Vækstforum blev nedlagt pr. 1. januar 2019.

Vækstforum var nedsat af regionsrådet og bestod af 21 medlemmer fra kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen.

Vækstforum havde til opgave at udarbejde bidrag til den regionale strategi for vækst og udvikling i forhold til de erhvervsrettede og vækstrettede dele, at udvikle og afgive indstillinger til regionsrådet og Erhvervsstyrelsen med medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsinitiativer, samt at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.

 

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Vækstforum
den 25. oktober 2011 kl. 09:45
i Horsens

Mødedeltagere:

Bent Hansen, regionsrådsformand

Erik Flyvholm, borgmester

Hanne Paludan, direktør

Heine Bach, områdedirektør

Henning Jensen Nyhuus, borgmester

Karina Boldsen, direktør

Kirsten Holmgaard, direktør

Kirsten Terkilsen, borgmester

Tina Grangaard, adm. direktør

Mona Juul, direktør

Niels Viggo Lynghøj, borgmester

Peer H. Kristensen, direktør

Steen Vindum, viceborgmester

Søren E. Frandsen, prorektor

Ulla Diderichsen, medlem af regionsrådet

Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland

John Hermansen (observatør)


Sagnr.: 1-01-87-2-10

1. Godkendelse af referat

Resume

Referatet af Vækstforums møde den 7. september 2011 er offentliggjort og fremsendt til Vækstforums medlemmer. Der er indkommet enkelte redaktionelle bemærkninger.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender referat af Vækstforums møde den 7. september 2011.

Beslutning

Vækstforum godkendte referatet af mødet den 7. september 2011.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-2-10

2. Gensidig orientering

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 98 mio. kr. for perioden 2011-2014 (se Tabel 1 i økonomioversigten).   EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen udgør 36 mio. kr. for hvert år. Der resterer på nuværende tidspunkt 3,2 mio. kr. af Regionalfonden og 49,2 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

 

Af de regionale erhvervsfremmemidler indstilles der i alt for 13,3 mio. kr. til bevilling på mødet den 25. oktober 2011, hvoraf 12,4 mio. kr. kommer tidligere afsatte rammer for udbud (se Tabel 2 i økonomioversigten).

 

Fra Regionalfonden indstilles der i alt for 15,1 mio. kr. til bevilling, hvoraf 16,5 mio. kr. kommer tidligere afsatte rammer for udbud (se Tabel 2 i økonomioversigten). Der tilbageføres således 1,4 mio. til den overordnede budgetramme.

 

Fra Socialfonden indstilles der i alt for 64,1 mio. kr. til bevilling, hvoraf 45,0 mio. kr. er kommer fra tidligere afsatte rammer for udbud (se Tabel 2 i Økonomioversigten).

 

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 97,0 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2011-2014 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

 

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 4,6 mio. kr. af Regionalfonden og 30,1 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

 

Økonomioversigten er vedhæftet som bilag.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-34-10

3. Godkendelse af bevilling og operatør til initiativet "Cradle to Cradle som forretningsudvikling"

Resume

Vækstforum godkendte på sit møde den 8. juni 2011 initiativet "Cradle to Cradle som forretningsudvikling". Der har været en åben ansøgningsrunde efter operatør med deadline den 22. august 2011. Der er indkommet 2 ansøgninger til opgaven som operatør, hvoraf den ene – Development Centre UMT – vurderes at leve op til de krav, som Vækstforum har stillet.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 3.700.000 kr. af de regionale midler til erhvervsfremme til Development Centre UMT, til gennemførelse af initiativet "Cradle to Cradle som forretningsudvikling". Bevillingen fordeler sig som følger: 1.182.000 kr. i 2012, 1.258.000 kr. i 2013 og 1.260.000 kr. i 2014,

 

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 3.600.000 kr. fra Den Europæiske Regionalfond til operatør – Development Centre UMT – til gennemførelse af initiativet "Cradle to Cradle som forretningsudvikling". Bevillingen fordeler sig som følger: 1.284.000 kr. i 2012, 1.208.000 kr. i 2013, 1.108.000 kr. i 2014,

 

at Vækstforum afsætter en ramme på 1.250.000 kr. af de regionale midler til medfinansiering af en pulje på 5 mio. kr. til offentlig-private partnerskaber med fokus på Cradle to Cradle,

 

at Vækstforum afsætter en ramme på 1.250.000 kr. fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af en pulje på 5 mio. kr. til offentlig-private partnerskaber med fokus på Cradle to Cradle.

Sagsfremstilling

Baggrund

Initiativet er under Vækstforums strategiske indsats ”Innovation og forretningsudvikling” med fokus på at skabe bedre rammer for at virksomhederne kan udvikle deres forretningsgrundlag, adressere samfundsmæssige udfordringer og styrke vækst og forretningsgrundlag. Cradle to Cradle som forretningsudvikling retter sig mod at sætte gang i ”morgendagens forretningsområder”.

 

SMV’ernes arbejde med Cradle to Cradle som forretningsudvikling vurderes at kunne øge deres innovationskraft og konkurrenceevne. Hensigten med et Cradle to Cradle projekt er at give virksomhederne mulighed for at skabe nye produkter og løsninger, der kan sælges på det globale marked. Denne udvikling forstærkes via private og offentlige partnerskaber.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011, at der skulle gennemføres en åben ansøgningsrunde efter en kvalificeret operatør til initiativet.

 

Der er indkommet 2 ansøgninger på operatøropgaven. Administrationen vurderer, at Development Centre UMT er den eneste kvalificerede ansøger, der lever op til de krav, som Vækstforum har opstillet. Den administrative styregruppe har derfor valgt at pege på Development Centre UMT.

 

Development Centre UMT vurderes både i forhold til sin kompetenceprofil, netværk, organiseringsform samt beskrivelse af forslag til design af opgaveløsningen at være i stand til at løfte opgaverne i initiativet.

 

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med Development Centre UMT. Hovedelementerne i denne er:

 

Effekt

Nedenstående vil være hovedelementerne i resultatkontrakten, og der vil ske en nærmere specifikation af disse efter dialog med operatøren og i forhold til de konkrete virksomheder, der visiteres til projektet:

  • at projektet resulterer i, at mindst 40 virksomheder har anvendt projektets aktiviteter,

  • at mindst 15 ud af de 40 virksomheder arbejder strategisk med Cradle to Cradle som forretningsudvikling,

  • at mindst 15 ud af de 40 virksomheder påbegynder en Cradle to Cradle orienteret produktion,

  • at mindst 2 kommuner indgår i offentlig-private partnerskaber med henblik på at udvikle produkter på basis af efterspørgsel,

  • at der blandt de involverede virksomheder sker en stigning i nye innovative produkter og koncepter, der kan sælges på det globale marked,

  • at der skabes nye forretningsmodeller, der understøtter markedsdifferentiering og vækst,

  • at der dannes 5 innovationsalliancer på tværs af virksomheder, mellem virksomheder og kommune og/eller videninstitutioner - f.eks. i form af små demonstrationsprojekter eller symbioseprojekter,

  • at operatør opsamler læring om Cradle to Cradle som forretningsmodel og udfordringer ved at anvende samme i praksis, samt eksempler på, hvorledes disse udfordringer kan overkommes, f.eks. gennem kompetenceudvikling.

  

Målene opnås via en indsats på virksomhedsniveau, via nye stærke innovationsalliancer og i regi af eksperimenterende offentlige og private samarbejder, der tager afsæt i kommunen som driver for efterspørgsel af Cradle to Cradle orienterede produkter. En konkretisering af effekterne sker i det øjeblik de konkrete virksomheder med potentiale og interesse i cradle to cradle som forretningsudvikling er visiteret til at deltage i projektet.

 

Aktiviteter

Operatøren skal varetage en række opgaver i forhold til projektets tre hovedaktivitetsområder, som omfatter:

    1. En aktivitet, hvor der dels interageres direkte i virksomhederne og hvor kobling til eksisterende erhvervsfremmeaktiviteter sikres.

    2. En aktivitet, der fremmer, at kommunen indgår som driver og via sit markedssignal stimulerer virksomhederne. I aktiviteten indgår en privat-offentlig samarbejdspulje. Puljens midler udløses via indstilling af projekter til Vækstforum fra en rådgivende gruppe.

    3. Og en tværgående aktivitet, der har til opgave at motivere, opsamle læring, kommunikere med interessenter og understøtte kompetenceudvikling.

 

Operatøren skal i forbindelse med aktivitet 1:

  • gennemføre et EU-udbud med henblik på at rekruttere vejledere/konsulentteam til projektets virksomhedsrettede strategiske aktivitet,

  • skabe et udviklende samarbejde med de centrale aktører, så som brancheforeninger, det etablerede erhvervsfremmesystem, kommuner og uddannelsesinstitutioner,

  • rekruttere virksomheder til projektet via screening fra det etablerede erhvervsfremmesystem; Væksthus Midtjylland og Innovationsagentordningen samt via eget netværk og indsats,

  • sikre at de rekrutterede virksomheder med fokus på ny forretningsudvikling visiteres til det virksomhedsrettede konsulentteam og efter identifikation af handleplan henvises til tilbud i såvel det regionale erhvervsfremmesystem som i de statslige videnstøtteordninger, pulje og fonde.

 

Operatøren skal i forbindelse med aktivitet 2:

  • via forskellige aktiviteter motivere kommunerne til at indgå og deltage i offentlig-private samarbejdsprojekter, der tager afsæt i kommunen som driver for forretningsudvikling efter Cradle to Cradle metoden,

  • etablere og sekretariatsbetjene en rådgivende gruppe, der i projektperiodens første år skal rådgive i forbindelse med de kommunale puljeansøgninger inden for det privat-offentlige samarbejde,

  • udarbejde kriterier for ansøgninger til puljen i samarbejde med Region Midtjylland og den rådgivende gruppe.

 

Operatøren skal i forbindelse med den gennemgående aktivitet 3:

  • synliggøre projektet gennem en effektiv markedsføring, motivering og kommunikationsindsats,

  • sikre, at der opsamles læring fra alle projektets aktiviteter, herunder proces og udvikling af handleplaner og nye forretningsmodeller,

  • etablere og fastholde de nødvendige samarbejder med erhvervsfremmeaktører, kommuner, uddannelsesinstitutioner, brancheforeninger m.v.

 

Exitstrategi:

  • Operatøren skal inden udgangen af 1. halvår 2013 beskrive en exitstrategi – forstået som - komme med bud på, hvordan et Cradle to Cradle initiativ kan videreføres og udvikles uden offentlig støtte.

 

Organisering

Operatøren skal etablere og drive en projektorganisering, der kan varetage ovennævnte aktiviteter, samt de administrative og juridiske opgaver, der er knyttet til samme.

Til projektets offentligt-private samarbejdspulje tilknyttes en rådgivende gruppe. Operatør skal etablere og sekretariatsbetjene denne gruppe. Gruppen får til opgave at vurdere ansøgninger fra kommunerne vedr. Cradle to Cradle eksperimenter med offentligt-privat partnerskab og på den baggrund komme med anbefalinger og indstillinger til operatør og Vækstforum. Operatøren sammensætter gruppen med repræsentanter fra DAKOFA, Kolding Design Skole, Århus Arkitektskole, VIA University College, Kommunekontaktrådet (KKR), Region Midtjylland, DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Horesta.   

 

Ressourcer 

Budget for operatør 

 
2012
2013
2014
I alt
Generelle aktiviteter:
Administration, evaluering m.v.
Opsøgende konsulentteam
Uddannelse, markedsføring, formidling
 
300.000
333.000
500.000
 
350.000
333.000
250.000
 
350.000
334.000
150.000
 
1.000.000
1.000.000
900.000
I alt
1.133.000
933.000
834.000
2.900.000
Virksomhedsrettede aktiviteter:
Virksomhedsrettet konsulentteam
 
1.533.000
 
1.533.000
 
1.534.000
 
4.600.000
I alt
1.533.000
1.533.000
1.534.000
4.600.000
Total
2.666.000
2.466.000
2.368.000
7.500.000

   

Finansiering   

 
2012
2013
2014
I alt
Generelle aktiviteter:
Region Midtjylland
EU's Regionalfond
 
316.000
317.000
 
342.000
341.000
 
342.000
342.000
 
1.000.000
1.000.000
I alt
633.000
683.000
684.000
2.000.000
Virksomhedsrettede aktiviteter:
Region Midtjylland
EU's Regionalfond
 
 
766.000
767.000
 
 
766.000
767.000
 
 
768.000
766.000
 
 
2.300.000
2.300.000
I alt
1.533.000
1.533.000
1.534.000
4.600.000
Mobilisering og forankring:
Region Midtjylland
Miljøministeriet
EU's Regionalfond
 
100.000
200.000
200.000
 
150.000
 
100.000
 
150.000
 
 
 
400.000
200.000
300.000
I alt
500.000
250.000
150.000
900.000
Total
2.666.000
2.466.000
2.368.000
7.500.000

 

Budget for puljen til den offentlig-private samarbejdspulje

 
2012
2013
2014
I alt
Offentlig-privat samarbejdspulje
1.000.000
3.000.000
1.000.000
5.000.000
I alt
1.000.000
3.000.000
1.000.000
5.000.000

   

Finansiering af den offentlig-private samarbejdspulje  

 
2012
2013
2014
I alt
Offentlig-privat samarbejdspulje:
Region Midtjylland
 
 
250.000
 
 
750.000
 
 
250.000
 
 
1.250.000
Kommuner
250.000
750.000
250.000
1.250.000
Virksomheder
250.000
750.000
250.000
1.250.000
EU's Regionalfond
250.000
750.000
250.000
1.250.000
Total
1.000.000
3.000.000
1.000.000
5.000.000

Beslutning

Vækstforum tiltrådte beslutningen, dog således, at Vækstforum skal forelægges en midtvejsevaluering medio 2013, og der skal inviteres en repræsentant for erhvervsskole-/erhvervsakademi-området til at deltage i den rådgivende gruppe.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-32-11

4. Ny annonceringsproces i forbindelse med initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst

Resume

På Vækstforums møde den 7. september 2011 blev det besluttet at afsætte en indikativ ramme til initiativet. Endvidere blev det besluttet at gennemføre en prækvalifikationsrunde i forhold til operatøropgaven, og der blev nedsat et dommerpanel til vurdering af ansøgningerne. Ved ansøgningsfristens udløb var der indkommet én ansøgning. Dommerpanelet vurderer, at der er behov for en ny annonceringsrunde, et informationsmøde med mulighed for partnerskabsdannelse samt at der afsættes tilstrækkelig tid, anslået 2-3 måneder, til konsortiedannelser. Det indstilles til Vækstforum at der igangsættes en ny, samlet annonceringsrunde efter en operatør.

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum afsætter en indikativ ramme af de regionale erhvervsfremmemidler på 8.350.000 kr. til gennemførelse af initiativet i en tre-årig periode fra 2012-2014,

 

at der igangsættes en en ny, samlet annonceringsrunde efter en operatør til initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst,

 

at dommerpanelet anmodes om at arbejde for at søge aktører som kan indgå i en potentiel og relevant operatørkonstruktion,

 

at der efter annoncering afholdes informationsmøde/partnerskabsansøgningsseminar for interesserede ansøgere, hvor ansøgere får mulighed for at mødes og finde sammen i partnerskaber/konsortier, der kan søge ind som operatør på initiativet,

 

at de kvalifikationer, der er afdækket i prækvalifikationsansøgningen søges inddraget i det videre arbejde.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011 at afsætte en indikativ ramme af de regionale erhvervsfremmemidler på 8.350.000 kr. til gennemførelse af initiativet i en tre-årig periode fra 2012-2014, at afsætte en indikativ ramme på 6.150.000 kr. fra EU's Strukturfond, Mål 2, Regionalfonden, samt at der umiddelbart efter Vækstforums møde annonceres og afholdes en prækvalifikationsrunde med en længde på 14 dage i forhold til operatøropgaven for projektet.

  

Der blev igangsat en 14 dages prækvalifikationsrunde, med henblik på at afsøge feltet for mulige operatører. Af annonceringen fremgik det, at Vækstforum ønskede at prækvalificere 2-3 ansøgere i forhold til at fremsende en endelig ansøgning. I forbindelse med annonceringen blev der nedsat et dommerpanel, der bestod af 2 repræsentanter for forprojektgruppen, heriblandt formanden, og 2 repræsentanter for Rådet for Energi- og Miljøteknologi, heriblandt formanden.

 

Ved ansøgningsfristens udløb var der indkommet én ansøgning. Dommerpanelet vurderede, at der var mangler ved den indkomne ansøgning i forhold til de efterspurgte kvalifikationer. Dommerpanelet var enige om at anbefale, at der igangsættes en ny annonceringsrunde, og at der i den forbindelse afholdes et informationsmøde samt at der afsættes tilstrækkelig tid, anslået 2-3 måneder til, at potentielle operatører kan forestå en konsortiedannelse.

 

Den administrative styregruppe for Vækstforum tilsluttede sig på mødet den 10.10.2011 dommerpanelets konklusion og anbefalinger samt , den nedenfor skitserede tidsplan og at en ny samlet ansøgningsprocedure igangsættes. Dog indstilles, at tidsplanen strammes op, således at sagen forelægges Regionsrådet den 22. februar 2012.

Den administrative styregruppe anbefalede endvidere at:

  • Dommerpanelet anmodes om at arbejde for at søge aktører som kan indgå i en potentiel og relevant operatørkonstruktion.

  • Efter annoncering afholdes informationsmøde/partnerskabsansøgningsseminar for interesserede ansøgere, hvor ansøgere får mulighed for at mødes og finde sammen i partnerskaber/konsortier, der kan søge ind som operatør på initiativet.

  • De kvalifikationer, der er afdækket i prækvalifikationsansøgningen søges inddraget i det videre arbejde.

 

Tidsplan (Forventet) for annoncering og behandling:

 

Aktivitet
Tidspunkt
Informationsmøde
3. november 2011
Ansøgningsfrist
Uge 1, 5. januar 2012
Behandling i panel
Uge 2, 10-13. januar 2012
Vækstforum
21. februar 2012
Regionsråd
21. marts 2012 (søges fremskyndet til 22. februar)
Udarbejdelse af resultatkontrakt
Følger

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-22-6-11

5. Godkendelse af handlingsplan for Midtjysk Turisme

Resume

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011, at bestyrelsen for Midtjysk Turisme skal fremlægge en handlingsplan for udmøntning af konklusionerne i statusevalueringen vedrørende Midtjysk Turisme. Handlingsplanen skal godkendes af Vækstforum som en forudsætning for at indgå resultatkontrakter med Midtjysk Turisme som regional operatør på turismeindsatsen og som forudsætning for at indstille socialfondsansøgningen "Det professionelle Turisterhverv" til bevilling i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum godkender handlingsplanen vedrørende Midtjysk Turisme, så der kan indgås resultatkontrakter med Midtjysk Turisme som regional operatør vedrørende Vækstforums "Handlingsplan 2015 - ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland",

 

at Vækstforum godkender handlingsplan vedrørende Midtjysk Turisme, så Vækstforum dermed indstiller socialfondsansøgningen "Det professionelle Turisterhverv" til bevilling i Erhvervs- og Byggestyrelsen,

 

at Vækstforum godkender handlingsplan vedrørende Midtjysk Turisme, og dermed indstiller til Regionrådet, at der bevilges medfinansiering af socialfondsansøgningen "Det professionelle Turisterhverv".

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 8. juni 2011 at godkende Midtjysk Turisme som regional operatør i forbindelse med gennemførelsen af Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland".

Det var en betingelse for godkendelsen som regional operatør, at en evaluering viste, at Midtjysk Turisme som enhed fungerer efter hensigten, så den fremadrettede styrkelse sker på en velfungerende basis.

 

Evalueringens resultater blev præsenteret for Vækstforum på mødet den 7. september 2011.

 

Vækstforum besluttede, at bestyrelsen for Midtjysk Turisme skal præsentere en handlingsplan på Vækstforums møde den 25. oktober, som på en tilfredsstillende måde sikrer, at konklusionerne i statusevalueringen udmøntes.

 

Vækstforums godkendelse af handlingsplanen er en forudsætning for, at der kan indgås resultatkontrakter med Midtjysk Turisme som regional turismeoperatør.

 

Vækstforum behandlede på sit møde den 7. september 2011 en socialfondsansøgning vedrørende "Det professionelle Turisterhverv", som er udarbejdet af Midtjysk Turisme på vegne en række partnere. Vækstforum besluttede at indstille socialfondsansøgningen til bevilling i Erhvervs- og Byggestyrelsen og Regionsrådet under forudsætning af, at bestyrelsen for Midtjysk Turisme fremlægger en handlingsplan, som kan godkendes af Vækstforum.

 

Repræsentanter fra Midtjysk Turisme deltager i dette punkt og præsenterer handlingsplan for udmøntning af konklusionerne i statusevalueringen med henblik på Vækstforums godkendelse.

 

Som uddybende baggrundsbilag er vedlagt beslutningsreferater fra de relevante punkters behandling i Vækstforum den 8. juni 2011 og den 7. september 2011.

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-22-9-11

6. Operatør til KOMPETENCEmidt ver. 2.0

Resume

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011 at ansøge Erhvervs- og Byggestyrelsen om en forlængelse og udvidelse af KOMPETENCEmidt. Vækstforum har derfor søgt en operatør til  KOMPETENCEmidt ver 2.0. Der er indkommet en ansøgning fra Væksthus Midtjylland, som er operatør på det igangværende projekt.

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum godkender Væksthus Midtjylland som operatør på KOMPETENCEmidt ver 2.0,

 

at Vækstforum godkender, at Væksthus Midtjylland indsender en ansøgning til Erhvervs- og Byggestyrelsen om støtte på max. 60 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til projektet for årene 2012-2013.



Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011 at ansøge Erhvervs- og Byggestyrelsen om en forlængelse og udvidelse af KOMPETENCEmidt. Vækstforum har derfor på Region Midtjyllands hjemmeside annonceret efter en operatør til KOMPETENCEmidt ver 2.0. Ved ansøgningsfristens udløb den 14. oktober var der indkommet en ansøgning fra Væksthus Midtjylland, som er operatør  på det igangværende projekt.

 

Væksthus Midtjylland har siden november 2007 varetaget operatørfunktionen for KOMPETENCEmidt. Operatørfunktionens hovedopgaver har bestået af:

 

  • Projektledelse (et team bestående af en projektleder, en projektmedarbejder samt administrativ support)

  • Etablering og vedligeholdelse af samt opfølgning på resultatkontrakter mellem Region Midtjylland og lokale kompetencecentre som aktører

  • Kompetenceudvikling af KOMPETENCEmidts konsulenter

  • Varetagelse af sekretariatsfunktion for Det Midtjyske Kompetenceråd

  • Administration af puljemidler til særlige udviklingsprojekter

  • Sikring og koordinering af tværgående netværksrelationer mellem KOMPETENCEmidts forskellige aktører og interessenter

  • Projektadministration og økonomisk administration, herunder administration af socialfondsmidler

  • Formidling og videndeling.

 

Væksthus Midtjylland har således et indgående kendskab til KOMPETENCEmidts formål, indhold,økonomi/administration samt kredsen af aktører/interessenter i og omkring initiativet. Opgaven som operatør har i den forløbne periode været løst til Region Midtjyllands fulde tilfredshed. Det er endvidere værd at bemærke, at Væksthusets projektteam har opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med alle projektets partnere samt stor ekspertise i administration af socialfondsprojekter.

 

Det foreslås derfor, at Væksthus Midtjylland godkendes som operatør, og at det godkendes, at Væksthuset indsender en socialfondsansøgning til Erhvervs- og Byggestyrelsen med det indhold, der blev beskrevet i dagsordenen til Vækstforums møde den 7. september.

 

Baggrund for KOMPETENCEmidt 2.0

Kortuddannede udgør 25 % af arbejsstyrken i Region Midtjylland. De er en stor ressource, men kan blive en belastning, hvis ikke de opkvalificeres. De vil blive de første, der rammes af ledighed og de sidste, der får chancen for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. I dag har beskæftigelsesindsatsen fokus på at tilskynde de ledige til at søge aktuelt forefaldende job. Med de udfordringer danske virksomheder står overfor i den globale konkurrence er det vigtigt, at også de ledige opkvalificeres, så de er klar til opsvinget og fremtidens behov for arbejdskraft. For at sikre en langsigtet politik er det vigtigt, at indsatsen koordineres inden for et geografisk afgrænset område, så de aktører, der har kendskab til områdets udbud af og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, arbejder sammen om en helhedsorienteret indsats.

 

Aktiviteterne i KOMPETENCEmidt 2.0 skal derfor fokusere på:

 

  • arbejdet med uddannelsesplanlægning og især det strategiske element

  • indsatsen på virksomheder, hvor betingelserne for at anvende VEU er til stede

  • indsatsen på mindre virksomheder, men med mere end 10 ansatte

  • en yderligere professionalisering af virksomhedskonsulenternes arbejde

  • at styrke partnerskabet i VEU centrene

  • aktiviteter for de ledige målgrupper med udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft.

 

Effekter

KOMPETENCEmidt 2.0 bidrager til opkvalificering af hele arbejdsstyrken og dermed til at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft,  som det formuleres i den erhvervspolitiske strategi: "bidrage til en styrket internationalisering og konkurrencekraft i det midtjyske erhvervsliv.” Aktiviteterne for ledige bidrager endvidere til det mål, der er formuleret i Vækstforums Handlingsplan 2011-2012 om, at arbejdsstyrken skal stige til 700.000.

Der vil i resultatkontrakten med operatøren blive formuleret konkrete mål for de enkelte initiativer.  10.000 beskæftigede skal uddannes som følge af projektets aktiviteter, samme gælder for 1.000 ledige. 6.000 virksomheder skal opsøges af partnerne i projektet, og 30 % af dem skal igangsætte VEU aktiviteter for deres medarbejdere. Derudover skal min. 70 % af den opsøgende virksomhed i partnerskaberne udføres af andre end leadpartneren mhp. at udvikle egentlige og velfungerende partnerskaber.

 

Målgrupper og aktiviteter

Aktiviteterne har fem målgrupper, hvor det for de ledige gælder, at der skal være et klart arbejdsmarkedsperspektiv, samt at indsatsen skal have udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft:

- små og mellemstore virksomheder, fortrinsvis virksomheder med mere end 10 ansatte, og deres kortuddannede medarbejdere,

- ledige unge, fordi de har allerstørst risiko for at blive arbejdsløse og miste kontakten til arbejdsmarkedet,

- ledige på kanten af arbejdsmarkedet, fordi der bliver stadig flere førtidspensionister. Skal antallet holdes bare på niveau de næste 5 år, skal tilgangen reduceres med 15%,

- ledige med anden etnisk baggrund end dansk, fordi antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget kraftigt siden 2008, deres beskæftigelsesfrekvens er faldet meget mere end de etniske danskeres under krisen,

- medarbejdere i jobcentrene, fordi sagsbehandlernes rolle og kompetencer har stor indflydelse på effekten af aktivering af den enkelte borger, og fordi der efterhånden tales om dekvalificering af jobcentermedarbejderne. 

En forøget opsøgende indsats over for virksomhederne udført i et partnerskab bestående af alle uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsessystemet samt den lokale erhvervsservice har vist sig at føre til uddannelsesaktiviteter for medarbejderne. Der skal fokuseres på opsøgende aktiviteter med det formål at få virksomhederne i gang med arbejde strategisk med uddannelsesplanlægning for medarbejderne.

Jobrotation har i mange år været et af de mest effektive redskaber til at få ledige i arbejde, idet det kombinerer uddannelse og arbejde hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. For de  ledige målgrupper kan det være en mulighed for at få kontakt til en arbejdsgiver og vise sit værd eller lære dansk arbejdsmarkedskultur at kende. 

En del af de nævnte målgrupper har ingen forestillinger om, hvor de skal være på arbejdsmarkedet, derfor kan praktik være en udmærket aktivitet til at hjælpe med en afklaring heraf. I den forbindelse vil opkvalificering af ansatte på virksomheder til at kunne fungere som mentorer for en eller flere bestemte målgrupper være meget relevant. For ungegruppen vil det for flere være vigtigt at starte en erhvervsuddannelse med praktik og ihvertfald at have en praktikplads før grundforløbet påbegyndes.

 

Organisering

I henhold til Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Midtjylland nedsættes et Kompetenceråd. Det blev etableret i 2008 og har som en af sine opgaver at varetage den overordnede styring og udvikling af KOMPETENCEmidt projektet.

Væksthus Midtjylland er operatør på projektet og dermed ansvarlig for den daglige drift, fremdrift,  økonomi og afrapportering. Aktiviteterne udføres af tre partnerskaber med de tre VEU centre som leadpartner. Partnerskaberne består af alle relevante uddannelsesinstitutioner, jobcentrene/de lokale beskæftigelsesråd, de lokale erhvervsserviceenheder samt arbejdsmarkedets parter. VEU centrene nedsætter styregrupper bestående af repræsentanter for alle typer partnere, der sikrer fremdriften i det enkelte partnerskab. Projektets aktiviteter skal i videst muligt omfang også gennemføres af partnerne i de tre konsortier.

 

Ressourcer

Finansiering 2008 -2013 KOMPETENCEmidt med forlængelse og udvidelse

 
2008-10
2011
2012
2013
Total
EU's Socialfond
15
13
24
23
75
Region Midtjylland
8
4
4
4
20
Staten
8
6,5
12
12
38,5
Kommuner
 
1,5
8
7
16,5
Total
31
25
48
46
150

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at målgruppen for den udvidede indsats skal præciseres, således at den retter sig mod de ledige, som forventes/planlægges at indgå i jobrotationsprojekter.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-56-07

7. Godkendelse af operatør til varetagelse af indsatsen Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Resume

Vækstforum vedtog på sit møde den 7. september 2011, at indsatsen Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft skulle forlænges i 2 år, dog med ændringer i forhold til organisering, således at der i den kommende periode kun skal være én operatør og et konsortium, der er dækkende for hele regionen. Erhverv Aarhus har som den eneste ansøgt om operatør-opgaven. Ligeledes vil der være tilpasninger i aktiviteterne, således at der skal være fokus på udvikling og forankring af aktiviteter i ordinær drift, samt markedsføring af Region Midtjylland som et attraktivt sted for udenlandsk arbejdskraft. Aktiviteterne skal understøtte fastholdelse af udenlandske arbejdstagere og deres familier, så de i højere grad trives i lokalområderne, integreres i de lokale foreninger, netværk og lokalsamfundet bliver modnet til at integrere disse nye borgere.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender Erhverv Aarhus som operatør på indsatsen,

 

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges max. 15 mio. kr. fra den Europæiske Socialfond til operatør Erhverv Aarhus i forbindelse med initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II under erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde: uddannelse og kompetenceudvikling. Bevillingen fordeler sig som følger: 5 mio. kr. i 2012, 6 mio. kr. i 2013, og 4 mio. kr. i 2014.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. september 2011, at der i forbindelse med gennemførelse af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II skulle gennemføres en annoncering efter en egnet operatør.

 

Indsatsen Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II skal bidrage til udvikling af arbejdsstyrken i Region Midtjylland, samt sikre at de opnåede resultater i projektet fremadrettet forankres i den ordinære drift, således at de fortsat vil fungere efter endt projektperiode. Desuden skal indsatsen i højere grad end tidligere koordineres med indsatsen for udenlandske studerende, så de samlet set bliver en del af regionens globaliseringsindsats. En forlængelse af initiativet målrettet udenlandske studerende, vil blive forelagt Vækstforum på mødet den 12. december 2011.

 

Der er indkommet én operatøransøgning, og det er administrationens vurdering, at Erhverv Aarhus lever op til de krav, som Vækstforum har stillet for gennemførelsen af initiativet.

Erhverv Aarhus har som det største af de nuværende konsortier, både i forhold til antal udenlandske arbejdstagere, budget samt samarbejdende kommuner, gode forudsætninger for at kunne gennemføre og koordinere de beskrevne aktiviteter. Ligeledes har Erhverv Aarhus mange netværk – både nationalt og internationalt – som kan være med til at løfte opgaverne.

 

Hovedelementerne i resultatkontrakten er:

 

Effekter:

Det regionale sekretariat skal bidrage til at sikre koordinering og forankring af de lokale initiativer under projektet, således at aktiviteterne efter endt projektperiode overgår til ordinær drift.

Projektet skal bidrage til, at andelen af udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv skal udgøre 1,5 % af befolkningen.

 

Aktiviteter:

- Der skal gennemføres 2 partnermøder pr. halvår (i alt 8 møder)

- Der skal gennemføres en midtvejsevaluering inden marts 2013, og en slutevaluering inden 28. februar 2014.

- For udenlandske arbejdstagere og familier skal der i alt afholdes 100 møder om skat, fagforening, bank kulturinstitutioner o.l., 16 infomøder om iværksætteri, 32 møder om CV og jobansøgninger, 40 møder mellem danske kontaktpersoner i lokalsamfundet og udenlandske arbejdstagere, og 12 informationsmøder om det danske uddannelsessystem, samt 70 mentorforløb og 80 åbent hus arrangementer i samarbejde med forskellige foreninger.

- Der skal afholdes 24 møder om sprogudveksling og sproglig kompetenceudvikling, samt 7 netværksmøder for borgerserviceenheder.

- Virksomhedsnetværksmøder skal afholdes både på lokalt og regionalt niveau med henholdsvis 20 og 8 møder, samt 24 informationsmøder om mulighederne i ansættelse af internationale kompetencer.

 

Organisering:

- Der skal inden september 2012 udarbejdes og godkendes et kommissorium for partnergruppen.

- Der skal inden september 2012 etableres og udarbejdes et kommissorium for projektets følgegruppe.

 

Ressourcer

 

Budget
(mio. kr.)
2012
2013
2014
I alt
Administration
1
2
1
4
Kommunikation
2
4
2
8
Netværk
5
5
4
14
Kompetenceudvikling
1
1
1
3
Infomøder
1
1
1
3
I alt
 10
13
7
30

 

Finansiering
(mio. kr.)
2012
2013
2014
I alt
EU’s socialfond
5
6
4
15
Kommunalt
3
3
2
8
Offentlig lignende
0
1
0
1
Stat
1
1
1
3
Privat
1
2
0
3
I alt
 10
13
 7
30

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Karina Boldsen og Heine Bach deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-9-10

8. Bevilling til en styrkelse af innovation og entreprenørskab i folkeskolen

Resume

Vækstforum godkendte på sit møde den 14. december 2010 initiativet Entreprenørskab i

uddannelserne. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger på opgaven som operatør på

indsatsen på folkeskoleområdet. Center For Undervisningsmidler ved VIA University College har, på vegne af folkeskolerne i regionen, ansøgt om opgaven og beskriver en indsats i tæt overensstemmelse med de af Vækstforum godkendte elementer og inden for den økonomiske ramme.

 

Projektets overordnede formål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen, og hovedelementerne i projektet omfatter formidling af undervisningskoncepter, kompetenceudvikling for lærere og gennemførelse af camps og lignende arrangementer i samarbejde med lokale virksomheder.

 

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges  1,575 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til VIA University College. Bevillingen fordeler sig som følger: 525.000 kr. i 2011, 525.000 kr. i 2012 og 525.000 kr. i 2013,

 

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges  4,071 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond til VIA University College. Bevillingen fordeler sig som følger: 1,357 mio. kr. i 2011, 1,357 mio. kr. i 2012 og 1,357 mio. kr. i 2013.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 14. december 2010, at der i forbindelse med gennemførelse af initiativet Entreprenørskab i uddannelser, under indsatsområdet Iværksætteri, skulle gennemføres annoncering efter operatører på følgende uddannelsesområder: Folkeskole, ungdomsuddannelser og korte videregående uddannelser samt de mellemlange videregående uddannelser. Vækstforum bevilgede på dette møde også finansiering til gennemførelse af Det entreprenørielle Universitet, ved Aarhus Universitet. På Vækstforums møde den 8. juni 2011 blev ansøgningen fra VIA University College om en styrkelse af entreprenørskab i VIA's uddannelser godkendt.

 

En styrkelse af entreprenørskab i uddannelsessystemet skal bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer - en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder. En styrkelse af entreprenørskab i uddannelsessystemet skal også bidrage til at skabe en stærk iværksætterkultur, og fundamentet for en stærk iværksætterkultur skal lægges allerede i folkeskolen.

 

Der har netop været gennemført annoncering efter en operatør på folkeskoleområdet, og sekretariatet er i dialog med ungdomsuddannelserne, sådan at der snarest kan igangsættes en indsats også på dette område.

Der vil herefter blive etableret samarbejdsstrukturer aktørerne imellem, med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret indsats .

 

Der er indkommet en ansøgning fra Center for Undervisningsmidler ved VIA University College, som har påtaget sig operatørrollen i forhold til folkeskolerne i regionen, og den i ansøgningen beskrevne indsats svarer i høj grad til de af Vækstforum godkendte elementer og til den overordnede økonomiske ramme.

 

Indhold:

Projektets formål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og iværksætteri i undervisningen og at opbygge et stærkt samarbejde mellem folkeskolen og erhvervslivet i Region Midtjylland, således at der herigennem skabes nye ideer og løsninger for erhvervslivet lokalt. Alle folkeskoler i regionen inviteres til at deltage i projeket.

 

Projektet omhandler følgende områder:

 

  • En kortlægning og en samlet formidling af alle tilgængelige undervisningskoncepter, -metoder og -materialer, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen

  • Udvikle og understøtte undervisningskoncepter, -metoder og -materialer til undervisning i innovation og entreprenørskab

  • Kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere inden for innovationspædagogik og innovationsledelse

  • Udvikling og afprøvning af koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolen, herunder Innovation Camps, hvor eleverne får stillet en innovationsopgave af en virksomhed

  • Projektet skal udbredes til skoler i hele regionen blandt andet gennem anvendelse af en cirkulationsagent.

 

Projektet Innovation i folkeskolen i Region Midtjylland knytter an til Vækstforums taktiske mål for 2020 for Iværksætteri og skal især understøtte målene om en stigning i etableringsraten og en stigning i andelen af vækstiværksættere.

 

Projektet vil bidrage til at styrke vilkårene for yderområderne, idet projektet skal udbredes til skoler i hele regionen, blandt andet via en cirkulationsagents opsøgende arbejde. Cirkulationsagenten vil sikre en bred forankring af projektet, sådan at alle skoler i regionen får mulighed for at arbejde med idéudvikling og innovation i undervisningen.

 

Hovedelementer i resultatkontrakten er:

 

Effekter: 

  • Den regionale iværksætterkultur udvikles og styrkes

  • Elevernes generelle innovationskraft skærpes, og de får styrket deres kreative og entreprenørielle kompetencer

  • Der udvikles nye ideer og løsninger for erhvervslivet lokalt via gennemførelse af innovation camps

  • Alle skoler får mulighed for at tilbyde eleverne undervisning i innovation og entreprenørskab

  • De enkelte skoler bliver i stand til at udarbejde en handlingsplan for kreativitet, innovation og entreprenørskab

  • Der udvikles nye undervisningsmetoder, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer

  • Der etableres regionale, faglige netværk for lærere i idéudvikling og iværksætteri

 

 Aktiviteter: 

  • Der skal ske en formidling og udbredelse af undervisningsmaterialer og -metoder, der understøtter innovativ og entreprenøriel undervisning i folkeskolen

  • Der skal udarbejdes et katalog over de relevante, eksisterende materialer og tilbud

  • Skolerne skal understøttes i arbejdet med at udvikle en konkret handlingsplan for kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen

  • Der skal gennemføres kompetenceudviklingsforløb for lærere og skoleledere

  • Der skal etableres netværk for undervisere

  • Der skal afholdes konkurrencer og camps for eleverne

  • Der skal udvikles og afprøves koncepter for samarbejder/partnerskaber mellem virksomheder og folkeskolerne

Organisering:

  • Der skal ske en formidling af projektets tilbud og aktiviteter via projektets cirkulationsagents opsøgende arbejde

  • Der etableres en styregruppe og en arbejdsgruppe for projektet

  • Der etableres samarbejder med lokale virksomheder om koncept for og gennemførelse af camps, konkurrencer m.v.

  • Projektet indgår i samarbejdsstrukturer med de øvrige aktører inden for initiativet Entreprenørskab i uddannelser

 

Ressourcer:

  

Udgiftsbudget
 
 
 
 
 
2011
2012
2013
I alt
Fag, uddannelser og undervisningsmaterialer
1.214
1.214
1.214
3.642
Kompetenceudvikling af undervisere
1.000
1.000
1.000
3.000
Gennemførelse af konkurrencer, camps m.m.
500
500
500
1.500
I alt
2.714
2.714
2.714
8.142

 

Finansieringsbudget
 
 
 
 
 
2011
2012
2013
I alt
Folkeskoler/kommuner
832
832
832
2.496
EU's Socialfond
1.357
1.357
1.357
4.071
Region Midtjylland
525
525
525
1.575
I alt
2.714
2.714
2.714
8.142

Beslutning

Vækstforum besluttede at udsætte behandlingen til mødet den 12. december 2011 med bemærkning om, at der ønskes en præcisering af målgruppe, indhold og organisering, herunder samarbejdet med kommuner og UU-centrene.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-11

9. Ansøgning fra et konsortium om en bevilling til et midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram - GLOBALmidt

Resume

Vækstforum godkendte på sit møde den 8. juni 2011, at der annonceres efter en operatør til gennemførelse af et Midtjysk Eksport- og internationaliseringsprogram 2011 - 2014 med udgangspunkt i initiativbeskrivelsen.

 

Der er indkommet én ansøgning "GLOBALmidt - midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram", som er indsendt af Væksthus Midtjylland på vegne af et konsortium bestående af Central Denmark EU Office, Dansk Eksportforening, Enterprise Europe Network (EEN), Håndværksrådet, Teknologisk Institut, VIA University College og Væksthus Midtjylland (GLOBALmidt konsortiet).

 

Programmet har et samlet aktivitetsomfang på 174 mio. kr. Heraf udgør eksisterende bevillinger 140,9 mio. kr. og nye aktiviteter 33,3 mio. kr. Der er en betydelig privat, statslig og øvrig medfinansiering af initiativet.

 

På Vækstforums møde den 8. juni blev det besluttet at indstille til Regionsrådet, at der bevilges 0,7 mio. kr. til videreførelse af samarbejdet med Udenrigsministeriet, Eksportrådet vedrørende indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland (hvilket blev tiltrådt på Regionsrådets møde den 24. august) samt at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen at der bevilges 1,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til videreførelse af samarbejdet. Disse beløb er fratrukket i indstillingen til Vækstforum.  

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender GLOBALmidt konsortiet som operatør på et tre-årigt projekt med det beskrevne indhold, organisering og økonomi,

 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 7,9 mio. kr. til Væksthus Midtjylland som ledende partner på GLOBALmidtkonsortiet fordelt med 0,8 mio. kr. i 2011, 2,7 mio. kr. i 2012, 2,7 mio. kr. i 2013 og 1,9 mio. kr. i 2014,

 

at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der bevilges 11,5 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til Væksthus Midtjylland, som ledende partner på GLOBALmidt konsortiet til medfinansiering af programaktiviteter, fordelt med 1,1 mio. kr. i 2011, 3,9 mio. kr. i 2012, 3,9 mio. kr. i 2013 og 2,6 mio. kr. i 2014.

 

Sagsfremstilling

Vækstforum godkendte på sit møde den 8. juni 2011, at der under indsatsområdet "Innovation og forretningsudvikling", annonceres efter en operatør til gennemførelse af et Midtjysk eksport- og internationaliseringsprogram 2011-2014.

 

Initiativet skal blandt andet bidrage til at opfylde de overordnede mål om vækst i eksport og værdiskabelse og flere eksporterende SMVere og sikre, at midtjyske virksomheders muligheder for at udnytte de nye globale muligheder øges.

 

Ansøgningen er indgivet af Væksthus Midtjylland på vegne af et konsortium bestående af Central Denmark EU Office, Eksportforeningen, Enterprise Europe Network (EEN), Håndværksrådet, Teknologisk Institut, Via University College og Væksthus Midtjylland.

 

Konsortiet er sammensat ud fra et mål om at kunne matche alle centrale dele af målgruppens eksport- og internationaliseringspotentiale. Konsortiets partnere har alle en omfattende erfaring i at bistå iværksættere og SMVer i at realisere eksport/internationalt baserede vækstperspektiver.

 

Programmet har til formål at:

 

*Udløse eksportpotentialet hos flere iværksættere og SMV

*Samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en ny og forstærket eksportrådgivningsindsats med øget fokus på internationalisering.

*Identificere og øge anvendelsen af professionelle internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder.

*Give mulighed for, at flere virksomheder kan indgå i internationale innovations- og forskningsaktiviteter.

*Udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter målrettet internationalisering og eksport.

*Understøtte kulturel og sproglig forståelse og forbedre muligheder for integration af udenlandsk arbejdskraft i Midtjylland.

 

Målgruppen for GLOBALmidt er iværksættere og små og mellemstore virkosmheder med op til 250 ansatte, som har internationale aktviteter eller et potentiale for eksport og internationalisering.

 

Med henblik på at gøre programgennemførelsen så målrettet som muligt vil konsortiet arbejde med en intern fokusering på programmets indhold i forhold til forskellige segmenter i målgruppen, henholdsvis "spirerne" der er iværksættere/unge virksomheder som ingen eksportmæssige eller internationale erfaringer har, over "de positive, let øvede" og "de skeptiske øvede" til "born globals", som har en omfattende indsigt/erfaring med eksport og/eller internationalisering.

 

Ansøger anfører, at en systematisk indsats i form af virkemidler som kompetenceudvikling, rådgivning og netværk har afgørende effekt på virksomhedens mulighed for at få øget udbytte af en eksportindsats. For den SMV, som allerede har gjort sig sine første eksporterfaringer (måske i form af involvering i indirekte eksport eller eksport til et nærmarked), vil en intensivering af indsatsen ofte kræver strategiske overvejelser og ressourcer, der langt overstiger det niveau, som de hidtidige erfaringer har givet. Iværksætteren/ SMVen må tage sin forretning, sit produkt og sin måde at sælge på op til fornyede overvejelser og ofte fordrer det et udsyn og en energi fra virksomhedens ledelse at starte eksport, som på mange måder er lige så krævende, som da virksomheden blev startet.

 

Effekter

På overordnet niveau skal initiativet over en tre-årig periode medvirke til at opfylde målene i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Målet er, at programmet medvirker til at

*Den midtjyske eksport øges med 15 % svarende til en eksportvækst på 20 mia. kr.

*Værdiskabelsen løftes med 6 %

*Andelen af SMV med eksport hæves fra 11 % til 12%

*Andelen af eksportiværksættere hæves fra 5,5% til 7 %

*Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder hæves fra 44% til 50%

*Øge andelen af udenlandske statsborgere med ophold til erhverv

 

På operationelt niveau skal programmet opfylde følgende målsætninger:

Eksportmobilisering:

*600 eksporterende virksomheder øger deres eksport med samlet 20%

*600 virksomheder, som ikke tidligere har eksporteret, igangsætter eksport, heraf er 90 nystartede virksomheder

 

Donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter):

*15 virksomheder vinder en kontrakt om salg/leverancer/projekteksport til internationale organisationer

*40 virksomheder godkendes som deltager i et Danida støttet projekt i udviklingslandene eller opnår investeringsstøtte under IFU (Investeringsfonden for Udviklingslandene) eller igangsætter/øger eksport/import til/fra lavindkomstlande

*55 virksomheder øger via donorfinansierede aktiviteter deres eksport eller omsætning med 20% i programperioden

 

Innovation, forskning og udvikling:

*60 virksomheder skal i programperioden, på grundlag af ydelser fra innovationscentrene opnå resultater i form af overført teknologisk knowhow, risikovillig kapital, internationale netværk eller øget eksport

*54 virksomheder skal med bistand fra Europe Enterprise Network opnå en kontrakt om teknologioverførsel, udvikling af fælles produkt m.v.

* 62 midtjyske virksomheder skal deltage i et EU støttet forsknings- og udviklingsprojekt eller et Eurostars projekt under EUREKA initiativet

*238 virksomheder skal have aktiveret/igangsat produkt- og procesinnovationer

 

Uddannelse og kompetenceudvikling:

*2/3 af de 225 virksomheder, der deltager på kurser, påbegynder eller udvikler eksport eller andre internationale aktiviteter

*De deltagende virksomheders ledere/medarbejdere skal opnå et kompetenceløft vedr. eksport og/eller internationalisering

 

Aktiviteter 

Det midtjyske eksport- og internationaliseringsprogram indeholder fem hovedindsatsområder:

 

*Eksportmobilisering

*Donorfinansierede aktiviteter (3. parts finansierede aktiviteter)

*Innovation, forskning og udvikling

*Uddannelse og kompetenceudvikling

*Udenlandske arbejdskraft og studerende

 

Der er nogle nye aktiviteter under de forskellige indsatsfelter, og konsortiet har i ansøgningen redegjort for, hvorledes disse nye aktiviter skal gennemføres.

 

Nye aktiviteter under indsatsområdet Eksportmobilisering omfatter markedsbesøg, en eksport coach ordning samt business missions/partenariater og vil blive integreret med de regionale vækstprogrammer og Eksportrådets tilbud og ordninger, herunder projektet "Internationalisering af midtjyske virksomheder", som indebærer indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet hos Væksthus Midtjylland. Dette projekt er en del af GLOBALmidt, og Vækstforum godkendte på mødet den 8. juni, at projektet videreføres i en tre-årig periode fra 1. august 2011

 

Donorfinansierede aktiviteter er et nyt indsatsfelt. Det omfatter implementering af en plan til at sikre, at flere midtjyske virksomheder opnår kontraktleverancer til internationale organsiationer. Endvidere gennemførelse af seminarer og netværksopbygning med henblik på øget udnyttelse af mulighederne under det statslige Go Global initiativ, herunder Danida Business partnerships samt investeringer og eksport på spirende vækstmarkeder f.eks. i Afrika.

 

Nye elementer under indsatsområdet innovation, forskning og udvikling er Midtjyllands kontakt til innovationscentrene i Shanghai, München, Silicon Valley og Hongkong samt støtte til forløb under forsknings- og udviklingsprogrammet Eurostars. De nye aktiviteter vil blive integreret med bla. Mindlabprojektet (vidensamarbejde med Shanghai) og andre midtjyske og statslige tiltag.

 

Under indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling etableres en række efteruddannelses- og kursusforløb vedr. eksport og internationalisering for små og mellemstore virksomheder, og som søges integreret med virksomhedernes konkrete eller planlagte eksport- og internationaliseringsaktiviteter.

 

Indsatsområdet Udenlandsk arbejdskraft og studerende blev behandlet særskilt på Vækstforums møde den 7. september, og belyses ikke yderligere i nærværende ansøgning.

 

Organisering

Konsortiepartnerne har aftalt en rollefordeling, således at hver partner får en ansvarlig tovholder funktion i forhold til mindst et projekt under programmets aktiviteter. I øvrigt planlægges en arbejdsform, hvor det sikres at "bedste mand" kontinuerligt er på opgaven, og således at alle relevante kompetencer hos partnerne inddrages i gennemførelsen.

 

Programmet vil blive ledet af en ansvarlig projektleder hos Væksthus Midtjylland, som vil være forankret i Væksthus Midtjyllands internationale platform. Projektlederens opgaver vil være at sikre fremdrift i projektet, herunder overordnet bevillingsansvar og sikring af optimalt samspil og arbejsform mellem konsortiepartnerne i opgaveløsningen.

 

Vækstforum godkendte på mødet den 8. juni, at der skal etableres en bredt sammensat rådgivningsgruppe til at følge programmet og komme med anbefalinger. Ansøger har foreslået, at det overvejes at etablere et regionalt eksportråd for Region Midtjylland (arbejdstitel), som udover rådgivningsfunktionen i forhold til det løbende program vil kunne perspektivere indsatsen i forhold til virksomhedernes vækstpotentialer og komme med indspil til fremtidige programbaserede indsatser i forhold til eksport og internationalisering. På mødet den 8. juni blev følgende organisationer godkendt til at blive repræsenteret i rådgivningsgruppen: Udenrigsministeriet Eksportrådet, Væksthus Midtjylland, lokal erhvervsservice, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, AC, Europe Enterprise Network, Dansk Eksportforening, Dansk Byggeri, uddannelsesinstitutioner. Ansøgeren har derudover foreslået, at globale midtjyske virksomheder, GO Global, Central Denmark EU Office, midtjyske konsuler for andre lande, kommunerne, forsker- og udviklingsparker samt Region Midtjyllands kontorer i udlandet bliver repræsenteret i "Eksportrådet for Region Midtjylland" 

Ressourcer

Programmets samlede økonomiske aktiviteter udgør for perioden 2011-2014 i alt 174,1 mio. kr. Heraf udgør eksisterende bevillinger 140,8 mio. kr. og nye aktiviteter i alt 33,3 mio. kr. Af den samlede ramme til nye aktiviteter udgør medfinansiering fra Region Midtjylland og Den Europæiske Regionalfond i alt 21,4 mio. kr. fordelt med 8,6 mio. kr. til Region Midtjylland og 12,8 mio. kr. til Regionalfonden.

 

Eksport- og internationaliering (mio.kr.)
2011
2012
2013
2014
I alt
Projektaktiviteter, total
20,6
58,3
58,3
36,8
174,1
Heraf nye aktiviteter, total
3,7
11,1
11,1
7,3
33,3
Eksportmobilisering
1,4
4,4
4,4
2,9
13,2
Innovation og forskning
1,1
2,5
2,5
1,5
7,5
Donorfinansierede aktiviteter
0,3
1,2
1,2
0,8
3,4
Kompetenceudvikling
0,4
1,1
1,1
0,8
3,4
Programgennemførsel
0,6
1,9
1,9
1,3
5,8
Finansiering i alt
20,6
58,3
58,3
36,8
174,1
Ny finansiering i alt
3,7
11,1
11,1
7,3
33,3
Region Midtjylland
0,9
2,9
2,9
2,0
8,6
Privat (SMV medfinansiering)
1,2
3,3
3,3
2,0
9,9
Den Europæiske Regionalfond Mål 2
1,4
4,2
4,2
2,9
12,8
Staten
0,1
0,4
0,4
0,3
1,2
Øvrige
0,1
0,3
0,3
0,1
0,8

 

Der er et allerede finansieret aktivitetsomfang på 141 mio. kr.

 

Under indsatsområdet Eksportmobilisering er der finansieret aktiviteter for i alt 124,4 mio. kr. Det drejer sig for det første om Udenrigsministeriet, Eksportrådets forskellige tilbud om eksportstøtte, som dels finansieres af staten og af virksomhederne selv. For det andet om  tilbud under de regionale vækstprogrammer i de tilfælde, hvor vækstpakkerne retter sig direkte mod virksomhedernes eksport og internationalisering. Disse initiativer finansieres af regionale midler, midler fra Den Europæiske Regionalfond og af virksomhederne selv.

 

Under indsatsområdet Innovation, forskning og udvikling er der et allerede finansieret aktivitsomfang på 16,5 mio. kr. Det drejer sig om tilbuddene under Eksportrådets innovationscentre, som finansieres af staten og af virksomhederne selv, om ordningen ifacilitator som finansieres af kommunerne og Region Midtjylland, om teknologimatch under Enterprise Europe Network samt om vidensamarbejde med Shanghai, som finansieres af regionale midler og af virksomhederne selv.

 

Indsatsområderne Donorfinansierede aktiviteter og Uddannelse og kompetenceudvikling indeholder kun nye aktiviteter.

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Vækstforum skal forelægges en midtvejsevaluering ultimo 2012.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-37-10

10. Den regionale udviklingsplan 2012

Resume

Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland er under revision. Et forslag skal vedtages inden udgangen af 2011, med henblik på offentlig høring primo 2012. Der anmodes om Vækstforums eventuelle bemærkninger til den næste regionale udviklingsplan.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter udkastet til forslag til regional udviklingsplan 2012 og fremsender kommentarer relateret til erhvervsudviklingsstrategien.

Sagsfremstilling

I henhold til planloven skal den regionale udviklingsplan revideres hvert fjerde år, idet et forslag skal fremlægges inden udgangen af første halvdel af hver valgperiode.

 

Regionsrådet har nedsat et rådgivende udvalg for regional udvikling, der har arbejdet med revisionen siden valgperiodens start. Således har udvalget haft dialog med en lang række regionale aktører, herunder kommuner, uddannelsesinstitutioner, Midttrafik med videre.

Den regionale udviklingsplan skal på baggrund af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionen. Den regionale udviklingsplan er således en vision - aktuelt at i 2030 er Region Midtjylland en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Den regionale udviklingsplan er yderligere en strategi for, hvordan visionen indfries.

 

Hertil har udvalget valgt at fokusere på følgende 8 hovedpunkter, hvortil der er formuleret delvisioner:

- klimatilpasning

- energi og miljø

- uddannelse

- byer og landskab

- mobilitet

- erhverv og turisme

- kultur

- sundhed

 

Den regionale udviklingsplan skal sikre sammenhæng mellem andre planer og strategier, herunder erhvervsudviklingsstrategien, der således er en del af den regionale udviklingsplan. Når planperioden for den regionale udviklingsplan er længere end erhvervsudviklingsstrategiens, er det blandt andet fordi, den regionale udviklingsplan skal kunne inspirere den kommende erhvervsudviklingsstrategi ligesom den tilsvarende inspirerer øvrige planer og strategier, som regionen og øvrige regionale aktører arbejder med.

 

I udkastet til regional udviklingsplan er klimatilpasning, energi og miljø samt uddannelse de højst prioriterede områder. Det er især inden for disse områder regionen skal koncentrere sig for i samarbejde med de øvrige regionale aktører at udvikle samfundet hen i mod den internationale vækstregion i et sammenhængende Danmark.

Beslutning

Vækstforum godkendte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-10-70-2-11

11. Regeringsgrundlaget 2011 - Et Danmark, der står sammen - sammenhængen til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi

Resume

Regeringen præsenterede den 3. oktober sit regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen.

 

Regeringsgrundlaget indeholder en række temaer, som på flere områder har sammenhæng til både Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og Regionsrådets kommende reviderede regionale udviklingsplan.

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum tager den skematiske oversigt over sammenhængen mellem Regeringsgrundlaget 2011 og de regionale strategier til orientering.

Sagsfremstilling

Blandt hovedtemaerne i Regeringsgrundlaget 2011 er følgende:

 

  • Et Danmark i udvikling

  • Uddannelse, forskning og kompetencer

  • Grøn omstilling

  • En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik

  • Sundhed og forebyggelse

  • Nye mål for socialpolitikken

  • Ny balance i integrations- og udlændingepolitikken

  • Retspolitik

  • Ny styring af den offentlige sektor

  • Ligestilling og mangfoldighed gør Danmark stærkt

  • Gode boliger og bedre byer

  • Kulturpolitik: Kultur, kunst og idræt

 

På flere områder er der en tæt sammenhæng med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og Regionsrådets kommende reviderede regionale udviklingsplan. 

 

Bilagene er regeringsgrundlaget og en skematisk gennemgang af regeringsgrundlaget og en oversigt over de områder, hvor der er klar sammenhæng med de regionale strategier.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-2-10

12. Eventuelt

Tilbage til toppen