøgninger. Det forudsættes, at Vækstforums kriterier for tildeling af midler efterkommes. Disse kriterier vil bl.a. være:

• Medfinansiering – er medfinansiering fra danske projektpartnere til stede?

• Nyhedsværdi – er der tale om et nyt initiativ, som ikke tidligere er afprøvet i en dansk-kinesisk kontekst?

• Et tydeligt erhvervsfremmeperspektiv – vil projektmodningsfasen på sigt kunne føre til markedsmodning af nye produkter, processer eller serviceydelser eller på anden måde skabe forretningsmæssig værdi for Region Midtjylland?

• Både offentlige og private aktører skal have en interesse i projektmodningen, selvom kun offentlige aktører kan ydes finansiel støtte.

• Både danske og kinesiske aktører skal have en interesse i projektmodningen, men dette fordrer ikke nødvendigvis en kinesisk projekt-part allerede i projektmodningsforløbet.

• En ansøgning om støtte til projektmodning kan max. modtage 250.000 kr. Igennem den tre-årige periode vil min. 14 projektmodningsforløb kunne igangsættes.

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner tilbydes bl.a. følgende konkrete ydelser og resultater ifølge resultatkontrakt med operatøren:

• Formidling om initiativet til, og identifikation af relevante aktører, via en bred funderet netværks-base, herunder de 15 Erhvervs- og Udviklingsråd i Region Midtjylland samt et stort globalt netværk af både virksomheder, myndigheder og videninstitutioner, inkl. kinesiske

• Herved opnår en bred kreds af regionens virksomheder og institutioner mulighed for adgang til nyt marked, nye globale videnkompetencer og erfaringer via internationalt samarbejde, hvilket på sigt skal føre til en stigning i form af nye idéer, patenter, produkter, processer eller systemer

• Synergi mellem og koordinering med andre regionale og nationale initiativer rettet mod Kina, bl.a. Århus Kommunes energi og miljø-initiativ i Harbin, samt andre regionale initiativer med relevans for de tre samarbejdstemaer, herunder Regionale Innovationsagenter, Program for Vidensamarbejde, iKraft, Caretech Innovation, Medtech Innovation Center m.fl.

• Hjemtagning af struktureret og målrettet viden om Kina/Shanghai inden for de tre fokusområder i samarbejdet til regionale aktørers behov og ønsker

• Model til profilbeskrivelser af deltagerne i hvert af de tre netværk

• Online portal til udveksling og søgning af informationer for netværkenes deltagere fra de to regioner

• Facilitering af matchmaking-møder i de tre netværk hver især bestående af 15-20 deltagere og 2-3 videninstitutioner - med fokus på identifikation og indgåelse af aftale om gensidige udviklingsfelter og emner frem mod konkrete projektforslag

• Workshops, der dels vedrører temaspecifikke workshops i de tre netværk, hvor idégenerering, idévurdering og idéudvikling geares, dels berører strategisk forberedelse af tværnationalt samarbejde og fokus på kulturelle og formelle barrierer

• Udvikling af konkrete projektmodningsansøgninger, herunder oplysning om kriterier for projektmodningsstøtte samt koordinering og konkretisering mellem parterne selv

• Svarfrist på max. en måned på projektmodningsansøgninger

• Projektmodningsstøtte på op til 250.000 kr. pr. projekt, hvilket kan geare min. 14 projektmodningsforløb gennem den 3 årige periode

• Operatøren følger implementering, evaluering og disseminering af projektmodningsforløb

• Mulighed for, at samarbejder, efter et projektmodningsforløb, vil kunne ansøge fase 2 i Program for Videnarbejde for yderligere projektstøtte.

Oprindeligt er der bevilget 1,5 mio. kr. til det indledende arbejde med etablering af de tre netværk. Denne opgave varetages ligeledes af operatøren, således at resultatkontrakten vedrører den samlede bevilling på 8 mio. kr.

Pilotprojektet ’User-driven design of health-it in a Danish-Chinese context’ vedrører aktiviteter i forbindelse med det projekt, der er opstået på baggrund af de forberedende it-workshops og studiebesøg i 2009. Samarbejdet omfatter repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsverdenen i begge regioner, og projektet er baseret på førende teknologier inden for digitaliserede hospitalssystemer samt erfaringer med det brugerdrevne aspekt. Kina er i gang med at implementere en omfattende sundhedsreform, og med en forventet stigning på 2.000 offentlige hospitaler inden 2011, er Kina således verdens største marked på dette område.

Målet er bl.a. at undersøge og drage fordel af de internationale vækst- og udviklingspotentialer i Kina, i dette tilfælde inden for sundheds-it og brugerdreven innovation, og derved skabe grundlag for fremtidige udviklings- og innovationssamarbejder mellem private og offentlige parter fra de to regioner.

It-rådet anbefaler, at projektet støttes med 400.000 kr. og udtaler følgende:

"Pilotprojektet er et godt eksempel på, at det er muligt at skabe et viden- og udviklingssamarbejde mellem internationale aktører, i dette tilfælde Shanghai og Region Midtjylland. Interessen og kontakten mellem de implicerede parter i projektet er opstået gennem Region Midtjyllands afholdte workshops og delegationstur. Projektet giver ud over viden- og udviklingssamarbejdet en mulighed for at skabe et fokus på samarbejdsbarrierer, markedsmuligheder, metodeudvikling osv., som findes givtig i forbindelse med etableringen af fremtidige projekter. Viden og metoder er nogle af de innovative elementer, som Danmark skal slå sig på i den internationale konkurrence, og derved giver pilotprojektet muligheden for at skabe et samarbejde, hvor disse elementer indgår på et internationalt niveau med et specielt fokus på sundheds-it og brugerdreven innovation".

Projektbeskrivelse og budget vedlagt.

Budget (mio. kr.)

Finansiering (mio. kr.)

 
Den kinesiske egenfinansiering til både deltagelse i netværksaktiviteterne og projektmodninger er ikke medregnet i budgettet. Shanghai Science and Technology Commission yder også finansiel støtte til konkrete projekter.

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om, at der til Vækstforums møde den 23. juni skal foreligge et notat, som belyser baggrunden for samarbejdet med Shanghai. Notatet skal ligeledes indeholde en beskrivelse af merværdien af det konkrete projekt set i sammenhæng med eksisterende initiativer.

• Baggrundsnotat samt supplerende oplysninger - Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai
• User-driven design of health-IT in a Danish-Chinese context

På baggrund af prækvalifikation til megasatsningen på energi og miljø er der udvalgt to projekter til forelæggelse for Vækstforum:

1. Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien

2. Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland.

I projekterne får en række regionale og danske virksomheder mulighed for at udvikle og demonstrere ny teknologi inden for vedvarende energi og miljø. Projekterne vil ligeledes være væsentlige bidragydere til at øge produktionen af vedvarende energi i regionen. Aktiviteterne har et samlet budget på 29 mio. kr.

Projekterne ligger inden for rammerne af handlingsplanen for Energi- og Miljøteknologi, og projekterne anbefales af Råd for Energi- og Miljøteknologi. 

Punktet vedrører Vækstforums indsatsområde megasatsningen energi og miljø.

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges et tilskud på 1.500.000 kr. til igangsætning af projektet "Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien" under megasatsningen på energi og miljø, 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges et tilskud på 1.020.000 kr. til igangsætning af projektet "Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland" under megasatsningen på energi og miljø.

Til megasatsningen på energi og miljø er der for årene 2009-2012 reserveret i alt 69 mio. kr. Heraf er der tidligere bevilget 17,1 mio. kr. til projekter. Der resterer således 51,9 mio. kr. af reservationen.

På baggrund af prækvalifikation til megasatsningen er der udvalgt to projekter til forelæggelse for Vækstforum. Projekterne understøtter Vækstforums handlingsplan for energi og miljø og anbefales af Råd for Energi- og Miljøteknologi. Ansøgningerne er vedlagt som bilag, og der gives i det følgende et kort resumé.

1. Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien.

Ansøger: Center for Bioenergi- og Miljøteknologisk Innovation (CBMI)

Mål og effekter:

• Kortlægning af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien i Region Midtjylland og deres anvendelsesmuligheder til energiformål

• Udvikling og afprøvning af teknologi til produktion af biogas på basis af restprodukter

• Etablering af et fuldskala demonstrationsanlæg på Karup Kartoffelmelsfabrik

• Involvering af regionale og andre virksomheder med henblik på erhvervsmæssig vækst

• Øget produktion af vedvarende energi.

Aktiviteter

Region Midtjylland har en betydelig fødevareindustri. Restprodukterne vil ofte med fordel kunne omsættes til biogas og anvendes til produktion af el og varme og miljøvenlig gødning.

I det konkrete projekt vil der dels ske en kortlægning og en potentialevurdering af energien i affald fra fødevareindustrien i Region Midtjylland generelt. Derudover vil projektet vurdere potentialet for og forberede en etablering af et special-biogasanlæg, som en del af et egentligt bioraffinaderi baseret på midt- og vestjysk kartoffelproduktion.

Projektet vil indkredse og afprøve den optimale teknologi i laboratorium og pilotforsøg, før der tages beslutning om investering i et fuld-skala demonstrationsanlæg på Kartoffelmelsfabrikken i Karup, som vil være det første af sin art i Danmark. Desuden vil projektet arbejde med mulighederne for at afsætte gassen til hhv. naturgasnettet eller til Karup Varmeværk.

Karup Kartoffelmelsfabrik A.m.b.A. er Danmarks største producent af stivelse på basis af kartofler. I Region Midtjylland er der ud over fabrikken i Karup en fabrik i Brande. De to fabrikker har tilsammen en række restprodukter, svarende til ca. 20.000 tons organisk tørstof årligt. Alene på fabrikken i Karup er der ca. 13.000 tons restprodukter med et energipotentiale på minimum 10 mio. m3 naturgasækvivalenter. Potentielt vil 50-75% heraf kunne anvendes til virksomhedens egenproduktion af el og varme og til opvarmning af Karup by (ca. 2.000 indbyggere), mens de resterende 25-50% vil kunne oprenses og sælges til naturgasnettet.

Karup Kartoffelmelsfabrik har tradition for at udvikle nye teknologiske løsninger i samarbejde med andre virksomheder, entreprenører, leverandører, rådgivere, universiteter m.fl. Det er således intentionen, at projektet skal være primus motor og inspirator for levnedsmiddelindustrien i regionen. Den viden, som genereres i projektet, vil blive stillet til rådighed for hele branchen.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem CBMI, Karup Kartoffelmelsfabrik, Danmarks Tekniske Universitet, Karup Fjernvarme, Naturgas Midt-Nord, rådgivere m.fl. En række lokale og regionale virksomheder vil blive inddraget i projektet. Virksomhederne vil gennem projektet få udviklet, afprøvet og demonstreret ny teknologi, som vil kunne afsættes på det globale marked.

2. Bioraffinaderi til produktion af bioenergi i Region Midtjylland.

Ansøger: AgroTech

Mål og effekter:

• Udvikling af højværdigt proteinfoder til svin og fisk på basis af biprodukter fra bioethanolproduktion

• Udvikling af forretningsgrundlaget og øget bæredygtighed i produktion af bioethanol på basis af foderhvede

• Involvering af regionale virksomheder med henblik på at skabe erhvervsudvikling og nye arbejdspladser i forlængelse af Danish Biofuels bioethanolprojekt i Grenå

• Øget produktion af biobrændstoffer til transportsektoren.

Aktiviteter 

Danish Biofuel planlægger at etablere en fabrik i Grenå til produktion af 200 mio. l. bioethanol årligt. Der er tale om en såkaldt 1. generationsteknologi, hvor produktionen sker på basis af 600.000 tons foderhvede. Den forventede produktion svarer til ca. 8% af det nuværende danske benzinforbrug. Det er endvidere planen, at de 155.000 tons CO2, som produceres ved forgæringen, skal opsamles og anvendes i industrien.

Ethanolfabrikken er allerede langt fremme i planlægningen: Der er købt arealer, lavet havneudvidelse, der foreligger en godkendt VVM-redegørelse, og der er lavet aftaler om levering af gær, procesdamp m.m. En række regionale virksomheder forventes at blive leverandører til anlægget.

Tilskuddet fra Region Midtjylland indgår ikke i finansieringen af ethanolfabrikken, men anvendes til et selvstændigt projekt, hvor en gruppe af virksomheder og videninstitutioner vil arbejde med mulighederne for at udvikle højværdige fodermidler til svin og fisk på basis af de proteinrige biprodukter, der dannes ved forgæring af korn til ethanol.

Det aktuelle projekt vil, via en optimal udnyttelse af biprodukterne, både kunne bidrage til at øge bæredygtigheden ved produktion af 1. generations bioethanol og til at skabe erhvervsudvikling i forlængelse af Danish Biofuels bioethanolprojekt.

Energistyrelsen anerkender, at den tiltænkte produktion vil reducere udledningen af CO2 med 69% i forhold til benzin. Dertil forventes yderligere 10% fortrængning via produktion af proteinholdigt foder, hvilket samlet giver en pæn høj effektivitet. Ethanolfabrikken vil være den første af sin art i Danmark, og det aktuelle projekt vil være det første af sin art i verden.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Agro Tech, Danish Biofuel Holding A/S, DJF Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret, Cimbria A/S, Hamlet Protein A/S, Biomar Group A/S, Crocus I/S. Som en del af projektet gennemføres en åben innovationsworkshop, hvor alle virksomheder med interesse i udvikling og afsætning af foderprodukter inviteres til samarbejde. 

Projekternes økonomi (1.000 kr.) 

Indstillingen blev tiltrådt.

• Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien
• Bioraffinaderi til produktion af bioenergi og foder i Region Midtjylland

Samsø Energiakademi søger Vækstforum om støtte til projektet "Aktivering af energiplaner i Energibyer og -kommuner". Der er dels tale om videreførelse af Akademiets aktiviteter vedr. internationale relationer og dels målrettede tilbud til kommunerne i Region Midtjylland og til Regionen på energi- og klimaområdet.

Samsø Energiakademi var stillet i udsigt at modtage støtte til sine aktiviteter via bevilling på finansloven, hvilket imidlertid ikke blev tilfældet for 2010. Klima- og Energiministeriet har på den baggrund via Energistyrelsen rettet henvendelse til Region Midtjylland med anmodning om at søge tilvejebragt finansiering af Akademiets aktiviteter i 2010 via bevilling af Regionalfonds- og statsmidler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I projektbeskrivelsen fra Samsø Energiakademi er medtaget opdatering af de kommunale energi- og klimaregnskaber samt hjælp til kommunerne til udarbejdelse af handlingsplaner på energi- og klimaområdet. Endvidere omfatter projektet aktiviteter med deltagelse af kommuner med en særlig indsats på klima- og energiområdet, herunder de officielle Energibyer.

Indsatsen er i overensstemmelse med Vækstforums handlingsplan på energi- og miljøområdet. 

Punktet vedrører megasatsningen energi og miljø.

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 1,5 mio. kr. (750.000 kr. fra EU's Regionalfond og 750.000 kr. fra staten) til Samsø Energiakademi,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af reservationen til megasatsningen på energi og miljø bevilges 750.000 kr. til Samsø Energiakademi.

Baggrund

Samsø blev i 1997 udnævnt til ”Danmarks vedvarende energi-ø” og har siden gennemført en målrettet indsats for at fremme vedvarende energi i energiforsyningen, hvilket i stort omfang er lykkedes - ikke mindst i kraft af et stort lokalt engagement.

Samsø Energiakademi har bl.a. til formål at formidle viden om energibesparelser og vedvarende energi, og det er lykkedes at opnå international opmærksomhed om Samsøs indsats, hvilket har bidraget til synliggørelse af danske energiløsninger.

Samsø Energiakademi var stillet i udsigt at modtage støtte til sine aktiviteter via bevilling på finansloven, hvilket imidlertid ikke blev tilfældet for 2010. Klima- og Energiministeriet har på den baggrund via Energistyrelsen rettet henvendelse til Region Midtjylland med anmodning om at søge tilvejebragt finansiering af Akademiets aktiviteter i 2010 via bevilling af Regionalfonds- og statsmidler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Samsø Energiakademi har i samarbejde med Regionen udarbejdet vedlagte ansøgning, som tager udgangspunkt i en fortsættelse af Akademiets internationale formidlings- og netværksaktiviteter samtidig med, at Akademiet gennemfører aktiviteter, der støtter op om Vækstforums handlingsplan på energi- og miljøområdet.

Mål og effekter

De konkrete mål for projektet er følgende:

• Opdatering af energiregnskaber og udbygning af disse til klimaregnskaber for kommunerne i Region Midtjylland og for Regionen

• Udarbejdelse af kommunale energi- og klimahandlingsplaner i samarbejde med kommunerne

• Udvikling af værktøjer og formidling af disse til kommunerne til gennemførelse af handlingsplanerne

• Udvikling af et internationalt projekt vedr. energibyer/-kommuner, hvor der planlægges en særlig indsats på energi- og klimaområdet

• Opbygning af et dokumenteret internationalt netværk inden for energi og klima.

Projektet vil således videreføre og yderligere målrette Samsø Energiakademis indsats på energi- og klimaområdet i forhold til at udbrede Samsø's succes som Energi-Ø til den øvrige del af Region Midtjylland og vil samtidigt fortsætte fremvisningen af Samsøs energiløsninger nationalt og internationalt.

Projektet vil således bidrage til at skabe nye innovative løsninger inden for energi og klima til gavn for indsatsen på disse områder og samtidig bidrage til den regionale og nationale erhvervsudvikling på energi- og klimaområdet.

Aktiviteter

I 2008 blev der udarbejdet energiregnskaber gældende for 2007 for 13 af kommunerne i Regionen og for Regionen som helhed. Disse regnskaber blev udarbejdet i et samarbejde mellem kommunerne, Regionen, Samsø Energiakademi og PlanEnergi (konsulentfirma). Kommunerne har i stort omfang anvendt disse regnskaber som grundlag for en aktiv indsats på energi- og klimaområdet. Der er ønsker fra kommunernes side om en ajourføring af disse regnskaber og til en opgradering heraf til egentlige klimaregnskaber. Det påregnes endvidere, at alle 19 kommuner denne gang ønsker disse udarbejdet.

Efter udarbejdelse af regnskaberne vil der blive arrangeret kurser for kommunale energi- og klimamedarbejdere i brugen af disse regnskaber som grundlag for en aktiv energi- og klimaindsats, og hvorledes denne indsats i praksis kan gennemføres.

I Region Midtjylland er Skive, Herning og Århus af Klima- og Energiministeriet udnævnt til officielle "energibyer". Både disse kommuner og flere andre kommuner i Regionen gennemfører en særlig indsats på energi- og klimaområdet. Samsø Energiakademi vil medvirke til udvikling af metoder til gennemførelse af en sådan målrettet energi- og klimaindsats, som vil blive afprøvet i praksis i en eller flere af kommunerne i Regionen. Denne indsats vil være til inspiration for andre kommuner.

Økonomi

Indstillingen blev tiltrådt.

• Ansøgning Samsø Energiakademi

Regeringen ønsker at oprette et center for Etnisk Erhvervsfremme, der skal støtte videnudvikling og fremme rådgivningsaktiviteter for nydanske iværksættere. Etnisk Erhvervsfremme er en udmøntning af Regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -, og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Erhvervs- og Byggestyrelsen står bag initiativet.

Regeringen ønsker Etnisk Erhvervsfremme etableret med både en central enhed og en række lokale enheder. Departementschef Claes Nilas, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen har ved brev af 10. december 2009 skrevet til de fem regionale vækstfora med en opfordring til at deltage i projektet samt en anbefaling af Væksthus Midtjylland som operatør på den centrale del af Etnisk Erhvervsfremme, som skal varetage den landsdækkende projektledelse. De foreløbigt seks deltagende kommuner, som skal varetage og medfinansiere den lokale indsats (Københavns Kommune, Odense Kommune, Slagelse Kommune, Vejle Kommune, Aalborg Kommune og Århus Kommune) bakker op bag indstillingen om Væksthus Midtjylland som operatør for den landsdækkende centrale enhed.

Arbejdet i den centrale del vil blive varetaget af nyansat personale, som rekrutteres til at arbejde med projektledelse, koordination, netværk, metodeudvikling mv. Den centrale enhed foreslås finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og de fem regioner, men den lokale indsats (primært vejledning af iværksættere og selvstændige med anden etnisk baggrund) finansieres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt kommunerne. Finansieringen af den lokale indsats indgår således ikke i denne ansøgning.

Etnisk Erhvervsfremme skal ledes af en styregruppe, der afspejler centerets finansiering og bevillingsgivere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har udpeget Claes Nilas, departementschef i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til formand for styregruppen.

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der af EU's Socialfondsmidler bevilges i alt 16 mio. kr. over en fireårig periode, fordelt med 4 mio. kr. fra rammen til Region Midjylland, 4 mio. kr. fra rammen til Region Hovedstaden, 4 mio. kr. fra rammen til Region Syddanmark, 2 mio. kr. fra rammen til Region Nordjylland og 2 mio. kr. fra rammen til Region Sjælland, idet det forudsættes, at der fra de øvrige regioner overføres 12 mio. kr. til Region Midtjyllands ramme for Socialfondsmidler.

Den administrative styregruppe drøftede punktet på sit møde den 22. april 2010, hvor Dansk Erhverv og DI udtrykte forbehold for organiseringen af projektet, idet de mener, at der er risiko for, at der opbygges et parallelt system til det eksisterende rådgivningssystem på området.

Baggrund

Væksthus Midtjylland har ansøgt om midler til finansiering af Etnisk Erhvervsfremme. Regeringen ønsker at oprette et center for Etnisk Erhvervsfremme, der skal støtte videnudvikling og fremme rådgivningsaktiviteter for nydanske iværksættere. Etnisk Erhvervsfremme er således en udmøntning af Regeringsgrundlaget - ”Mulighedernes samfund” – VK Regeringen III, november 2007.

I regeringsgrundlaget stilles det ligeledes som mål, at Danmark skal blive til et førende vækst-, viden– og iværksættersamfund. Dette mål kan kun nås, såfremt det fulde iværksætterpotentiale i samfundet udnyttes. I en foranalyse, udarbejdet i 2009 af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration præciseres det, at nydanskere etablerer sig i højere grad end etniske danskere som selvstændige erhvervsdrivende frem for at blive lønmodtagere. Imidlertid har nydanske iværksættere lavere overlevelse og vækst end iværksættere med dansk oprindelse, og nydanskerne anvender kun i ganske begrænset omfang det offentlige vejledningssystem, der findes på området. Dertil kommer, at nydanske iværksættere typisk etablerer sig inden for en snæver vifte af brancher, der oftest er kendetegnet ved hård konkurrence og begrænset omsætning.

Der eksisterer således forskellige barrierer af bl.a. informationsmæssig, økonomisk og sproglig art, som hindrer nydanske iværksættere i at få succes med deres virksomheder. Danske erfaringer viser imidlertid, at etniske virksomhedsejere, som har modtaget vejledning og rådgivning, har en højere overlevelsesgrad end øvrige etniske virksomheder, der ikke har modtaget vejledning og rådgivning (og danske virksomheder generelt). Et centralt middel til at øge etniske virksomheders overlevelse og vækst må derfor forventes at være forbedret adgang til vejledning og rådgivning, hvilket også internationale erfaringer med særlige indsatser på feltet bekræfter.

Tidligere indsatser i Danmark, bl.a. samarbejde mellem de tre store danske byer, Odense, Århus og København i perioden 2005 - 2007, fokuserede i store træk på traditionelle etniske iværksættere. Det samarbejde gav synlige resultater og skal nu udbredes inden for rammerne af Etnisk Erhvervsfremme. Internationale erfaringer viser samtidig, at udbredelse af iværksætterkultur og kvalificering af potentialet for iværksætteri i samfundet kræver en helhedsorienteret indsats. Denne indsats skal på den ene side være innovativ med hensyn til brug af nye metoder og fremgangsmåder og på den anden side tage udgangspunkt i de behov, der er hos forskellige segmenter af målgruppen. Etnisk Erhvervsfremme etableres derfor med det formål at sikre bedre udnyttelse af det iværksætterpotentiale, der findes hos nydanskere.

Den centrale enhed indlejres hos Væksthus Midtjylland, idet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Erhvervs- og Byggestyrelsen peger på Væksthus Midtjylland som operatør på den centrale del af Etnisk Erhvervsfremme. Etnisk Erhvervsfremme finansieres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommuner og regioner.

Indhold

Etnisk Erhvervsfremme har til formål at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Desuden skal Etnisk Erhvervsfremme arbejde på løbende at igangsætte initiativer rettet mod de forskellige segmenter af nydanskere med henblik på at fremme iværksætteri og øge innovationsniveauet i nydanske virksomheder.

Regeringen ønsker Etnisk Erhvervsfremme etableret med både en central enhed og en række lokale enheder.

Den centrale enhed har til opgave at lede projektindsatsen og opsamle og koordinere videnopsamling/-spredning, netværk m.v. samt i øvrigt at profilere og positionere indsatsen. Den centrale enheds ydelser stilles til rådighed for alle kommuner i landet. Den centrale enhed finansieres af de fem regioner og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den centrale enhed indlejres hos Væksthus Midtjylland – med sin egen projektledelse samt egen identitet og brand. Aktivitetsniveau, økonomi mv. vil blive fastlagt via resultatkontrakt mellem Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og den centrale enhed.

Målet med Etnisk Erhvervsfremme er at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Desuden skal Etnisk Erhvervsfremme arbejde på løbende at igangsætte initiativer rettet mod de forskellige segmenter af nydanskere med henblik på at fremme iværksætteriet og øge innovationsniveauet i nydanske virksomheder.

Effekterne forventes at være: Bedre udbredelse af viden om særlige forhold vedrørende etnisk iværksætteri, en kvalificering og udbygning af vejledning og rådgivning målrettet nydanske iværksættere, at nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere i højere grad end aktuelt benytter og får kendskab til det offentlige vejledningssystem og mulighederne inden for den private rådgivning, en lettere adgang til den etablerede erhvervsservice (lokale erhvervsserviceenheder og væksthuse) samt privat rådgivning for nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere, at nydanskerne i højere grad end nu får kendskab til bl.a. relevant lovgivning og service, som vil være af betydning for deres opstart og drift samt opnår et bedre udgangspunkt for vækst og udvikling samt bedre samarbejde mellem relevante aktører på området.  

De lokale enheder vil varetage den udførende indsats, (primært vejledning og opsøgende indsats over for nydanske iværksættere og virksomhedsejere). Antallet af lokale enheder vil variere i forhold til lokale ønsker og behov. De lokale enheder finansieres af kommunerne og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og indgår ikke i nærværende ansøgning. I første omgang er der taget udgangspunkt i en model med lokale enheder i de kommuner/regioner med den tætteste koncentration af indvandrere og enkeltmandsvirksomheder ejet af etniske minoriteter: Københavns Kommune/Region Hovedstaden, Århus Kommune/Region Midtjylland, Odense Kommune/Region Syddanmark, Vejle Kommune/Region Syddanmark, Aalborg Kommune/Region Nordjylland, Slagelse Kommune/ Region Sjælland. Fælles for ovennævnte er, at der lokalt er enten erfaringer med en eksisterende indsats over for etnisk iværksætteri/virksomhedsudvikling, som kan danne platformen for den forøgede og koordinerede indsats via Etnisk Erhvervsfremme eller interesse for at forstærke indsatsen. Målet er således ikke at etablere nye lokale enheder, men at tage udgangspunkt i den eksisterende indsats i kommunerne, booste og give den nye muligheder – bl.a. via den fælles videnopsamling/-spredning, profilering og positionering.

Effekten af de lokale enheder forventes at være en øget etablering, overlevelse og vækst (fx i antal beskæftigede) for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Desuden forventes de lokale enheder at kvalificere og udbygge vejledningen af nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere i forhold til niveauet nu. De lokale enheder forventes ligeledes at ville medvirke til, at de etniske iværksættere og virksomhedsejere i højere grad end aktuelt benytter det offentlige vejledningssystem og mulighederne inden for den private rådgivning.

Finansiering

Etnisk Erhvervsfremme finansieres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommuner og regioner. Der søges om midler hos alle fem regionale vækstfora til finansiering af Etnisk Erhvervsfremmes centrale del, som planlægges indlejret hos Væksthus Midtjylland i Århus.

Væksthus Midtjylland vil anmode de fire øvrige vækstfora om at anvise den ansøgte medfinansiering via en overflytning af deres ramme under EU’s Socialfond til Region Midtjylland, hvormed hele finansieringen (for alle fem vækstfora) vil kunne tilvejebringes via én samlet ansøgning til EU’s Socialfond, som behandles af Vækstforum i Region Midtjylland. Etnisk Erhvervsfremme ledes af en styregruppe, der afspejler centerets finansiering og bevillingsgivere. Etnisk Erhvervsfremme skal ledes af en styregruppe, der afspejler centerets finansiering og bevillingsgivere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har udpeget Claes Nilas, departementschef i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til formand for styregruppen for Etnisk Erhvervsfremme. Nye kommuner kan indgå i Etnisk Erhvervsfremme efter en årlig forhandling, og beslutningen om optagelse af nye kommuner træffes af styregruppen. Etnisk Erhvervsfremme etableres med et fireårigt sigte, dog gøres der status over centerets arbejde efter to år.

Vækstforum Region Syddanmark har indstillet projektet til afslag med den begrundelse, at det ikke umiddelbart indgår i den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

Økonomi:

Udgiftsbudget (1.000 kr.)

Finansieringsbudget (1.000 kr.)

Indstillingen blev tiltrådt med følgende bemærkninger:

• at der skal sikres integration og sammenhæng med det eksisterende erhvervsservicesystem

• at der i resultatkontrakten skal være fokus på mål og resultater

• at der er fokus på samspillet med de private rådgivere

• at der er fokus på centrets konsulentfunktioner i forhold til de mere administrative funktioner.

 
Lars Hansson, Direktør for Regional Udvikling, Region Midtjylland, er medlem af projektets styregruppe.

• Etnisk Erhvervsfremme_marts 2010-RM
• Henvendelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

Regionsrådet påtænker at gennemføre en delegations- og studierejse til verdensudstillingen i Shanghai i dagene 18. til 23. september 2010 på baggrund af invitation fra Shanghais borgmester Han Zheng. På turen inviteres Vækstforums formandskab, idet det forudsættes, at formandskabets medlemmer selv betaler for rejse og ophold gennem de organisationer, de repræsenterer i Vækstforum. Fra Regionsrådet foreslås en delegation på fem personer, og endvidere deltager tre personer fra administrationen på rejsen.

Punktet vedrører Vækstforums indsatsområde Internationalisering.

at Vækstforum drøfter invitationen fra Regionsrådet med henblik på formandskabets deltagelse i delegations- og studierejsen.

Verdensudstillingen EXPO 2010 gennemføres i perioden 1. maj til 31.oktober 2010 i Shanghai, Kina.

I forbindelse med Verdensudstillingen har regionsrådsformand Bent Hansen modtaget invitation fra borgmester Han Zheng til at besøge udstillingen i udstillingsperioden og tilbudt at betale en del af ophold, forplejning og transport for tre personer som en del af en officiel delegation fra Region Midtjylland.

Region Midtjylland underskrev i 2008 en samarbejdsaftale med Shanghai Byprovins - en videreførelse af det samarbejde, som Århus Amt og Shanghai Byprovins havde haft fra 2003, og samarbejdet har efterfølgende medført en række samarbejdsprojekter inden for sundhed, handicappleje, velfærdsteknologi, it og energi- og miljøområdet.

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum på sit møde den 20. januar 2010 besluttet at gennemføre et midtjysk fremstød på verdensudstillingen EXPO 2010 med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner og godkendt Det danske Innovationscenter i Shanghai i samarbejde med InnovationLab A/S i Århus som operatør til at synliggøre de midtjyske kompetencer i uge 38 i den danske pavillion på verdensudstillingen.

Det foreslås derfor, at delegations- og studiebesøget finder sted i uge 38, hvor der er fokus på Region Midtjylland, og at der sammensættes en delegation, bestående af:

Fra regionsrådet deltager fem repræsentanter. Fra Vækstforum inviteres formandskabet, i alt fem repræsentanter. Endvidere deltager tre repræsentanter fra administrationen.

De inviterede fra Vækstforums formandskab forventes selv at betale for rejse og ophold i Shanghai gennem de organisationer, de repræsenterer i Vækstforum.

Da delegationsbesøget indgår som en del af det fremstød, som skal ske i uge 38, er der på nuværende tidspunkt ikke lavet et detaljeret program for besøget, da dette delvist planlægges af operatøren, som har ansvaret for Region Midtjyllands aktiviteter på EXPO 2010, og programmet for dette offentliggøres først senere på foråret. Men programmet vil bl.a. omfatte møde med Shanghai's borgmester Han Zhen og møde med Shanghai Science and Technology Commission, som Region Midtjylland i 2009 indgik aftale med om erhvervsrettet videndeling. Udmøntningen af dette initiativ har været i åben ansøgningsrunde med henblik på at finde en operatør, som kan drive dette vidensamarbejde de næste tre år. Sagen er på dagsordenen til dette møde i Vækstforum og skal senere forelægges Regionsrådet.

Der vil i forbindelse med besøget endvidere være besøg på EXPO 2010-området og i den danske pavillion på verdensudstillingen, hvor Region Midtjylland vil synliggøre sine kompetencer, og der vil være besøg på danske virksomheder i Shanghai-området samt besøg på videninstitutioner.

Der forventes udrejse til Shanghai lørdag den 18. september og hjemrejse torsdag den 23 september. De forventede udgifter for deltagerne fra Vækstforums formandskab vil være:

Flytransport: ca. 8.000,- kr.

Hotelophold: 4 nætter á 1.000,- kr. = 4.000,- kr.

Forplejning og transport - anslået 5.000, - kr. (nogle af disse udgifter betales af Shanghai Byprovins)

Samlet pris ca. 17.000 kr.

Indstillingen blev tiltrådt og formandskabet vender tilbage i forbindelse med eventuel deltagelse.

• Invitation til EXPO.pdf

Fornyelsesfonden udspringer af aftalen om fordelingen af globaliseringsmidlerne.

Regeringen indgik i efteråret 2009 aftale med S, DF og RV om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilføres som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Fornyelsesfondens formål er at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder.

Fornyelsesfonden er etableret på baggrund af en række samfundsmæssige udfordringer og tendenser:

• Den økonomiske afmatning: Krisen, som har ramt Danmark og resten af verden, er det kraftigste tilbageslag i adskillige årtier. Ledigheden er steget og mange af de arbejdspladser, der nedlægges under den økonomiske afmatning, kan ikke forventes at komme igen, når økonomien vender.

• Lavvækst i produktiviteten og behov for innovation: Oven i den aktuelle krise har Danmark den udfordring, at produktivitetsvæksten siden midten af 1990’erne har været blandt de laveste i OECD-området. Danmark er samtidig faldet ned af ranglisten over de mest innovative lande i verden de seneste år.

• Stigende velfærdsmæssige udfordringer: De kommende årtier står Danmark som resten af den vestlige verden over for store udfordringer på velfærdsområdet. Bl.a. medfører den demografiske udvikling, at statens velfærdsudgifter stiger, samtidig med at finansieringsgrundlaget falder. Hertil kommer, at befolkningens kvalitetskrav til velfærdsydelser stiger.

• Stigende fokus på klima og miljø: Også på klima- og miljøområdet er de samfundsmæssige udfordringer store de kommende årtier. Globalt og nationalt har man bl.a. sat mål for at reducere miljøbelastningen og udledningen af drivhusgasser.

Fornyelsesfonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ovenstående generelle tendenser.

Fornyelsesfondens 760 mio. kr. skal fremme den virksomhedsrettede innovation inden for tre overordnede indsatsområder:

• Grønne løsninger. I indsatsen indgår innovation, markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger samt udvikling af nye grønne helhedsløsninger med henblik på eksport.

• Velfærdsløsninger. I indsatsen indgår innovation samt markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.

• Omstilling i hårdt ramte områder.

I forhold til "Grønne løsninger" er fristen for at indsende en ansøgning den 1. juni 2010og gælder kun den del, som vedrører markedsmodning og ikke innovation, som udbydes senere.

Fornyelsesfonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Der er stort erhvervsmæssigt potentiale på de globale markeder inden for miljø, klima og energi. Danske virksomheder skal have de bedst mulige rammer for at udnytte dette potentiale. Derfor støtter Fornyelsesfonden udvikling og markedsmodning af nye grønne produkter og serviceydelser.

Ved nye løsninger inden for det grønne område forstås produkter, serviceydelser og processer på tværs af brancher, som både:

• Tilbyder bedre løsninger end gængse teknologier

• Reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet, naturen og klimaet mv.

I forhold til "Omstilling i hårdt ramte områder" er fristen for at indsende en ansøgning den 17. maj 2010.

Fornyelsesfonden fremmer projekter, der bidrager til at skabe nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Projekter inden for det grønne område og velfærdsområdet vil blive foretrukket, men andre områder kan også komme i betragtning. Ledigheden er steget betydeligt i Danmark siden midten af 2008, og alle dele af Danmark er påvirket af den økonomiske afmatning i verdensøkonomien. Det er en stor udfordring at skabe ny beskæftigelse og styrke væksten lokalt, men det er også en nødvendighed, hvis den regionale velstand og Danmarks position som et af verdens rigeste lande skal fastholdes.

Et hårdt ramt område er en (eller flere) kommune(r) hvor:

• Der er en ledighed, som er væsentlig højere end landsgennemsnittet, eller hvor stigningen i ledigheden ligger væsentligt over landsgennemsnittet.

• Den ledige arbejdskraft har ekstraordinært vanskeligt ved at finde ny beskæftigelse, f.eks. på grund af områdets eksisterende erhvervsstruktur.

I forbindelse med ansøgninger til "Omstilling i hårdt ramte områder" stilles der krav om regional medfinansiering på minimum 15%.
Dagsordenens punkt 10 er en ansøgning til Fornyelsesfonden "Omstilling i hårdt ramte områder" fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Orienteredes.

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om regional medfinansiering af en del af projektet "Søvejen mod Vest". Projektet vil, fuldt ud gennemført, muliggøre pramtransport af gods fra Ringkøbing og Velling til Hvide Sande og videre udskibning fra Hvide Sande Havn.

Den del af projektet, der søges medfinansieret, vedrører udskibningsfaciliteterne i Hvide Sande Havn og er budgetteret til 55,4 mio. kr. Finansieringen heraf søges tilvejebragt gennem en ansøgning på 30 mio. kr. til Fornyelsesfonden, 17,1 mio. kr. fra Hvide Sande Havn/Ringkøbing-Skjern Kommune samt 8,3 mio. kr. regional medfinansiering.

Bevilling fra Fornyelsesfonden forudsætter regional medfinansiering på min. 15%.

at Vækstforum i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ansøgning til Fornyelsesfonden indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 8,3 mio. kr af de regionale erhvervsfremmemidler reserveret til megasatsningen energi og miljø.

Bevillingen gives under forudsætning af, at Fornyelsesfonden bevilger det ansøgte beløb.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil søge Fornyelsesfonden (ansøgningsfrist 17. maj 2010) om et tilskud på 30 mio. kr. til gennemførelse af dele af projektet "Søvejen mod vest".

Fornyelsesfonden udspringer af aftale i Folketinget om fordelingen af globaliseringsmidlerne og administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Fornyelsesfondens fokusområder er grønne løsninger og velfærdsløsninger, og samtidig skal fonden understøtte omstilling i hårdt ramte områder. I første ansøgningsrunde udbydes 120 mio. kr., som bl.a. skal anvendes til fremme af projekter, der bidrager til at skabe nye erhvervs- og vækstmuligheder i områder, der er hårdt ramt af ledighed.

Det er en forudsætning for bevilling fra Fornyelsesfonden, at der er regional medfinansiering til projektet i form af regionale erhvervsudviklingsmidler eller strukturfondsmidler. Denne regionale medfinansiering skal udgøre minimum 15% af det samlede budget. 

Det foreslås, at den regionale medfinansiering bevilges af reservationen til megasatsningen energi og miljø. I forbindelse med den kommende erhvervsudviklingsstrategi og de dertilhørende handlingsplaner kan budgettet for denne satsning revurderes.

"Søvejen mod vest" omfatter etablering af udskibningssteder på Ringkøbing Havn og ved Velling samt udvidelse af moleanlæg og besejlingsmuligheder i Hvide Sande Havn. Konceptet koncentrerer sig således om skibstransport af gods til europæiske havne via Hvide Sande og pramdrift på Ringkøbing Fjord, evt. suppleret med lastbiltransport. Der skal endvidere etableres vejforbindelse fra fabrikkerne i Lem til pramstedet ved Velling og pramsted ved Hvide Sande til losning af pramme. De samlede anlægsinvesteringer er anslået til 212,8 mio. kr.

Den aktuelle ansøgning til Fornyelsesfonden vedrører investeringer til omstilling af havnen i Hvide Sande i form af bolværk, kajgade, landanlæg samt uddybning af havnen fra 6 til 7 meter af hensyn til ny type af fartøjer. Det samlede budget for disse tiltag udgør 55,4 mio. kr.

Det fremgår af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, at Vækstforum vil arbejde for en bedre infrastruktur for at styrke rammebetingelserne for den regionale konkurrencekraft. Ud over miljørigtig gods- og varetransport til og fra virksomhederne i det Midt- og Vestjyske område vil de nye faciliteter forbedre rammebetingelserne for omstilling og nyetablering af virksomheder rettet mod installation, forsyning og service af offshore markedet i Nordsøen. Uddybningen af besejlingsforholdene vil endvidere medføre, at tidssvarende fartøjer får mulighed for at anløbe havnen, og den nye kaj med tilhørende landanlæg skaber rammerne for, at de nye aktiviteter og virksomheder kan etableres.

Det projekt, som er omfattet af denne ansøgning, er således et erhvervsmæssigt tiltag, som vil forbedre rammebetingelserne for erhvervsmæssig vækst i den vestlige del af Region Midtjylland.

Finansieringen af det omhandlede projektet forudsættes at være som følger:

Indstillingen blev tiltrådt.
Vækstforum bemyndigede formanden til at tage stilling i forhold til en forventet ansøgning fra Thyborøn Havn.

Her forventes ligeledes en ansøgning om medfinansiering via regionale erhvervsfremmemidler på max. 15% af den samlede ansøgning til Fornyelsesfonden. Midlerne foreslås bevilget af reservationen til megasatsningen fødevarer.

• Ansøgning om medfinansiering fra Vækstforum
• Søvejen mod Vest

Innovationsnetværk er et program, der samler Rådet for Teknologi og Innovations hidtidige aktiviteter, der har fokus på at skabe netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder.

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Innovationsnetværk er en platform for innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner m.fl. inden for et fagligt, tværfagligt eller teknologisk afgrænset område. Formålet med netværkene er at fremme innovation og videnspredning gennem nye samarbejds- og innovationsformer. Netværkene vil blandt andet blive styrket i relation til åben innovation og internationalt samarbejde mv.

Følgende netværk har modtaget en bevilling fra Rådet for Teknologi og Innovation:

Innovationsnetværket for Dansk lys

Formål og målgruppe: Det faglige fokus er lys i alle dets former i det omgang, det kan omsættes til kommercielle produkter. Hovedområderne for netværket er lyskilder, armaturer og rådgivning. Målgruppen er virksomheder, der beskæftiger sig med anvendelse af lys i Danmark.

Tilskud: 14,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Danmarks Tekniske Universitet.

Innovationsnetværket for Energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Formål og målgruppe: Formålet er at skabe og samle ny viden om energieffektivitet og bæredygtighed på tværs af byggeriets faggrupper, bl.a. ved inddragelse af branchens kunder. Målgruppen er byggeribranchen, bygherrer, rådgivere, materialeproducenter mv.

Tilskud: 20,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Teknologisk Institut, Taastrup.

Innovationsnetværket for Videnbaseret oplevelsesøkonomi

Formål og målgruppe: Det faglige fokus er udvikling af nye forretningsmodeller baseret på oplevelser. Netværkets målgruppe er virksomheder, der enten som deres primære erhverv – eller som en del af deres forretning – beskæftiger sig med oplevelser.

Tilskud: 14,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Aalborg Universitet, Aalborg.

Innovationsnetværket for Markedsføring og forbrugerforståelse

Formål og målgruppe: Netværket vil samle spidskompetencerne i Danmark inden for forbrugerforståelse, markedsføring, branding mv. og sørge for, at denne viden forankres hos reklamebureauer og virksomheder. Målgruppen for netværket er både reklame- og kommunikationsbureauer, men også vareproducerende virksomheder, der har brug for viden på et højt niveau.

Tilskud: 14,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Syddansk Universitet, Odense.

Innovationsnetværket Service platform

Formål og målgruppe: Netværket skal være den samlende platform for aktiviteter, der kan øge innovation i servicevirksomheder. Netværket tager udgangspunkt i fire udfordringer: Internationalisering, produktivitet, strategi og ledelse og medarbejdernes kvalifikationer. Målgruppen er bred og omfatter både serviceerhvervet og produktionsvirksomheder, hvis produkter har et højt serviceindhold.

Tilskud: 24,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, København

Innovationsnetværket for Miljøteknologi

Formål og målgruppe: Netværkets formål er at skabe tværfaglig udvikling af nye miljøteknologier inden for vand, jord, luft og affald. Målgruppen er den danske cleantech-sektor.

Tilskud: 14,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: DHI - Dansk Hydraulisk Institut, Hørsholm

Innovationsnetværket for biomasse

Formål og målgruppe: Formålet er at skabe udvikling inden for produktion, håndtering og forarbejdning af biomasse, energiudnyttelse og udnyttelse af rest-produkter. Målgruppen er virksomheder, inden for biomasse og husdyrgødning.

Tilskud: 14,0 mio. kr.

Kontaktoplysninger: Agro Business Park.

Indstillingen blev vedtaget.

• Oversigt over ansøgninger til innovationsnetværk

Den statslige investeringsfond Vækstfonden er netop blevet evalueret. Vækstfonden blev etableret i 1992 med det formål, "at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast". Vækstfondens midler er primært målrettet små og mellemstore, perspektivrige virksomheder med risikobetonede udviklingsaktiviteter.

Evalueringen af Vækstfonden er positiv: Vækstfonden har leveret et samfundsøkonomisk afkast ved at investere i virksomheder med et erhvervsmæssigt potentiale, men som har svært ved at tiltrække private investorer. Desuden har Vækstfonden, især med sine direkte investeringer, sikret kapital til virksomheder i de tidlige stadier, hvor det er svært for virksomhederne at opnå finansiering. Evalueringen er sendt i åben høring med frist for afgivelse af høringssvar den 7. maj 2010. Administrationen har udarbejdet vedlagte høringssvar, hvori det blandt andet anbefales, at der etableres en langt stærkere samarbejdsstruktur mellem Vækstfonden og det regionale erhvervsfremmesystem, som følge af den meget skæve regionale fordeling af Vækstfondens investeringer - kun 4% af fondens direkte og indirekte investeringer foretages i region Midtjylland.

at administrationens høringssvar indstilles til orientering.

Som en del af aftalen om Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder fra september 2009, blev det aftalt at lave en uafhængig evaluering af Vækstfonden. Ernst & Young har stået for gennemførelse af evalueringen, der blev offentliggjort den 15. april 2010 og herefter sendt i åben høring. Der var frist for afgivelse af høringssvar den 7. maj 2010. Administrationen har udarbejdet vedlagte høringssvar, hvori det blandt andet anbefales, at der etableres en langt stærkere samarbejdsstruktur mellem Vækstfonden og det regionale erhvervsfremmesystem som følge af den meget skæve regionale fordeling af Vækstfondens investeringer - kun 4% af fondens direkte og indirekte investeringer foretages i region Midtjylland.

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der blev etableret i 1992 med et kapitalindskud på 2 mia. kr. Fonden blev etableret med det formål "at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast". Fonden blev etableret med baggrund i, at små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at opnå finansiering i de tidlige stadier af deres udvikling. Her er de teknologiske og markedsmæssige usikkerheder ofte så store, at det er behæftet med betydelige ricisi at finansiere disse virksomheders udvikling, og på trods af at der kan være tale om virksomheder med et stort erhvervsmæssigt potentiale, kan det derfor være vanskeligt for virksomhederne af opnå almindelig lånefinansiering.

Når perspektivrige virksomheder ikke kan opnå finansiering, går både virksomhederne og samfundet glip af mulighederne for innovation, vækst og arbejdspladser. En måde at imødegå dette problem er offentlig intervention baseret på en overvejelse om, at det samfundsmæssige afkast af investeringen vil overstige de samfundsmæssige omkostninger. Også internationalt anvendes der i stigende grad offentlige initiativer til at fremme venturemarkederne og med det fælles formål at støtte udviklingen af innovative virksomheder i specielt de tidlige udviklingsstadier.

Vækstfondens midler er primært målrettet små og mellemstore, perspektivrige virksomheder med risikobetonede udviklingsaktiviteter. I 2001 blev der vedtaget et nyt lovgrundlag for Vækstfonden, hvorefter Vækstfonden ligeledes fik til formål at investere i ventureselskaber og dermed bidrage til udviklingen af venturebranchen i Danmark. Endvidere blev der især lagt vægt på, at fonden skulle investere der, hvor det øvrige marked tøver.

Vækstfondens investeringer foretages både som direkte investeringer i virksomheder og som indirekte investeringer gennem investeringer i private venturefonde. Hovedparten af Vækstfondens investeringer gennemføres i dag i form af indirekte investeringer. Vækstfondens investeringer har især været koncentreret i brancherne Information og kommunikation og Life Science, men fonden har gennem de senere år fået et stigende fokus på branchen energi og miljø. Vækstfondens investeringsaktiviteter er fordelt over hele landet, men især Region Hovedstaden tiltrækker venturekapital. 80% af midlerne er koncentreret her, mens kun 4% af midlerne investeres i Region Midtjylland. Denne skæve regionale fordeling gøres ikke til genstand for yderligere undersøgelse, men forklares af Ernst & Young ved, at en stor del af de innovative virksomheder er koncentreret i Region Hovedstaden.

Det er Ernst & Youngs vurdering, at Vækstfondens indsats har været relevant, fordi Vækstfonden har investeret i virksomheder, som andre aktører ikke har villet investere i, og Vækstfonden har således gennem sine investeringer været med til at skabe økonomisk aktivitet, som ellers ikke ville have fundet sted. Vækstfondens indsats har endvidere været relevant, fordi fonden har investeret i virksomheder, som har et erhvervsmæssigt potentiale, men som har svært ved at tiltrække private investorer. Vækstfonden har særligt med sine direkte investeringer sikret kapital til virksomheder i de tidlige stadier, hvor det generelt er svært for virksomhederne at opnå finansiering på trods af, at der er tale om perspektivrige virksomheder.

Ernst & Young vurderer endvidere, at Vækstfonden har administreret sine ressourcer på en omkostningsbevidst måde. Til gengæld har Vækstfonden ikke opnået samme afkast som andre offentlige aktører. Her skal det dog bemærkes, at lovgrundlaget for Vækstfonden ikke indeholder et afkastkrav for fonden. Endvidere fremgår det af lovgrundlaget, at Vækstfonden skal agere der, hvor det øvrige marked tøver, altså hvor private aktører ikke er til stede. Alene af den grund kan det ikke forventes, at Vækstfonden kan skabe afkast, der svarer til de afkast, som private fonde forventes at skabe. Alligevel anbefaler Ernst & Young, at der fremadrettet stilles krav om, at Vækstfonden skal operere med et afkastkrav.

Vækstfonden har haft en betydelig positiv indflydelse på udviklingen af det danske venturemarked. Målt på kapital under forvaltning i forhold til BNP nærmer vi os de førende lande, men selv om vi nærmer os en markedsmodning er der ikke tegn på, at det danske venturemarked udvikler sig i retning af at blive selvbærende. Erfaringer fra andre lande viser, at selv om venturemarkedet har eksisteret i mange år vil der altid være en rolle for den offentlige sektor at spille - særligt i de tidlige faser, hvor ventureinvesteringer ikke er attraktive for private investorer.

Endelig er det undersøgt, om Vækstfondens indsats har haft den forventede effekt ved at analysere den vækst, der er skabt i de virksomheder, der har modtaget venturekapital. De venturefinansierede virksomheder har skabt en omsætning, der er dobbelt så stor som omsætningen i en sammenlignelig gruppe af virksomheder i perioden 2001-2008. Den samlede direkte effekt af Vækstfondens investeringer kan måles i, hvor stor en omsætning og hvor mange ansatte porteføljevirksomhederne har genereret efter at have modtaget kapital fra Vækstfonden - enten direkte eller indirekte. Samlet set har porteføljevirksomhederne i perioden 2001-2008 genereret en omsætning på 6,9 mia. kr. og skabt 4.900 arbejdspladser.

Indstillingen blev vedtaget med bemærkning om, at der skal arbejdes for at Vækstfonden repræsenteres i Region Midtjylland.

• Høringssvar vedrørende evaluering af Vækstfonden

Vækstforum for Region Midtjylland har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med Regeringen om vækst og erhvervsudvikling. Partnerskabsaftalen skal sikre et godt samspil mellem de lokale, regionale og nationale initiativer og styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet, hvor der samtidig tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer.

Partnerskabsaftalen kan derved understøtte den regionale erhvervsudviklingsstrategi og bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

at Vækstforum tager punktet vedrørende Partnerskabsaftale 2010 til orientering.

Vækstforum for Region Midtjylland indgik i 2007 den første partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling med Regeringen.

Temaerne var:

• Uddannelse og arbejdskraftudbud

• Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder

• Innovation

• Videnspredning

• Markedsføring af Danmark – tiltrækning af investeringer og turisme

• Energi

• Landdistrikter og yderområder

I 2008 og 2009 indgik Vækstforum tillægsaftaler med Regeringen.

Formålet med partnerskabsaftalen er at sikre et godt samspil mellem de lokale, regionale og nationale initiativer og at styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet, hvor der samtidig tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer.

Partnerskabsaftalen kan derved understøtte den regionale erhvervsudviklingsstrategi og bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Partnerskabsaftalen indgås inden for de eksisterende økonomiske rammer: Finansloven, midler fra EU’s strukturfonde og de midler, som Regionsrådet har afsat til regional erhvervsudvikling.

Der skal nu indgås en ny aftale for 2010 og processen ser ud som følger:

• Marts - indspil fra de regionale vækstfora og efterfølgende dialog mellem ressort-ministerier og vækstfora om regionale indspil for at afklare samarbejdsmuligheder

• April - tværministeriel koordinering af initiativer samt udarbejdelse af materiale til det Regionale Ministerudvalg, som holder møde den 23. april

• Maj - primo- forhandlingsudspil fra Regeringen

• Maj - juli - drøftelse i de regionale vækstfora

• August - forhandlinger mellem formandskaberne for vækstfora og Økonomi- og Erhvervsministeren.

Indstillingen blev vedtaget.

• Partnerskabsaftale - 2010 - indspil fra Region Midtjylland(2)

Vækstforum skal frem til november 2010 arbejde med den kommende erhvervsudviklingsstrategi for 2010-2020. Ud over overleveringen fra det tidligere vækstforum "Global konkurrencedygtighed - på vej mod en midtjysk erhvervsudviklingssstrategi 2010-2020" vil også den kommende "Europa-strategi 2020", og andre lignende tiltag på nationalt, regionalt og lokalt niveau, være relevante for det videre arbejde.

at Vækstforum tager punktet vedr. Europa-strategi 2020 til orientering.

På introduktionsseminaret for Vækstforum den 2. og 3. marts 2010 præsenterede Hans Martens fra European Policy Center (EPC) EUs arbejdsdokument "EU 2020", som forventes at blive afløseren for Lissabonstrategien.

Europa 2020-strategien vil, sammen med nationale programmer, blive inddraget i arbejdet med den regionale erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020.

Europa 2020-strategien indeholder en vision for Europas sociale markedsøkonomi i de kommende ti år og er baseret på tre sammenhængende og gensidigt forstærkende prioriteter:

• intelligent vækst, der fører til udvikling af en viden- og innovationsbaseret økonomi

• bæredygtig vækst, der fremmer en kulstoffattig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi

• inklusiv vækst, der afstedkommer en økonomi med høj beskæftigelse og social og geografisk samhørighed.

Indsatsen for at nå disse målsætninger vil blive vurderet på grundlag af fem repræsentative og overordnede EU-mål, som medlemsstaterne anmodes om at omsætte til nationale mål i overensstemmelse med de forskellige udgangspunkter:

• 75% af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse

• 3% af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling (F&U)

• 20/20/20-klima/energimålene skal være opfyldt

• Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10%, og mindst 40% af den unge generation skal have en videregående uddannelse

• Gruppen af borgere, der er i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker

Proces for vedtagelse af Europa 2020 er som følger:

• 3. marts 2010: Europa Kommissionen fremlægger det endelige forslag til Europa 2020.

• 25-26. marts 2010: EU’s stats- og regeringschefer godkender den overordnede politik, som vil være baseret på et begrænset antal mål.

• 17-18. juni 2010: de nationale regeringer tiltræder retningslinjer for Europa 2020 og de lande-specifikke mål.

• Efteråret 2010: EU-medlemsstaterne skal aflevere stabilitets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer.

• 11-15. oktober 2010: Det europæiske innovationstopmøde, Europaparlamentet

Indstillingen blev vedtaget.

• Europa-strategi 2020 Notat

Danmarks Vækstråd har bl.a. til opgave at rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik, iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for indsatsområder, som er prioriteret i den nationale vækstpolitik, herunder f.eks. medfinanisere aktiviteter efter indstilling fra de regionale vækstfora. Danmarks Vækstråd består af en formand og 19 medlemmer, der udpeges af Økonomi- og Erhvervsministeriet.

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Danmarks Vækstråd afholder sit første møde i denne valgperiode den 4. maj 2010. Formanden for Vækstforum er medlem af Danmarks Vækstråd.

Dagsordenen for mødet er bl.a. følgende:

Mål for Danmarks Vækstråds arbejde 2010-2013

Indtil nu har grundlaget for Danmarks Vækstråds arbejde været følgende:

• at spille en synlig og aktiv koordinerende rolle mellem den regionale og den nationale vækstindsats

• at fungere som afsender af nye udspil af strategisk betydning for vækstpolitikken i Danmark

• at bidrage med globalt udsyn i den vækstpolitiske debat via inddragelse af internationale erfaringer og input.

Flere vækstiværksættere - oplæg om virksomheder og iværksættere

Danmarks Vækstråd anbefaler fire indsatsområder, der alle sætter fokus på, hvordan erhvervslivet - som besidder vigtig viden, kompetencer og ressourcer - kan bidrage til at skabe flere nye vækstvirksomheder. Det drejer sig om at:

• udnytte potentialet i udvikling af flere spin-offs fra eksisterende virksomheder

• skabe flere partnerskaber mellem nye virksomheder og det etablerede erhvervsliv

• udvikle mere entreprenørielle universiteter

• tiltrække af flere udenlandske iværksættere.

Udfordringer for de danske udkantsområder

Danmarks Vækstråd vil drøfte udfordringerne for de danske udkantsområder, og overveje, hvilke initiativer der kan tages for at imødegå disse udfordringer.

Danmarks Vækstråds anbefalinger til vækstforas nye erhvervsudviklingsstrategier

Danmark har en udfordring med at komme tilbage på vækstsporet.

Vækstforaene opfordres derfor til at investere i gode rammevilkår på de områder, der har betydning for produktivitetsvæksten.

Rådet kan som det første anbefale vækstfora at lægge vægt på følgende elementer i udformningen af de nye strategier:

• Sammenhæng mellem national og regional vækstpolitik

• Mere tværregionalt samarbejde

• Større satsninger

• Styrket fokus på mål og effektmåling.

Herudover kan rådet – med henblik på at øge produktivitetsvæksten anbefale vækstfora at sætte fokus på en række væksttemaer:

• Uddannelse

• Nye vækstvirksomheder

• Forskning, udvikling og innovation.

Andre væksttemaer, som rådet kan anbefale vækstfora at fokusere på, er temaer, som rådet tidligere har beskæftiget sig med:

• Grøn økonomi

• Velfærdsteknologi eller arbejdskraftbesparende teknologi.

Partnerskabsaftaler 2010

På mødet vil formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, indlede drøftelsen om rådets udtalelse om de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. Herefter vil formændene for vækstforaene få mulighed for at give deres overordnede vurdering af partnerskabsaftalerne.

Indstillingen blev vedtaget.