Danmark er vært for Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I august 2012 tildeles enten Sønderborg eller Aarhus titlen. Det sker efter anden ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 15. juni 2012. Aarhus’ kandidatur indsendes i samarbejde med Region Midtjylland samt regionens øvrige kommuner.

Regionsrådet har i august 2011 vedtaget en hensigtserklæring om at bidrage til Aarhus 2017 med i alt 55 mio. kr.

Vækstforum og Regionsrådet ansøges om en bevilling på 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for perioden 2013-2017, og Regionsrådet ansøges om 20 mio. kr. af kulturmidlerne.

Vedtægterne for Fonden Aarhus 2017 er 1. gangsbehandlet i Aarhus Byråd den 25. april 2012 og er hermed til orientering for Vækstforum.

Danmark er i 2017 værtsland for initiativet ”Europæisk Kulturhovedstad”. Aarhus og Sønderborg har meldt sig som kandidater til titlen. Region Midtjylland besluttede i 2009 at tilslutte sig Aarhus' kandidatur via deltagelse i et forprojekt i årene 2009-2012.

Baggrunden for Region Midtjyllands engagement i Aarhus 2017 er en antagelse om, at projektet vil styrke den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling i regionen, styrke regionens internationale position og styrke samarbejde mellem kommuner, kulturaktører og erhvervsvirksomheder i regionen. At alle kommuner sammen med Region Midtjylland politisk har besluttet at tilslutte sig Aarhus 2017 er første resultat af samarbejdet.

Forprojektet er gennemført i regi af en regional styregruppe bestående af kommunale embedsmænd. Region Midtjylland har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion i styregruppen.

Indholdsmæssigt har forprojektet i det væsentlige bestået dels af en fase med kortlægning af kulturlivet og kreative erhverv i Aarhus og Midtjylland, dels af en visionsfase, der er mundet ud i en lang række forslag til aktiviteter og projekter. Begge faser har via lokale møder og workshops involveret myndigheder og aktører fra hele Region Midtjylland.

Ambitionerne for projektet er sammenfattet i seks strategiske mål. Målene er vedtaget af Aarhus Byråd og godkendt i de øvrige 18 kommunalbestyrelser samt Regionsrådet:

1. Aarhus 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst og kultur, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed.

2. Aarhus 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt, samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog.

3. Aarhus 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst.

4. Aarhus 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings- og uddannelsessektoren.

5. Aarhus 2017 skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed.

6. Aarhus 2017 skal fungere som platform for tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid – lokalt såvel som globalt

Ifølge proceduren sker udvælgelsen af kandidater til kulturhovedstadstitlen i to runder. Ansøgningen til første runde blev overrakt Kulturministeriet den 30. september 2011.

Både Aarhus og Sønderborg er gået videre fra første runde. Fristen for den sidste og afgørende ansøgning er 15. juni 2012. Afgørelsen træffes i august 2012 af en jury bestående af medlemmer udpeget af hhv. det danske kulturministerium og EU.

Aktiviteter: 

I april 2011 godkendte Aarhus Byråd den overordnede strategi og programstruktur for 2017.

Det overordnede tema for projektet 2017 er ”Rethink” eller ”Gentænk”, og det indgår som element både i den overordnede strategi for 2017 og i de delstrategier, den består af.

I perioden 2013-16 bliver indsatsen rettet mod strategisk udvikling af den kulturelle sektor. Indsatsen vil have en selvstændig værdi, og den vil føre til og opbygge 2017-programmer inden for tre områder:

• Opbygning og færdiggørelse af kulturel infrastruktur, byfornyelse og forbedring af det offentlige rum

• Opbygning af viden, kompetence, netværk og knowhow i den kulturelle og kreative sektor

• Opbygning af projekter med en længere udviklingshorisont, eksempelvis større internationale co-produktioner, udvikling af eksisterende eller nye festivaler og samarbejdsprojekter med flere involverede kulturinstitutioner eller ensembler.

De strategiske projekter vil udgøre kernen i programmet i 2017. Temaet ”Rethink” udmøntes i tre programområder, som definerer den overordnede programstruktur:

1. Rethink Byen – kultur som vores fysiske miljø og sociale struktur

2. Rethink Kunst og Kreativitet – kultur som produktion

3. Rethink Værdier – kultur som etiksystem, moral og adfærdsformer

I 2018 vil der blive tale om videreførelse af væsentlige projekter og tiltag.

Region Midtjyllands bidrag til Aarhus 2017 

Region Midtjyllands bidrag til Aarhus 2017 skal medvirke til at fremme de mål, der er beskrevet i regionens kulturpolitik og i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan.

Overordnet set betyder dette, at Aarhus 2017 Fondens aktiviteter skal bidrage til

• At styrke rammebetingelserne for kreative erhverv i hele regionen

• At udvikle modeller for kreative partnerskaber, partnerskaber mellem kultur og erhverv samt offentligt privat samarbejde

• At styrke det kreative vækstlag

• At styrke kultursamarbejdet og bidrage til udviklingen af kulturfaglige miljøer i regionen

• At styrke Region Midtjyllands internationale position på kultur- og erhvervsområdet.

For indsatsområdet kreative erhverv vil dette blive udmøntet, så der holdes fokus på, at anvendelsen af de regionale udviklingsmidler skal have et klart erhvervsfremmeperspektiv, hvilket indskrives i en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Aarhus 2017 Fonden.

Regionale erhvervsudviklingsmidler i Aarhus 2017 

De regionale erhvervsudviklingsmidler i 2017-fonden skal bevilges i overensstemmelse med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan.

Det betyder, at en del af fondens tilskudsmidler, svarende til regionens bidrag til fonden, skal bruges til

• Projekter, der styrker den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst i de kreative erhverv

• Projekter, der styrker de traditionelle erhverv gennem samarbejde med kreative erhverv

• Projekter, der styrker det kreative vækstlag

• Projekter, der styrker rammebetingelserne for det kreative erhverv.

Projekterne skal organiseres som forretningsbaserede konsortier/partnerskaber, der bygger på en høj grad af tværfaglighed og har fokus på samspil mellem offentlige og private aktører. Det er desuden afgørende, at projekterne har en tilstrækkelig høj risikoprofil, således at der gives det bedst mulige grundlag for udvikling og innovation.

Projekterne skal dække hele regionen eller som minimum flere kommuner. Samtidig skal projekterne kunne indgå i en tværregional, national og international sammenhæng.

Endelig skal projekterne være skalerbare.

I den hidtidige politiske behandling af det regionale bidrag blev det foreslået, at der skulle afsættes en ramme på 35 mio. kr., som fonden via konkrete ansøgninger kunne søge udløst gennem Vækstforum og Regionsrådet. Med den valgte fondskonstruktion (se nedenfor) vurderes det mere hensigtsmæssigt at bevilge midlerne i to blokke: For 2013-2015 og for 2016-18. Sikring af midlernes anvendelse efter den regionale erhvervsudviklingsstrategi reguleres som sædvanlig gennem resultatkontrakt. Endvidere vil både regionsformand og et medlem udpeget af Vækstforum indgå i fondens bestyrelse.

Regionsrådet vil samtidig blive forelagt beslutningsforslag om bevilling af 20 mio. kr. af kulturmidlerne over perioden.

Organisering:

Den 25. april 2012 behandlede Aarhus Byråd første gang vedtægterne for Fonden Aarhus 2017. Fonden er en erhvervsdrivende fond. Af vedtægterne fremgår det at ”Fonden skal planlægge og gennemføre værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad 2017, og yde støtte til arrangementer og projekter op til, under og efter Kulturhovedstadsåret 2017”.

Fondens vedtægter samt indstillingen til Aarhus Byråd om godkendelse af vedtægter findes i bilag 1 og 2.

Vedtægterne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentation fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland samt de erhvervsklynger, der er oprettet i tilknytning til Aarhus 2017.

Fondens bestyrelse består af 13 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer er følgende:

• Borgmesteren i Aarhus Kommune

• Kulturrådmand i Aarhus Kommune

• Regionsrådsformanden i Region Midtjylland

• Et medlem udpeget af Vækstforum for Region Midtjylland

• En politisk repræsentant udpeget af følgende kommuner i fællesskab: Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg

• En politisk repræsentant udpeget af følgende kommuner i fællesskab: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer

• En politisk repræsentant udpeget af følgende kommuner i fællesskab: Favrskov, Hedensted, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs

• Seks eksterne medlemmer, som i første valgperiode udpeges af Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes borgmester er formand for bestyrelsen. Næstformanden vælges af bestyrelsen.

Økonomi 

Samlet budget for kulturhovedstadsprojektet: 500 mio. kr.

De ca. 400 mio. kr. udgøres af offentlig finansiering, og derudover forventes en privat medfinansiering på ca. 100 mio. kr.

Finansiering (i mio. kr.):

Behovet for regional medfinansiering vil være størst i årene frem mod 2017, hvor der som nævnt er særlig fokus på netværk og udvikling.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Vedtægter for Aarhus 2017-Fonden
• Indstilling om godkendelse af vedtægter for Aarhus 2017 Fonden

På baggrund af industriens udfordringer de senere år - fald i beskæftigelsen, outsourcing mv. - bør overvejes, om der skal iværksættes en målrettet indsats mod produktionsvirksomheder.

Derfor foreslås nedsat en forprojektgruppe, som skal vurdere behov og eventuelle initiativer særligt målrettet produktionsvirksomheder i Region Midtjylland.

Beskæftigelsen i industrien er faldet markant de senere år. Siden 2008 er hver fjerde industriarbejdsplads forsvundet, hvilket svarer til et tab af industriarbejdspladser på 24.000 i Region Midtjylland. Dette har store konsekvenser for eksporten, der i samme periode er faldet markant.

I en årrække har det været opfattelsen, at outsourcing af produktion ikke var noget problem i Danmark, da de tabte jobs i industrien blev erstattet af nye viden- og servicejob. Af flere årsager er det imidlertid langt fra givet, at Danmark vil have fordel af entydigt at satse på erhvervsudvikling i forhold til nye viden- og servicejob. Ikke mindst fordi der de senere år tilmed har været en tendens til, at forsknings- og udviklingsaktiviteter også outsources.

Dertil kommer, at produktionsvirksomheder i Danmark i stigende grad beskæftiger personer med en videregående uddannelse, samt at industribranchen er relativ forsknings- og udviklingsintensiv. Produktion og forskning og udvikling ses således i dag i højere grad som integrerede og indbyrdes afhængige aktiviteter.

Derfor er bevidstheden nu, at forsvinder produktionen, så kan det have store konsekvenser for eksport og beskæftigelse i en række følgeerhverv, og dermed for vækst og velstand på længere sigt. Industrien står stadig for 65% af den samlede danske eksport og har haft en produktivitetsudvikling, der overgår øvrige brancher. Perspektivet er alvorligt, hvis en stor del af denne produktion og dermed eksport forsvinder.

Der er derfor, jf. Danmarks Vækstråd, februar 2012, behov for en bred strategi, så produktion på linje med service- og videnjob fortsat kan udvikle sig i Danmark.

Copenhagen Economics m.fl. peger i rapporten "Danmark som produktionsland", juni 2011, på, at udfordringen for Danmark primært handler om svag eksport og høje lønninger. Den svage eksport kan til dels eksemplificeres ved manglende fodfæste på nye vækstmarkeder. Rapporten viser, at hver fjerde job i Danmark enten er direkte eller indirekte eksportafhængig, samt at inden for fremstillingserhvervene er mere end hvert andet job afhængigt af eksport. Dette er et problem, da eksport ikke blot har afgørende betydning for industriens udvikling, men også, qua afledte effekter for andre erhverv, den samlede danske velfærd og velstand.

Reg Lab m.fl. gennemfører analysen "Fremtidens produktion i Danmark". Heri er en hypotese, at det afgørende for industriens vækst og jobudvikling bliver danske virksomheders evne til at:

• udvikle og udnytte spidskompetencer inden for de forskellige dele af den globale værdikurve, hvor der er særlige forudsætninger/muligheder

• positionere sig i de globale værdikæder og udøve effektiv relationsledelse

• forstå fremtidens markeder, kunder og forbrugere - og være blandt de første til at forstå og integrere nye trends i forretningsudviklingen.

Resultaterne af Reg Labs analyse forventes præsenteret sensommeren 2012.

I Region Midtjylland er der tilmed flere aktiviteter, som netop er igangsat på baggrund af produktionsvirksomhedernes udfordringer. Disse er:

• Industri- og fremstillingsvirksomheder som vækstmotorer i Østjylland

• DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center), Herning

• Industry Smart Center, Randers

• Hedensted Erhverv

Tal for Region Midtjylland viser, at industrien udgør en betydelig del af eksporten i midtjylland med en eksportandel på 65% af den samlede eksport. Hertil kommer afledte effekter i form af indirekte eksport fra øvrige brancher, og at industrien har den højeste eksportintensitet på ca. 53% (defineret som den andel af branchens samlede indenlandske produktion, som udgøres af eksport).

De foreløbige analyser og erfaringer viser blandt andet, at en række af de eksisterende virksomhedsprogrammer, som findes på såvel nationalt, regionalt og lokalt niveau, imødekommer og kan understøtte virksomhedernes behov i retning af at blive mere konkurrencedygtige og globalt orienterede. Eksempelvis er formålet med VÆKSTmidt Accelerator at øge virksomhedernes økonomiske præstationer gennem strategisk arbejde med forretningsudvikling via sparring, netværk og rådgivning. Og formålet med GLOBALmidt er blandt andet at udløse eksportpotentialet hos flere SMV'er, øge anvendelsen af professionelle, internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder, samt at udbyde kompetenceudviklingsaktiviteter målrettet internationalisering og eksport.

Derfor foreslås, at Vækstforum nedsætter en forprojektgruppe, der skal vurdere, om der er behov for en mere målrettet indsats mod regionens produktionsvirksomheder, herunder om vækst- og udviklingsforløb i de eksisterende ordninger og programmer i endnu højere grad end nu kan målrettes de virksomheder, som har stor betydning for eksport og produktivitet.

Indsatsområdet i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 er "Innovation og forretningsudvikling". Initiativet i Vækstforums handlingsplan 2011-2012 er "Virksomhedsrådgivning, netværk og øget internationalisering". Heri skal virksomhedernes konkurrenceevne og eksportmuligheder fremmes.

Internationalisering gennem øget eksport er centralt i indsatsen. Erhvervslivet i yderområder og landdistrikter vil blive tilgodeset afhængig af erhvervsstrukturen i de respektive områder.

Effekt 

Målet er, at flere produktionsvirksomheder igangsætter strategi- og kompetenceopbyggende forløb med henblik på at realisere virksomhedens vækstambitioner og -potentiale gennem direkte eller indirekte eksport.

En kommende indsats skal medvirke til at opfylde Vækstforums overordnede mål om, at andelen af flere eksporterende SMV'er skal stige til 15%, og at den gennemsnitlige årlige omsætningsvækst skal stige til 6%.  

Aktiviteter 

Hovedudfordringen er virksomhedernes manglende kendskab til de muligheder, der i dag ligger i de forskellige regionale og nationale ordninger og programmer. Markedsføringen af disse sker efter mange forskellige metoder.

Forprojektgruppen skal drøfte og komme med forslag til, hvilke metoder der bør intensiveres, for at udbrede kendskabet til mulighederne blandt virksomhederne og i særlig grad produktionsvirksomhederne. Eksempler kunne være:

• øget information

• kampagne målrettet produktionsvirksomheder

• intensiveret vejledning

Organisering og tidsplan

Det foreslås, at der etableres en forprojektgruppe med deltagelse af relevante parter, herunder erhvervsorganiationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl., som sekretariatsbetjenes af Regional Udvikling.

Forprojektgruppen nedsættes i juni 2012 og forventes at præsentere sit forslag på Vækstforums møde den 10. oktober 2012.

Vækstforum tiltrådte indstillingen med følgende bemærkninger:

Med udgangspunkt i erhvervsstrukturen i Randers Kommune og det igangsatte Industry Smart Center projekt støttet af Fornyelsesfonden og Vækstforum, melder Randers Kommune sig som deltager i forprojektet og står til rådighed for projektets gennemførelse.

Bygge- og anlægsbranchen er - for en ikke uvæsentlig og i disse år større og større del af branchen - også produktionsvirksomheder med eksport. Dansk Byggeri forventer derfor at blive inviteret til at deltage i forprojektgruppen.

Erhvervsskolerne ønsker en plads i forprojektgruppen.

Hedensted Kommune vil meget gerne have en plads i forprojektgruppen.

Vækstforum besluttede på sit møde den 18. april 2012 at ivæksætte projektet "Erhvervsudvikling i fjernevarmesektoren" med bemærkning om, at der, i det omfang det er relevant, sikres et samspil med øvrige relevante erhvervsfremmeaktiviteter, herunder eksempelvis VÆKSTmidt Accelerator".

Projektet retter sig dels mod produktionsvirksomheder, som kan indgå i demonstrationsprojekter vedrørende udvikling og demonstration af ny fjernvarmeteknologi/koncepter, dels mod regionens varme- og kraftvarmeværker, der skal motiveres til at øge efterspørgslen efter vedvarende energiteknologi.

Opgaven har nu været annonceret med henblik på at indhente interessetilkendegivelser fra potentielle operatører til opgaven. Der er modtaget en enkelt interessetilkendegivelse. Tilkendegivelsen er fra Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus.

Danmark har fortsat en erhvervsmæssig styrkeposition inden for fjernvarmesektoren. Konkurrencen fra udlandet er imidlertid støt stigende i takt med, at det globale fjernvarmemarked er voksende. En forstærket indsats på fjernvarmeområdet vil ligge i forlængelse af Vækstforums hidtidige involvering i projekter inden for fjernvarmesektoren: Opbygningen af Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus, flere konkrete teknologi-demonstrationsprojekter på varmeværker i regionen og arbejdet med energiperspektivplanen for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025, som blev igangsat i foråret 2011.

Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplaner

Af erhvervsudviklingsstrategien for 2010 – 2020 fremgår det, at målet er at fastholde og udbygge midtjyske virksomheders position på det globale marked for energi- og miljøløsninger og skabe gode rammebetingelser for, at regionen bliver en international foregangsregion på energi- og miljøområdet. I handlingsplanen for en globalt konkurrencedygtig region 2011 – 2012 er energiforsyningsområdet udpeget som et initiativområde (med vindkraft og biomasse som særlige regionale styrkepositioner).

Erhvervspotentialet

For godt 20 år siden var fjernvarmeindustrien i Danmark hovedsageligt leverandør til den hjemlige udbygning af fjernvarme. I dag er fjernvarmeindustrien en milliardeksportindustri. Fjernvarmeindustrien i Danmark beskæftigede i 2010 ca. 7.000 fuldtidsansatte og forventes i 2020 at beskæftige ca. 8.500 (hvor til kommer ca. 2.600 fuldtidsansatte på de danske varmeværker). Eksporten af fjernvarmeteknologi fra Danmark udgjorde i 2010 knap 6 mia. kr., mens eksporten i 2020 forventes at udgøre 10,3 mia. kr. (Danish Board of District Heating). Fjernvarmeindustrien står i dag for ca. 10 % af den samlede danske eksport af energiteknologi.

EU er fortsat det største marked for danske fjernvarmeindustrier. Herudover ligger de største eksportpotentialer for dansk fjernvarme- og fjernkøleindustri i Kina, Indien, USA og Rusland, hvor det nuværende eksportpotentiale vurderes at være minimum 50 gange større end den nuværende installerede fjernvarmekapacitet i Danmark.

En medvirkende årsag til den internationale efterspørgsel på fjernvarmeteknologi er, at fjernvarme øger muligheden for kombineret kraft- og varmeproduktion, hvilket energimæssigt er meget effektivt og derved samtidig CO₂-effektivt (klimavenligt).

Fjernvarmeindustriens udfordringer

Den danske fjernvarmesektor står i disse år over for flere forskelligartede udfordringer, som vil kræve nye teknologier og nye måder at kombinere eksisterende teknologier. Inden for de nærmeste år skal en del danske varmeværker omstille fra fossile brændsler til biomasse/biogas. På længere sigt skal varmeværkerne, på grund af de forholdsvis beskedne biomasseressourcer såvel i Danmark som globalt, omstille til eller kombinere med vedvarende energiteknologi i form af solvarme, geotermisk varme, varmelagringsteknologier, varmetransmissionsteknologi og integrering af vindkraft til varmeproduktion.

Hvorledes kan projektet medvirke til at skabe vækst i virksomhederne?

Udgangspunktet er, at der i de kommende år er et stort eksportpotentiale i Europa og andre store markeder, og at fjernvarme er en teknologi, der kan udvikles til integrering af varmeproduktion fra et stort antal vedvarende energityper. Danmark har allerede en eksisterende erhvervsmæssig styrkeposition på fjernvarmeområdet, hvorved forudsætningen for videreudvikling af nye koncepter og produkter allerede eksisterer.

Hvis Danmark og regionen kan være blandt de første til at udvikle og demonstrere fjernvarmens rolle i et energisystem baseret overvejende på vedvarende energi, og hvor integrerede koncepter mellem fjernvarme og andre sektorer er afgørende, vil de danske og regionale leverandører af koncepter, produkter, viden og services alt andet lige stå i en bedre markedsposition.

Effekter

Der er to formål med dette initiativ:

1. At skabe øget beskæftigelse, omsætning, indtjening og eksport i virksomheder i Region Midtjylland, der er beskæftiget som leverandører til varmeværker og kraftvarmeværker, ved udvikling og demonstration af nye vedvarende energiteknologier og –metoder, som er centrale for fremtidens vedvarende energisystem. Initiativet skal fokusere på projekter, der på en betydende måde peger frem mod og kan blive en central del af det vedvarende energisystem, som forventes at begynde at udvikle sig i Danmark om 5 – 10 år og derefter.

2. Understøtte Vækstforums og Regionsrådets vision om, at energiforsyningen i Region Midtjylland senest i 2025 er baseret på 50 % vedvarende energi, herunder at fremme efterspørgslen på vedvarende energiteknologi ved at udvikle varme- og elsektoren i Region Midtjylland som et foregangsområde.

Aktiviteter

Det nærmere indhold i de konkrete mål for programmet er:

Demonstrationsprojekter

Der udvikles og gennemføres 4 – 6 demonstrationsprojekter med deltagelse af partnerskaber mellem produktionsvirksomheder, varme- og kraftvarmeværker, energiselskaber, videninstitutioner (maskinmesterskole, ingeniørhøjskole, universitet, GTS eller tilsvarende), kommuner m. fl. Demonstrationsprojekterne skal både kunne medvirke til at skabe øget beskæftigelse, omsætning, indtjening og/eller eksport hos de deltagende virksomheder og repræsentere en udvikling af nye fjernvarmeteknologier, der er af central betydning for integrering af vedvarende energi i fremtidens fjernvarme-, fjernkøling- og elforsyning.

De 4 – 6 demonstrationsprojekter nævnt ovenfor skal som udgangspunkt søges prioriteret inden for følgende temaer:

• Det skal tilstræbes, at et af projekterne vedrører udvikling af fremtidens fjernvarmekoncepter og involverer nogle af de største danske produktionsvirksomheder inden for fjernvarmeområdet (eksempler herpå er Grundfos, Kamstrup, Danfoss), en bredere repræsentation af relevante underleverandører, større byer med fokus på ’smart cities’, større fjernvarmeforsyninger og universiteterne. Projektet har fokus på udvikling, demonstration og formidling af større nye koncepter inden for fjernvarmeområdet, som peger frem mod fremtidens fjernvarmeforsyning og fremtidens samspil mellem forbrug og produktion af varme og el.

• Det skal tilstræbes, at et af projekterne er et geografisk afgrænset klyngeprojekt, hvor flere varmeværker og kraftvarmeværker i et nærmere afgrænset område i Region Midtjylland går sammen om at demonstrere, hvorledes der i det afgrænsede område kan samarbejdes om vedvarende energi i varme- og elforsyning ved anvendelse af ny teknologi kombineret med nye samarbejdsmetoder.

• Det skal tilstræbes, at et af projekterne er fokuseret på samspillet mellem fjernvarmesektoren og samspillet med vindkraften.

• Det skal tilstræbes, at et af projekterne er fokuseret på samspillet mellem fjernvarme (ex. lavtemperaturfjernvarme) og fremtidens lavenergibyggeri, herunder teknologier til minimering af varmetab/højere effektivitet i fjernvarmeforsyningen.

• Det skal tilstræbes, at et af projekterne fokuserer på udnyttelse af fjernvarmens muligheder for langtidslagring af energi/varmt vand.

Screening af varmeværker og kraftvarmeværker

Et af formålene med projektet er at skabe øget efterspørgsel efter vedvarende energiteknologi hos regionens varme- og kraftvarmeværker dels for at medvirke til at skabe et større regionalt marked for vedvarende energiteknologi, dels for at medvirke til at opfylde regionens vision om at være foregangsregion på den vedvarende energi.

Efter ”først til mølle princippet” kan et varmeværk/kraftvarmeværk eller en produktionsvirksomhed i Region Midtjylland få screenet værkets muligheder for med fordel at investere i vedvarende energi på værket inden for en tidshorisont på 1 – 3 år. Det skønnes, at en screening er relevant for ca. 40 ud af regionens 115 varme- og kraftvarmeværker. Tilbuddet om en screening til cirka en tredjedel af værkerne i regionen vil ligeledes medvirke til at sikre en bedre videndeling og udbredelse af erfaringer mellem værkerne, videninstitutionerne og konsulenterne inden for branchen.

Specialiseret rådgivning

Der åbnes mulighed for gennemførelse af 20 specialiserede rådgivningstilbud til regionens varmeværker og kraftvarmeværker, hvor der ydes tilskud til konsulentbistand til værkerne til udarbejdelse af et forprojekt for en konkret investering i vedvarende energiteknologi, der helt eller delvist kan fortrænge brugen af fossile brændsler på det pågældende værk.

Netværksaktiviteter

Der gennemføres netværksaktiviteter, som skal tilbydes værker, kommuner, virksomheder, konsulenter og videninstitutioner i regionen. Formålet er at få integreret samarbejdet mellem myndigheden (især kommunen), værkerne, virksomheder der skal levere produkter ind i systemet og videnpersonerne. Netværksaktiviteterne skal være åbne for alle relevante aktører i regionen. Det vil blandt andet være muligt at bygge videre på allerede eksisterende netværksaktiviteter, som i dag understøttes af fx. Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus.

Effektmåling

Region Midtjylland gennemfører i samarbejde med operatøren og eksterne samarbejdspartnere en undersøgelse af de deltagende værkers og virksomheders tilfredshed med projektet og en undersøgelse af projektets effekt.

Der vælges mod projektets afslutning en konsulent til gennemførelse af tilfredsheds- og effektmåling. Målingen tilrettelægges efter aftale med regionen og kan indeholde anvendelse af spørgeskema, interviews med deltagende værker og virksomheder og interview med operatøren.

Tidsplan

Projektet afvikles fra september 2012 og til og med 31. december 2015.

Midtvejsevaluering

Der gennemføres en midtvejsevaluering af projektet i 2014.

Organisering, annoncering og resultatkontrakt

Der har været annonceret efter en operatør til projektet, og den administrative styregruppe indstiller på den baggrund Fjernvarmens Udviklingscenter som operatøren. Operatøren får til opgave at administrere programmet, herunder den økonomiske styring i forhold til bevillingen. Der indgås resultatkontrakt med operatøren, der sikrer, at opgaven udføres i overensstemmelse med intentionerne i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for energi og miljø. Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi vil følge programmet og vil efter behov blive inddraget med henblik på faglig sparring.

Økonomi

I dagsordnen til Vækstforums møde den 18. april 2012 og i annonceringen efter en operatør var der oprindeligt foreslået følgende med hensyn til budget og finansiering:

Oprindeligt Omkostningsbudget

Oprindelig finansieringsbudget fordelt på finansieringskilder

* Anden støtte omfatter fx. bidrag fra Energistyrelsens EUDP-program, Energinet.dk’s programmer eller andre tilsvarende støttemuligheder, der er målrettet projekter inden for vedvarende energi. 

Det er operatørens opgave at sikre, at der til de enkelte demonstrationsprojekter sikres privat medfinansiering fra virksomheder, kommuner og andre private samt fra støttemuligheder som fx. EUDP-programmet og Energinet.dk.

Region Midtjylland bidrager med i alt kr. 10,9 mio. kr. ud af de 39,8 mio. kr. svarende til 27 % af den forventede samlede projektsum.

Fjernvarmens Udviklingscenter foreslår, at tyngden i økonomien til gennemførelse af demonstrationsprojekter forskydes mod midten og slutningen af projektet. Dette bør gøres af hensyn til at have mulighed for søge medfinansiering til demonstrationsprojekterne hos fx EUDP og PSO. Både EUDP og PSO har faste ansøgningstidspunkter på året, og det forventeligt først muligt at søge medfinansiering herfra i løbet af 2013 med et muligt tilsagn tidligst juli 2013.

Den administrative styregruppe indstiller derfor med udgangspunkt i forslaget fra Fjernvarmens Udviklingscenter følgende budget og finansiering:

Nyt omkostningsbudget

Nyt finansieringsbudget fordelt på finansieringskilder

Begrundelse for indstilling af Fjernvarmens Udviklingscenter som operatør

Af den fremsendte interessetilkendegivelse fra Fjernvarmens Udviklingscenter fremgår det:

• at centeret som forening påtager sig opgaven som en offentlig, ikke-kommerciel aktivitet.

• at centerets erklærede vision er i samarbejde med branchen, virksomheder og vidensinstitutioner at gøre dansk fjernvarme- og kølingsteknologi førende i verden.

• at centeret i dag har over 100 medlemmer (varmeværker, virksomheder, rådgivere og vidensinstitutioner), heraf en tredjedel i Region Midtjylland.

• at centeret med sin geografiske beliggenhed i regionen har gode forudsætninger for at sikre fysisk nærhed til aktiviteterne i regionen (centeret har aktuelt adresse på Maskinmesterskolen i Aarhus, og planen er at Fjernvarmens Udviklingscenter i sommeren 2014 flyttes til det nye Navitas Park på havnen i Aarhus)).

• at centeret allerede i dag har et stærkt samarbejde med de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

• at centeret har en lille, men kvalificeret arbejdsstyrke med specifikke kompetencer inden for fjernvarme.

• at centeret under projektforløbet har mulighed for i forbindelse med udvikling af demonstrationsprojekter at trække på Væksthus Midtjylland med henblik på at kunne inddrage særlige kompetencer vedrørende virksomhedsinddragelse og erhvervsvækst.

Svagheden ved anvendelse af Fjernvarmens Udviklingscenter som operatør er, at centeret kun har et mindre personale (i alt 3 medarbejdere), og at centeret og projektet derfor kan være sårbar overfor eventuelle udskiftninger i personalet. Samlet set anbefaler den administrative styregruppe dog at anvende Fjernvarmens Udviklingscenter.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

• Demonstrationsprogram for fjernvarmesektoren
• Fjernvarmeoperatør ansøgning fra Fjernvarmens Udviklingscenter 10 maj 2012

Innovationspuljen under Vækstforums fødevaresatsning, Klog hverdagsmad, retter sig mod eksperimenterende projekter, der kan være med til at vise vejen for fremtidens fødevareinnovation og vidensamarbejde gennem udvikling af innovative fødevareløsninger, nye metoder og utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder og værdikæder.

Fjerde ansøgningsrunde er netop gennemført under Innovationspuljen med ansøgningsfrist den 26. marts 2012. Der er indkommet to ansøgninger, som Fødevarerådet på sit møde den 17. april 2012 har foretaget faglige vurderinger af.

Begge projekter anbefales afslag under Innovationspuljen.

Innovationspuljen under Vækstforums fødevaresatsning, Klog hverdagsmad, retter sig mod eksperimenterende projekter, der kan være med til at vise vejen for fremtidens fødevareinnovation og vidensamarbejde. Der er i puljen fokus på udvikling af innovative fødevareløsninger, herunder med brug af nye metoder og med inddragelse af utraditionelle samarbejder på tværs af fagområder og værdikæder.

Der har tidligere været gennemført tre ansøgningsrunder under Innovationspuljen. Vækstforums fødevareråd vurderede efter første prækvalifikationsrunde i september 2010, at ingen af de modtagne projektideer kunne kvalificeres til en endelig ansøgning til Innovationspuljen. Anden prækvalifikationsrunde blev gennemført i marts 2011. Ud af i alt 8 indkomne projektideer blev tre projektideer, på baggrund af fødevarerådets faglige vurdering, opfordret til at udarbejde en egentlig ansøgning. Disse blev fagligt vurderet af fødevarerådet og efterfølgende behandlet i Vækstforum den 8. juni 2011, hvor to fik bevilling og én fik afslag. Den ene af disse ansøgninger er efterfølgende blevet trukket tilbage af ansøger. Tredje ansøgningsrunde blev gennemført i januar 2012, hvor sekretariatet modtog tre indkomne ansøgninger. Disse blev fagligt vurderet af fødevarerådet og efterfølgende behandlet i Vækstforum den 21. februar 2012, hvor én fik bevilling og to fik afslag.

Den samlede ramme for innovationspuljen er 9 mio. kr. i regionale midler, 3 mio. kr. i EU’s Regionalfondsmidler, 12 mio. kr. i private midler, dvs. i alt 24 mio. kr.

Fødevarerådets faglige vurderinger af indkomne ansøgninger, marts 2012  

Ansøgning nr. 1: Forskningsbaseret innovationsmetoder i et praktisk miljø.

Ansøger: Agro Tech i samarbejde med Madkulturen og MAPP Centret, Aarhus Universitet.

Ansøgt beløb: 2.817.500 kr., samlet budget: 5.635.000 kr.

Resumé:

Formålet med projektet er at bibringe ny forskningsbaseret innovation til gavn for virksomhederne. Deri ligger, at projektet skal sikre en fornyet innovationskraft gennem de 5-8 innovationsmetoder samt gennem FoodTure Lab. Der forventes, at de fleste af de nye innovationsmetoder tillige baserer sig på mere åben innovation og mere end-user drevet innovation, hvilket i sig selv vil påvirke den nuværende innovationskultur hos især små og mellemstore virksomheder. Samtidig sikres, at innovationsmetoderne lever op til den nyeste viden på området.

Fødevarerådets faglige vurdering:

Ansøgningen vurderes ikke i tilstrækkelig grad at leve op til opslaget, idet

• der i ansøgningen ikke er redegjort tilstrækkeligt for virksomhedernes engagement og efterspørgsel

• aktiviteterne ikke er udspecificeret i budgettet

• projektets potentialer og synergi i forhold til de samfundsmæssige udfordringer og i Vækstforums andre indsatsområder ikke fremgår af ansøgningen.

Fødevarerådet anbefaler på den baggrund, at projektet meddeles afslag under Innovationspuljen.

Ansøgning nr. 2: Global Food Innovation.

Ansøger: Fokuscope i samarbejde med MAPP Centret - Aarhus Universitet, VIA UC, Agro Food Park, International Community og Consumer Insight.

Ansøgt beløb: 1.703.500 kr., samlet budget: 3.407.000 kr.

Resumé:

Formålet med projektet er at fremme fødevareinnovation og sunde spisevaner. Dette ønskes opnået i et projekt, der bringer regionens fødevarevirksomheder sammen med både danske og internationale forbrugere i et forløb, der bringer forbrugere og producenter tættere på hinanden og på nye måder skaber rammer for opbygning af ny viden og gensidig læring, som kan give både en sundere hverdag og internationalt konkurrencedygtige produkter.

Fødevarerådets faglige vurdering:

Ansøgningen vurderes ikke i tilstrækkelig grad at leve op til opslaget, idet

• der i ansøgningen ikke er redegjort for virksomhedernes engagement og efterspørgsel

• projektbeskrivelsen er overordnet og ukonkret

• projektet fremstår mere udbuds- end efterspørgselsdrevet, da virksomhedernes interesse ikke fremgår.  

Fødevarerådet anbefaler på den baggrund, at projektet meddeles afslag under Innovationspuljen.

Innovationspuljen - status

Såfremt Vækstforum beslutter at følge indstillingen, resterer der under Innovationspuljen 8.032.340 kr. ekskl. privat medfinansiering.

Innovationspuljen vil - med konstruktion, fokus og medfinansieringsmuligheder - indgå som en integreret del af den kommende midtvejsevaluering af den samlede satsning – resultaterne herfra vil ligge til grund for en eventuel fremtidig ansøgningsrunde.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Projektet Beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte i Randers-området har i forbindelse med den seneste resultatkontraktopfølgning anmodet om en forlængelse af projektperioden på 9 mdr., således at projektet afsluttes i august 2013. Projektet har bidraget til en reel kompetenceudvikling i jobcenterregi, og da Randers Kommune er igang med at etablere en ny psykiatriindsats, hvor de arbejdsmarkedsrelaterede tiltag ønskes opprioriteret, er der grundlag for stor synlighed og øget implementering af projektet i en forlænget periode.

Projektet har gennemført forsøg med psykiatrisk udredning af 139 borgere med henblik på fastholdelse i beskæftigelse, og projektet vurderes at forløbe godt, og bidrage til fastholdelsen af en svag gruppe på arbejdsmarkedet.

Projektet blev oprindelig indstillet til en socialfondsbevilling i forbindelse med Vækstforums arbejde for at sikre en tilstrækkelig arbejdsstyrke i Region Midtjylland.

Beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte i Randers-området har gennem de sidste 3 år fået etableret en screening af ledige, så jobcentermedarbejderne bliver i stand til at finde borgere med ADHD symptomer, og af disse borgere er 147 visiteret til projektet. 114 borgere er færdige med en psykiatrisk udredning/behandling. Af disse er 27 opstartet i ustøttet beskæftigelse i projektperioden (efterfølgende er 7 blevet ledige igen), 23 er begyndt i uddannelse (efterfølgende er 5 droppet ud), 8 er startet i fleksjob (3 er siden blevet ledige igen) og 2 er tilkendt førtidspension. Dette vurderes at være tilfredsstillende, da denne gruppe af borgere er meget svære at fastholde i beskæftigelse.

Der er frem til 20. marts 2012 afholdt 32 eksterne oplæg og foredrag om projektets idé og metoder, herunder i kommunale forvaltninger, jobcentre, A-kasser, KL, Nordisk Råds ministerkonference, Servicestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og European Social Network's Socialkonference. Derudover er der afholdt 8 interne oplæg i Randers Kommune. Disse aktiviteter bidrager til, at udbredelsen af metoder udviklet i dette projekt, kan spredes til andre aktører inden for beskæftigelsesområdet.

'

Projektet har i den seneste opfølgningsperiode forhandlet prisen for udredning og behandling ved en privatpraktiserende psykiater, og denne er blevet lavere end forventet i budgettet, hvilket bl.a. giver mulighed for en forlængelse af projektperioden inden for det eksisterende budget.

Projektet er finansieret med 4,9 mio.kr. fra EU's socialfond, 2,5 mio.kr. kommunal finansiering og 5,9 mio.kr. statslig finansiering, i alt 13,3 mio. kr.

Finansiering:

Vækstforum tiltrådte indstillingen.