Referatet af Vækstforums møde den 8. juni 2011 er offentliggjort og fremsendt til Vækstforums medlemmer. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Vækstforum godkendte referatet af mødet den 8. juni 2011.

• Referat fra Vækstforums møde 8. juni 2011 - kort udgave

Økonomioversigt
Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 174,9 mio. kr. for perioden 2011-2014 (se Tabel 1 i økonomioversigten).   EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen udgør 36 mio. kr. for hvert år. Der resterer på nuværende tidspunkt 9,3 mio. kr. af Regionalfonden og 114,5 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 1 i økonomioversigten). Af de regionale erhvervsfremmemidler indstilles der i alt for 96,6 mio. kr. til bevilling på mødet den 7. september 2011, hvoraf 23,5 mio. kr. er afsat til ramme for udbud (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Fra Regionalfonden indstilles der i alt for 6,3 mio. kr. til bevilling, hvoraf 6,3 mio. kr. er afsat til ramme for udbud (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Fra Socialfonden indstilles der i alt for 65,3 mio. kr. til bevilling, hvoraf 15,0 mio. kr. er afsat til ramme for udbud (se Tabel 2 i Økonomioversigten).

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 78,0 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2011-2014 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 3,2 mio. kr. af Regionalfonden og 49,2 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Økonomioversigten er vedhæftet som bilag.

Vækstforum tog punktet til orientering.

• Økonomioversigt pr. 7. september 2011

Sekretariatet foreslår følgende mødeplan for 2012 med udgangspunkt i medlemmernes tilbagemelding på forespørgsel:

Tirsdag den 21. februar, kl. 9.30 - 13.00

Onsdag den 18. april, kl. 12.00 - 16.00

Onsdag den 6. juni, kl. 9.30 - 13.00

Tirsdag den 28. august, kl. 12.00 - 16.00

Onsdag den 10. oktober, kl. 9.30 - 13.00

Onsdag den 28. november, kl. 12.00 - 16.00

Vækstforum godkendte mødeplan for 2012.

Vækstforum vedtog i september 2007 at iværksætte en indsats, der skulle lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft, samt understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft i lokalområdet for at optimere virksomhedernes muligheder for vækst.

Konsortierne er kommet langt; Den offentlige modtagelse er i alle kommuner blevet målrettet udenlandske arbejdstagere, og borgerservicemedarbejderne er blevet klædt på til denne opgave. 

Indsatsen er blevet varetaget af syv lokale konsortier samt et Dialogforum. Organiseringen har sikret en høj grad af lokal forankring; men har ikke skabt optimal synergi. En ny organisering skal derfor sikre større regional synergi og synlighed af indsatsen.

Fremadrettet vil der fortrinsvis være behov for en indsats i forhold til integration af disse borgere i samfundet uden for arbejdstiden, integration af den medfølgende familie og modning af lokalsamfundet til mere global åbenhed. Virksomhederne vil også fortsat have behov for relevant information om det at ansætte og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Indsatsen er en del af GLOBAL midt programmet, som Vækstforum godkendte på mødet den 8. juni 2011.

Da indsatsen målrettet udenlandsk arbejdskraft blev vedtaget i 2007, var arbejdsmarkedet præget af akut mangel på arbejdskraft. En nødvendig forudsætning for virksomhedernes vækst er, at den nødvendige arbejdskraft er tilgængelig i det nødvendige omfang. Trods den nuværende recession og stigning i ledigheden er der fortsat tale om mangel på arbejdskraft inden for forskellige områder. I første kvartal 2008 var der i Region Midtjylland 15.370 udenlandske borgere med fuldtidsbeskæftigelse og i 1. kvartal 2011 er antallet 15.612 (kilde: jobindsats.dk). De fleste udenlandske arbejdstagere er i projektperioden kommet fra de nye EU-lande, men også de gamle EU-lande og andre europæiske lande uden for EU har bidraget. Uden for Europa er der kommet flest fra Asien, men rent antalsmæssigt ligger Asien på 5-10% af det samlede antal. Antallet af pendlere fra 2008 til 2010 er faldet, mens antallet af udenlandske arbejdstagere med bopæl i Region Midtjylland er steget lidt i samme periode. Langt de fleste har opholdsgrundlag til lønarbejde og selvstændig erhverv, mens kun omkring 5% er i Region Midtjylland på baggrund af positivlisten og jobkortordning. Den typiske udenlandske arbejdstager er 20-29 år og ca. 75% er mænd.

Udenlandsk arbejdskraft er ikke blot nødvendig som resultat af den demografiske udvikling. Vi vil mangle arbejdskraft i form af antal, men vi vil også mangle specifikke kompetencer, som ikke er tilgængelig i tilstrækkeligt omfang i Danmark. Derudover tilfører den udenlandske arbejdskraft en ny dimension i virksomhederne, hvilket fremmer den innovative udvikling i virksomhederne, og øger den globale konkurrenceevne. Udviklingen i lokalsamfundet vil også kunne drage positive konsekvenser af tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft, da de kan være med til at øge det globale udsyn.

Den demografiske udvikling vil medføre mangel på arbejdskraft, ikke blot i Region Midtjylland, men hele det europæiske område følger samme demografiske udvikling.  

Derfor må virksomhederne fremover søge arbejdskraft længere væk, end det tidligere har været nødvendigt. Den nye arbejdskraftindvandring vil have en kulturel baggrund, som adskiller sig væsentligt fra den, vi kender. Derfor skal indsatsen have fokus på de kulturelle aspekter af integrationen både målrettet de nytilkomne, men også målrettet de danske medarbejdere og lokalsamfundet. Flere undersøgelser har vist, at en afgørende faktor for, om en udenlandsk arbejdstager bliver i regionen er den medfølgende families trivsel.

For at sikre dette, skal indsatsen ud over at være målrettet virksomheder, den offentlige modtagelse og de udenlandske arbejdstagere, også have fokus på den medfølgende familie samt globaliseringsmodning af lokalsamfundet.

En væsentlig parameter i både tiltrækning og fastholdelsen er adgangen til internationale skoler og gymnasier, hvor der efter indsatsens første periode er internationale skoler i Ikast, Viborg, Aarhus og Randers (2012) og IB-gymnasier i Struer, Ikast, Aarhus og Grenå.

På landsplan er Region Midtjylland det område, hvor man har de største erfaringer og kompetencer i forhold til at kunne modtage og fastholde udenlandske arbejdstagere. De skal i den kommende periode blive mere synlige både nationalt og internationalt.

Effekt

Den foreslåede forlængelse skal bidrage til at opnå handlingsplanens mål om, at arbejdsstyrken skal stige fra 665.000 til 700.000, og andelen af udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv skal udgøre 1,5% af befolkningen.

Endvidere vil indsatsen bidrage til opfyldelse af Regionens mål for globalisering.

Aktiviteter

Alle aktiviteter skal have det overordnede mål at kunne bidrage til virksomhedernes vækst. Aktiviteterne kan inddeles i følgende typer: administration, kommunikation, netværk og kompetenceudvikling. Disse aktivitetstyper vil alle foregå på både lokalt og regionalt niveau og findes yderligere beskrevet i bilag 1.

Målene skal opnås gennem:

• videreførelse af dele af de tidligere aktiviteter: bl.a. informationsmøder for virksomhederne, informationsmøder for udenlandske arbejdstagere, etablering af netværk for både virksomheder, udenlandske arbejdstagere og kommunalt ansatte

• iværksættelse af nye aktiviteter som f.eks. at løfte nogle lokale aktiviteter til regionalt niveau for at sikre, at aktiviteterne når målgruppen - også på tværs af kommunegrænser, øget synlighed af aktiviteter, koordinering og netværk mellem kommunernes borgerserviceenheder, fokus på aktiviteter og vilkår uden for arbejdspladsen, mere fokus på interkulturelle kompetencer o.l.

• øget synlighed af regionen som et attraktivt sted for udenlandske medarbejdere og deres familier i forhold til både skoler, studier, ægtefællejob, fritidsliv og netværk

• modning af lokalsamfundet mod et globalt og multietnisk samfund gennem information, kompetencer og aktiviteter lokalt og regionalt

Organisering

Indsatsen har hidtil været organiseret i 7 lokale konsortier, som i praksis har arbejdet meget lokalt, mens den regionale erfaringsudveksling og videndeling er kommet i anden række. Derved har projektet ikke opnået den optimale synergi og synlighed.

Derfor skal en forlængelse af indsatsen organiseres i et regionalt konsortium, der skal tage udgangspunkt i den eksisterende struktur, og inddrage alle konsortier som partnere.

Indsatsen skal som hidtil varetages i samarbejde mellem erhvervs-, beskæftigelses- og integrationspolitiske aktører, og det vil fortsat være de lokale aktiviteter, der er bærende for indsatsen.

Hvordan man vælger at organisere sig lokalt, skal fortsat besluttes lokalt.

Ressourcer

Det regionale konsortium skal efter godkendelse i Vækstforum indsende en ansøgning til EU's Socialfond, hvor der maksimalt kan søges om et tilskud på 15 mio. kr.

Medfinansieringen (50%) skal findes af de lokale parter og kan komme fra kommunerne, staten eller som private bidrag. Hvor stor den endelige socialfondsansøgning bliver, vil i høj grad være bestemt af det lokale behov, og dermed i hvor høj grad indsatsen prioriteres, samt af de lokale finansieringsmuligheder.

Indikativt budget og finansiering: 

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om,

• at indsatsen også koordineres med den eksisterende indsats ”Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske studerende”,

• at indsatsen skal planlægges således, at den efter 2013 kan videreføres som led i den ordinære indsats i forhold til målgruppen og

• at denne del skal præciseres og indgå som et led i resultatkontrakten.

Karina Boldsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

• Aktiviteter og organisering 12 juli 2011
• Film om udenlandsk arbejdskraft
• Rapport om evaluering af Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

KOMPETENCEmidt blev evalueret ultimo 2010, og evalueringen viste, at der er en meget stærk og sikker sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionernes samarbejde om at dække virksomhedernes behov og sandsynligheden for, at virksomhederne vælger at benytte voksen- og efteruddannelse (VEU). Samarbejdet i kompetencecentrene har altså fungeret efter hensigten, og projektets antagelse om, at samarbejde fører til mere VEU, er således bekræftet. 98% af virksomhederne er tilfredse med kontakten med uddannelsesinstitutionerne og de gennemførte uddannelsesaktiviteter.

Projektet er blevet evalueret, og evaluator anbefaler et øget fokus på vejledning om strategisk uddannelsesplanlægning på mindre virksomheder med mere end 10 ansatte, ligesom der peges på behov for kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenterne og et styrket partnerskab i VEU-centrene.

Jobrotation har vist sig at være et stærkt redskab i forhold til opkvalificering af arbejdsstyrken. For at kunne udnytte jobrotation effektivt, kræves der tilstedeværelse af velkvalificerede ledige, der kan udfylde en jobfunktion, mens en fastansat opkvalificeres. Siden KOMPETENCEmidt blev igangsat i 2008 er ledigheden steget voldsomt, og mange især industriarbejdspladser er blevet nedlagt. Dette til trods peger flere analyser dog på, at der fremover bliver behov for "kloge hænder", hvis danske virksomheder skal klare sig i den globale konkurrence. Der er derfor behov for at uddanne de ledige, især de ufaglærte men også de faglærte. Derfor foreslås det, at KOMPETENCEmidt udvides med et program for opkvalificering af ledige.

Der foreslås således en forlængelse af projektet til uddannelse af medarbejdere i små og mellemstore virksomheder frem til udgangen af 2013. Bevillingen fra EU's Socialfond foreslås derfor forhøjet med 15 mio. kr. til denne forlængelse samt 30 mio. kr. til en udvidelse med et program for ledige i perioden 2011-2013.

KOMPETENCEmidt blev evalueret ultimo 2010, og hovedresultaterne er:

- at samarbejdstanken var hensigtsmæssig, idet der er en meget stærk og sikker sammenhæng mellem uddannelsesinstitutionernes samarbejde om at dække virksomhedernes behov og sandsynligheden for, at virksomhederne vælger at benytte VEU

- at 7.000 gennemførte virksomhedsbesøg har resulteret i, at  6.776 medarbejdere har deltaget i VEU

- at 98% af virksomhederne er meget tilfredse med dialogen og udbyttet af indsatsen

- at de fleste virksomheder (mellem 52 og 83 procent) har oplevet at få opfyldt én af de tre vigtigste motivationer til at benytte efteruddannelse

- at det ikke er lykkedes i særlig høj grad at få virksomhederne til at arbejde strategisk med uddannelsesplanlægning, idet kun 15%  har fået lavet en uddannelsesplan

- at  de uddannelsesplaner, der er blevet lavet, er meget ad hoc prægede og fokuserer på aktuelle uddannelsesbehov. Halvdelen har en tidshorisont på 3 mdr. eller derunder. En forklaring herpå er sandsynligvis, at projektet har fokuseret på små virksomheder. 

Hovedkonklusionen er, at projektet har virket og fungeret efter hensigten. Behovet for at kvalificere arbejdsstyrken er ikke blevet mindre i den forløbne periode. En analyse af fremtidens kompetencebehov, som Region Midtjylland har i gang, viser således, at der forventes et generelt gab mellem kompetencebehov og udbud for alle faggrupper, at de faglærte vil stå over for nye og oftest højere kompetencekrav, og at der vil være behov for flere af dem generelt. For de kortuddannedes vedkommende er der en mere sammensat forventning til beskæftigelsen, idet en stor del af deres beskæftigelsesmuligheder forventes at forsvinde eller allerede er forsvundet. Det gælder især de kortuddannede med de mindst fleksible forudsætninger og den dårligste motivation for at tilpasse sig forandringer. For enkelte grupper af kortuddannede vil der blive flere jobåbninger, men bl.a. på grund af automation og nye servicekoncepter er der tale om andre og oftest lavere kompetencekrav. Men for en lille gruppe af kortuddannede kan vi forvente højere kompetencekrav. Inden for industriens område gælder f.eks., at ”mindstekravet” for at kunne varetage et job stiger betydeligt. 

På baggrund af evaluators anbefalinger:

• fortsæt og fokusér yderligere arbejdet med uddannelsesplanlægning og især det strategiske element

• fokusér indsatsen på virksomheder, hvor betingelserne for at anvende VEU er til stede

• fokusér indsatsen på mindre virksomheder, men med mere end 10 ansatte

• overvej en yderligere professionalisering af virksomhedskonsulenternes arbejde

• styrk partnerskabet i VEU centrene,

forelås en forlængelse af KOMPETENCEmidt til udgangen af 2013 og en forhøjelse af bevillingen med 15 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond. Projektet skal i den nye periode fokusere på:

• arbejdet med uddannelsesplanlægning og især det strategiske element

• indsatsen på virksomheder, hvor betingelserne for at anvende VEU er til stede

• indsatsen på mindre virksomheder, men med mere end 10 ansatte

• en yderligere professionalisering af virksomhedskonsulenternes arbejde

• at styrke partnerskabet i VEU centrene.

En af de helt store succeser i KOMPETENCEmidt er pølsevognen, der har besøgt 27 virksomheder, hvor 1.600 medarbejdere har været forbi og få en pølse og en snak om uddannelse. 1.275 af dem er blevet FVU testet i dansk, og 1.100 i matematik, en tredjedel af dem er gået i gang med uddannelse. På baggrund af de fine resultater kan det overvejes at udstyre endnu en pølsevogn.

En uddannet arbejdsstyrke giver virksomheder vækst. Jobrotation kan som redskab være med til at skaffe mulighed for, at flere ansatte kan få uddannelse, da en ledig i uddannelsesperioden kan vikariere. Men det kræver uddannede og arbejdsmarkedsparate ledige.

Det foreslås derfor, at KOMPETENCEmidt udvides til også at omfatte en indsats for ledige, hvor målgruppen nu alene omfatter beskæftigede. Indsatsen koordineres med Beskæftigelsesregion Midtjylland og kommunerne. Indsatsen for de ledige skal ligge uden for kommunernes planlagte og budgetterede indsats.

Effekter

Såvel forlængelsen som udvidelsen af KOMPETENCEmidt bidrager til opkvalificering af arbejdsstyrken, og udvidelsen bidrager ligeledes til udvidelse af arbejdsstyrken og bidrager hermed til det mål, der er formuleret i Vækstforums Handlingsplan 2011-2012 om, at arbejdsstyrken skal stige til 700.000. Der vil i resultatkontrakten med operatøren blive formuleret konkrete mål herfor. Begge tiltag bidrager således til at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft, og dermed som det formuleres i den erhvervspolitiske strategi: "bidrage til en styrket internationalisering og konkurrencekraft i det midtjyske erhvervsliv.”

De specifikke effektmål skal præciseres i ansøgningen.

Målgrupper og aktiviteter

Der foreslås fire målgrupper i denne indsats:

- unge, fordi de har allerstørst risiko for at blive arbejdsløse og fastholde kontakten til arbejdsmarkedet, 21% ikke får nogen ungdomsuddannelse, og halvdelen af de unge kontanthjælpsmodtagere har psykiske problemer. Med de store årgange på vej på pension er det nødvendigt at holde de unge på arbejdsmarkedet, derfor er der brug for en bred indsats.

- ledige på kanten af arbejdsmarkedet, fordi der bliver stadig flere førtidspensionister. Skal antallet holdes bare på niveau de næste 5 år, skal tilgangen reduceres med 15%.

- ledige med anden etnisk baggrund end dansk, fordi antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget kraftigt siden 2008, deres beskæftigelsesfrekvens er faldet meget mere end de etniske danskeres under krisen, og endelig fordi undersøgelser klart viser, at aktivering virker for denne gruppe i forhold til at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

- medarbejdere i jobcentrene, fordi sagsbehandlernes rolle og kompetencer har stor indflydelse på effekten af aktivering af den enkelte borger, og fordi der efterhånden tales om dekvalificering af jobcentermedarbejderne. 

Jobrotation har i mange år været et af de mest effektive redskaber til at få ledige i arbejde, idet det kombinerer uddannelse og arbejde hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Specielt for de nævnte målgrupper kan det være en mulighed for at få kontakt til en arbejdsgiver og vise sit værd eller lære dansk arbejdsmarkedskultur at kende.

En del af de nævnte målgrupper har ingen forestillinger om, hvor de skal være på arbejdsmarkedet, derfor kan praktik være en udmærket aktivitet til at hjælpe med en afklaring heraf. I den forbindelse vil opkvalificering af ansatte på virksomheder til at kunne fungere som mentorer for en eller flere bestemte målgrupper være meget relevant. For ungegruppen vil det for flere være vigtigt at starte en erhvervsuddannelse med praktik og ihvertfald at have en praktikplads før grundforløbet påbegyndes.

Organisering

I henhold til Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Midtjylland nedsættes et Kompetenceråd. Det blev etableret i 2008 og har som en af sine opgaver at varetage den overordnede styring og udvikling af KOMPETENCEmidt projektet, se sammensætning og kommissorium i vedlagte bilag.

Det forudsættes, at indsatsen tilrettelægges i de allerede eksisterende partnerskaber, således at de forskellige aktiviteter i videst muligt omfang også gennemføres af disse parter.  

Ressourcer

Forlængelsen af KOMPETENCEmidt foreslås til 31. december 2013 med følgende økonomi:

Budget og finansiering mio. kr.

* VEU centrenes medfinansiering hæves til 25 mio. kr.   

Udvidelsen foreslås med en projektperiode fra 1.oktober 2011 - 31.december 2013: 

Budget og finansiering mio. kr.

Den totale finansiering af KOMPETENCEmidt i perioden 2008-2013 bliver således:

Finansiering 2008 -2013 KOMPETENCEmidt med forlængelse og udvidelse

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at målgruppen for den udvidede indsats skal præciseres, således at den retter sig mod de ledige, som forventes/planlægges at indgå i jobrotationsprojekter.

• Forlængelse af KOMPETENCEmidt
• Udvidelse af KOMPETENCEmidt

Elektronikvirksomheden Flextronics varslede den 9. august 2011, at afdelingen i Skive lukkes med udgangen af året, og 280 medarbejdere står derfor til at miste deres job.
 
I en sådan situation er det vigtigt, at Vækstforum kan reagere hurtigt og bidrage til en fælles og koordineret indsats.
 
Der er allerede nu etableret kontakt til Beskæftigelsesregion Midtjylland, som sammen med Skive Kommunes jobcenter tager fat på at hjælpe de medarbejdere, som bliver ramt af ledighed, og Vækstforums muligheder skal koordineres i forhold til denne indsats.

Vækstforum har med en række af de initiativer, som er iværksat som led i udmøntningen af Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 og Handlingsplan 2011-2012, mulighed for at intensivere indsatsen specifikt i Skive-området og dermed bidrage til at understøtte erhvervsudviklingen.

Følgende indsatsområder kan umiddelbart intensiveres:

• Kompetenceudvikling

• Iværksætteri og

• Innovation og forretningsudvikling.

I forhold til de fokuserede indsatsområder, er der muligheder inden for:

• Energi og miljø

• Fødevarer og

• Turisme.

Kompetenceudvikling

Ledighedssituationen for 3F-medlemmer i Skive illustrerer de udfordringer, som især kortuddannede medarbejdere står overfor – medarbejdernes formelle kompetencer kommer til at spille en stadig større rolle for virksomhedernes konkurrenceevne.

For at virksomhederne kan bevare og udvikle deres globale konkurrencedygtighed, er det derfor af afgørende betydning, at arbejdsstyrken har mulighed for at uddanne og udvikle sig i takt med efterspørgslen efter nye kompetencer.

Konkret kan der via programmet KOMPETENCEmidt iværksættes supplerende uddannelsesaktiviteter i opsigelsesperioden, og ikke mindst i den efterfølgende periode, for de ramte medarbejdere. Indsatsen skal koordineres med og supplere jobcentrenes særlige indsats som følge af varslingspuljen.

Iværksætteri

Erfaringer fra andre områder, hvor større virksomheder lukker, viser, at medarbejderne herfra bruger deres viden og erfaring til at etablere nye iværksættervirksomheder. I Skive Kommune er nye virksomheder kendetegnet ved en høj overlevelsesrate og ved at forholdsvis mange hurtigt ansætter medarbejdere; men der er behov for en indsats for at flere starter egen virksomhed.

Vækstforum har igangsat et omfattende iværksætterprogram, og der kan inden for denne ramme gøres en ekstraordinær indsats over for potentielle iværksættere i Skive Kommune.

En mere langsigtet indsats for at øge antallet af vækstvirksomheder er at etablere et dynamisk inkubatormiljø for iværksættere og etablerede virksomheder. Vækstforum har tidligere bidraget til konceptudvikling og medfinansieret analyse- og reseacharbejde forud for etableringen af Business Park Struer.

Såfremt der tilføres yderligere midler til regional erhvervsudvikling, vil Vækstforum også kunne bidrage til selve etableringen af et inkubatormiljø.

Innovation og forretningsudvikling

Det er vigtigt, at også de etablerede virksomheder i området sikres muligheder for at udvikle sig på et globalt marked og dermed skabe nye jobmuligheder – enten i egen virksomhed eller hos underleverandører.

I den aktuelle situation kan der under det nye globaliseringsprogram iværksættes ekstra intensive vækstforløb og ydes en forstærket indsats for virksomheder i brancher med eksportpotentiale.

Energi og miljø

Skive har som Vedvarende Energiby gode forudsætninger for at positionere sig på det voksende marked for vedvarende energiløsninger, og placeringen af et videncenter for vedvarende energi i Skive Kommune ville kunne bidrage til at gøre Skive attraktiv for virksomheder inden for energiområdet. 

Turisme

Skive har forudsætninger for at skabe nye arbejdspladser inden for turisme. Netværk Limfjorden, hvor Skive Kommune deltager, er bl.a. udpeget til at kunne søge om midler til at gennemføre såkaldte ”Mersalgsprojekter” under Vækstforums handlingsplan for turisme.

Der er basis for fortsat produktudvikling, markedsføring og salg af en række turistprodukter f.eks. oplevelser i Limfjordslandet, udvikling af Limfjordshavne, oplevelser koblet til fødevarenetværk, samt erhvervsturisme koblet til energiområdet.

Fødevarer

Skive Kommune står stærkt på fødevareområdet med en række primært små og mellemstore virksomheder inden for både primær-, forarbejdnings- og følgeerhverv.

Med Vækstforums store satsning på fødevareområdet er der gode muligheder for at støtte en yderligere udvikling af fødevareerhvervet i Skive Kommune. En række konkrete rådgivnings- og innovationstilbud til virksomheder og netværk er allerede iværksat under satsningen ”Klog hverdagsmad”.

Vækstforum besluttede at nedsætte en taskforce i samarbejde med Skive Kommune, Skive Erhvervsråd og Beskæftigelsesregionen i Region Midtjylland med henblik på at udarbejde forslag til en målrettet indsats, der kan bidrage til at fremme beskæftigelsesudviklingen i Skive-området.

• Notat - Flextronics - Vækstforums indsats.

Vækstforum igangsatte 14. december 2010 et forprojekt inden for Vand og forretningsudvikling og nedsatte samtidig en forprojektgruppe, der skulle komme med forslag til initiativer, Vækstforum bør igangsætte på området. Der er identificeret potentialer for både erhvervsliv og det offentlige i at samarbejde på tværs om løsning af vandudfordringer i relation til klimaforandringerne. Endvidere er der identificeret muligheder for større gennemslag på de globale vækstmarkeder. Med afsæt i Forprojektgruppens anbefalinger foreligger forslag til et initiativ med to delprojekter.

Ét delprojekt, der med afsæt i de globale vandudfordringer fremmer virksomhedernes adgang til vækstmarkederne via eksport. Ét delprojekt, hvor det offentlige via strategisk efterspørgsel fremmer udvikling, markedsgørelse og implementering af integrerede og innovative løsninger på vandudfordringer i forbindelse med bl.a. byplanlægning og kystsikring og derved øger virksomhedernes adgang til i første omgang det danske marked og efterfølgende eksportmarkederne.

Initiativet skal udnytte det erhvervsmæssige vækstpotentiale inden for klimatilpasning på vandområdet.

Det bemærkes, at der er indkommet en ansøgning fra Ferskvandscentret i Silkeborg, der ønsker at etablere et Danish Water Business Center med fokus på regnvandshåndtering. Ansøgningen fremstilles i efterfølgende dagsordenspunkt.

Med afsæt i Erhvervsudviklingsstrategi og Handlingsplan, initiativet klima og forretningsudvikling, igangsatte Vækstforum den 14. december 2010 et forprojekt inden for Vand og forretningsudvikling og nedsatte samtidig en forprojektgruppe. Gruppen bestod af 24 repræsentanter med vandfaglig indsigt og erhvervsudviklingsindsigt fra kommuner, virksomheder, branche- og interesseorganisationer, uddannelses-, forsknings-, og videninstitutioner.

Opgaven var at identificere, hvilke initiativer Vækstforum kan igangsætte for at styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed og deres muligheder for at udvikle og producere innovative løsninger, der matcher de samfundsmæssige udfordringer på området. Afsættet var dels behov for at styrke markedssignalerne, herunder fremme det offentliges intelligente efterspørgsel efter helhedsorienterede og multifunktionelle løsninger, dels en styrkelse af virksomhedernes indsigt i markedets behov, herunder støtte til at identificere de nationale og globale markedsmuligheder.

Forprojektgruppens vurderinger - erhvervsudviklingspotentialet  

Globale udfordringer og potentialer

Globalt vil havvandsstigninger, grundvandsstigninger, mangel på rent drikkevand og adgang til vand have store konsekvenser, som tilmed forstærkes af parallelle udviklinger. F.eks. trues adgang til drikkevand også af stigende befolkningsvækst, eksplosiv urbanisering og behov for øget fødevareproduktion. Befolkningsgrupper flygter fra tørke til storbyer, og megabyer i bl.a. Asien har store udfordringer med drikkevandsforsyning og spildevandsafledning.

Forprojektgruppen vurderer, at udviklingen betyder en stigende global efterspørgsel efter intelligente løsninger på udfordringerne, bl.a. efter konceptualiserede og integrerede løsninger. Det kan være løsninger, der håndterer både spildevandsrensning og vandbehandling og samtidig er energiproducerende. Løsninger, der leveres af et miks af produktions- og rådgivningsvirksomheder med supplerende viden og teknologier. Ydermere er der afsætningspotentiale også for virksomheder uden for selve vandsektoren. De komplekse vandudfordringer kræver typisk kompetencer fra flere brancher, f.eks. it i forhold til nye styringssystemer og bioteknologi i forhold til bl.a. membranteknologi. Analyser viser, at Region Midtjylland har ca. 230 virksomheder inden for cleantech, hvoraf ca. 70 vurderes at være relateret til vandområdet. Hertil skal lægges virksomheder fra andre brancher med supplerende kompetencer og der er således en bred vifte af virksomheder i regionen, der kan indgå i et kommende initiativ.

Forprojektgruppen vurderer, at udnyttelsen af erhvervsudviklingspotentialet i forhold til de komplekse udfordringer i f.eks. megabyer, vil være tæt forbundet med at overkomme de udfordringer og barrierer, som især smv’erne i vandbranchen står med. Flere analyser underbygger, at de danske smv’er har svært ved at få fodfæste på såvel det indre marked som de nye vækstmarkeder. Barriererne består bl.a. i manglende ressourcer til strategisk forretningsudvikling; at det kræver store investeringer med høj risiko at trænge ind på markedet; at der skal oparbejdes et kendskab til markedet, herunder kultur, distribution, toldregler m.v. Lav synlighed gør det også vanskeligt for en dansk smv at få markedsført deres produkt til de store aktører, og dermed få andel i leverancer af integrerede løsninger.

Danske udfordringer og potentiale

I Danmark får vi øgede og pludselige nedbørsmængder og et øget havvands- og grundvandsspejl, hvilket får konsekvenser for både by og land – også i Region Midtjylland. Det er oversvømmelser og andre udfordringer med tekniske installationer, veje, broer, bolig- og erhvervsområder, ådale og marker; forurening på grund af spildevandsoverløb; problemer med at sikre grundvandsressourcerne. Myndighederne, ikke mindst kommuner og forsyningsselskaber med mange opgaver i relation til vandområdet, ventes at øge deres efterspørgsel efter integrerede og multifunktionelle løsninger. Forprojektgruppen og flere analyser vurderer, at kommunerne kan bruge indkøb og samarbejde med erhvervslivet strategisk til at skabe et robust hjemmemarked for virksomhederne, som senere kan bane vejen til det globale marked. Det øger troværdigheden for især smv’ere at kunne fremvise referencer og måske demonstrationsprojekter. Områder som bl.a. innovativ byplanlægning, hvor nye partnerskaber mellem kommune, forsyning og på tværs af brancher, kan øge innovationskraften i virksomhederne.  

Forprojektgruppens anbefalinger

Forprojektgruppen anbefaler fire vandfaglige områder, hvor adressering af vandudfordringerne kan skabe forretningsudvikling:

1. Vandkvalitet, herunder sikring af rent drikkevand, anvendelse af forurenet vand og spildevand.

2. Vandkvantitet, herunder sikring mod oversvømmelse og tørke. F.eks. via strategisk byplanlægning i nye byområder, nye måder at tage vare på lavtliggende kystnær bebyggelse og anvendelse af lokal afledning af regnvand (LAR).

3. Arealanvendelse. F.eks. strategisk samarbejde mellem land og by, hvor landbrugene aflaster byerne i tilfælde af monsun regn ved at aflede vand på markerne.  

4. Samspil mellem mennesker og vand. F.eks. hvordan kan fremmes vands rekreative egenskaber indgå i bymiljøer og på landet?

Udfordringer og forretningsmæssige potentialer går på tværs af områderne, ligesom de har relevans både globalt og i Danmark.

Forprojektgruppen anbefaler desuden et strategisk løft, således at fokus bliver at skabe integrerede løsninger på sammenhængende, komplekse udfordringer – en konceptplatform. Fokus fjernes fra enkeltprojekter/enkeltprodukter og disses evne til at løse enkeltstående problemer.

Effekter

Overordnet skal initiativet bidrage til at opfylde målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, idet det særligt skal bidrage til en øget andel af innovative virksomheder, en stigning i omsætningen og en øget andel af eksporterende virksomheder.

Konkret skal initiativet evalueres på følgende resultatmål efter afslutning:

• Etablering af en til to konkrete samarbejdsprojekter mellem 10-15 virksomheder i forhold til integrerede løsninger til det globale marked.

• Etablering af en til to offentlig-private samarbejdsprojekter, med deltagelse af 15-20 virksomheder, på et så solidt grundlag, at der kan forventes udviklet nye forretningskoncepter og fremadrettet udviklet nye produkter.

• Der udvikles og sammensættes min. 4 koncepter.

• De deltagende virksomheder i den globalt rettede konceptplatform har solgt for min. 250.000 kr. inden for 3 år. 

• Min. 70 % af virksomhederne har forbedret deres evne til at deltage i innovationsprojekter i samarbejde med det offentlige.

• Min. 60 % af virksomhederne har forbedret deres muligheder for at afsætte deres produkter og koncepter til det offentlige.

• Min. 40 % af virksomhederne har forbedret deres muligheder for at afsætte deres produkter og koncepter på det globale marked.  

• Min. 50 % af virksomhederne har øget deres innovationskraft i.f.t nye produkter, forretningskoncepter, processer o.lign. 

Herudover opsamles viden om hvilke aktiviteter, der virker bedst til indtrængen på et globalt marked og viden om hvilke offentlig-private samarbejder, der fører til øget innovation og markedsgørelse.

Aktiviteter

På baggrund af ovennævnte anbefalinger fra forprojektgruppen, foreslås initiativet ”Vand: Fra global udfordring til regional vækst” med to delprojekter i perioden 2012-2014:

1. et delprojekt, der med afsæt i de globale vandudfordringer fremmer virksomhedernes adgang til vækstmarkederne.

2. et delprojekt, der med afsæt i intelligent efterspørgsel fra det offentlige øger virksomhedernes innovationskraft og mulighed for markedsgørelse ved at skabe integrerede løsninger på komplekse udfordringer, der forøger adgangen til i første omgang det danske marked.

Initiativet retter sig primært mod smv’ere fra vandbranchen og tilstødende brancher.

Ad 1) Der etableres en globalt rettet konceptplatform, hvor virksomheder dels bringes sammen i forpligtende samarbejder og udvikler integrerede og konceptualiserede løsninger, dels bliver hjulpet ud på det globale marked. Platformen faciliteres af en operatør. Delprojektet vil primært rette sig mod udfordringer med vand i megabyer.

Delprojektet vil gennemløbe et faseforløb som skitseret:

• Identifikation af konkret marked, markedsudfordring og –behov.

• Rekruttering af virksomheder og opnåelse af produktkendskab.

• Samling af virksomheder og udvikling af koncept / integreret løsning. Evt. konsortiedannelse.

• Realisering af koncepter, herunder diverse bistand i forbindelse med eksportforberedelse.

Forløbet forventes gennemført to gange i projektperioden med to grupper af virksomheder på i alt 10-15 virksomheder.

Ad 2) Der etableres en regionalt rettet konceptplatform, hvor virksomheder, kommuner, forsyningsselskaber, videninstitutioner, borgere m.fl. bringes sammen i partnerskaber for at udvikle/tilpasse og implementere konceptualiserede løsninger på de lokale klimaudfordringer. Platformen faciliteres af en operatør.

Projektet lanceres med to temaer, der kan suppleres med flere. Temaerne er strategisk, innovativ byplanlægning og strategisk håndtering af kystnær bebyggelse og målrettes relevante kommuner, gerne i et tværfagligt samarbejde.

Delprojektet vil for hvert af de to temaer gennemløbe et faseforløb som skitseret:

• Identifikation af kommune(r) til udviklingsforløb.

• Undersøge/generere behov eller vision i kommune(r).

• Identifikation af virksomheder og andre deltagere.

• Udvikling af koncepter.

• Realisering og implementering af koncepter.

Der forventes deltagelse af 15-20 virksomheder.

Indsatsen gennemføres med tæt kobling til andre initiativer i Danmark, herunder det strategiske partnerskab ”Vand i byer” med 50 mio. kr. budget, som har deltagelse af førende aktører på vandområdet i Danmark og bygger også videre på den viden og de anbefalinger, der allerede eksisterer. Blandt andet erfaringerne fra Vandpartnerskabsprojektet, der netop er evalueret.

For begge delprojekter gælder også at der er fokus på at udvikle metoder og modeller for at identificere behov, udfordringer og ideer med forretningspotentiale i forbindelse med vandudfordringerne. Krydsfelter mellem delprojekterne iagttages, f.eks. kobles regionale koncepter med global markedsmulighed med delprojekt 1.

Indsatsen kobles med øvrige ydelser i erhvervsfremmesystemet, idet muligheder for samfinansiering og tilskud til konkret, viderebearbejdning af udviklede koncepter løbende undersøges. Særligt for delprojekt 1 - globalt rettet konceptplatform - vil evt. muligheder for samfinansiering og synergi med Vækstforums GLOBALmidt og KLYNGEmidt-programmer (netværksinitiativ) blive udnyttet.

Organisering

Der igangsættes en åben ansøgningsrunde, hvori der annonceres efter operatører til de to delprojekter. Én operatør kan evt. dække begge delprojekter.

Operatøren skal opbygge en projektorganisation og give et konkret bud på udformning af konceptplatformen og vurderes i øvrigt på:

• Kompetencer inden for forretnings- og konceptudvikling.

• Kendskab til vandbranchens aktører, partnerskaber og udfordringer samt tilstødende brancher.

• Kendskab til offentlig-privat samarbejde, herunder procesledelse og regelsæt.

• Evne til at styre udviklingsprocesser ift. partnerskaber.

• Kendskab til erhvervsfremmesystemets aktører og ydelser, herunder evne til at koble indsatsen hermed.

• Evne til samarbejde med smv’ere.

• Internationalt udsyn og netværk.

Særligt for operatøren på delprojekt 1 vægtes kendskab til eksportområdet, herunder markedsanalyse, lokale forhold, toldregler m.m. samt kendskab til eksportfremmesystemet.

Ressourcer

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Administrationen oplyste, at der nedsættes et dommerpanel bestående af 2 repræsentanter for forprojektgruppen, heriblandt formanden, og 2 repræsentanter for Rådet for Energi- og Miljøteknologi, heriblandt formanden.

• VAND - Fra global udfordring til regional vækstmulighed, 18. august 11

Ferskvandscentret i Silkeborg søger om støtte til etablering af innovationsenheden, Danish Water Business, som har til formål at skabe erhvervsmæssig vækst på vandområdet i Region Midtjylland. Ud over Ferskvandscentret står Silkeborg Kommune og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet bag initiativet. Der søges om støtte på 5 mio. kr. fra Vækstforum af det samlede budget på 17,5 mio. kr. Silkeborg Kommune bidrager med 2,5 mio. kr. og Ferskvandscenteret med 0,4 mio. kr. Den resterende finansiering tilvejebringes af de deltagende virksomheder og via de konkrete projekter, som innovationsenheden genererer.

Dette punkt skal ses i sammenhæng med punktet på dagsordenen vedr. anbefalinger fra den af Vækstforum nedsatte forprojektgruppe på vandområdet.

Den administrative styregruppe konstaterer, at ansøgningens formål i forhold til intelligent regnvandshåndtering kan rummes inden for de 4 anbefalinger, som ligger til grund for initiativforslaget vedr. ”Vand: Fra global udfordring til regional vækst”.

Ferskvandscentret i Silkeborg søger om støtte til etablering af innovationsenheden, Danish Water Business. Ud over Ferskvandscentret står Silkeborg Kommune og DMU, Aarhus Universitet bag initiativet.

Ferskvandscentret ønsker med udgangspunkt i centrets kompetencer og netværk at styrke den lokale og regionale erhvervsudvikling inden for vandmiljøområdet. Initiativet skal fremme væksten i eksisterende virksomheder og skabe nye arbejdspladser i Region Midtjylland og i Silkeborg Kommune, herunder i form af nye virksomheder på Ferskvandscentret. Innovationsenheden skal fungere som katalysator for udvikling af nye forretningsmuligheder for de involverede virksomheder.

Baggrund

Det erhvervsmæssige rationale bag initiativet er følgende:

• Klimaforandringerne øger de nationale og globale udfordringer på vandområdet.

• Disse udfordringer giver forretningsmæssige muligheder for virksomheder på vandområdet, hvoraf der vurderes at være mindst 70 i Region Midtjylland.

• Virksomhederne efterspørger udviklings- og demonstrationsprojekter på vandområdet.

• Ferskvandscentret og Silkeborg har gode forudsætninger for at skabe et innovativt miljø på vandområdet, hvilket begrundes med koncentrationen af virksomheder på vandområdet, tilstedeværelsen af DMU, Aarhus Universitet og DTU Aqua samt Ferskvandscenterets aktiviteter inden for vidensformidling og efteruddannelse på vandområdet.

Formål og mål

Formålet med initiativet er at udvikle en innovationsenhed, som kan skabe erhvervsmæssig vækst for en bred kreds af virksomheder inden for håndtering af regnvand og evt. på længere sigt andre aspekter i vandets kredsløb, herunder grundvand og spildevand. Initiativet skal facilitere innovative projekter og netværkssamarbejder med deltagelse af virksomheder, vidensinstitutioner, vandselskaber og myndigheder, således at Region Midtjylland opnår en førerposition inden for erhvervsmæssig udnyttelse af potentialet i regnvandshåndtering.

Der er opstillet følgende konkrete mål for perioden 2012 til 2015:

• Etablering af 2 innovationsprojekter i 2012 og 5 i 2013.

• Etablering af forpligtende netværkssamarbejde mellem min. 8 virksomheder i 2012 og min. 15 virksomheder i 2014.

• 200 nye jobs i Region Midtjylland.

• Mindst 5 nye virksomheder i Region Midtjylland.

• Eksportordrer på min. 25 mio. kr. i perioden.

Effekter

Der vurderes på grund klimaforandringerne at være et stort og voksende globalt marked på vandområdet, herunder inden for intelligent håndtering af regnvand, dvs. alternative løsningsmetoder til udelukkende at udvide kapaciteten af kloakkerne. Alternative løsninger kan f.eks. være forskellige former for anvendelse af regnvandet rekreativt eller erhvervsmæssigt til erstatning af grundvand.

Med udgangspunkt i Regionen Midtjyllands nuværende erhvervs- og vidensmæssige styrker på vandområdet, vurderes det at være muligt at udnytte denne efterspørgsel til at skabe erhvervsmæssig vækst på området i overensstemmelse med Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan.

Initiativet understøtter således Vækstforums indsats på energi- og miljøområdet inden for initiativerne "Teknologi- og forretningsudvikling i energi- og miljøvirksomheder" og "Klima og forretningsudvikling" og bidrager til Vækstforums mål inden for energi og miljø med hensyn til øget omsætning, eksport og beskæftigelse.

Aktiviteter 

Der vil blive etableret et sekretariat for innovationsenheden, som skal facilitere følgende typer af aktiviteter:

• Etablering af netværk for virksomheder, vidensinstitutioner, vandselskaber m.fl. på vandområdet.

• Matchmaking af relevante samarbejdspartnere.

• Samarbejds- og innovationsprojekter.

• Udvikling og fremvisning af fysiske demonstrationsprojekter med udgangspunkt i efterspørgselen på intelligente regnvandsløsninger.

• Udviklingsprojekter i samarbejde med andre aktører og initiativer på vandområdet i Danmark.

• Kompetenceopbygning

• Internationale projekter.

• Kommercielle fremstød for regionale virksomheder rettet mod udenlandske kunder.

• Business to business aktiviteter.

Målgruppen er små og store virksomheder i Region Midtjylland inden for leverandører af komponenter og systemer, service og rådgivning. I projekterne vil endvidere blive involveret forsknings- og udviklingsinstitutioner samt forsyningsselskaber, vandforbrugende virksomheder, kommuner og andre myndigheder.

Organisering

Initiativet er planlagt organisatorisk forankret på Ferskvandscentret som en selvstændig afdeling med eget budget og regnskab. Der tilknyttes en styregruppe med repræsentanter fra virksomheder, Silkeborg Kommune, Erhverv Silkeborg, Region Midtjylland og DMU, Aarhus Universitet.   Innovationsenheden vil også fysisk have base på Ferskvandscentret og udnytte de faciliteter og kompetencer, som findes på stedet. Initiativet skal gennem bl.a. projektsamarbejder, mellem relevante aktører, udvikle og afprøve værktøjer, metoder og kompetencer på vandområdet.  

Ressourcer

Sammenhæng til Vækstforums øvrige initiativer på vandområdet

Under punkt 7 på Vækstforums dagsorden er der redegjort for resultatet af den af Vækstforum nedsatte forprojektgruppe vedr. vand, hvor der indstilles iværksat et initiativ med 2 delprojekter, som har til formål at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer inden for klimatilpasning på vandområdet.

Innovatonsenheden på Ferskvandscentret vil have mulighed for at engagere sig i de af forprojektgruppen foreslåede delprojekter, hvor det er fagligt relevant. Innovationsenheden vil derved kunne medvirke til at forstærke den erhvervmæssige effekt i Region Midtjylland af de iværksatte delprojekter, samtidig med at delprojekterne kan være med til at udvikle innovationsenhedens gennemslagskraft mht. at skabe erhvervsmæssig vækst.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Ansøgning fra Ferskvandscentret

Danmark er i 2017 værtsland for initiativet "Europæisk Kulturhovedstad", hvor en dansk by vil blive udpeget. Region Midtjylland besluttede i 2009 at tilslutte sig Aarhus' kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad ( herefter: Aarhus 2017) gennem deltagelse i et forprojekt i årene 2009-2011.

Ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal være Kulturministeriet i hænde 30. september 2011. Ansøgningen forudsættes at indeholde et samlet budget og en finansieringsplan. Aarhus Byråd har vedtaget et endeligt budget for Aarhus2017 initiativet den 24. august 2011, idet Magistraten i juni 2011 har tiltrådt en indstilling om medfinansiering fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. Finansieringsplanen forudsætter medfinansiering fra Region Midtjylland på op til 55 mio. kr.

Baggrund

Danmark er i 2017 værtsland for Europæisk Kulturhovedstad. Én dansk by skal udpeges. Udpegningen foregår på baggrund af en national konkurrence i to runder. Kulturministeriet har fastsat ansøgningsfristen til den 30. september 2011. Ansøgningerne vurderes af en jury, som består af 13 medlemmer. Syv medlemmer udpeges af EU-institutionerne. Seks medlemmer udpeges af værtslandet, dvs. Kulturministeriet.

Der er i 2009-2010 gennemført et forprojekt, hvortil Regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilgede 1 mio. kr. Forprojektet har haft særligt fokus på regionalt samarbejde og netværk, internationalt samarbejde, turisme samt kreative erhverv.  

I november 2011 beslutter juryen, hvilke kandidatbyer, der går videre til anden runde. Ud over Aarhus har kun Sønderborg meldt sig som officiel kandidat til titlen. Byerne skal herefter fremsende en mere uddybende ansøgning. I august 2012 offentliggør juryen deres indstilling om den endelige udvælgelse af en by. På dette tidspunkt er udpegningen en realitet.

Tilbage i 2008 besluttede byrådet i Aarhus, at byen skulle gå efter titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Kulturhovedstadsprojektet gennemføres som en regional satsning, hvilket blev konsolideret med en byrådsbeslutning i juni 2010, og hvor man besluttede at gennemføre Aarhus2017 i et tæt regionalt samarbejde.

Vækstforum og Region Midtjylland er væsentlige samarbejdspartnere og har bl.a. formandskabet og sekretariatsfunktionen for den administrative styregruppe, der koordinerer de regionale aktiviteter i forberedelsesfasen. Den regionale tilgang til at deltage i samarbejdet om Aarhus 2017 bygger på en antagelse om, at projektet kan gavne den regionale udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til vækst og samarbejde. Således betones processen og udviklingsperspektivet, og Aarhus 2017 ses som en katalysator for processer, der er væsentlige – uanset om titlen tilfalder Aarhus. Ambitionen er, at forberedelsesfasen bliver en fælles tænketank, en vidensudviklings- og udvekslingsproces med mulighed for ikke bare at styrke kulturlivet, men en række sektorer og netværk.

For at sikre forankringen af initiativet  og at det bliver en langsigtet og bæredygtig strategiske satsning, er det en vigtig ambition, at Aarhus 2017 projektet kobles tæt til eksisterende programmer og kommende udviklingsplaner, politikker og strategier i region og kommuner.

Konklusionen på forprojektet er, at Aarhus 2017 som udviklingsplatform og katalysator rummer et betydeligt potentiale - såvel i relation til det regionale kultursamarbejde som til andre regionale indsatsfelter, herunder turisme, bæredygtighed og internationalt samarbejde. Denne antagelse bekræftes af erfaringerne fra tidligere kulturhovedstæder, hvor bl.a. Stavanger 2008, Liverpool 2008 og Essen/Ruhr 2010 har gode erfaringer med at fokusere på regionalt samarbejde og udvikling. På den baggrund er det besluttet at fortsætte det regionale engagement i forberedelsesfasen 2011 - 2012. Regionsrådet har drøftet Aarhus 2017 projektet den 17. januar 2011, og sagen vedr. Region Midtjyllands deltagelse fra 2013-2018, såfremt titlen tilfalder Aarhus, blev den 24. august behandlet i Regionsrådet, som er positive over for projekt Aarhus 2017.

Regionsrådet tog stilling til, om de vil være sindet at anvende op til 55 mio. kr. til projektet, dels af kulturudviklingsmidler og dels erhvervsudviklingsmidler. Med udgangspunkt i skitsen til Aarhus 2017-ansøgningen kan en fordeling på de to områder være 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidler og 20 mio. kr. af kulturudviklingsmidler, men det vil være de konkrete projekter, som afgør den endelige fordeling, og de frigives i overensstemmelse med de regionale strategier som midlerne er bundet af.

De konkrete projekter rettet mod Vækstforums erhvervsudviklingsmidler skal ligge inden for Vækstforms erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan, endvidere skal sådanne projekter bidrage til at opnå de effekter, som er fastlagt i Vækstforums handlingsplan. Ansøgninger under projektet Aarhus 2017 rettet mod Vækstforums erhvervsudviklingsmidler skal forelægges Vækstforum.

Aarhus 2017-strategien og ansøgningen vil blive præsenteret på Vækstforums møde den 25. oktober 2011.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Vækstforums Handlingsplan 2011-2012 peger under indsatsområdet Innovation og Forretningsudvikling, Morgendagens forretningsområder på oplevelsesbaseret erhvervsudvikling som et specifikt indsatsområde.

I Region Midtjylland er der udvist betydelig interesse for oplevelsesbaseret erhvervsudvikling fra brancher, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, videncentre og kommuner. Endvidere er der udvist interesse fra andre regioner om samarbejde på området, ligesom området rummer et ikke ubetydeligt internationalt potentiale.

Region Midtjylland er allerede på forskellige niveauer engageret i forskellige aktiviteter som eksempelvis AND, Shareplay, DoC og Aarhus 2017.

Der foreslås derfor gennemført et forprojekt under overskriften Kreative Partnerskaber, der skal afsøge om, og i givet fald hvordan, der skal etableres et samlende initiativ i Region Midtjylland.

Det bør undersøges, om Region Midtjylland skal have en særskilt indsats til styrkelse af de kreative erhvervs vækstbetingelser og deres betydning for traditionelle erhverv. For at give Vækstforum det bedst mulige grundlag for en sådan beslutning skal et forprojekt sætte fokus på de erhvervsmæssige potentialer og effekter.  

Analyser fra ind- og udland har gennem de sidste ti år dokumenteret, at de kreative erhverv bidrager til innovation og fornyelse i det øvrige erhvervsliv. I analysen ”Vækst via oplevelser” konkluderer Erhvervs- og Byggestyrelsen allerede i 2008, at virksomheder, der har et højt input fra de kreative erhverv, er 12 procentpoint mere produktinnovative end øvrige virksomheder, og at de virksomheder, der klarer sig bedst, har flere kreativt uddannede og flere ansat i kreative jobfunktioner.  

Desuden flytter jobs inden for de kreative erhverv ikke i samme grad ud af landet som jobs i det øvrige erhvervsliv. Europa-Kommissionen udpegede i en konkurrenceevneanalyse i 2010 innovation og konkurrencedygtighed i de kreative erhverv som ”en af de afgørende faktorer for EU's konkurrencedygtighed på verdensmarkederne”. Kultur og kreative erhverv er tæt forbundne, idet mange kreative virksomheder tager deres udgangspunkt i eller inspireres af kulturlivet. Snitfladen herimellem vil være særligt interessant for en indsats som Kreative Partnerskaber. Blandt andet fremhæver EU-Kommissionen at: ”Kulturel infrastruktur, kulturaktiviteter og kreative erhverv kan være en vigtig del af en regions tiltrækningskraft – og en vision for dens økonomiske udvikling.”  

Region Midtjylland har siden januar 2009 været en væsentlig samarbejdspartner i arbejdet med Aarhus’ kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 (Aarhus2017). Den regionale tilgang til at deltage i samarbejdet om Aarhus2017 er en antagelse om, at projektet kan gavne den regionale udvikling, styrke regionens internationale position samt bidrage positivt til vækst og samarbejde. Aarhus2017 er i denne sammenhæng også en katalysator for en regional indsats inden for de kreative erhverv.

Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan

I Erhvervsudviklingsstrategi for 2010-2020 prioriterer Vækstforum ”Innovation og Forretningsudvikling” som et af de strategiske indsatsområder. Den strategiske indsats skal fokusere på at fremme en åben og global tilgang til innovation og forretningsudvikling.

I handlingsplan 2011-2012 har Vækstforum under ”Innovation og Forretningsudvikling” peget på ”Morgendagens forretningsområder” og herunder ”Oplevelsesbaseret Erhvervsudvikling” som et område, hvor der skal igangsættes et forprojekt, der kan afdække de erhvervsmæssige potentialer og effekter.

Mål for Kreative Partnerskaber

Det overordnede mål for Kreative Partnerskaber er at skabe erhvervsudvikling og erhvervsmæssig vækst samt bidrage til Region Midtjyllands vision om at blive en globalt konkurrencedygtig region – blandt de bedste i Europa.

Formålet er gennem en samlet indsats over for de kreative erhverv at tilgodese behovet for udvikling af stærke partnerskaber på tværs af kommuner, regioner og lande.

En styrkelse af de kreative erhverv har til formål positivt at påvirke disse erhvervs muligheder for på både kort og langt sigt at styrke deres produkt- og markedsudvikling samt virksomhedernes evne til at udvikle stærke forretningskoncepter.

En indsats rettet mod de kreative erhverv har desuden til formål at styrke de traditionelle erhvervs samarbejde med og brug af kreative kompetencer med henblik på at forbedre deres konkurrence- og indtjeningsevne.

Endelig har indsatsen til formål at understøtte udviklingen af regionens dynamiske miljø og attraktionsværdi for borgerne, for virksomheder, for turister – ligesom den skal udvikle regionens internationale profil.

Erhvervsmæssige effekter

Kreative Partnerskaber forventes primært at kunne bidrage positivt til Vækstforums mål 2020 inden for ”Innovation og Forretningsudvikling”.

De specifikke effektmål udfoldes i forprojektet og skal blandt andet forholde sig til, hvordan Kreative Partnerskaber kan bidrage til at øge andelen af innovative virksomheder, øge andelen af eksporterende virksomheder samt øge virksomhedernes omsætning og indtjening.

Forprojektet skal endvidere tage stilling til initiativets internationale effekter ligesom initiativets forventede effekt for landdistrikter og yderområder skal klarlægges.

Aktiviteter

Der nedsættes en forprojektgruppe, der skal belyse og tage stilling til 11 antagelser, jf. bilag til dagsorden. Antagelserne dækker det samlede undersøgelsesfelt, der består af kreative erhverv, traditionelle erhverv, uddannelses- og vidensintitutioner, kulturaktører samt region og kommuner, jf. interessentmodellen i bilag til dagsorden.

Forprojektgruppen skal forholde sig til, hvorledes Kreative Partnerskaber koordineres og spiller sammen med allerede igangsatte aktiviteter som AND og Shareplay. 

AND

En erhvervsrettet indsats, der skal styrke Arkitektur-, Ny teknologi- og Designbrancherne i Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Det er hensigten at etablere en platform for disse brancher – AND. Platformen skal skabe synergi og innovation imellem brancherne, virksomheder og institutioner, samt markedsføre Aarhus Kommune og Region Midtjylland som fyrtårn på dette område. Platformen AND forventes etableret som en treårig ”sekretariatsmodel” for perioden medio 2011 – medio 2014.

Shareplay

Shareplay er et tværregionalt og -medialt udviklingsprojekt der har til formål at skabe nye arbejdspladser og udvikling gennem et samarbejde og innovation mellem film (Filmbyen  Aarhus), spil (Bretteville, Aalborg), animation (The Animation Workshop, Viborg) og IT (Aarhus Universitet).

Shareplay Netværket - Shareplay har etableret regionale, nationale og internationale netværk og samarbejde mellem forskellige medieplatforme, og arbejder endvidere tæt sammen sammenslutningen af Europæiske filmfonde CineRegio.

Endvidere skal forprojektgruppen vurdere, hvorledes der sikres sammenhæng mellem Kreative Partnerskaber og Vækstforums engagement i Aarhus 2017.

Forprojektgruppens svar på de 11 antagelser i bilaget. samt øvrige konklusioner skal efterfølgende danne grundlag for eventuel indstilling til igangsættelse af initiativ på området.

Forprojektgruppe

Det foreslås, at der etableres en forprojektgruppe med følgende medlemmer:

Kommuner

Horsens Kommune

Holstebro Kommune 

Uddannelse

VIA Universit yCollege – Højskolen D:A:M:B (Design, Animation, Media and Business)

Aarhus Universitet– Æstetik & Kultur 

Arbejdsmarkedets parter

DI

Dansk Erhverv

Lønmodtagersiden - BKF

Regionale aktører

Konsulentfirmaet NyX

Lynfabrikken - platform for inspiration og netværk

Væksthus Midtjylland

Innovationsnetværket Livsstil, Betina Simonsen, UMT (Udviklingscenter for Møbel og Træ)

1-2 kulturaktører med erhvervsrettede interesser

Shareplay

Virksomheder

Niras, Mogens Laursen

Iceberg Records, Mette Zähringer

Forprojektgruppen sekretariatsbetjenes af Regional Udvikling.

Forprojektgruppen forventes at præsentere sine konklusioner for Vækstforum sammen med et eventuelt initiativforslag på Vækstforums møde den 8. december 2011.

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Det Regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, HORESTA og Dansk Byggeri tillige repræsenteres i forprojektgruppen.

• Kreative Partnerskaber Forprojekt

Vækstforum har godkendt et partnerskab mellem Aarhus og Herning kommuner som operatør på forretningsområdet Erhvervsturisme i forbindelse med Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland". Bevillingen vedrører projekt Business Relations+ MARKET for perioden 2011- 2015, hvor Herning Kommune gennemfører tre delindsatser og Aarhus Kommune gennemfører tre delindsatser. Formålet er, at projektet skal være løftestang for at styrke hele Region Midtjyllands position inden for kongres, konference, messe og mødeindustri.

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" med baggrund i den godkendte strategi "Ny VÆKST i turismen - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020". Handlingsplanen har som mål at realisere vækstpotentialet inden for turismeindustrien, som anslås til at være en øget omsætning på 1,5 milliarder kroner og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte i 2015.

Vækstforum har i ”Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen” fastsat tre særlige indsatsområder vedrørende udvikling af erhvervsturismen:

- Afsætning af det midtjyske mødeprodukt

- Udvikling af totaloplevelser

- Partnerskaber og organisationsudvikling

Der er annonceret efter operatører til at varetage løsning af konkrete aktiviteter inden for forretningsområderne, herunder også for Erhvervsturisme. Vækstforum godkendte på sit møde den 26. april 2011 et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Herning Kommune som operatører for forretningsområdet Erhvervsturisme.  

Bag operatør-ansøgningen ligger en 5-årig handlingsplan for projektet ”Business Relations+MARKET”. Målet er at skabe langsigtede samarbejdsrelationer mellem parterne for i højere grad at sælge, profilere og udvikle erhvervsturismens værdikæder i Midtjylland – med det mål at accelerere væksten i erhvervsturismen. Der skal knyttes internationale bånd, der skal sikre Midtjylland en fremtrædende national og international position inden for kongres, konference og mødeindustri.

”Business Relations+MARKET” tager udgangspunkt i, at der skabes en stærk fælles forankring og forståelse af den samlede indsats mellem nøgleaktørerne Aarhus Kommune, Herning Kommune, VisitHerning og VisitAarhus i samarbejde med Midtjysk Turisme.

Det skal bruges som afsæt for en sammenhængende indsats, som skal give Herning og Aarhus en fremtrædende national og international position inden for kongres, konference, messe og mødeindustri. Projektet skal fungere som løftestang for at styrke hele Region Midtjyllands position inden for kongres, konference, messe og mødeindustri.  

Det skal blandt andet ske ved at styrke koblingen mellem leverandører og samarbejdspartnere i værdikæden, ved at professionalisere arbejdet og styrke afsætningsindsatsen, samt ved at udvikle fokuserede koncepter og produkter med internationalt potentiale, som er tilpasset særlige målgrupper.

Projektet Business Relations+ MARKET består af seks overordnede indsatser, hvor Herning og Aarhus kommuner er projektansvarlige for hver tre indsatser, som der indgås en selvstændig resultatkontrakt for.

Hovedelementer i resultatkontrakt med Aarhus Kommune  

Aarhus Kommune er projektansvarlig for følgende tre indsatser:

1. International strategisk kommunikation og marketing

2. Flere internationale møder og kongresser til Midtjylland

3. Flere internationale møder og kongresser til Midtjylland - positionering i DK af Aarhus 

Effekter

De forventede effekter fra resultatkontrakt med Aarhus er:

- Direkte vækst i omsætningen:173.000.000 kr

- Værditilvækst (+afledt): 351.000.000 kr

- Øget beskæftigelse: 233 årsværk

- Vækst i antal overnatninger: 44.500 

Aktiviteter

Centrale punkter i resultatkontrakten bliver bl.a.:

- Internationalt PR-arbejde i forhold til relevante faglige medier

- Etablering og udvikling af internationale relationer, netværk og salgsarbejde

- Partnerskaber om internationale kommunikationsevents med dækning af 4 erhvervsmæssige styrkepositioner

- Understøttelse af minimum 3 "kommunikations-konferencer" og events, der afholdes i Midtjylland

- Udvikling af internationalt præsentationsværktøj, samt messestand og deltagelse i messer.

- Eventlignende arrangementer for minimum 250 lokale og regionale beslutningstagere, samt 50 siteinspections i Midtjylland

- Understøtte gennemførelse af 8 højt profilerede konferencer inden for de strategiske erhvervsmæssige styrkepositioner.

- Udarbejdelse af nyt biddingmateriale og 12 større bids.

- Salgsarbejde i forhold til relevante og prioriterede segmenter 

Hovedelementer i resultatkontrakt med Herning Kommune  

Herning Kommune er projektansvarlig for følgende indsatser:

4. Flere internationale kongresser og møder til Midtjylland - positionering af Herning i Danmark

5. Flere internationale messegæster på fagmesser

6. Fra events til business events - 360º forretningsbaseret eventinnovation 

Effekter

De forventede effekter fra resultatkontrakt med Herning er:

- Direkte vækst i omsætningen:186.900.000 kr

- Direkte værditilvækst:65.400.000 kr

- Øget beskæftigelse:250 årsværk

- At antallet af overnatninger stiger med ialt 45.000

- En samlet effekt på 379.400.000 kr  

Aktiviteter

Centrale punkter i resultatkontrakten bliver bl.a.:

- Mødepakker, herunder udvikling af fokuserede koncepter og produkter, udarbejdelse af salgsmateriale og opsøgende salg mv.

- Markedsføring og relationsopfølgning, herunder udvikling af markedsføringsmateriale, hjemmeside, deltagelse i workshops, messer og udstillinger, studieture og siteinspections for beslutningstagere.

- Afdækning af behov hos kunder, samt design og koordinering vedrørende oplevelsespakker til fagmessegæster

- Markedsopdyrkning hos touroperatører, samt målrettet materiale og markedsbearbejdning

- Konceptudvikling og dokumentation af produktkompetencer vedrørende business events, etablering af forretningsnetværk, information og understøttelse af pilotevents. 

Organisering af aktiviteterne i partnerskabet 

Herning og Aarhus kommuner er operatører på projektet, der gennemføres i et partnerskab, i et tæt samarbejde med VISITHerning, VISITAarhus, Midtjysk Turisme, samt MCH og Aarhus Universitet. 

Projektet er baseret på en 5-årig handlingsplan for perioden 2011, idet aktiviteterne forventes gennemført og effekterne forventes opnået ved udgangen af 2015.

Vækstforum har på sit møde den 8. juni 2011 godkendt en finansieringsplan vedrørende "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen for Region Midtjylland". Vækstforum har i finansieringsplanen reserveret 5 millioner kroner vedrørende forretningsområdet erhvervsturisme i 2015, idet resultatkontrakten forventes forlænget inden udløbet i 2014.   

Der gennemføres i regionalt regi en ekstern evaluering af projektet og fremlægges en midtvejs- og en slutevaluering for Vækstforum. 

Herning og Aarhus kommuner medvirker som operatører på forretningsområdet til at få resultaterne udbredt til hele regionen og sikre, at projektet er løftestang for at styrke hele Region Midtjyllands position vedrørende erhvervsturisme.

Ressourcer

Udgiftsbudget resultatkontrakt med Aarhus Kommune

Finansiering resultatkontrakt med Aarhus Kommune

Udgiftsbudget resultatkontrakt med Herning Kommune

*Inklusiv afledte lønomkostninger

**IT, porto, økonomi, telefoni, husleje, møder m.v.

Finansiering resultatkontrakt med Herning Kommune

Generelt for alle budget- og finansieringsoversigter gælder, at kolonnen 2015 er en indikativ ramme med henblik på, at Vækstforum tager stilling til, om projektet skal fortsætte på baggrund af en evaluering.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Peer H. Kristensen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Fonden Midtjysk Turisme er godkendt som regional turismeoperatør og har i den forbindelse til opgave at udarbejde ansøgninger, der sikrer, at der sættes tværgående initiativer i gang som forudsat i ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland". Fonden Midtjysk Turisme har på den baggrund i samarbejde med en række partnere udarbejdet ansøgningen "Det professionelle turisterhverv", som har fokus på at udvikle de lokale turistorganisationer, så de kan fungere som omdrejningpunkt for turismeudviklingen.

Vækstforum godkendte på sit møde den 2. marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland” med baggrund i den godkendte strategi ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020”.

Baggrunden er en situation, hvor turismen i regionen har været præget af stagnation, mens det globale turismemarked er i vækst. Væksforums strategi og handlingsplanen for turismeindsatsen skal være med til at realisere målet om en ny regional model for en mere fokuseret og professionel turisme, der kan bane vej for en øget omsætning og beskæftigelse.

I Vækstforums handlingsplan er der prioriteret tre forretningsområder (stærke feriesteder, erhvervsturisme og mersalg), samt tværgående udviklingsmotorer, der skal være platform for arbejdet med at udvikle en professionel og målrettet turisme. De tværgående udviklingsmotorer er produktudvikling, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og PR- og marketing.

Vækstforum har annonceret efter en operatør, der skal udmønte handlingsplanen for turismeindsatsen, og Vækstforum har godkendt Fonden Midtjysk Turisme som regional operatør. En af opgaverne for den regionale operatør er at udarbejde konkrete ansøgninger til Vækstforum, der skal sikre udviklingen af de tværgående indsatser med ekstern gearing af de midler, der er afsat til ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland".

Fonden Midtjysk Turisme har på den baggrund udarbejdet en ansøgning for projektet ”Det professionelle turisterhverv”. Udgangspunktet er, at det er en forudsætning for at realisere vækstpotentialet inden for turismeindustrien, at de lokale turistorganisationer skal gennem en forandrings- og udviklingsproces, så de bedre kan fungere som professionelle omdrejningspunkter for turismeudviklingen.

Hovedelementerne i resultatkontrakten

Effekter

Projektet er en afgørende forudsætning for at realisere målsætningen i turismehandlingsplanen om, at der i 2015 er en øget omsætning på 1,5 milliarder kroner og en stigning i beskæftigelsen på 900 ansatte.

Projektets direkte effekter forventes blandt andet at være nye samarbejder i 120 virksomheder, udvikling af nye produkter eller processer i 200 virksomheder, styrket anvendelse af ny teknologi i 300 virksomheder, samt opkvalificering af 500 deltagere.

Aktiviteter

Projektet har fokus på tre centrale forandringsområder:

• Omstilling fra offline til online kommunikation

• Fra foreningsdrift til professionel virksomhed

• Fra turistinformation til turistservice.  

•  

Med udgangspunkt i de tre områder er formålet at gennemføre en række indsatser, der skal løfte og styrke det organisatoriske set-up, skabe en øget og bedre anvendelse af ny teknologi, øge innovation, videndeling og vidensopbygning og skabe en mere kvalificeret arbejdsstyrke.

Projektindsatserne drejer sig i hovedtræk blandt andet om:

• Digitale kompetencer, herunder delindsatserne Potentialeanalyse og kortlægning af værktøjer, Fra offline til online mediestrategi og ledelse, samt Det digitale uddannelses- og kommunikationsnetværk – flere og bedre IKT-kompetencer hos de midtjyske turismemedarbejdere.

• Professionelle partnerskaber, herunder delindsatserne Professionelle partnerskaber – best practise, Organisationsudvikling og forandringsledelse, samt Fællesgodefinansiering.

• Fremtidens turistservice, herunder delindsatserne Analysen Hvor er Turisten?, ”Turismevirksomheden i et salgs- og serviceperspektiv”, Sammenhængskraft i turismen, Booking: Netværk, kompetencer og værktøjer, ”On site”, samt Kunderelationshåndtering og loyalitetsprogrammer.

• Winter School, herunder delindsatserne Afdækning og konceptualisering, samt Formidlingsplatform.

• Demonstrationsprojekt DMO Djursland, herunder delindsatserne Djursland – en professionel partner, Shop-in-Shop, samt Værtskabs- og ambassadørprogram.

• Demonstrationsprojekt – Den Digitale Destination, herunder delindsatserne Offentlig-privat partnerskabsmodel, Brandingstrategi, Online platform, samt Fremtidens turistservice.

• Demonstrationsprojektet – Erhvervsturismeakademiet for Midtjylland, herunder delindsatserne Opkvalificering hos indsatsejerne, opkvalificering hos aktørerne, samt vidensdeling og intern/ekstern kommunikation.

•  

Målgruppen for projektet er ledelses- og medarbejderniveau i turistorganisationer, samt andre private og offentlige aktører inden turismeområdet,

Organisering

Fonden Midtjysk Turisme søger om bevilling på vegne af et partnerskab, som omfatter:

• Destination Djursland, som indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”DMO Djursland”.

• Ringkøbing-Skjern Kommune  der indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”Den Digitale Destination”.

• VisitAarhus og VisitHerning, der indgår i projektet med demonstrationsprojektet ”Erhvervsturismeakademiet for Midtjylland”.

• Konsulentvirksomheden Seismonaut

• Aarhus Kommune, Kulturby Aarhus 2017

Fonden Midtjysk Turisme etablerer en styregruppe blandt partnerne med henblik på et løbende samarbejde i forbindelse med projektet.

Ressourcer

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om,

• at Vækstforum indstiller socialfondsansøgningen til bevilling i Erhvervs- og Byggestyrelsen under forudsætning af, at Vækstforum på mødet den 25. oktober 2011 kan godkende en handlingsplan fremlagt af bestyrelsen i Fonden Midtjysk Turisme, som på en tilfredsstillende måde sikrer, at konklusionerne i statusevalueringen udmøntes.

• at Vækstforum forudsætter, at der ikke indgåes resultatkontrakter med Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør, før Vækstforum på mødet den 25. oktober 2011 kan godkende en handlingsplan fremlagt af bestyrelsen i Fonden Midtjysk Turisme, som på en tilfredsstillende måde sikrer, at konklusionerne i statusevalueringen udmøntes.

Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dettte punkt. 

Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet et forslag til programansøgning "Pulje til kommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftalen om "Grøn Vækst" (i det følgende kaldet Grøn Vækst"). Programforslaget skal indsendes til godkendelse hos FødevareErhverv (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) senest 1. oktober 2011, hvorefter der af FødevareErhverv udmeldes en økonomisk ramme til at gennemføre landdistriktsprojekter.

I aftalen om Grøn Vækst fra 2009 er der afsat en pulje til kommuner og regioner til gennemførelse af egne landdistriktsprojekter - den såkaldte "200 mio. kr. pulje" (i det følgende kaldet "Puljen til Grøn Vækst"). FødevareErhverv har med brev af 15. juni 2011 inviteret kommuner og regioner til i fællesskab at udarbejde programmer for deres respektive regionale områder. Sidste frist for indsendelse af programmer for de regionale områder er den 1. oktober 2011. FødevareErhverv forventer, at programmerne er godkendt 1. november 2011, hvorefter der kan indgives ansøgninger.

Region Midtjylland har tidligere udarbejdet et udkast til program med udgangspunkt i udmeldinger fra FødevareErhverv ultimo 2010. Dette udkast til program blev behandlet på møde i Vækstforum den 2. marts 2011.

FødevareErhverv har med udgangspunkt i møder med Danske Regioner, de 5 regioner og KL i maj og juni 2011 fastlagt rammerne for udarbejdelse af et fælles program for kommunerne og regionerne. Udmeldingen fra juni betyder, at de "regionale" programmer kan indeholde "rene" kommunale emner samt fælles kommunale og regionale projekter, f.eks. med udgangspunkt i Vækstforums handlingsplan.

Programrammen for Puljen til Grøn Vækst giver mulighed for at gennemføre projekter inden for følgende 5 bekendtgørelser:

• LAG bekendtgørelsen:Etablering af attraktive levevilkår.  

• LAG bekendtgørelsen: Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne.  

• Netværksaktiviteter: Netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer.

• Udvikling og demonstration i fødevaresektoren: Udvikling og demonstration i det primære jordbrug og forarbejdning i fødevaresektoren.

• Natur og miljøprojekter: Fremme bedre natur og miljø, samt give bedre adgang til naturen.

Projekter inden for bekendtgørelserne "nye arbejdspladser", "netværksaktiviteter" og "udvikling og demonstration i fødevaresektoren" er som udgangspunkt erhvervsrettede. Såfremt sådanne projekter falder ind under indsatserne i Vækstforums strategi og handlingsplan, vil projekter kunne medfinansieres af Region Midtjylland. I "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" er der forudsat, at en række indsatser kan medfinansieres via midler fra Puljen til Grøn Vækst. Tilsvarende vil projekter på fødevareområdet kunne medfinansieres via Puljen til Grøn Vækst.

Region Midtjyllands og kommunernes mulighed for at medfinansiere projekter fremgår af nedenstående skema:

*) Her kan kun indgå de 17 kommuner i Region Midtjylland, der er omfattet af landdistriktsprogrammet, mens de 3 andre ordninger giver mulighed for støtte i alle 19 kommuner. Aarhus og Skanderborg kommuner er som bykommuner ikke omfattet af landdistriktsprogrammet.

KKR i Region Midtjylland har på møde den 10. juni 2011 drøftet udarbejdelse af et fælles program for kommunerne og Region Midtjylland. Desuden er programudarbejdelsen drøftet på møde i kommunaldirektørnetværket i regionen den  24. juni 2011, hvor kommunaldirektørerne besluttede at udpege kommunale repræsentanter til en fælles skrivegruppe.

Skrivegruppen med kommunale og regionale repræsentanter har udarbejdet et forslaget til program for Pulje til Grøn Vækst.

KKR har på møde den 25. august 2011 godkendt forslaget til program.

I forslaget til program ansøges der om en EU-ramme fra "200" mio. kr. puljen på 94,5 mio. kr. Der skal være en tilsvarende kommunal/regional medfinansiering på samme niveau, da projekter kan medfinansieres med 50% støtte fra EU (dog 55% EU støtte til natur og miljøprojekter)

Der er i forslaget til program følgende finansieringsplan for indsatsen:

FødevareErhverv har i sin udmelding fastlagt, at man ønsker en decentral (kommuner eller Region Midtjylland) administration af puljen, hvorfra der indsendes ansøgninger til FødevareErhverv til bevilling. I forslaget til program er denne administration beskrevet.

Vækstforum varetager indstilling i projekter med medfinansiering fra Region Midtjylland under bekendtgørelserne "nye arbejdspladser", "netværksaktiviteter" og "udvikling og demonstration i fødevaresektoren"

Vækstforum/Region Midtjylland deltager ikke i prioriteringen og indstillingen af projekter under bekendtgørelserne om "attraktive levevilkår" og "natur og miljø", da projekter inden for disse to bekendtgørelser kun medfinansieres af kommunerne. Tilsvarende prioriteres rent kommunalt finansierede projekter under de tre andre bekendtgørelser også alene af kommunerne.

Der afsættes ikke midler til medfinansiering ud over hvad der er forudsat i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende handlingsplan.

Region Midtjylland varetager administrationen af programmet og kontakten til FødevareErhverv. Det forventes, at administrationen af programmet indebærer en personaleudgift på 1 - 2 årsværk pr. år, der ikke kan medfinansieres via teknisk bistand fra programmet.

Udgifter til administration af programmet vil blive afholdt inden for Regional Udviklings budgetramme.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Brev om udmøntning af en særlig pulje til kommuner og regioner
• Informationsmateriale om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under grøn Vækst
• Program for Grøn Vækst - august 2011

Staten og regionerne har tilsammen afsat 41,4 mia. kr. til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018. Muligheden for at skabe et moderne og fremtidssikret sundhedsvæsen åbner samtidig for nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv, og fungerer som udviklingsplatform for moderne danske hospitalsløsninger.

Et samarbejde mellem Fornyelsesfonden og de regionale Vækstfora - "Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation" - skal bidrage til at realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger.

Fornyelsesfonden udspringer af aftalen om fordelingen af globaliseringsmidlerne.

Regeringen indgik i efteråret 2009 aftale med S, DF og RV om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilføres som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Vækstforum har i sin erhvervsudviklingsstrategi for 2010-2020 prioriteret indsatsområdet velfærdsinnovation, bl.a. med etablering af Caretech Innvoation og MedTech Innovationscenter. Derudover er der etableret en række tværregionale projekter, f.eks. UNIK og OPI-lab. 

Med henblik på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i de nye sygehusbyggerier foreslås det, at der etableres et strategisk partnerskab mellem Fornyelsesfonden og de fem regioner.

Partnerskabet skal på grundlag af midler fra Fornyelsesfonden og de fem regioner støtte innovation og markedsmodning af nye kommercielle hospitalsløsninger, der er efterspurgt i de fem regioner og har et globalt markedspotentiale. Partnerskabet vil også kunne igangsætte projekter, der sigter specifikt mod at udvikle standarder på området. Yderligere kan der gives støttes til at udarbejde en eller flere kortlægninger af eksisterende løsninger i Danmark og globalt.

Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation er relevant i forhold til de eksisterende initiativer, som Vækstforum har iværksat og bygger videre på den viden og erfaring, som kommer herfra. Initiativet vil være en mulighed for at koble Vækstforums prioritering af velfærdsinnovation til etableringen af moderne sygehusstrukturer og det betydelige potentiale for dansk erhvervsliv, som ligger heri.

Effekt

Indfrielsen af det erhvervsmæssige potentiale kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er vanskeligt at forudse, hvilke løsninger, der vil være tilgængelige, når byggerierne skal realiseres og dermed også, hvilke forudsætninger, de skal planlægges efter.  

Effekten af initiativet vil derfor være en øget iværksættelse og gennemførelse af konkrete projekter med det formål at realisere det teknologiske og erhvervsmæssige potentiale ved sygehusinvesteringer gennem en målrettet og accelereret innovation og markedsmodning af moderne velfærds- og sundhedsløsninger.  

Aktiviteter

Partnerskabet fremmer sit formål gennem tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (sygehusene).

Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale.

Projekterne kan falde inden for tre kategorier:

1. Innovation

2. Markedsmodning

3. Standardisering

Organisering

Fornyelsesfondens bestyrelse mødes mindst én gang årligt med formandskaberne for de regionale vækstfora for at drøfte foreløbige erfaringer og fremtidige aktiviteter og indsatsområder. Desuden orienterer styregruppen løbende formandskaberne om indsatsområder, ansøgningsrunder og projekter.

Partnerskabet ledes af en styregruppe, der består af beslutningsdygtige repræsentanter fra de fem regioner og Fornyelsesfonden. For at sikre bred koordinering og videndeling med øvrige initiativer på området suppleres styregruppen desuden med observatører fra henholdsvis Danske Regioner, Videnskabsministeriet (Forsknings- og Innovationsstyrelsen), Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ABT-fonden (Fonden for Velfærdsteknologi).

Styregruppen indstiller indsatsområder, ansøgningsrunder og projekter til endelig godkendelse i Fornyelsesfondens bestyrelse, som træffer den faglige beslutning. 

Partnerskabets styregruppe nedsætter et Advisory Board, som bidrager med input til udvælgelsen af indsatsområder. Advisory Boardet består af 10-15 medlemmer med en ligelig fordeling mellem faglige og kommercielle eksperter.

Ressourcer

Fornyelsesfonden og de fem regioner bidrager med midler til partnerskabet ud fra fordelingsnøglen 50 pct. fra Fornyelsesfonden og 10 pct. fra hver af de fem regioner. Fornyelsesfonden bidrager som udgangspunkt med 50 mio. kr., og regionerne bidrager hver med 10 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Midlerne udmøntes under hensyn til retningslinjerne for regional erhvervsfremme og Fornyelsesfonden.

Midlerne reserveres som puljer hos henholdsvis Fornyelsesfonden og de fem vækstfora og udmøntes i forbindelse med konkrete ansøgningsrunder og ud fra den faste fordelingsnøgle med 50 pct. fra Fornyelsesfonden og 10 pct. fra hver af de fem regioner. Hver region er ikke garanteret et tilsvarende tilbageløb af midler, men det tilstræbes, at projekter under partnerskabet skal komme alle regioner til gode.

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges en pulje med en ramme på 10 mio. kr. til initiativet "Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation". Initiativet ligger inden for erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde velfærdsinnovation. Bevillingen vil blive udmøntet over en 2-årig periode fra 2012 til 2013. 

Administrationen orienterer Vækstforum om udviklingen halvårligt.

Vækstforum for Region Midtjylland har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med Regeringen om vækst og erhvervsudvikling. Partnerskabsaftalen skal sikre et godt samspil mellem de lokale, regionale og nationale initiativer og styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet, hvor der samtidig tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer.

Partnerskabsaftalen kan derved understøtte den regionale erhvervsudviklingsstrategi og bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

Der har som indledning til den kommende Partnerskabsaftale 2011 mellem Regeringen og Vækstforum været afholdt et møde - såkaldt "Speed-dating" på embedsmandsniveau - mellem ministerier og vækstforumsekretariatet.

Følgende emner er blevet foreslået:

Uddannelsesområdet - øget fokus på samarbejde om talentudvikling, internationalisering og samarbejde om uddannelsesudbudet, som understøtter de regionale styrkepositioner og indsatsområder.

Digitalisering - øget fokus på samarbejde med VTU om at udarbejde analyser og på den baggrund udarbejde konkrete initiativer som udmøntning af Vækstforums handlingsplan, hvor fokus er en effektiv og innovativ anvendelse af it som forudsætning for, at midtjyske virksomheder kan bevare og udvikle deres globale konkurrencekraft.

Innovation - dialog med relevante ministerier, styrelser for at undersøge dels om det er muligt at finde en fælles retning for innovationspolitikken, dels om det er muligt at udbyde store samfundsmæssige problemstillinger som udgangspunkt for innovationsarbejdet  

Udvikling af samspillet mellem landdistrikts- og erhvervsudviklingsmidler i forhold til regional vækst - øget samarbejde og koordinering af initiativer i forhold til at nå virksomheder i yderområder og landdistrikter, som i dag ikke er omfattet af det eksisterende erhvervsservicesystem og landdistriktsprogrammet giver ikke mulighed for en kollektiv indsats.

Erhvervsfremme - invitere relevante statslige aktører til at drøfte konkrete forslag til samarbejde, der kan styrke samarbejde mellem parterne og sikre et velfungerende, sammenhængende regionalt erhvervsfremmesystem.

Energi og miljø - samarbejde om testpladser og testfaciliteter, gode ramme for vindmølleindustriens fortsatte udvikling, herunder fokus på hjemmemarkedet.

Planen er efterfølgende, at initiativer skal udvikles i dialog med ministerierne frem til oktober.

Møderne mellem Regeringen og Vækstfora planlægges afholdt i december 2011 eller januar 2012, således at forhandlingsudspillene kan drøftes i de regionale Vækstfora i november eller december 2011.

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at der prioriteres 4-5 fyrtårnsinitiativer, som er konkrete og målbare i deres indhold.

• Partnerskabsinitiativer 2011

Delta er én af 9 almennyttige GTS-virksomheder med tæt tilknytning til dansk erhvervsliv og forskningsmiljøer i ind- og udland. GTS-virksomhederne er non-profit og har til formål, at arbejde for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder.

DELTA varetager bl.a. en del af fyrtårnsprojektet fra Partnerskabsaftale 2010 mellem Regeringen og Vækstforum, nemlig it-rådgiverfunktionen IBIZ, som formidles via Væksthus Midtjylland og deres øvrige rådgivningstilbud.

DELTA har specialiseret inden for elektronik, optik, akustik, vibrationer og sensorer. I hvert af disse områder har de udviklings- og testcentre. DELTA kan derfor hjælpe virksomheder med certificeret overholdelse af væsentlige nationale og internationale produktkrav.

DELTA åbner nyt domicil i Aarhus i 2012, det betyder, at Aarhus nu får nye avancerede testfaciliteter til test for elektromagnetisk støj (EMC test). Det drejer sig om et såkaldt 10 m EMI rum samt et Reverberation Chamber (RVC). Der findes endnu kun få RVC testfaciliteter i EU, og DELTA får leveret Danmarks første af sin slags til det nye EMC-lab i Aarhus.
Begge EMC testfaciliteter har betydning for R&D og produktudvikling for bl.a. vindsektoren og medico-sektoren. F.eks. testes følgende emner i dag i et 10 m EMI-rum:

• Fysisk store og tunge vindmølledele som vindmølle HUB.

• Del-systemer, f.eks. styreskabe og power elektronik.

• Delsystemer i en vindmølle, med leverancer fra flere underleverandører.

 
Alene etablering af et nyt 10 m EMI rum er en investering i størrelsesordnen 9 mio. DKK. De nye testfaciliteter betyder, at de nødvendige test kan ske tæt på midtjyske virksomheder.

Vækstforum tog punktet til orientering.

Regeringen har offentliggjort sin regionalpolitiske vækstredegørelse for 2011. Redegørelsen konkluderer, at det går bedre i dansk økonomi, og redegørelsen sætter fokus på de regionale vækstforas bidrag til at styrke produktivitet og vækst i Danmark. Redegørelsen sætter også fokus på effektmåling af den regionale indsats, og fremhæver i den forbindelse de positive resultater af effektmålingen af det midtjyske VÆKSTmidt-initiativ.

Økonomi- og Erhvervsministeren offentliggjorde ved udgangen af maj 2011 Regeringens årlige regionalpolitiske vækstredegørelse.

Danmark i balance i en global verden

Redegørelsen understreger Regeringens opmærksomhed på udfordringerne for vækst og erhvervsudvikling i yderområderne, som kommer til udtryk i det regionalpolitiske udspil om Danmark i balance fra september 2010. Udspillet indeholder 37 initiativer, hvoraf hovedparten nu er realiseret eller igangsat.

Status på den regionale vækstpolitiske indsats

Redegørelsen beskriver kort de nye regionale erhvervsudviklingsstrategier, som fem ud af de seks regionale vækstfora har udarbejdet i 2010. Det fremhæves, at strategierne har fokus på at styrke produktivitet og vækst med udgangspunkt i de enkelte regioners særlige muligheder og udfordringer.

Der er i perioden 2007-2013 i alt 3,6 mia. kr. til rådighed fra EU's strukturfonde til medfinansiering af den regionale vækstpolitiske indsats. I perioden 2007-2010 er der anvendt ca. 1,9 mia. kr. af strukturfondsmidlerne, svarende til 52 % af rammen. I Region Midtjylland er 42 % af rammen anvendt ved udgangen af 2010. I tillæg til strukturfondsmidlerne kommer medfinansiering fra stat, regioner, kommuner og offentlige institutioner på 1,5 mia. kr., og godt 0,9 mia. kr. fra private virksomheder.

Redegørelsen oplyser, at de regionale udviklingsmidler i Region Midtjylland i 2011 udgør 144 mio. kr. Det korrekte beløb er dog 116,8 mio. kr.

Det regionale bidrag til at styrke produktivitet og vækst

Redegørelsen fastslår, at produktiviteten i samtlige regioner er vokset betydeligt langsommere end OECD-gennemsnittet. Det er en udfordring, eftersom væksten fremover primært skal komme fra vækst i produktiviteten. Ud over produktivitetsvækst kan et øget arbejdskraftudbud generere vækst, men den fremtidige demografiske udvikling betyder, at vækstbidraget fra øget arbejdskraftudbud forventes at blive begrænset.

Region Hovedstaden har haft den højeste vækst i bruttoværditilvæksten i perioden 1999-2009, efterfulgt af Region Midtjylland. I Hovedstaden er størstedelen af væksten kommet fra produktivitetsstigning, mens den i Midtjylland primært er skabt af et større arbejdskraftudbud.

Redegørelsen fremhæver tre faktorer som vigtige for at styrke produktivitetsudviklingen, og dermed konkurrencekraften:

• Flere skal gennemføre en uddannelse.

• Behov for mere fornyelse og innovation.

• Bedre vækstvilkår for nye vækstvirksomheder.

Effektmåling af den regionale indsats

Redegørelsen sætter fokus på effektmåling, og beskriver i den forbindelse den aftale som Erhvervs- og Byggestyrelsen, vækstforumsekretariaterne og Danske Regioner har indgået om at intensivere overvågningen og evalueringen af både strukturfondsindsatsen og den øvrige regionale vækstindsats.

Som supplement til projekternes egne effektvurderinger vil effektmålingen af strukturfondsindsatsen i stigende grad også ske med 'hårde data' for den faktiske udvikling i de deltagende virksomheders omsætning, værditilvækst, beskæftigelse m.v. Deltagende virksomheder vil typisk blive sammenlignet med en referencegruppe af virksomheder, som 'ligner' deltagervirksomhederne. Der vil også ske effektmåling for projekter, som sigter mod personer frem for virksomheder.

Det midtjyske initiativ VÆKSTmidt nævnes som eksempel på et projekt, der på eget initiativ har gennemført en effektmåling af den type, man ønsker at fremme. Effektmålingen viser, at VÆKSTmidt-virksomhederne under krisen oplevede et betydeligt mindre fald i eksporten, værditilvæksten og beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder.

Den første indsamling af data viser, at de godt 300 strukturfondsprojekter, som på landsplan var igangsat eller afsluttet i efteråret 2010, har påvirket i alt 9.000 virksomheder (arbejdssteder) og 23.000 personer. Der er betydelig virksomhedsinvolvering i de igangsatte strukturfondsprojekter, og projekterne lever med et gennemsnitligt tilsagn på knap 6 mio. kr. op til målsætningen om i højere grad at gennemføre større strategiske satsninger.

Industrivirksomheder er overrepræsenteret i strukturfondsindsatsen: De udgør ca. 4 % af alle landets virksomheder, men 21 % af de deltagende virksomheder. Eftersom analyser peger på, at særligt servicevirksomheder er udfordret på produktiviteten, kan det overvejes, om der er behov for at opprioritere serviceerhvervene i den fremtidige indsats. Regeringen vil drøfte produktivitetsudfordringen i serviceerhvervene med de regionale vækstfora.

Vækstforum tog punktet til efterretning.

• Regionalpolitisk vækstredegørelse 2011

Regeringen offentliggjorde den 24. august 2011 Konkurrenceevneredegørelse 2011. Redegørelsen konkluderer, at Danmark fortsat er blandt de rigeste lande i verden, men at den danske velstand på længere sigt afhænger af, at det lykkes at styrke arbejdsudbuddet og øge væksten i produktiviteten.

Regeringen offentliggjorde den 24. august 2011 Konkurrenceevneredegørelse 2011. Konkurrenceevneredegørelsen er en årlig status på den danske konkurrenceevne, og beskriver udviklingen i såvel den danske velstand og produktivitet som i de faktorer, der har betydning for denne udvikling. Redegørelsen gennemgår også de sidste 10 års større statslige initiativer af relevans for konkurrenceevnen.

Konkurrenceevnen er afgørende for Danmarks eksport. Redegørelsen viser, at Danmarks eksport er tilbage på niveauet før krisen, men at eksporten i andre lande som Sverige og Nederlandene ligger på et højere niveau end før krisen. Samtidig ligger den danske eksport til nye vækstmarkeder lavere end mange andre landes. Regeringen har indgået aftalen om ”Danmark som vækstnation” for at styrke dansk eksport til vækstmarkederne.

Redegørelsen viser, at løn og andre arbejdsomkostninger er steget mere i Danmark end i udlandet, og fremhæver, at disse stigninger udgør en væsentlig barriere for dansk eksport og tiltrækning af investeringer og arbejdspladser til Danmark. Redegørelsen konkluderer, at Danmarks lønkonkurrenceevne er svækket med ca. 15% siden 2000.

Danmark hører fortsat til blandt verdens rigeste lande, og det danske BNP pr. indbygger lå i 2009 ca. 20% over OECD-gennemsnittet. Men Danmarks velstandsforspring i forhold til OECD-gennemsnittet er blevet indsnævret siden midten af 1990’erne, fordi Danmark – sammenlignet med de øvrige OECD-lande – har haft en lav vækst i BNP pr. indbygger. Konkurrenceevneredegørelsen forklarer denne lavere vækst i velstand med to hovedfaktorer:

• Der skabes mindre værdi pr. arbejdstime end i de bedste lande (produktivitet)

• Arbejdsindsatsen er lavere end hos top 5.

Redegørelsens data viser, at det især er i forhold til produktivitetsvæksten, at Danmark er udfordret, mens udbuddet af arbejdstimer pr. indbygger i Danmark kun er marginalt lavere end OECD-top 5.

Produktivitetsudfordringen 

Produktivitetsniveauet i Danmark ligger fortsat et godt stykke over OECD-gennemsnittet, men forspringet er indsnævret siden midten af 1990’erne p.g.a. en lav produktivitetsvækst.

Konkurrenceevneredegørelsen fremhæver en række forhold, som vurderes at have afgørende betydning for vækst i produktiviteten. Blandt disse forhold er:

• Uddannelse. Der er sket en fremgang i antallet af unge, som får en uddannelse. 37% af de 25-34-årige havde i 2009 en videregående uddannelse, og ifølge modelberegninger forventes 49% af en ungdomsårgang nu at få en videregående uddannelse. Der er også fremgang i f.t. ungdomsuddannelsesområdet, hvor godt 87% af en ungdomsårgang i 2009 forventes af få en ungdomsuddannelse. På folkeskoleområdet ses der fremskridt i læsefærdighederne i 4. klasse – men mere end hver syvende elev forlader i dag folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer. Redegørelsen fremhæver her udspillet ”Faglighed og frihed” som et tiltag, der skal styrke folkeskolen.

• Forskning og innovation. Med private investeringer i forskning og innovation på mere end 2% af BNP, og offentlige investeringer på mere end 1% af BNP hører Danmark til blandt et af de mest ambitiøse lande i forhold til forskning og innovation. Andelen af innovative virksomheder i Danmark i 2006-2008 lå da også over OECD-gennemsnittet, men lavere end Tyskland, Portugal, Estland, Belgien, Irland, Finland, Sverige og Østrig.

• Iværksætteri. Danmark er blandt de lande, der har den højeste etableringsrate for nye virksomheder. Over 12% af alle danske virksomheder var i 2008 under ét år gamle. Når det gælder nye vækstvirksomheder hører Danmark dog kun til i det internationale midterfelt. Bedre adgang til risikovillig kapital er vigtig for virksomhedernes vækstmuligheder, og det danske venturemarked er senest blevet styrket med aftalen med pensionssektoren om øget adgang til risikovillig kapital.

• Konkurrence. Øget konkurrence i såvel den offentlige som den private sektor kan betyde, at arbejdskraften flyttes til områder med højere produktivitet, at virksomhederne får større incitament til at innovere, samt at virksomheder og forbrugere får et lavere prisniveau. Regeringen har indgået aftale om ”Konkurrencepakken”, som skal skabe øget konkurrence i bl.a. byggeriet og detailhandlen, samt øge konkurrencen om de offentlige opgaver.

Arbejdsudbudsudfordringen 

Danmark ligger i top når det gælder erhvervsfrekvensen, men arbejdstiden er relativt lav. Tilsammen betyder det, at det danske arbejdsudbud er gennemsnitligt i forhold til de andre OECD-lande. Redegørelsen fremhæver, at et løft i udbuddet af arbejdskraft er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Aftalen om ”Reformpakke 2020” skal bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke det danske vækst potentiale.

Den øgede beskæftigelse skal bl.a. komme gennem en øget erhvervsdeltagelse for de 60-64-årige. I 2010 lå de 60-64-åriges erhvervsdeltagelse i Danmark markant under niveauet i f.eks. Sverige og Norge. ”Velfærdsaftalen” fra 2006 og ”Jobplanen” fra 2008 indebærer, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen hæves, og at 64-årige, der arbejder fuldtid, kan få skattenedslag.

Der har også været fokus på at øge arbejdsudbuddet pr. beskæftiget ved at tilskynde til at arbejde flere timer. Dette er sket ved at reducere skatten på den sidst tjente krone med 5-10 procentpoint for stort set alle lønmodtagergrupper siden 2001.

Konkurrenceevneredegørelse 2011 kan læses her: http://www.oem.dk/publikationer/2011/~/media/oem/pdf/2011/konkurrenceevne-2011/konkurrenceevneredegorelse-2011.ashx

Vækstforum tog punktet til efterretning.