Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet af mødet den 14. december 2010.

Vækstforum godkendte referat af mødet den 14. december 2010.

• Referat fra Vækstforums møde den 14. december 2010 - kort udgave

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 229,3 mio. kr. for perioden 2011-2014.  

EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen udgør 36 mio. kr. for hvert år. Der resterer på nuværende tidspunkt 33,7 mio. kr. af Regionalfonden og 59,7 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013.  

Af de regionale erhvervsfremmemidler indstilles der i alt for 18,5 mio. kr. til bevilling på mødet den 2. marts 2011, hvoraf 11,0 mio. kr. kommer fra tidligere reservationer. Endvidere reserveres der for 94,0 mio. kr.  

Fra Socialfonden indstilles der i alt for 6,0 mio. kr. til bevilling, uden reservation. Endvidere indstilles der 6,0 mio. kr. fra Regionalfonden og 20,0 mio. kr. fra Socialfonden til reservation.  

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 116,9 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2011-2014.  

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 27,7 mio. kr. af Regionalfonden og 33,7 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013.  

Økonomioversigten er både vedhæftet som bilag og fremsendt med dagsordenen.

De faglige råd nedsat af Vækstforum

Formændene for de faglige råd nedsat af Vækstforum deltog i Vækstforums møde den 3. november 2010.

Efterfølgende har Formandskabet for Vækstforum drøftet rådenes og formændenes rolle på sit møde den 8. december 2010 og har fremsendt det vedhæftede brev til de fire formænd.

Rådene og de fire formænd er:

• Det Midtjyske Kompetenceråd, Viggo Thinggård

• Rådet for energi- og miljøteknologi, Erik Meineche

• IT-RÅD MIDT, Michael Holm

• Fødevarerådet, Greta Jakobsen

Vækstforum tog punktet til orientering.

• VF økonomi 2 marts 2011 (10-02-2011)
• Brev fra formandskabet til formændene for de faglige råd

Regeringen og en række pensionsinstitutter har netop indgået aftale om at stille 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Staten opretter hertil et investeringsselskab Dansk Vækstkapital med en professionel bestyrelse. Vækstfonden skal fungere som sekretariat for Dansk Vækstkapital.

Herudover etablerer staten tre låne- og kautionsordninger i regi af Vækstfonden, som målrettes iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

Aftalen skal bidrage betydeligt til at skabe flere vækstvirksomheder, samtidig med at pensionsinstitutterne sikres et fornuftigt afkast af investeringerne.

Iværksættere og små og mellemstore virksomheder oplever ofte - og især efter finanskrisen - at blive begrænset i deres vækst- og udviklingsaktiviteter på grund af manglende adgang til kapital. Da iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for at få skabt vækst og nye arbejdspladser, er det af afgørende betydning, at adgangen til risikovillig kapital forbedres.
 
Regeringen har på den baggrund netop indgået aftale med pensionsinstitutterne F&P, ATP og LD om at stille mindst 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

 
Der er blandt andet lagt følgende hensyn til grund for aftalens investeringsmodel:

• at bygge på det markedsøkonomiske investorprincip

• sikre pensionsopsparerne et ordentligt afkast

• at undgå at fortrænge private investorer, men katalysere et større privat engagement.

 
Aftalen indebærer følgende:

1. Staten opretter et investeringsselskab - Dansk Vækstkapital - med en professionel bestyrelse. Pensionsinstitutterne investerer direkte og indirekte 5 mia. kr. i Dansk Vækstkapital.

2. Økonomi- og Erhvervsministeren nedsætter en professionel bestyrelse for Dansk Vækstkapital efter indstilling fra parterne. Bestyrelsen har ansvaret for drift og ledelse af Dansk Vækstkapital, herunder for at træffe investeringsbeslutninger. Det er aftalt mellem parterne, at Vækstfonden fungerer som sekretariat for Dansk Vækstkapital.

3. Dansk Vækstkapital udbyder risikovillig kapital til en bred portefølje af nye og eksisterende investeringsfonde, der har en specialiseret viden om de målgrupper af virksomheder, som de investerer i. Dansk Vækstkapital skal investere i både venturefonde, small cap fonde, midcap fonde og mezzaninkapital- og andre ansvarlige lånefonde. Det er de private forvaltere af investeringsfondene, der gennemfører den konkrete vurdering af iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

4. Bestyrelsen for Dansk Vækstkapital vedtager investeringspolitikken og er ansvarlig for at gennemføre investeringerne. Kun en mindre del - ca. 20 % - af midlerne rettes mod iværksættere og ventureinvesteringer, mens den største part skal gå til etablerede små og mellemstore virksomheder.

5. Pensionsinstitutterne og Staten (Vækstfonden) deler et eventuelt overskud i Dansk Vækstkapital i forhold til deres respektive indskud af egenkapital, dvs. i forholdet 1 til 3.

6. Økonomi- og Erhvervsministeren etablerer tre låne- og kautionsordninger under Vækstfonden: en vækstlåneordning for iværksættervirksomheder, hvor der ydes lån på op til 7,5 mio. kr.,  samt to udbygninger af den eksisterende Vækstkautionsordning. De nye ordninger vil tilsammen tilvejebringe yderligere 2 1/4 mia. kr. til lån til virksomheder.

7. Endelig foretages der en ændring af Vækstfondsloven, således at Vækstfonden fremover skal fokusere på at fremme innovation og fornyelse i såvel iværksættervirksomheder som eksisterende små og mellemstore virksomheder. Der foretages samtidig en justering af Vækstfondens struktur og organisering, så Vækstfonden er bedre gearet til at varetage de nye opgaver og udfordringer.

 
Dansk Vækstkapital forventes at kunne foretage de første investeringer i løbet af foråret. Der skal dog først findes en professionel bestyrelse til investeringsselskabet samtidig med, at den politiske aftale bag skal igennem Folketinget.

Med etablering af Dansk Vækstkapital og de tiltag, der aktuelt iværksættes i Region Midtjylland, tegner der sig efterhånden et billede af et stærkt forbedret marked for risikovillig kapital til gavn for regionens iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

Vækstforum for Region Midtjylland besluttede således på sit møde i december 2010 at etablere Midtjysk Iværksætterfond med et kapitalindskud på 50 mio. kr. Hertil kommer etablering af et Accelerace Spin-off center hos Væksthus Midtjylland - et samarbejde mellem blandt andre Symbion og Væksthus Midtjylland - hvor virksomheder tilbydes deltagelse i målrettede udviklingsforløb samt adgang til finansiering i form af risikovillige lån. Endvidere tilbyder Væksthus Midtjylland under STARTMidt Accelerator programmet iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale et kapitalcoachforløb, hvor iværksættere tilføres kompetencer vedrørende tiltrækning af risikovillig kapital. Disse forløb har i perioden 2008-2010 resulteret i en samlet kapitaltilførsel på ca. 50 mio. kr. til i alt 11 iværksættere. Endelig eksisterer der i Region Midtjylland et stærkt Business Angels netværk, som faciliteres af blandt andre de regionale innovationsmiljøer.

Der vil blive lagt vægt på, at disse initiativer koordineres, og at der etableres et tæt samarbejde aktørerne imellem. Herunder skal muligheden for, at der kan ske en matchning af de regionale midler med midler fra Dansk Vækstkapital/Vækstfonden, undersøges.

Note:

Venturefonde: Venturekapital tilbyder kapital og viden til virksomheder med stort vækstpotentiale. Investeringerne er altovervejende egenkapitalinvesteringer, hvilket vil sige, at investor bliver aktionær eller anpartshaver i virksomheden.

Small Cap Fonde og Midtcapfonde: Ifølge den internationale definition på Small cap fonde, er det fonde, der fokuserer på små virksomheder med en markedsværdi på under 1 mia. kr. og midt cap fonde investerer i mellemstore virksomheder. Men de internationale definitioner giver ikke mening i dansk sammenhæng, så derfor er man i gang med at udarbejde en dansk definition. Det vil være bestyrelsen for Dansk Vækstkapital, som træffer beslutning om denne definition.

Mezzanin kapital: Mezzaninkapital er en mellemting mellem egen- og fremmedkapital, og kan være i form af ansvarlig lånekapital. Ved at tilføre mezzanin kapital bevarer køber sit ejerskab, da det alene er lånekapital, der indskydes.

Vækstforum tog punktet til efterretning.

• Aftale om risikovillig kapital
• Politisk aftale med forligspartier
• Planche over aftale om risikovillig kapital

Vækstforum drøftede 1. udkast til handlingsplan 2011-2012 på sit møde den 3. november 2010 og besluttede at sende et justeret udkast til høring i partnerskabet bag Vækstforum frem til den 18. januar 2011.

Der er indkommet 32 høringssvar, som er indarbejdet i beslutningsoplægget til "Handlingsplan 2011-2012".

Handlingsplan 2011-2012 udmønter Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020, der sætter den langsigtede ramme for den erhvervspolitiske indsats.

Handlingsplanen indeholder initiativer inden for 8 indsatsområder, hvoraf 4 vedrører fokuserede strategiske satsninger, og 4 vedrører generelle erhvervsøkonomiske vækstmotorer:

Fokuserede indsatsområder

• Energi og miljø

• Fødevarer

• Velfærdsinnovation

• Turisme

Erhvervsøkonomiske vækstmotorer

• Innovation og forretningsudvikling

• Digitalisering

• Iværksætteri

• Uddannelse og kompetence.

Handlingsplanen 2011-2012 bygger videre på Vækstforums indsats i perioden 2007-2010, og indeholder beskrivelser af de initiativer, der er sat i gang inden for hvert indsatsområde. I handlingsplanen beskrives endvidere, hvordan der kan igangsættes nye initiativer, som kan bidrage til at nå de opstillede mål.

Nye initiativer, der ønskes igangsat i 2011-2012, tager enten udgangspunkt i evalueringer af initiativer iværksat i perioden 2007-2010, eller – hvis der ikke er erfaringer at bygge videre på - i forprojekter, der udfolder initiativets ydelser og organisering.

Effekten er omdrejningspunktet for ethvert initiativs indhold. Derfor skal alle de initiativer, der sættes i værk, levere effekt i forhold til at:

• Øge værdiskabelsen gennem produktivitet og beskæftigelse

• Øge eksporten

Derudover skal alle initiativer forholde sig til de gennemgående værdier:

• Internationalisering

• Gode vilkår i yderområder og landdistrikter.

Et initiativs forventede effekt samt den rolle, som de gennemgående værdier vil spille i initiativet, skal beskrives i sagsfremstillingen, når initiativet forelægges for Vækstforum.

Vækstforum vedtog "Handlingsplan 2011-2012".

• Handlingsplan 2011-2012_beslutningsoplæg med markerede ændringer
• Handlingsplan 2011-2012_beslutningsoplæg uden markerede ændringer

Vindmølleindustrien (brancheforening) søger om tilskud fra Vækstforum til et program til udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland. I programmet er inddraget relevante parter som f.eks. Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Væksthus Midtjylland. I projektet deltager desuden Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S og underleverandørvirksomheder inden for vindmøllebranchen. Følgende kommuner medvirker: Ikast-Brande, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Aarhus.

Det samlede program beløber sig til 19,925 mio. kr., hvoraf der er søgt 7,49 mio. kr. i tilskud fra Fornyelsesfonden, og der søges 4,46 mio. kr. fra Vækstforum.

Baggrund

I Region Midtjylland er 2/3 af den danske vindmølleindustri placeret – både når der måles på omsætning og arbejdsstyrke. Ud over de 2 store vindmøllefabrikanter, Vestas Wind Systems A/S og Siemens Wind Power A/S, findes i Region Midtjylland en lang række underleverandører til vindmølleindustrien.

Finanskrisen og mange nye aktører på det globale vindmøllemarked har betydet en øget priskonkurrence, og alle størrelser virksomheder er under pres for at industrialisere og effektivisere deres produktion.

Finanskrisen har endvidere accelereret en igangværende globalisering både på kunde- og på produktionssiden. Vindmøllemarkedet har ændret sig fra salg af enkeltmøller til salg af vindmølleparker til store energiselskaber. Det har betydet skærpede tekniske krav til møllerne, og fabrikanterne er derfor i gang med en systematisering og standardisering af produktionen. Denne proces stiller store krav til kvalitet såvel internt hos fabrikanterne som til underleverandørerne.

Vindmøllefabrikanterne er i gang med en konsolideringsproces på leverandørområdet. Det betyder stigende lokal sourcing nær globale produktionsfaciliteter samt en udvikling frem mod færre nøgleleverandører. De eksisterende midtjyske leverandører oplever derfor et stort pres og kan forvente yderligere krav om høj kvalitet, pålidelighed, lagerstyring, innovation, prisreduktion samt krav om medflytning af produktion/kontor til udlandet. 

Vindmølleindustrien (brancheforening) har på baggrund af foranstående udfordringer og branchens store erhvervsmæssige betydning for Region Midtjylland i samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.fl. udarbejdet en programpakke til at støtte op om udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland.

Formål

Formålet med programmet er at styrke konkurrenceevnen hos Regionens virksomheder på vindområdet og støtte op om omstillingen til det globale marked.

Effekt

Effekten forventes at være øget beskæftigelse og omsætning i vindmølleindustrien, herunder specielt hos Regionens underleverandører. Programmet støtter således godt op om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

Indhold

Programmet består af følgende 6 elementer:

1. Analyse: Hvordan sikrer vi omstilling?

2. Strategiforløb for virksomhedsledere.

3. Virksomhedsudvikling i netværk.

4. Introduktionsforløb til vindmøllemarkedet.

5. Vind i kompetencegivende uddannelser.

6. Markedsføring af Regionen som Wind Power Hub.

1. Analyse: Hvordan sikrer vi omstilling?

Virksomhederne i hele værdikæden er i gang med at omdefinere roller og ansvarsfordeling mellem sig og kigger efter inspiration til denne nye organisering i en række andre brancher. Analysen vil beskrive, hvad der sker netop i disse år og perspektivere denne bevægelse i forhold til den danske leverandørbase. Analysen skal således danne grundlag for at træffe mere kvalificerede beslutninger på alle niveauer.

Analysen vil endvidere afdække Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske vindvirksomheder. 

2. Strategiforløb for virksomhedsledere

Projektet har til formål at understøtte de regionale underleverandørers evne og mulighed for at navigere på et globalt marked under hastig forandring og vil indeholde følgende elementer:

• 2 større strategi workshops for mindst 40 virksomheder

• Målrettede fabrikant workshops med både danske og udenlandske vindmøllefabrikanter

• Rådgivningspakke indeholdende virksomhedsrettede, branchenære strategiforløb for virksomheder i vindmølleindustrien, idet målet er at gennemføre ca. 25 rådgivningsforløb.

3. Virksomhedsudvikling i netværk

Netværket har til formål at øge de deltagende virksomheders globale konkurrenceevne samt inspirere andre virksomheder til at indgå i lignende netværk. Der er tale om en videreudvikling af det nuværende virksomhedssamarbejde i MidtVind (samarbejde mellem 14 underleverandørvirksomheder). Netværket vil være åbent over for deltagelse af andre virksomheder, og deltagelse kan ske på forskellige niveauer. Samarbejdet vil bl.a. omfatte følgende indsatsområder:

• Produktudvikling i samarbejde med forsknings- og udviklingsinstitutioner

• Markedsføring og faciliteter på udenlandske markeder

• Kvalitetsstyring og produktionsoptimering

• Miljø og samfundsansvar (CSR)

• Systematisk indsamling, kvalificering og bearbejdning af markedsinformation.

4. Introduktionsforløb til vindmøllemarkedet

Formålet med introduktionsforløbet er at give såvel nye som eksisterende virksomheder adgang til det globale vindmøllemarked i vækst. Nye aktører vil desuden kunne tilføre vindbranchen nye kompetencer. Projektet vil indeholde følgende elementer:

• Detaljeret kortlægning af virksomheder i Region Midtjylland med potentiale for at blive leverandører til vindmøllebranchen

• Gruppevis introduktion af virksomheder til vindmøllebranchen

• Detaljeret afklaring af udviklingspotentialet for konkrete virksomheder.

5. Vind i kompetencegivende uddannelser

Projektet skal øge vindvirksomhedernes globale konkurrenceevne gennem målrettet og effektiv kompetenceudvikling og uddannelse.

I første del af projektet kortlægges vindmølleindustriens behov i et tæt samarbejde med vindmøllebranchen og relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

De identificerede kompetenceudviklingsbehov søges dækket ved udvikling af særlige forløb (kurser, uddannelser, kompetenceudviklingsforløb mv.), der tilgodeser udviklingsbehovene hos branchens aktører. De udviklede forløb testes i pilotforløb.

6. Markedsføring af Regionen som Wind Power Hub

Formålet er at få internationale vindvirksomheder til at etablere sig i Regionen samt for at markedsføre de eksisterende vindvirksomheder over for det globale marked.

Den europæiske vindorganisation EWEA holder konference i København i 2012. I forbindelse hermed og i samarbejde med Invest in Denmark vil der blive arrangeret events og delegationsbesøg hos virksomheder i Regionen. Følgende kommuner deltager og medfinansierer: Ikast-Brande, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Aarhus. 

Vindmølleindustrien har udtrykt ønske om at påbegynde iværksættelse af programmet uden at afvente bevillingen fra Fornyelsesfonden, idet man ønsker snarest muligt at komme i gang med den omstilling, som er nødvendig, for at branchen kan udvikle sig på det globale marked.

De dele af programmet, som har højest prioritet mht. igangsætning og derfor foreslås iværksat inden for en beløbsramme af størrelsesordenen 1 mio. kr. uden at afvente bevilling fra Fornyelsesfonden, er:

• Analysen (punkt 1), idet denne er med til at skabe grundlaget for det detaljerede indhold i de øvrige punkter.

• Strategiforløb for virksomhedsledere (punkt 2), som dog ikke vil kunne iværksættes i fuldt omfang uden alternativ medfinansiering.

Økonomi

Vækstforum tiltrådte indstillingen med følgende bemærkning:
 
at Regionsrådet bevilger 890.000 kr. i 2011, 1,845 mio. kr. 2012, 1,08 mio. kr. i 2013 og 645.000 kr. i 2014, i alt 4,46 mio. kr. af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling fra reservationen vedr. megasatsningen på energi og miljø, til brancheforeningen Vindmølleindustrien til udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland, idet det i den forbindelse forudsættes,
 
at 1 mio. kr. kan anvendes til den del af programmet, som vil kunne igangsættes uden økonomisk støtte fra Fornyelsesfonden, og
 
at hele programmet kan igangsættes i det omfang, der kan opnås medfinansiering svarende til de 7,49 mio. kr., der er søgt hos Fornyelsesfonden.

• Programbeskrivelse Vindenergi 02.02.2011

I budgetforliget for 2011 har Regionsrådet besluttet at arbejde for, at der etableres et center i relation til Aarhus Universitet i Herning, som arbejder med el-relaterede energiteknologier. Første skridt vil være en indlejring af HIRC (Hydrogen Innovation & Research Center) i Herning på AU-HIH (Aarhus Universitet - Handels- og Ingeniørhøjskolen) ligeledes i Herning. Regionsrådet vil arbejde for, at der afsættes 750.000 kr. om året i to år til opstart af centret med udgangspunkt i HIRC.

Baggrund

I budgetforliget for 2011 har Regionsrådet besluttet at arbejde for, at der etableres et center i relation til Aarhus Universitet i Herning, som arbejder med el-relaterede energiteknologier. Af beslutningen fremgår det, at centret skal rette sig mod leverandørerne til vindmølleindustrien og virksomheder, som beskæftiger sig med brintteknologi. Der vil i de kommende år blive behov for at fokusere på relaterede energi- og lagringsteknologier, herunder brint- og brændselscelleteknologi, solceller og bølgekraft m.m. Første skridt vil være en indlejring af HIRC på AU-HIH i Herning. Regionsrådet vil arbejde for, at der afsættes 750.000 kr. om året i to år til opstart af centret med udgangspunkt i HIRC.

Herning Kommune har vedtaget at yde støtte på 750.000 kr. i 2011 med mulighed for, at Center for energiteknologier kan opnå tilskud til driften i 2012 ved fremsendelse af en konkret ansøgning herom til Herning Kommune i 2011.

Formål

Formålet med Center for energiteknologier er gennem udviklings- og netværksaktiviteter at skabe virksomheds- og erhvervsudvikling inden for el-relaterede energiteknologier. Virksomheds- og erhvervsudvikling forstås her som øget vækst, øget eksport og øget beskæftigelse. Målgruppen for indsatsen er virksomheder inden for energibranchen, borgere, organisationer, offentlige institutioner, udviklere, forskere mv.

AU-HIH vil fortsætte de aktiviteter, der allerede er i HIRC, og gerne tiltrække flere aktiviteter i form af tilskudsfinansierede projekter inden for forretningsudvikling af relaterede energi- og lagringsteknologier, herunder brint- og brændselscelleteknologi, solceller, bølgekraft m.m.

Effekt

Effekten af initiativet er, at der efter en to-årig etableringsfase eksisterer et regionalt center, der vil kunne medvirke til at styrke virksomheders teknologiudvikling inden for de el-relaterede energiteknologier, og at disse aktiviteter kan udfoldes som samarbejder mellem deltagende virksomheder på den ene side og det videnmiljø, der findes inden for universitetsverdenen, på den anden.

Indhold

Centret vil tage sig af en flerhed af teknologier inden for det el-relaterede energiområde: Elektrolyse, brændselsceller, el-lagring, vindkraft, solceller, bølgekraft og smart grid.

Under den to-årige etableringsfase vil centret gennemføre følgende handlinger:

• Indlejring af HIRC i AU-HIH og etablering og opbygning af Center for Energiteknologier på AU-HIH i Herning

• Informations- og formidlingsaktiviteter

• Etablering af åbne netværk ved ansøgning eller deltagelse i ansøgning om nyt innovationsnetværk for brint og brændselsceller

• Udarbejdelse af ansøgninger og gennemførelse og/eller deltagelse i konkrete teknologiprojekter (elektrolyseteknologi og mikrokraftvarme)

• Sikre overførsel af viden og kandidater til cleantech-virksomheder

• Tilskynde studerende til iværksætteri inden for området.

Organisering

Projektet gennemføres ved at det nuværende HIRC i Herning nedlægges som selvstændig juridisk enhed og indlejres i AU-HIH som 'Center for Energiteknologier'. Centret etableres som udgangspunkt som en sekretariatsfunktion. Sekretariatet har under opbygningen af centret og senere i det videre forløb adgang til at trække på videnpersoner (forskningsmedarbejdere, professorer, lektorer, phd-studerende mv.) henhørende under universitetets 'Center for Innovation og Forretningsudvikling' (CIF), som er en del af Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

Det er på en ekstraordinær generalforsamling i HIRC den 5. januar 2011 besluttet, at HIRC indlejres i AU-HIH pr. 31. december 2010 under Center for Innovation og Forretningsudvikling på AU-HIH i Herning.

Økonomi

Udgiftsbudget

Finansiering

Herning Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg har på møde den 6. december 2010 vedtaget, at der foreløbigt ydes tilskud til driften i 2011, men med mulighed for at Center for energiteknologier ved konkret ansøgning i 2011 til Herning Kommune kan opnå tilskud til driften i 2012. Det fremgår af beslutningen, at der bevilges 750.000 kr. i 2011, forudsat at aktiviteterne er åbne for alle virksomheder i relevante brancher i Herning Kommune, og forudsat Region Midtjylland yder tilsvarende støtte, samt at AU-HIH overtager forpligtelserne efter HIRC's gældsbrev til Herning Kommune. I 2009 udstedte HIRC til kommunen et anfordringsgældsbrev på 2,77 mio. kr. i forbindelse med udbetaling af et anlægstilskud til etablering af demonstrationsfaciliteter i Birk. Anlægstilskuddet forfalder til betaling, hvis debitor (HIRC) opløses.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Budget 2011 2012
• Ansøgning - Center for energiteknologier i Herning

På baggrund af de hidtidige erfaringer under megasatsningen Erhverv-Sundhed og en midtvejsevaluering af initiativet Medtech Innovation Center(MTIC), er der udarbejdet en projektbeskrivelse for den fremtidige indsats på sundhedsinnovationsområdet. Det nye initiativ har som overordnet formål at være med til at støtte den kommercielle udvikling af den midtjyske klynge på bio- og medtech området. Visionen er, at der over de næste 10-15 år skal skabes en stærk international klynge på dette felt, som kan være en drivkraft for vækst i den midtjyske region.

Programmet vil bestå af individuelle ydelser til virksomheder - herunder sparring, analyse og formidling af konsulent- og ekspertbistand - og kollektive aktiviteter som seminarer og kompetenceudvikling. Ligeledes vil der være et stort internationalt fokus.

Desuden skal initiativet indeholde mulighed for eksperimenter, der skal afklare, hvordan man bedst muligt får fat i og dyrker ideer med et kommercielt potentiale fra Universitetet, hospitaler og andre offentlige aktører. Herunder i forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Aarhus, Gødstrup og Viborg.

Der skal gennemføres en ansøgningsprocedure efter operatør med ansøgningsfrist den 10. maj 2011.

Det samlede budget for initiativet er på 39 mio. kr. over en treårig periode fra 2012-2014.

Der foreslås et initiativ, der bygger videre på de positive erfaringer, der er gjort med den regionale udviklingsindsats på bio- og medtech området.   

Baggrund 

Initiativet bygger videre på indsatsen på bio- og medtech området, hvor MTIC har fungeret som operatør siden 1. januar 2009. Dette igangværende initiativ afsluttes den 31.januar 2012.

IRIS Group har gennemført en uvildig evaluering af de hidtidige resultater af MTIC indsatsen. De konkluderer blandt andet, at de foreløbige resultater fra MTIC er på et niveau, der gør det til et af de mest succesfulde klyngeinitiativer, der er iværksat i Danmark.

Klyngen består i dag af cirka 101 virksomheder, har 2.200 ansatte og omsætter for ca. 3 mia. kr. 40 af virksomhederne har benyttet regionens tilbud under MTIC, og 28 pct. af disse vurderer ud fra evalueringen, at dette samspil allerede har haft en positiv effekt på deres salg/omsætning.

Der peges derfor på, at indsatsen på området bør fortsættes på det nuværende niveau, og bør betragtes som en langsigtet satsning. 

Evalueringen kommer ligeledes med fire hovedkonklusioner til justering af indsatsen:

• Klyngen vil langsomt modnes over tid, og dette vil stille nye krav til de aktiviteter, der er behov for. Det betyder, at der hele tiden skal ske en kontinuerlig udvikling af initiativets ydelser.

• Det første led i kommercialiseringskæden fungerer ikke godt nok. Dette stiller krav til de offentlige aktører og identificeringen af kommercielt potentiale i ideer fra Universitetet og hospitalerne.  

• Der skal åbnes for en vis grad af privat egenfinansiering.

• Sproget og kommunikationen omkring ydelser og tilbud bør skærpes.

Med udgangspunkt i disse anbefalinger vil det forslåede initiativ forme sig efter nedenstående.

Effekt

Det foreslåede program skal i perioden 2012-2014 bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål for velfærdsinnovationsområdet.

Det er initiativets overordnede mål at understøtte den kommercielle udvikling af den midtjyske bio- og medtech klynge, således at det har en positiv effekt på omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvæksten inden for dette felt.  

Resultatmål for initiativet:

Initiativet dækker over et område, hvor der arbejdes med en lang tidshorisont. Vejen til markedet er alt fra 3 til 15 år, og det kan derfor være svært at udføre nogle troværdige effektmål på eksport, omsætning og beskæftigelse efter blot 2-3 år. Derfor er de resultatmål som sættes for initiativet såkaldte ”delmål”, der skal understøtte aktiviteter, der kan føre til øget omsætning, eksport og beskæftigelse, og det anbefales, at der sker en løbende måling på disse parametre frem til 2020 for at give et reelt og troværdigt billede af effekterne.

Følgende resultatmål skal evalueres ved initiativets afslutning i 2014:

• Min. 90% af de deltagende virksomheder oplever at have opnået øgede færdigheder i gennemførelsen af innovationsprojekter

• Min. 50% af de deltagende virksomheder vurderer, at de har opnået konkrete forretningsmæssige fordele f.eks. i form af nye produkter, forretningskoncepter ét år efter afsluttet forløb (dette betyder, at nogle målinger først bliver tilgængelige i 2015)

• 10% af de screenede projekter skal føre til prototyper og markedsmodningsbearbejdning

• Opsamle læring om forretningsudvikling inden for branchefeltet. De forkastede projekter opsamler læring via opgørelse af årsager til afslutning. F.eks.:

• Manglende markedspotentiale

• Manglende kompetencer

• Manglende brugervenlighed

• Manglende teknologimodenhed

Branchefeltet for initiativet er i første omgang koncentreret om bio- og medtech området, hvilket inkluderer hjælpemidler og til dels telemedicin. Det skal overvejes i løbet af perioden, hvorvidt dette branchefelt skal udvides.

Supplerende mål for initiativet er:

• Min. 15 projekter skal have tilført en rådgivning og sparring af relevante aktører

• Der skal udføres min. fire kompetencegivende arrangementer om året

• Der skal udføres min. to eksperimenter, hvor man arbejder med modeller og metoder for at finde behov med et kommercielt potentiale

• I alt min. 40 virksomheder skal modtage individuelle ydelser, der styrker deres forretningsmæssige kompetencer

• Der skal kunne fremvises en indsats på internationaliseringsområdet – herunder tilknytning til internationale netværk og samarbejde med udenlandske kompetence på et individuelt virksomhedsniveau

• Operatøren skal arbejde i strategiske partnerskaber med det eksisterende innovationsfremmesystem, herunder Universitetet, Technology Transfer Office, innovationsmiljøerne, venturekapital aktørerne etc.  

Aktiviteter

Gennem en fokuseret og målrettet indsats skal værdikæden inden for sundhedsinnovation understøttes, og virksomhedernes udgangspunkt for at udvikle globalt konkurrencedygtige produkter og forretningskoncepter, skal styrkes.

Aktiviteterne omfatter:

• at gennemføre kompetencegivende forløb for virksomheder, der kan medvirke positivt til konkurrenceevnen og professionaliseringen af branchen. Dette kan være forløb, der giver viden om regulatoriske forhold, patentering etc. Desuden skal der være mulighed for sparringssessioner fra netværket på virksomheders individuelle problemstillinger.

• specialiseret rådgivning til virksomheder, der skal understøtte udviklingen af virksomhedernes kommercielle kompetencer. Rådgiver skal være i besiddelse af spidskompetencer på det relevante område, og det er operatørens rolle af finde det optimale match mellem rådgiver og virksomhed

• at sikre en international fokusering og et globalt udsyn. Dette betyder, at der skal skabes mulighed for virksomheder at modtage viden fra internationale kompetencer og deltage i internationale salgsfremstød

• at sikre virksomhederne en individuelt tilpasset service af høj professionel karaktér, der tager udgangspunkt i virksomhedens kultur og aktuelle behov

• at fremme og understøtte samarbejder mellem private og offentlige aktører. Det er operatørens rolle at indgå i dialog med offentlige parter, og arbejde for at fremme virksomhedernes deltagelse i kommercielt interessante projekter

• at være metodeudviklende på at udnytte/inddrage de muligheder, der er i forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Aarhus, Gødstrup og Viborg, og dermed lette virksomheders adgang til deltagelse i kommercielt interessante projekter

• at finde én eller flere brugbare modeller for at få fat i de behov, udfordringer og ideer, der har et forretningspotentiale i samarbejde med ledelserne i virksomhederne, universitetet og andre videninstitutioner, kommuner og hospitaler  

Organisering

Der igangsættes en åben ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 10. maj 2011, hvori der annonceres efter en operatør til gennemførelse af programmet.

• Operatøren skal benytte sig af netværk og partnerskaber, både nationalt og internationalt

• Operatøren skal have fokus på en optimal brug af de spidskompetencer, der findes inden for sundhed og sundhedsinnovation – herunder forsknings- og forretningsmæssige kompetencer

• Operatøren skal være baseret på en høj grad af professionalisme, og et højt kompetenceniveau

• Der skal tilknyttes en uvildig bestyrelse til operatøren, der skal godkende beslutninger, der gælder beløb over 100.000 kr. Bestyrelsen skal godkendes af Vækstforum ud fra fastsatte kriterier.

Økonomi

 Budget - udgifter

 Finansieringsbudget

*  Dette beløb er under forudsætning af, at der uddeles strukturfondsmidler i 2014  

**Mange bio- og medtech virksomheder har endnu ikke indtægter, og har meget få muligheder for at få finansieret eksterne konsulenter pga. mangel på risikovillig kapital i de tidlige faser. Desuden er det vigtigt for indsatsen på området, at der sker en acceleration af klyngens udvikling, hvilket kræver at der gives muligheder for en opprioritering af nye produkter og forretningsområder. 

Tilskudsmodel

Tilskuddet til ekstern konsulentbistand kan maks. være 500.000 kr. pr. projekt/virksomhed. Hvis virksomhederne har en omsætning over 2 mio. kr. kan tilskuddet maks. udgøre 70% af omkostningerne til konsulenten. For virksomheder med en omsætning over 5 mio. kr. kan tilskuddet maks. udgøre 50%, og for virksomheder med en omsætning over 10 mio. kr. kan tilskuddet maks. udgøre 30%.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Midtvejsevaluering MTIC
• Projektbeskrivelse sundhedsinnovation

På mødet den 10. december 2007 indstillede Vækstforum otte projekter under den formålsbestemte pulje til udvidelse af arbejdsstyrken til bevilling fra Den Europæiske Socialfond på i alt 9 mio. kr. og 4 mio. kr. fra Region Midtjyllands erhvervsfremmemidler. Et projekt kom aldrig i gang, og seks er afsluttede, mens et enkelt søger om forlængelse og en tillægsbevilling.

Den 10. december 2007 indstillede Vækstforum otte projekter under den formålsbestemte pulje til udvidelse af arbejdsstyrken til bevilling fra Den Europæiske Socialfond på samlet 9 mio. kr. og 4 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsfremmemidler. Projektet, der aldrig kom i gang, var "Kvinder omkring de 30 - på vingerne som hele mennesker" med et samlet budget på 6,7 mio kr, hvoraf der var søgt 2,5 mio. kr. fra socialfonden. Syv af projekterne er blevet gennemført, nemlig:

1. Udviklingsplatform for virksomhedernes sociale engagement i Region Midtjylland; et forsøg på afdækning af behovet for en fælles platform til aktiviteter inden for rummelighed på arbejdsmarkedet.

2. Seniorstyrken; udvikling og afprøvning af et vejledningskursus for seniorer på arbejdsmarkedet.

3. Udsat til ansat; beskæftigelsesfremme for psykisk syge.

4. Mestring af sygdom – på vej mod et arbejdsliv; Beskæftigelsesfremme for kvinder, hovedsageligt af anden etnisk herkomst end dansk, med diffuse sygdomme.

5. Huset Venture Ikast-Brande; beskæftigelsesfremme for borgere med fysiske og/eller psykiske handicap.

6. Jobsløjfen; Forsøg med fastholdelse af unge med anden etnisk oprindelse end dansk gennem link og opfølgning mellem uddannelse, aktivering og job.

7. Beskæftigelsesfremme for ADHD ramte i Randers-området; Udvikling af nye metoder til screening af ADHD ramte blandt ledige, og udvikling af beskæftigelsesfremme initiativer for netop denne målgruppe.

Projekterne kom i gang i løbet af foråret 2008. Projekterne var udviklet under en kraftig højkonjunktur, men blev efterfølgende ramt af finanskrisen og den deraf følgende stilstand på arbejdsmarkedet. Resultatet blev, at flere af projekterne ikke havde en succesrate som forventet, og enkelte måtte tilpasses den nye situation ved ændringer i projektindhold. Alle projekter, bortset fra Beskæftigelsesfremme for ADHD ramte i Randers området, er nu afsluttede med forskellige resultater:

Udviklingsplatform for virksomhedernes sociale engagement i Region Midtjylland havde i løbet af projektperioden kontakt med rigtig mange hovedsagligt offentlige aktører, og mange af disse mente, at der var et behov for samarbejde omkring rummelighed på arbejdsmarkedet. I løbet af projektperioden kunne der ikke skabes enighed og opbakning i styregruppen for projektet til en model for samarbejdet omkring rummelighed på arbejdsmarkedet. Projektet fremsatte 3 modeller, men ingen af disse kunne samle styregruppen. En afgørende faktor var, at på det tidspunkt, hvor projektet sluttede - 2. kvartal 2009, var kommunerne i Region Midtjylland fortsat relativt nye, med nye samarbejdsrelationer og ny organisering, og at flere derfor ikke havde et sted at placere disse diskussioner. Endvidere kunne der ikke anvises en direkte finansiering af modellerne.

Projekt Seniorstyrken udviklede og afprøvede afklaringsforløb for seniorer, så de på kvalificeret vis kunne tage stilling til deres liv som seniorer både i forhold til arbejde og fritid. Projektet var vellykket, og der er fortsat stor søgning på disse seniorkurser, når de afholdes i kommunen. Evalueringer af de afholdte forløb viser, at ca. 1/3 af deltagerne vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, end de havde planlægt inden kursusdeltagelsen.

Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune vil nu gerne sprede den viden og de kompetencer, der er opnået gennem dette projekt, så de bliver forankret mere permanent og mere tilgængeligt for andre kommuner. Beskæftigelsesforvaltningen vil således i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland oprette et vejledningscenter for seniorer, et videncenter der skal betjene ikke kun seniorer, men også virksomheder i spørgsmål vedrørende beskæftigelse af seniorer. Centret er tænkt forankret hos beskæftigelsesregionen på linje med de øvrige vejledningsfunktioner som beskæftigelsesregionerne står for: unge, ligestilling, etnisk beskæftigelsesindsats samt job og handicap. Projektet er i positiv dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen om etableringen. Det indstilles til Vækstforum, at beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune anbefales at indsende en ansøgning til Den Europæiske Socialfond med et maksimalt budget på 6 mio. kr. over 2 år, hvoraf 50 % søges fra socialfonden, den øvrige finansiering sikres fra Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Budget:

Finansiering:

 Projektet Udsat til ansat havde stor succes med gennem sine metoder at skabe rum til psykisk syge på arbejdsmarkedet i Herning området. Projektet har nu fået en SATS bevilling, og arbejder fortsat med sindslidende.

(Satspuljen betegner de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt reserveres til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet).

Mestring af sygdom – på vej mod et arbejdsliv, blev hårdt ramt af konjunkturerne, og de grupper af ledige, der deltog i det projekt, udviklede sig meget forskelligt. Den ene gruppe havde stor gavn af deltagelsen og samspillet på holdet, mens den anden gruppe helst undgik at indgå i sociale sammenhænge, hvilket påvirkede det samlede resultat. Generelt blev det meget vanskeligt for gruppen at opnå beskæftigelse på grund af konjunkturerne.  

Huset Venture Ikast-Brande blev ligesom foregående projekt ramt voldsomt af konjunkturerne. Det blev meget vanskeligt at få målgruppen ud på arbejdsmarkedet, uanset hvor godt de blev forberedt.

Jobsløjfen skulle holde unge med anden etnisk baggrund end dansk, fast i job og uddannelse, men det viste sig umuligt at få dem i job, hvorfor projektet blev udvidet til at omfatte andre svage grupper samt uddannelsesplanlægning i forhold til arbejdsmarkedet. Resultaterne af dette projekt svarer ikke til den oprindelige målsætning om, at 200 borgere skulle være gennem projektet. Projektet har haft godt 100 borgere i projektet, og det samlede budget er reduceret fra 1,2 mio. kr. til 850.000 kr.

Projektet Beskæftigelsesfremme for ADHD ramte i Randers området er endnu ikke afsluttet, men resultaterne tegner lovende, da en foreløbig evaluering viser, at 29 % af deltagerne er blevet selvforsørgende. Dette ligger 4-5 % over effekten ved deltagelse i et ordinært aktiveringstilbud. Samtidig skal der tages højde for, at målgruppen er valgt specielt blandt borgere, hvor det ikke vurderes, at en ordinær aktiveringsindsats vil have effekt. Projektet har gennem sine aktiviteter udviklet metoder og procedurer til at få gruppen blandt ledige med ADHD i beskæftigelse. Servicestyrelsen sætter nu gang i et forsøg, hvor 5 kommuner skal afprøve bl.a. disse metoder med henblik på siden at implementere dem i alle kommuner. Randersprojektet vil således gerne fortsætte både udviklingsarbejdet og samarbejdet med Servicestyrelsen, idet kommunen kan fungere som videncenter i forhold til afprøvning og implementering.

Ledige med ADHD er fortsat en stor gruppe blandt de ledige, som med den rette tilgang kan komme til at fungere på arbejdsmarkedet og bidrage til vækst og udvikling i regionen. Det indstilles derfor, at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet forlænges frem til udgangen af 2012, samt at budgettet øges med 3 mio. kr., hvorved støtteprocenten for socialfonden kommer op på 47,5 %.

Budget i mio. kr.:

Finansiering i mio. kr.:

 Indikativ økonomisk ramme for ansøgning om socialfondsmidler i mio. kr.:

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Evaluering Seniorstyrken
• Evaluering ADHD

Vækstforum har haft den godkendte strategi for turismen i høring. Der er indkommet høringssvar fortrinsvis fra kommunerne, der alle er meget enige i strategiens fokusering, professionalisering og valg af forretningsområder. Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar foreslås der enkelte mindre ændringer og præciseringer.

Vækstforum godkendte på sit møde den 3. november 2010 en ny strategi for turismen "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020".

I forbindelse med godkendelsen vedtog Vækstforum at sende strategien i høring hos Vækstforums aktører. Strategien har derfor været i høring fra den 15. november 2010 til 14. januar 2011. Der er indkommet følgende høringssvar:

• 15 svar fra kommunerne

• 3 svar fra organisationer, foreninger og råd

Den nye strategi for turisme er baseret på en fokuseret og professionel indsats for at udnytte de vækstmuligheder, der skal skabe øget indtjening og beskæftigelse i erhvervet. Vækstsatsningen betyder en prioritering, hvor der satses på at skabe vækst ud fra de eksisterende styrkepositioner. Strategien tager også udgangspunkt i at skabe vækst via det udenlandske marked.

De centrale bemærkninger fra høringen er:

• alle høringssvar påpeger behovet for en turismestrategi og en enighed i de valgte indsatsområder samt behovet for fokusering og professionalisering

• et ønske om, at de centrale parter inden for "Stærke feriesteder" og "Erhvervsturisme" påtager sig en rolle som lokomotiv for vækst ud over kommunegrænserne også økonomisk

• Det bør synliggøres, at det vil være hensigtsmæssigt med et samarbejde på tværs af regionsgrænser

Desuden er der enkelte høringssvar, der peger på, at der kan være andre geografiske områder, der bør indtænkes som et "stærkt feriested" (Limfjorden og den sydlige del af Østkysten i Region Midtjylland). Men generelt gælder, at disse områder ikke udgør en stærk destination, hvorpå der på kort sigt kan skabes en betydelig vækst fra især et udenlandsk marked. Disse geografiske områder har mulighed for at styrke udviklingen via en indsats under Mersalg.

Mange af høringssvarene indeholder bemærkninger på mere konkrete områder, hvorfor disse er relevante i forhold til handlingsplanen for turismen. Disse bemærkninger er derfor indgået i sekretariatets arbejde med handlingsplanen.

Sekretariatet har lavet et notat med en vurdering af de indkomne høringssvar og forslag til, hvilke ændringer dette bør give anledning til i forhold til den vedtagne strategi.

Sekretariatet foreslår på denne baggrund følgende ændringer:

• en præcisering (på side 10 i strategien) af et forpligtende samarbejde på tværs af kommunegrænserne for de centrale aktører især inden for "Stærke feriesteder"

• omtale af samarbejde på tværs af regionsgrænser

• omtale af, at der under afsnittet om forretningsområder beskrives sammenhæng til de internationale oplevelsesfyrtårne

Vækstforum godkendte strategien ”Ny Vækst i turismen” dog således, at der indarbejdes de ændringer, der er angivet i sagsfremstillingen.

• Notat om høring af strategi for turisme

Region Midtjylland og Midtjysk Turisme igangsatte i september 2009 en større undersøgelse af turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland. Undersøgelsen peger på en række potentialer, som tilsammen vil kunne generere en øget årlig omsætning i turismen i Region Midtjylland på 1,5 mia. kr. fra 2015 gennem en fokuseret turismeindsats. Med afsæt i undersøgelsen og den efterfølgende proces med turismens parter er der udarbejdet en vækststrategi – ”Ny VÆKST i turismen - en strategi for en fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland”. Som led i udmøntningen af strategien er der udarbejdet en handlingsplan frem til 2015. Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med de relevante aktører på turistområdet i Region Midtjylland.

På Vækstforums møde den 3. november 2010 godkendte Vækstforum strategien ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020”. Strategien er en delstrategi under Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020, og tager afsæt i en omfattende analyse fra 2009.
 
Strategien for ”NY VÆKST i turismen” sætter fokus på at øge turisterhvervets konkurrenceevne gennem en fokuseret og professionel indsats. Der tages afsæt i at styrke samspillet blandt turismens aktører – både offentlige og private - og herved understøtte mulighederne for at skabe ny vækst og udvikling i turismen i Region Midtjylland. Målet er, at den årlige omsætning i 2015 er øget med 1,5 milliarder kr., og at der i 2020 er en øget årlig omsætning i turismen på 4 milliarder kr.
 
Som et led i processen har Region Midtjylland sammen med Midtjysk Turisme afholdt møder med kommuner, aktører og interesseorganisationer – samt seminarer, hvor alle med interesse for udviklingen af regionens turisme har været inviteret. Der har i processen været stor opbakning til at arbejde for en fokuseret og professionel turisme med fokus på ny vækst. Strategien har været i høring hos relevante aktører, hvilket ikke har givet anledning til større ændringer. Overordnet set har alle høringssvar været positive over for Vækstforums satsning på en fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland.
 
Som led i udmøntningen af strategien for ”Ny VÆKST i turismen” fremlægges ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”. Ligesom strategien for ”Ny VÆKST i turismen” er ”Handlingsplanen 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland” bygget op omkring:

• Værdikæder - med fokus på værdiskabende målgrupper og markeder

• Forretningsområder - med fokus på geografiske alliancer og partnerskaber i relation til værdikæder

• Udviklingsmotorer – med fokus på en øget professionalisering

 
Handlingsplanen tager afsæt i udviklingen af tre stærke forretningsområder - Stærke feriesteder, Erhvervsturisme og Mersalg – som kernen for den midtjyske turismes værdiskabelse. Forretningsområderne koncentrerer sig således om at skabe en kommerciel turisme. Handlingsplanen tager afsæt i at realisere den skitserede vækst gennem et øget fokus på:

• Afsætning

• Udvikling

• Organisering

 
Der er således på tværs af de tre forretningsområder skitseret en række indsatser inden for hvilke væksten skal realiseres på kort, mellemlang og lang sigt. Samtidig er der skitseret en række tværgående programindsatser, som skal sikre sammenhængen i indsatserne og understøtte fundamentet for ny vækst.

Effekt
Handlingsplanen skal i perioden 2011-2015 bidrage til at indfri målene i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 og tilhørende handlingsplan for turismeområdet. Frem til 2015 er det målet at:

• øge omsætningen i turismeerhvervet med 5,5 % p.a. svarende til en øget årlig omsætning i turismen på 1,5 mia. kr. i 2015 (faste priser),

• øge værditilvæksten med 7 % p.a. svarende til i alt 3,4 mia. kr. (løbende priser) i 2015,

• øge beskæftigelsen med 3 % p.a. svarende til i alt 6.900 arbejdspladser i 2015,

• øge antallet af turistovernatninger med godt 2 % p.a. svarende til i alt 10 mio. overnatninger i 2015,

• øge turisternes gennemsnitlige døgnforbrug med 5 % p.a. svarende til 730 kr. (faste priser) i 2015.

Aktiviteter
Gennem en fokuseret og professionel indsats inden for de tre forretningsområder – Stærke feriesteder, Erhvervsturisme og Mersalg - skal der gennemføres en række aktiviteter, som kan bidrage til at indfri Vækstforums vækstmål for turismen – og dermed sikre, at turismen i Region Midtjylland er et konkurrencedygtigt erhverv i international klasse.
 
Aktiviteter skal gennemføres inden for følgende indsatsområder:
 
Stærke feriesteder:

• Afsætning af helstøbte ferieoplevelser

• Udvikling af kystferieprodukter

• Destinations- og organisationsudvikling

• Videncenter for kystturisme

 
Erhvervsturisme

• Afsætning af det midtjyske mødeprodukt

• Udvikling af totaloplevelser

• Partnerskab og organisationsudvikling

 
Mersalg

• Mere salg!

 
Tværgående programinitiativer (inden for udviklingsmotorerne)

• Program for fremtidens turistservice

• Program for salg

• Program for afsætning mellem værdikæder og forretningsområder

• Program for erhvervsservice

• Program for uddannelse og kompetenceudvikling 

Organisering
Som led i udmøntningen af ”Handlingsplanen 2015 – Ny VÆKST i turismen” annoncerer Region Midtjylland efter en regional turismeoperatør, som kan sikre sammenhængen i de samlede indsatser i handlingsplanen samt varetage løsning af de tværgående indsatser.   Derudover annonceres der efter operatører til at varetage løsningen af konkrete og målrettede projekter/aktiviteter i forhold til at skabe ny vækst i turismen inden for forretningsområder – Stærke feriesteder og Erhvervsturisme.

Midtjysk Turisme har som led i deres resultatkontrakt med Region Midtjylland for 2011 tilrettelagt en åben prækvalifikationsproces for mersalgsområdet. De prækvalificerede ansøgere vil blive fremlagt for Vækstforum på mødet den 26. april 2011.
 
Vækstforum vil ligeledes på mødet den 26. april 2011 skulle tage stilling til valg af operatører for henholdsvis Stærke feriesteder, Erhvervsturisme samt den Regionale Turismeoperatør. 

Forslag til konkrete projekter inden for de tre forretningsområder samt på de tværgående indsatsområder vil blive formuleret af operatørerne i dialog med Region Midtjylland. De vil efterfølgende blive forelagt Vækstforum med henblik på godkendelse og bevilling sammen med en finansieringsplan og hovedpunkter i de kommende resultatkontrakter.  

Handlingsplanen er sendt til kommentering hos de involverede kommunale aktører og turistchefer, hvorfor det forudsættes, at handlingsplanen ikke efterfølgende skal i høring. På Vækstforums møde den 26. april og 8. juni 2011 forventes en række konkrete projekter fremlagt med henblik på bevilling.  

Økonomi
I handlingsplanen er der skitseret en indikativ fordeling af midlerne. Samlet set forventes rammen for handlingsplanen at blive over 200 mio. kr. fra 2011-2015. Heraf kommer de 109 mio. kr. fra regionale finansieringskilder – de Regionale Erhvervsfremme Midler, den Europæiske Socialfond samt Grøn Vækst under Regeringens Landdistriktsprogram. Dertil geares satsningen med finansiering fra kommuner og private aktører. 
  

* i forhold til tidligere indikative ramme er der flyttet midler, samlet 4 mio. kr., fra mersalgsindsatsen ned i indsatsen for udviklingsmotorerne. Dette er sket som led i en omstrukturering af indsatsernes logiske sammenhæng og placering.
Indsatsen "Program for afsætning mellem værdikæder og forretningsområder", som før stod listet under mersalgsindsatsen, skal fortsat ses som en mersalgsindsats - men i en supplerende sammenhæng med indsatsen platforme for salg.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Handlingsplan 2015 - Ny vækst i turismen

Aarhus Kommune ansøger om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og har endvidere besluttet at forankre satsningen i et bredt, regionalt samarbejde. Der er i 2009 og 2010 gennemført et forprojekt med det formål at afsøge det regionale vækstpotentiale i kulturhovedstadssatsningen. Vækstforum har bevilget 1 mio. kr. til projektet.

Forprojektet har haft særligt fokus på regionalt samarbejde og netværk, internationalt samarbejde, turisme samt kreative erhverv. Der er nedsat en administrativ styregruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner, hvor Region Midtjylland har formandskabet. Der er på nuværende tidspunkt opbakning til projektet fra samtlige kommuner i regionen.

Konklusionen på forprojektet er, at 2017 som udviklingsplatform og katalysator rummer et betydeligt potentiale - såvel i relation til det regionale kultursamarbejde som til andre regionale indsatsfelter, herunder turisme, bæredygtighed og internationalt samarbejde.

Regionsrådet skal i august 2011 tage stilling til Region Midtjyllands deltagelse i det samlede projekt. Ansøgningen til EU skal fremsendes 30. september 2011. Indtil det i efteråret 2012 afgøres, hvilken dansk by der skal bære titlen i 2017, vil Region Midtjylland fortsat være engageret i en række udviklingsprojekter med afsæt i resultaterne fra forprojektet.

Aarhus Kommune ansøger om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og har endvidere besluttet at forankre satsningen i et bredt, regionalt samarbejde. Der er i 2009 og 2010 gennemført et forprojekt med det formål at afsøge det regionale vækstpotentiale i kulturhovedstadssatsningen. Vækstforum har bevilget 1 mio. kr. til projektet. Forprojektet har haft særligt fokus på regionalt samarbejde og netværk, internationalt samarbejde, turisme samt kreative erhverv. I projektperioden har regional udvikling "udstationeret" en medarbejder i 2017 sekretariatet med henblik på at koordinere de regionale aktiviteter samt sikre regionale perspektiver i øvrige relevante initiativer.  

Aktiviteter i forprojektet:   

Regionalt samarbejde

Som omdrejningspunkt for det regionale samarbejde er der nedsat en regional administrativ styregruppe. Styregruppens opdrag er at sikre en regional dimension i projektets overordnede udviklingsplan; at inddrage relevante regionale kultur-, videns- og erhvervsorganisationer og netværk i processen; at iværksætte fælles tiltag, som vil gavne de deltagende kommuner, den midtjyske region og Aarhus 2017-projektet, samt at udarbejde tilhørende budget og endelig at udarbejde grundlaget for en indstilling til samtlige kommuner om deltagelse i den endelige ansøgning til EU i 2011. Samarbejdet tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem.

For at igangsætte den regionale dialog om kulturhovedstadsprojektet blev der i maj 2009 afholdt en præsentationskonference på RemisenBrande. Formålet var at drøfte perspektiverne i et regionalt samarbejde om Aarhus 2017 samt mulighederne for at bruge projektet som katalysator for udvikling i regionen på en række felter. Der er desuden afholdt en række politiske møder bl.a. med det formål at forberede kommunernes beslutning om deltagelse i det endelige projekt i juni 2011.  

Sammenfattende om det regionale samarbejde hidtil kan man sige, at der er sket en udvikling fra skepsis med hensyn til, hvorledes en kulturbegivenhed i Aarhus kan gavne den øvrige region til en bred anerkendelse af, at projektet potentielt kan katalysere udvikling på en række felter i hele regionen. Der er pr. januar 2011 opbakning til projektet fra samtlige kommuner i regionen, ligesom der ved temadrøftelsen af projektet i Regionsrådet den 17. januar 2011 blev udtrykt opbakning til det fortsatte engagement. Styregruppen fortsætter frem til der er truffet beslutning om den enkelte kommunes deltagelse i projektet, hvorefter en fremtidig konstruktion skal drøftes.

Internationalt samarbejde

I september 2009 arrangerede Aarhus 2017 i samarbejde med den regionale styregruppe et internationalt seminar med titlen ”Where is Europe?”, der løb af stablen i hhv. Aarhus, Herning og Holstebro. Det europæiske/internationale perspektiv og samarbejde har en betydelig prioritet i kulturhovedstadsprojektet. At bære titlen Europæisk Kulturhovedstad giver øget opmærksomhed især i en europæisk kontekst, og der skal derfor gøres en indsats for at tiltrække internationale aktiviteter til regionen.

Det internationale samarbejde vil få øget fokus fra 2011. Der skal bl.a. gøres en indsats for at få regionale aktører inden for bl.a. kultursektoren og de kreative brancher mere ud og virke på en international arena. Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med regionens indsats inden for turisme med henblik på bl.a. at styrke erhvervsturismen.

Turisme, oplevelsesøkonomi og kreative erhverv

Fase 1 i kulturhovedstadsprojektet bestod af en omfattende kulturel kortlægning af Aarhus og den øvrige region ud fra en række forskellige perspektiver. To af analyserne har omfattet hele regionen: kortlægning af kultursektoren og kortlægning af de kreative erhverv. Analyserne har bl.a. vist, at der ligger et urealiseret potentiale i de kreative erhverv i regionen, som bl.a. kan realiseres via en mere målrettet erhvervsservice til disse erhverv. En anden konklusion i analyserne er manglen på internationalt engagement og samarbejde, hvor der særligt i relation til kulturinstitutionerne tilsyneladende er en rolle at spille for kulturhovedstadsprojektet.

Fase 2 i kulturhovedstadsprojektet har handlet om at definere visioner for Aarhus 2017 og udviklingen i regionen. På grundlag af kortlægningerne, formelle krav fra EU samt hensyn til samarbejdspartnere og relevante aktører er der formuleret 12 bredt dækkende temaer, som er blevet udforsket og udfordret på en række tematiske visionsseminarer fra august til oktober 2010. Formålet med visionsfasen var at tage de første skridt i retning af konkrete strategier og projektforslag. En del af programmet for de efterfølgende projektværksteder (fase 3) er blevet integreret i visionsseminarerne. Dette valg er truffet på baggrund af tilbagemeldinger fra deltagere i kortlægningerne, der har udtrykt behov for en højere grad af konkretisering i processen.

Et væsentligt fokus fra 2011 og frem vil være integrationen af kulturhovedstadsprojektet med øvrige regionale indsatser, herunder kultur, turisme, fødevarer, energi/bæredygtighed og kompetenceudvikling med henblik på at styrke indsatsen for erhvervsudvikling i regionen. Herudover skal der igangsættes en række udviklingsforløb med afsæt i erfaringerne fra forprojektet.

Konklusion og næste skridt

Gennem de omfattende undersøgelser og den dialog, der i løbet af projektperioden har fundet sted med kommuner, virksomheder, institutioner m.fl. er konklusionen, at kulturhovedstadsprojektet rummer et betydeligt potentiale som udviklingskatalysator og platform - såvel i relation til det regionale kultursamarbejde som til andre regionale indsatsfelter, herunder turisme, bæredygtighed og internationalt samarbejde.

Denne antagelse bekræftes af erfaringerne fra tidligere kulturhovedstæder, hvor bl.a. Stavanger 2008, Liverpool 2008 og Essen/Ruhr 2010 har gode erfaringer med at fokusere på regionalt samarbejde og udvikling. Ved at forankre den regionale indsats i netværk, kompetenceudvikling og samarbejde med øvrige regionale og kommunale strategier og indsatser sikres det, at engagementet ikke er "spildt" i det tilfælde, at titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 ikke skulle tilfalde Aarhus og den midtjyske region. Således kan processen og projektet uanset udfaldet være med til at styrke og opruste den regionale udviklingsindsats og samarbejdet på tværs af regionen.

Region Midtjyllands deltagelse i projektet fra 2013 og frem skal drøftes i løbet af foråret, og der skal i august 2011 træffes endelig beslutning om deltagelse i regionsrådet.  Hvilken dansk by, der skal bære titlen i 2017, afgøres først i efteråret 2012. I den mellemliggende periode vil processen imidlertid køre videre, og Region Midtjylland vil i perioden fokusere på udvalgte udviklingsprojekter med afsæt i forprojektet,  herunder: Kulturinstitutioner på den internationale bane, tiltrækning af og deltagelse i internationale netværk, en undersøgelse af befolkningens kulturvaner i samarbejde med Kulturministeriet samt udarbejdelse af turismestrategi for 2017 med afsæt i den regionale strategi.

Vækstforum tog punktet til efterretning.

• Afrapportering på 2017 forprojekt 2009-2010 - bilag til dagsordenpunkt 2. marts 2011
• Notat - kort version af Europæisk Kulturhovedstad og Aarhus 2017 - med ny tidsplan

Under Grøn Vækst - Landdistriktsprogrammet er der afsat en pulje af EU-midler på 71,5 mio. kr. årligt for hvert af de fire år 2010 - 2013, i alt 286 mio. kr., til kommuner og regioner til egne projekter til udvikling i landdistrikterne.
 
Indsatsen for udvikling i landdistrikterne er integreret i indsatsområderne i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og Handlingsplan.
 
Der foreligger indstilling om godkendelse af programansøgning til Fødevareministeriet om en budgetramme på 80 mio. kr. for de fire år 2010 - 2013 til projekter til udvikling i landdistrikterne, der gennemføres i samarbejde med de 17 landdistriktskommuner i regionen, erhvervslivet og andre aktører.  

I "Aftale om Grøn Vækst" af 16. juni 2009 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, der udmønter Danmarks Landdistriktsprogram for 2010 - 2013 indgår, at der "for at understøtte en bredt funderet indsats reserveres en andel af rammen til kommuner og regioner, så de får mulighed for at opnå medfinansiering fra landdistriktsprogrammet til igangsættelse af egne aktiviteter".
 
Denne pulje til regioner og kommuner er efterfølgende konkretiseret til 71,5 mio. kr. årligt i EU-midler for hvert af de fire år 2010 - 2013.
 
Det vurderes, at der til Region Midtjylland kan hjemtages ca. en tredjedel af EU-midlerne, svarende til 20 mio. kr. årligt og i alt 80 mio. kr. Hjemtagning af EU-midlerne forudsætter en tilsvarende offentlig dansk medfinansiering fra kommuner og regioner. 
 
Landdistriktsprogrammets regler er gældende for udmøntningen af puljen. Der skal foretages mindre ændringer i Bekendtgørelser mv., som er iværksat i Fødevareministeriet og forventes færdige inden påsken 2011.
 
Puljen har særligt fokus på at skabe arbejdpladser i landdistrikterne gennem projekter, der fremmer afsætningen af fødevarer fra mindre virksomheder og ved udvikling og markedsføring af turismeaktiviteter. Det er f.eks. ved udvikling af afsætningsnetværk for regionale fødevarer, der sammenkæder producenter og mindre fødevarevirksomheder med detailhandelen, turismen, spisesteder og madleverandører. Og ved udvikling af nye turismeprodukter knyttet til natur, friluftsliv, fødevarer og energi samt markedsføring af turismeprodukterne.
 
Udvikling i landdistrikter og yderområder er integreret i de 8 indsatsområder i Vækstforums Strategi og Handlingsplan. Projekterne under Grøn Vækst vedrører særligt indsatsområderne: Fødevarer, Turisme og Energi.
 
Grundlaget for tildeling af budgetrammen på 80 mio. kr. i EU-midler til projekter i Region Midtjylland er en Programansøgning til Fødevareministeriet, FødevareErhverv. Programansøgningen skal bl.a. indeholde beskrivelse af en sammenhængende udviklingsindsats, målsætninger, aktiviteter, budget, finansieringsplan, tidsplan og forventede effekter.
 
Der vedlægges forslag til Programansøgning, der er udarbejdet efter drøftelser i Vækstforums sekretariat, input fra det løbende udviklingssamarbejde med kommunerne, erhvervsaktører, forsknings- og videninstitutioner mv. I Programansøgningen indgår, at kommunerne og regionen deler den nødvendige offentlige danske medfinansiering med halvdelen til hver. Medfinansieringen fra Region Midtjylland indgår i rammerne til indsatsområderne i Vækstforums Handlingsplan.
 
Når programansøgningen er godkendt, er der grundlag for, at Region Midtjylland kan prioritere EU-midler midler til de enkelte projekter. Projekterne udvikles og gennemføres af centrale udviklingsaktører inden for fødevarer, turisme og energi, kommuner etc.
 
Ansøgning om tilskud til de enkelte projekter sendes til FødevareErhverv, med bindende tilsagn om medfinansiering fra kommuner og Region. FødevareErhverv meddeler tilsagn om tilskud med EU-midler til projekterne. Det betyder, at kommuner ikke med programansøgningen forpligter sig økonomisk.
 
Der vil sideløbende med projekter efter programansøgningen være mulighed for, at enkelte kommuner eller flere kommuner sammen kan indsende ansøgninger om tilskud til projekter.
 
Grøn Vækst - Landdistriktsprogrammet giver mulighed for medfinansiering med EU-midler til vedtagne satsninger inden for turisme, fødevarer, energi mv., herunder til tiltag, der identificeres i det igangværende arbejde med analyse af styrkepositioner i yderområderne og konkretisering af projekter og initiativer til erhvervsudvikling.
 
Budget

 
Finansiering

Vækstforum godkendte forslaget til programansøgning.

• Grøn Vækst Programansøgning - Vækstforum 2. marts 2011

Vækstforum bemyndigede på sit møde den 14. december 2010 formanden til at tage stilling i de ansøgninger til Fornyelsesfonden, som administrationen måtte modtage til sagsbehandling frem til henholdsvis den 3. januar 2011 for de ansøgninger, som skulle indsendes til Fornyelsesfonden senest den 7. januar, og den 10. januar 2011 for de ansøgninger, som skulle indsendes senest den 19. januar.

Der er modtaget 4 ansøgninger til "Omstilling i hårdt ramte områder". Formanden har fremsendt erklæring om støtte til alle fire projekter.

Der er udmeldt en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 11. marts 2011 - om støtte til henholdsvis "Markedsmodning af grønne løsninger" og "Velfærdsløsninger". Hertil stilles ikke krav om medfinansiering fra de regionale vækstfora.

Fornyelsesfonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ovenstående generelle tendenser. Fornyelsesfondens 760 mio. kr. skal fremme den virksomhedsrettede innovation inden for tre overordnede indsatsområder: "Grønne løsninger", "Velfærdsløsninger" og "Omstilling i hårdt ramte områder".

Fornyelsesfonden er etableret på baggrund af en række samfundsmæssige udfordringer og tendenser:

• Den økonomiske afmatning: Krisen, som har ramt Danmark og resten af verden, er det kraftigste tilbageslag i adskillige årtier. Ledigheden er steget, og mange af de arbejdspladser, der nedlægges under den økonomiske afmatning, kan ikke forventes at komme igen, når økonomien vender.

• Lavvækst i produktiviteten og behov for innovation: Oven i den aktuelle krise har Danmark den udfordring, at produktivitetsvæksten siden midten af 1990’erne har været blandt de laveste i OECD-området. Danmark er samtidig faldet ned af ranglisten over de mest innovative lande i verden de seneste år.

• Stigende velfærdsmæssige udfordringer: De kommende årtier står Danmark som resten af den vestlige verden over for store udfordringer på velfærdsområdet. Bl.a. medfører den demografiske udvikling, at statens velfærdsudgifter stiger, samtidig med at finansieringsgrundlaget falder. Hertil kommer, at befolkningens kvalitetskrav til velfærdsydelser stiger.

• Stigende fokus på klima og miljø: Også på klima- og miljøområdet er de samfundsmæssige udfordringer store de kommende årtier. Globalt og nationalt har man bl.a. sat mål for at reducere miljøbelastningen og udledningen af drivhusgasser.

Fornyelsesfonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ovenstående generelle tendenser. Fornyelsesfondens 760 mio. kr. skal fremme den virksomhedsrettede innovation inden for tre overordnede indsatsområder:

• Grønne løsninger. I indsatsen indgår innovation, markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger samt udvikling af nye grønne helhedsløsninger med henblik på eksport.

• Velfærdsløsninger. I indsatsen indgår innovation samt markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.

• Omstilling i hårdt ramte områder.

Der er modtaget 4 ansøgninger til den netop afsluttede ansøgningsrunde, som alle har modtaget støtteerklæringer fra Vækstforum for Region Midtjylland:

DAMRC Danish Advanced Manufacturing and Research Center
Ansøgningens mål er at udvikle et forsknings- og udviklingscenter inden for avancerede produktionsmetoder og materialer, der udvikler og omsætter den nyeste viden til praktiske løsninger og industrinære uddannelser til gavn for danske industrivirksomheders globale konkurrenceevne. Dette ligger i forlængelse af Vækstforum Midtjyllands erhvervsudviklingsstrategi.
 
Støttebeløbet kan maksimalt udgøre 15 % af projektets samlede udgifter og her svarende til 5.498.000 kr.
 
Randers Kommune til projekt ”Industry Smart Center MIDT” (ISC MIDT)
Ansøgningens mål om at udvikle et best practise eksempel på, hvordan industriel produktion kan fastholdes og udbygges i et højtlønsområde ligger i forlængelse af Vækstforum Midtjyllands erhvervsudviklingsstrategi.
 
Støttebeløbet kan maksimalt udgøre 15 % af projektets samlede udgifter svarende til 1.941.300 kr. 

Projektet ”Udvikling og omstilling i Vindmølleindustrien i Region Midtjylland” 
Vindmølleindustrien er en overordentlig central sektor i Region Midtjylland. Der er et udtalt ønske fra branchen om snarest muligt at få hjælp til at komme i gang med den omstilling, som er nødvendig for at kunne udvikle sig på det globale marked og dermed også at kunne skabe nye jobs lokalt og regionalt.
 
Støttebeløbet udgør 4,81 mio. kr. svarende til ca. 22 % af det samlede budget.
  

Projekt VEA

Ansøgningen fra Ringkøbing-Skjern Kommune har til formål "at skabe en levende model for fortsat industriel udvikling. De lokale industrivirksomheder, som næsten alle er SMV’er, skal udvikle og markedsføre produkter til et globalt marked. Det kan de kun, hvis de samarbejder, hvis de indgår i fællesskaber, hvor deres samlede kompetencer skaber noget unikt og værdifuldt".  

Støttebeløbet kan maksimalt udgøre 15 % af projektets samlede udgifter svarende til  5,049 mio. kr.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

De seneste ti år har den økonomiske vækst i alle danske regioner været betydeligt lavere end i OECD-området som helhed. Region Midtjylland har dog haft den næsthøjeste økonomiske vækst i Danmark kun overgået af Region Hovedstaden. Regionens økonomiske vækst er skabt via landets klart højeste beskæftigelsesvækst men også landets klart laveste produktivitetsvækst. Ny undersøgelse gør dog Danmark til EU-mester i produktivitetsvækst i 2010.

Danmark er stadig blandt de mest velstående lande i verden, men vi har mistet terræn de sidste ti år, hvor den økonomiske vækst i Danmark har været blandt de laveste i OECD-området og betydeligt lavere end OECD-gennemsnittet. Væksten har været lav i alle danske regioner, og selv Region Hovedstaden, der har haft landets højeste vækst, klarer sig væsentligt ringere end OECD-gennemsnittet.

Danmark er dermed rykket fra en placering som et af de fem rigeste lande i OECD i 1998 til at være på en 11. plads i 2008 målt på BNP pr. indbygger. Det fremgår blandt andet af Regional Konkurrenceevneredegørelse 2010 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
 

Økonomisk vækst kan basalt set skabes på to måder: Vi kan arbejde mere (øge arbejdsudbuddet), og vi kan arbejde på en smartere måde og dermed skabe mere værdi pr. arbejdstime (øge produktiviteten).

Når den økonomiske vækst i Danmark har været betydeligt lavere end i de fleste andre OECD-lande de seneste ti år, skyldes det primært, at produktiviteten er vokset langsomt i Danmark. Ifølge Regional Konkurrenceevneredegørelse 2010 er det kun Italien, der har haft en lavere produktivitetsvækst end Danmark de seneste ti år. 

Udviklingen i Region Midtjylland

I perioden 2000-2008 har Region Midtjylland haft en gennemsnitlig årlig realvækst på 1,3 procent mod 1,1 procent på landsplan. Kun Region Hovedstaden har haft en højere økonomisk vækst på 1,4 procent. I modsætning til de øvrige regioner er væksten i Region Midtjylland hovedsageligt skabt via landets klart største fremgang i arbejdsudbuddet. Antallet af præsterede timer er årligt steget med 1,3 procent i regionen mod 0,8 procent på landsplan. Omvendt har regionen næsten ikke skabt vækst i produktiviteten. Region Midtjylland har haft landets laveste produktivitetsvækst på blot 0,05 procent om året mod 0,4 procent på landsplan.

I stort set alle hovedbrancher klarer Region Midtjylland sig på niveau med eller bedre end landsgennemsnittet, når det gælder økonomisk vækst. Kun ’landbrug mv.’ skiller sig ud i negativ retning. I alle hovedbrancher klarer Region Midtjylland sig på niveau med eller bedre end landsgennemsnittet, når det gælder vækst i arbejdsudbud. I alle hovedbrancher med undtagelse af ’industri’ samt ’bygge og anlæg’ klarer Region Midtjylland sig dårligere end landsgennemsnittet, når det gælder produktivitetsvækst.

Der er store forskelle i udviklingen i de enkelte hovedbrancher i Region Midtjylland. Groft sagt har de konkurrenceudsatte erhverv haft en høj vækst i produktiviteten, hvorimod de brancher, som primært retter sig mod hjemmemarkedet, har haft en nulvækst eller ligefrem en negativ vækst i produktiviteten. Brancherne ’industri’ og ’ finansiering mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice’ beskriver bedst yderpunkterne i denne problemstilling:

Industrien har således haft en årlig vækst i produktiviteten på 2,5 procent, hvilket er landets næsthøjeste. Produktivitetsvæksten har dog kun ført til en beskeden økonomisk vækst på 0,3 procent om året. Det skyldes, at produktivitetsvæksten er ledsaget af et årligt fald i præsterede timer på 2,1 procent. Industrien producerer så at sige den samme mængde varer men med stadigt færre ansatte. Udviklingen med positiv vækst i produktivitet og negativ vækst i præsterede timer går igen i de andre regioner.

Omvendt har branchen ’ finansiering mv., boligbenyttelse, udlejning og forretningsservice’ haft en negativ udvikling i produktiviteten på 2,1 procent om året. Men da branchen samtidig har haft en årlig fremgang i præsterede timer på 4,8 procent, har branchen været i stand til at generere en økonomisk vækst på 2,6 procent om året. Det er dermed den branche i Region Midtjylland, der har skabt den højeste årlige økonomiske vækst. Mønsteret er det samme i de andre regioner bortset fra Region Hovedstaden, hvor branchen har haft positiv vækst i både produktivitet og præsterede timer. 

Mulige forklaringer på den lave produktivitetsvækst

De argumenter, der ofte bliver brugt til at forklare Danmarks lave produktivitetsvækst i forhold til udlandet, er at Danmarks uddannelsesforspring over for udlandet indsnævres, at der skabes for få vækstvirksomheder, og at fornyelse og udvikling i Danmark er middelmådig trods store offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation. Altså de klassiske vækstdrivere.

Kan de også forklare Region Midtjyllands lave produktivitetsvækst i forhold til de øvrige regioner i Danmark? Ikke umiddelbart:

• Andelen af en ungdomsårgang, der mindst får en ungdomsuddannelse, er landets højeste, og andelen af de privatansatte med en videregående uddannelse er stigende og landets næsthøjeste efter Region Hovedstaden.

• Region Midtjylland har en iværksætterrate og overlevelsesrate på niveau med landsgennemsnittet. Det samme gælder andelen af nye vækstvirksomheder.

• Innovationsomfanget i regionens virksomheder ligger stort set på samme niveau som landsgennemsnittet. Samtidig har antallet af patentansøgninger været stigende, mens venturekapitalen dog er forholdsvis lav.

I forhold til Danmark som helhed har Region Midtjylland haft en markant fremgang i arbejdsudbuddet i alle brancher med undtagelse af landbruget og industrien. Nyansatte er generelt ikke fuldt produktive, før de har været igennem en eller anden form for oplæringsfase, og de personer, der er med til at oplære nyansatte, har formentlig en faldende produktivitet i forhold til normalen. Det kunne være med til at forklare den lave produktivitetsvækst i regionen. 

Seneste nyt om Danmarks produktivitet

Ifølge en ny international rapport fra den europæiske tænketank The Conference Board anslås den danske produktivitet at være steget med 4,4 procent i 2010. Dermed skabte de danske virksomheder højeste vækst i produktiviteten blandt de gamle EU-lande (Børsen den 18. januar 2011). Det er endvidere et markant hop i forhold til den gennemsnitlige produktivitetsvækst på 0,4 procent i perioden 2000-2008. Der er endnu ikke data for regionernes produktivitet efter 2008.

Man skal dog være varsom med at fortolke den store fremgang i produktiviteten. Det er nemlig ikke overraskende, at produktiviteten stiger i starten af et opsving, hvor virksomhederne ofte har ledig produktionskapacitet. Derved kan de udvide produktionen uden at skulle udvide produktionsapparatet. Derimod er det umiddelbart overraskende, at produktivitetsfremgangen er så stor set i et internationalt lys.

De kommende år vil vise, om der er tale om en mere permanent positiv udvikling i den danske produktivitet, og om den i givet fald også kommer Region Midtjylland til gode.

Vækstforum tog punktet til orientering.

• Datamateriale vedr bruttoværditilvækst, arbejdsudbud og produktivitet

Vækstforum indgår årligt en partnerskabsaftale  om erhvervsudvikling og vækst med Regeringen.

Senest er der indgået en aftale i november 2010. På baggrund af den aftale indgås en række samarbejdsaftaler med ministerierne og partnerskabet bag Vækstforum, og herunder en aftale med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), Videnskabsministeriet og Vækstforum.

RTI og formandskaberne for de regionale vækstfora drøftede på et møde den 10. december 2010 temaerne for en kommende samarbejdsaftale.

Rådet for Teknologi og Innovation og de seks regionale vækstfora indgik i december 2007 den første samarbejdsaftale mellem parterne. Baggrunden for aftalen var et ønske hos alle parter om at sikre en øget koordinering, sammenhæng og synergi mellem den statslige og regionale innovationsindsats.
  
Parterne er enige om, at målene med den første samarbejdsaftale er nået, og at der dermed er skabt et godt fundament for det fremtidige samarbejde.

På rundbordssamtalen den 10. december 2010 besluttede parterne derfor at fortsætte og udbygge det strategiske samarbejde i ny samarbejdsaftale.
 
Parterne aftalte, at den nye samarbejdsaftale skal fokusere på områder af fælles interesse for parterne, hvor der er basis for at regionerne går sammen om indsatsen i samarbejde med RTI. Endvidere vil parterne arbejde for, at samarbejdet om fælles initiativer og fælles udbud af større strategiske satsninger får yderligere et strategisk løft i den kommende periode.

På rundbordssamtalen den 10. december 2010 blev parterne enige om, at samarbejdet i 2011-2013 skal fokusere på følgende fire strategiske indsatsområder: 

1. En styrkelse af de danske erhvervsmæssige styrkepositioner og klynger

Konkret vil parterne samarbejde om

Udviklingen af en fælles strategi for en netværks- og klyngepolitik  

Fælles analyse af den danske produktionssektors udfordringer og potentialer

2. Styrket offentligt-privat samspil inden for velfærdsteknologi

Konkret vil parterne samarbejde om

Fælles strategisk satsning inden for velfærdsteknologi

Styrket offentligt/privat samspil om innovativt sygehusbyggeri 

Innovationsagenter inden for velfærdsteknologi

3. En styrkelse af SMV’ernes forsknings- og innovationskraft

Konkret vil parterne samarbejde om
En fælles strategi for øget innovation og videnanvendelse i SMV’er
En årlig Innovationsdag for aktører i innovationssystemet

4. Bedre adgang til internationalt samarbejde og kompetencer for SMV’er

Konkret vil parterne samarbejde om:

• Øget internationalisering af danske innovationsnetværk og klynger

• Flere danske virksomheder i internationale EUROSTARS-projekter

• Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

Gennemførelsen af initiativerne påbegyndes i marts 2011 og på mødet mellem formandskaberne for de regionale vækstfora og RTI, som forventes at finde sted i efteråret, vil der være en første opfølgning på aftalen.

Vækstforum tog punktet til orientering.

• Samarbejdsaftale mellem Vækstforum og RTI 2011_2013

Intet.