Vækstforum blev nedlagt pr. 1. januar 2019.

Vækstforum var nedsat af regionsrådet og bestod af 21 medlemmer fra kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen.

Vækstforum havde til opgave at udarbejde bidrag til den regionale strategi for vækst og udvikling i forhold til de erhvervsrettede og vækstrettede dele, at udvikle og afgive indstillinger til regionsrådet og Erhvervsstyrelsen med medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsinitiativer, samt at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.

 

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Vækstforum
den 10. oktober 2012 kl. 09:30
i Regionshuset i Viborg

Mødedeltagere:

Bent Hansen, regionsrådsformand

Erik Flyvholm, borgmester

Harald Mikkelsen, rektor

Heine Bach, områdedirektør

Henning Jensen Nyhuus, borgmester

Kirsten Terkilsen, borgmester

Michael Thomsen, medlem af regionsrådet

Niels Viggo Lynghøj, borgmester

Steen Vindum, viceborgmester

Søren E. Frandsen, prorektor

Tina Grangaard, adm. direktør

Ulla Diderichsen, medlem af regionsrådet

 

Fra Administrationen deltog:

Bo Johansen, direktør

Lars Hansson, direktør

Lars Vildbrad, vicedirektør

Bent B. Mikkelsen, afdelingsleder

Pia Fabrin, sekretariatet for Vækstforum


Sagnr.: 1-01-87-1-11

1. Godkendelse af referat fra Vækstforums møde den 28. august 2012

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender referat af mødet den 28. august 2012. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Beslutning

Vækstforum godkendte referatet af mødet den 28. august 2012.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-1-11

2. Gensidig orientering

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 219,0 mio. kr. for perioden 2012-2015 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

 

EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden. Der resterer på nuværende tidspunkt 2,9 mio. kr. af Regionalfonden og 0,3 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

 

Af de regionale erhvervsfremmemidler indstilles der 12,3 mio. kr. til bevilling på mødet den 10. oktober 2012 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Under Socialfonden indstilles der til reduktion af bevilling givet i 2010 på 7,6 mio. kr. (se Tabel 2 i økonomiversigten).

 

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 206,7 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2012-2015 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

 

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 2,9 mio. kr. af Regionalfonden og 7,9 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Beslutning

Vækstforum tog punktet til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-76-2-11

3. Evaluering af Væksthus Midtjyllands programmer

Resume

Konsulentfirmaet IRIS Group har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjyllands programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling. På den baggrund har Væksthuset arbejdet videre med den virksomhedsrettede indsats.

 

På mødet vil konsulent Jens Nyholm fra IRIS Group præsentere evalueringen, og direktør Erik Krarup fra Væksthus Midtjylland vil redegøre for det videre arbejde med den virksomhedsrettede indsats.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Konsulentfirmaet IRIS Group har gennemført en evaluering af de regionale programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling: STARTmidt, VÆKSTmidt Accelerator og KLYNGEmidt Netværksinitiativ, som Væksthus Midtjylland er operatør på.

 

Hovedresultaterne fra evalueringen af de tre programmer viser, at

  • den midtjyske erhvervsservicemodel virker,

  • der er mange brugere. Programmerne når bredt ud i målgruppen af vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i forhold til alder, størrelse, udviklingsfase, geografi og branche,

  • der er en stor og stigende bevidsthed om programmerne blandt aktører med stor virksomhedskontakt,

  • programmerne er stærkt mobiliserende omkring virksomhedernes brug af ekstern rådgivning,

  • programmerne skaber mange ”nye kunder” i erhvervsfremmesystemet,

  • programmerne udgør bindeleddet mellem lokal og specialiseret erhvervsservice.

 

Konsulent Jens Nyholm vil præsentere resultaterne af evalueringen af Væksthus Midtjyllands programmer på mødet. Herefter vil direktør Erik Krarup fra Væksthus Midtjylland give et bud på det videre arbejde med den virksomhedsrettede indsats.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til efterretning.

Med udgangspunkt i præsentationerne fra henholdsvis Jens Nyholm, Iris Group, og Erik Krarup, Væksthus Midtjylland, besluttede Vækstforum, at evaluering af processen for det videre arbejde med den virksomhedsrettede indsats skal forelægges Vækstforum på mødet den 28. november 2012.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-15-12

4. Afrapportering af forprojekt vedr. "Målrettet indsats for produktionsvirksomheder"

Resume

Vækstforum har nedsat en forprojektgruppe med henblik på vurdering af behov og eventuelle initiativer over for produktionsvirksomheder i region Midtjylland. Det er forudsat, at de forskellige lokale initiativer i regionen inddrages i arbejdet.

 

Forprojektgruppen er kommet med en række konkrete forslag til indsatser, som kan udgøre et samlet initiativ målrettet produktionsvirksomheder.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter behovet for at igangsætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder, samt hvilke initiativer der igangsættes.

Sagsfremstilling

Vækstforum har i juni 2012 nedsat en forprojektgruppe med henblik på vurdering af, om der er behov for en målrettet indsats for regionens produktionsvirksomheder, herunder om vækst- og udviklingsforløb i de eksisterende ordninger og programmer i højere grad kan målrettes de virksomheder, som har stor betydning for eksport og produktivitet. Det er forudsat, at de forskellige lokale initiativer i regionen er inddraget i arbejdet.

 

Forprojektgruppen har bestået af deltagere fra kommuner, organisationer, ministerier/styrelser, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører.

 

Baggrunden er industriens udfordringer de senere år - fald i beskæftigelsen, outsourcing mv. - men også industriens fortsatte store betydning for den samlede danske eksport.

 

Gennem det seneste 1½ år er, grundet industriens økonomiske betydning for dansk velfærd, gennemført en række analyser, idet fokus - også politisk - i stigende grad er vendt mod de producerende erhverv og de vilkår, som skal sikre vækst og udvikling i danske produktionsvilkår. Nogle af disse er følgende:

 

Danmarks Vækstråd pegede i februar 2012 på behovet for en bred strategi, så produktion, på linie med service- og videnjob, fortsat kan udvikle sig i Danmark. I juni 2012 præsenterede Vækstrådet en række konkrete anbefalinger til "Danmark som produktionsland" og til, hvordan der skabes bedre vilkår for produktionsvirksomheder i Danmark. Vækstrådet pegede blandt andet på, at investeringer i automatisering og digitalisering skal øge produktiviteten i industrien, at danske produktionsvirksomheder nemt skal kunne indgå i internationale værdikæder, og at konkurrence, innovation og erhvervsmæssig fornyelse skal øge produktiviteten.

 

OECD præsenterede i august 2012 et review af innovations- og erhvervsfremmesystemet i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Heri anbefales blandt andet, at de mest relevante aktører og relationer i innovationssystemet bør styrkes, herunder at sætte fokus på forbedringsområder på aktør-niveau.

 

Som led i opfølgningen på de foreløbige anbefalinger af Iris Groups evaluering af blandt andet virksomhedsudviklingsprogrammet VÆKSTmidt Accelerator pågår arbejdet med udvikling af "det midtjyske vækstunivers", som blandt en række principper arbejder med en investeringstankegang (fremfor tilskudstankegangen) samt at al erhvervsservice og rådgivning skal ske i "øjenhøjde", dvs. der arbejdes med kvaliteten af den service, virksomheden møder.

 

Senest har Reg Lab rapporten "Fremtidens industri i Danmark" medio september 2012 præsenteret en række anbefalinger på baggrund af industrien, herunder hvordan der kan opbygges optimale rammer omkring industriens iværksættere og SMVer. Analysen underbygger, at der er brug for at skabe en tæt kobling mellem aktører og tilbud i erhvervsfremmesystemet. Endvidere peger analysen på, at industriel omstilling er en langsigtet og kompleks proces, som i langt højere grad burde støttes op af øget brug af lokale, regionale og statslige ordninger. Analysen anbefaler, at der designes en fokuseret indsats med principper om, at der skal være en tæt kontakt til industrivirksomheder med vækstpotentiale, herunder tilbud om løbende udviklingssamtaler med fokus på behov og udfordringer, at den virksomhedsopsøgende indsats i langt højere grad bør samtænkes og samles hos færre aktører, der samtidig skal opbygge et højt kompetenceniveau og et stort kendskab til den samlede palet af erhvervsfremmetilbud.  

 

Forprojektgruppen har i sit arbejde identificeret 10 udfordringer, som de mener produktionsvirksomhederne skal overkomme, hvis konkurrenceevnen skal forbedres. Nogle af disse er, at automatisering og forbedring af arbejdsgange og -processer kan hæve produktiviteten, at der er behov for kapital til at foretage langsigtede og strategiske investeringer og at flere produktionsvirksomheder kan øge internationalt fokus og eksport.

 

Forprojektgruppen har på denne baggrund konkluderet, at der er behov for at intensivere og målrette indsatsen i forhold til produktionsvirksomheder.

 

Den samlede afrapportering fra forprojektgruppen er vedhæftet som bilag.

 

Beslutning

Vækstforum besluttede at iværksætte en målrettet indsats med henblik på at skabe øget vækst og beskæftigelse i små og mellemstore produktionsvirksomheder.

Vækstforum finder, at det bør overvejes grundigt, hvilken form for indsats der bedst kan fremme vækst og beskæftigelse, herunder øge industriens omdømme som attraktive arbejdspladser i forhold til uddannelsessystemet og dermed øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Vækstforum ser gerne et konkret forslag til, hvordan de eksisterende ordninger og programmer i højere grad kan målrettes de virksomheder, der har stor betydning for eksport, produktivitet og beskæftigelse.

 

Vækstforum finder desuden, at der er behov for en særlig målrettet indsats over for iværksættere og unge virksomheder inden for produktionssektoren.

Vækstforum ønsker forelagt et forslag hertil på sit møde den 28. november 2012.

Forslaget udarbejdes i samarbejde med især de eksisterende inkubationsmiljøer : Industry Smart Center, Randers, Dansk Produktions Univers, Hedensted og DAMRC, Herning, Viborg Industrial Incubation Center, Viborg samt Vækstforums partnerskab.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-6-10

5. Nedsættelse af bevilling til STARTmidt Accelerator

Resume

Iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator blev etableret med virkning fra 1. januar 2011 og med Væksthuset som operatør. STARTmidt Accelerator har som sin hovedaktivitet rådgivning til vækstiværksættere, men omfatter herudover også Investorreadiness forløb med tilknytning af kapitalcoach, tilbud om deltagelse i vækstgrupper, netværk, mentorordninger mv.

 

STARTmidt Accelerator er nu halvvejs i den oprindelige projektperiode, men gennem flere kontraktopfølgninger og herunder aflæggelse af regnskab, har vi kunnet konstatere et underforbrug i forhold til det budgetterede, og det foreslås derfor, at bevillingen nedskrives.

 

Da der samtidig er sket en forsinkelse i igangsætningen af udvalgte aktiviteter foreslås der også en forlængelse af projektperioden, sådan at en større andel af iværksættere kan nå at gøre brug af de pågældende tilbud.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender nedskrivningen af bevillingen til STARTmidt Accelerator med 7,6 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond,

 

at Vækstforum godkender forlængelse af projektperioden fra udgangen af 2013 til udgangen af 2014.

Sagsfremstilling

Iværksætterprogrammet STARTmidt Accelerator blev etableret med virkning fra 1. januar 2011 og med Væksthuset som operatør. Programmet blev etableret som en videreudvikling af programmet STARTmidt, som i projektperioden 2008-2010 havde skabt gode resultater både med hensyn til at styrke de deltagende iværksætteres udvikling og vækst og med hensyn til at skabe sammenhæng i det samlede erhvervsfremmesystem.

 

På baggrund af de gode resultater skabt i STARTmidt programmet besluttede Vækstforum på sit møde den 8. september 2010 at godkende det nye iværksætterprogram STARTmidt Accelerator for en 3-årig periode i 2011-2013. På Vækstforums møde den 3. november 2010 blev Væksthus Midtjylland godkendt som operatør, og der blev bevilget i alt 93,8 mio. kr. til programmet, fordelt med 31,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, 28 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler og 34,3 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler.

 

Hovedaktiviteten i STARTmidt Accelerator er vejledning og rådgivning til vækstiværksættere. Rådgivningsforløbene Start- og vækstpakker er et tilbud om vejledning, problemafklaring og tilskud til køb af rådgivning for iværksættere og nystartede virksomheder. Herudover indeholder STARTMidt Accelerator også Investorreadiness forløb med tilknytning af en kapitalcoach, og der er etableret et velfungerende Business Angels netværk. Endvidere tilbydes iværksættere deltagelse i Vækstgrupper, mentorordninger og netværk, herunder Platoforløb (netværk med tilknyttet faddervirksomhed), og der er etableret samarbejde med kommunerne om gennemførelse af særlige lokale erhvervspolitiske satsninger.

 

STARTmidt Accelerator er nu halvvejs i den oprindelige projektperiode, men gennem flere kontraktopfølgninger og herunder aflæggelse af regnskab har vi kunnet konstatere et underforbrug i forhold til det budgetterede. Samtidig har vi kunnet konstatere, at der i henhold til de kollektive forløb - Vækstgrupper, Platoforløb og netværk - er sket en væsentlig forsinkelse af igangsætningen, ligesom der i forhold til mentorordningen ikke opleves den forventede efterspørgsel fra iværksætternes side. De øvrige initiativer, blandt andet rådgivningsforløbene Startpakker, Vækstpakker, Business Angels netværk og fokuseret erhvervsservice kører planmæssigt. Der er således gennemført 600 rådgivningsforløb pr. 30. juni 2012, screenet 100 virksomheder til Business Angels netværket, hvoraf der er investeret i 6 virksomheder, og der gennemføres 8 fokuserede erhvervsserviceindsatser i samarbejde med kommunerne.

 

På denne baggrund vurderes det ikke sandsynligt, at projektet vil kunne anvende den samlede oprindelige bevilling, og det foreslås derfor, at bevillingen nedskrives, men kun vedrørende de områder, hvor aktivitetsniveauet ikke har været tilfredsstillende. Samtidig foreslås en udvidelse af projektperioden frem til udgangen af 2014. Herved opnås, at projektet kører samtidig med de regionale programmer Vækstmidt Accelerator og Klyngemidt, og ikke mindst vil det herved sikres, at en væsentlig større andel af målgruppen får gavn af de kollektive forløb: Vækstgrupper, Plato- og netværksforløb. Selv om projektperioden forlænges, vil det dog ikke være muligt at nå det oprindelige budgetterede antal kollektive forløb, og det er derfor muligt at reducere budgettet på disse områder. Da der ikke har vist sig stor efterspørgsel efter deltagelse i mentorordninger, vil dette tilbud desuden ophøre.

 

Alle øvrige aktiviteter fortsætter uændret, herunder de individuelle rådgivningstilbud, kapitalcoachordningen, Business Angels netværk, masterclasses for investorer og kapitalsøgende iværksættere m.v.

 

Med disse ændringer vil bevillingen til STARTmidt Accelerator blive nedskrevet med 7,6 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond.

 

Det reviderede budget for STARTmidt Accelerator ser efter budgetnedskrivningen ud som følgende:

 

Revideret udgiftsbudget

[image]

 

Revideret finansieringsbudget

[image]

 

Det oprindelige budget for STARTmidt Accelerator fremgår af nedenstående tabeller: 

 

Oprindeligt udgiftsbudget

[image]

 

Oprindeligt finansieringsbudget:

[image]

 

  

 

 

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-2-76-10-08

6. Ansøgning om medfinansiering af Enterprise Europe Network (EEN) 2013-2014 i Region Midtjylland

Resume

Agro Business Park A/S og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger medfinansiering fra Region Midtjylland til at videreføre arbejdet i Enterprise Europe Network for 2013-14.

 

Enterprise Europe Networks hovedformål er at hjælpe virksomheder og vidensaktører med etablering:

  • på nye markeder via direkte samarbejde med udenlandske virksomheder og andre aktører,

  • af teknologisk samarbejde på tværs af grænser, herunder udbud og efterspørgsel af ny teknologi, og

  • af projektsamarbejde, herunder projekter med støtte fra EU.

 

En central ydelse er de muligheder, netværket giver for virksomheder at finde partnere i andre lande.

 

Enterprise Europe Network er et Europæisk program, der er finansieret med 60% fra EU-kommissionen.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges medfinansiering på maks. 3,4 mio. kr. og svarende til maks. 40 % af den samlede finansiering, svarende til 1,7 mio. kr. pr. år i 2013 og 2014, af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Agro Business Park og Herning Ikast-Brande Erhvervsråd.

Sagsfremstilling

Enterprise Europe Network er verdens største business to business netværk. Det består af 600 organisationer i flere end 50 lande. Netværket kan matche danske virksomheder med relevante, udenlandske samarbejdspartnere. Netværket er etableret og medfinansieret af Europa Kommissionen og støttes desuden lokalt, regionalt og nationalt i Danmark (bilag 1).

 

Enterprise Europe Network tilbyder, via deres database med mere end 20.000 internationale virksomhedsprofiler, virksomheder en nem og gratis adgang til nye leverandører, kunder, teknologier, projektpartnere og øvrige samarbejdspartnere. Virksomhederne kan også vælge at få oprettet en virksomhedsprofil for at blive synlige for udenlandske virksomheder og forskningsorganisationer, som søger en samarbejdspartner.

 

Når to virksomheder eller vidensaktører fra to lande indgår et konkret samarbejde, hvor Enterprise Europe Network har hjulpet i processen, dokumenteres dette via en såkaldt partnership agreement. Målet er, at flest mulige konkrete samarbejder etableres og dermed skabe mulighed for flere jobs og øget omsætning.

 

I en opgørelse for alle 50 lande i Enterprise Europe Network ligger det danske netværk nr. 1 i antallet af partnership agreements pr. årsværk. I alt 52 partnership agreements er indgået i Danmark i perioden primo 2011 frem til ultimo august 2012 (bilag 2).

 

Eksempler på virksomheder, der har indgået Partnership Agreements (bilag 4-8) er Apro Aps fra Grenaa, Sauberhouse fra Ikast, TEGnology fra Hedensted samt Bigadan fra Skanderborg.

 

Enterprise Europe Network i Danmark har i lang tid arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet med de øvrige erhvervsfremmeaktører i regionen og gennemfører projekter, aktiviteter og individuelle virksomhedssager i samarbejde med disse. Enterprise Europe Network er en integreret del af Region Midtjyllands Future Food Innovation, indgår som en væsentlig aktør i det kommende GlobalMidt program og har helt fra starten været medaktør i Central Denmark EU-kontorets iFacilitator forløb. Netværket har desuden et løbende samarbejde med Væksthus Midtjylland og de lokale midtjyske erhvervsråd både i form af fælles aktiviteter, fællesbesøg hos virksomheder og gensidige henvisninger. Derudover er der et løbende samarbejde med en række andre aktører, som f.eks. Dansk Eksportforening, DAMRC, Teknologisk Institut m.fl.

 

Effekt

Enterprise Europe Networks indsats skal bidrage til at opnå erhvervsudviklingsstrategiens og handlingsplanens mål inden for energi og miljø, fødevarer samt velfærdsinnovation. Indsatsen støtter helt grundlæggende op om målet om øget internationalisering, hvor virksomhederne tilskyndes til at samarbejde med virksomheder og videninstitutioner i andre lande. Effektmålene for aktiviteterne retter sig primært mod at styrke adgang til viden og teknologi, øge eksporten, samt bidrage til at værditilvæksten i virksomhederne i regionen. Der er desuden en forventning om, at initiativet også vil bidrage til en stigning i omsætningen og beskæftigelsen i de virksomheder, der benytter sig af ydelserne fra Enterprise Europe Network.

 

Aktiviteter

EEN dækker følgende hovedaktiviteter: promovering af netværket, informationsmøder, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder ift. EU initiativer, virksomhedsbesøg, assistance i forbindelse med innovation og internationalisering, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning.

 

Aktiviteterne er beskrevet i 10 aktivitetsområder i ansøgningen til EU kommissionen (bilag 3).

 

Organisering

Den danske del af Enterprise Europe Network består af 6 organisationer (NordDanmarks EU kontor, AluCluster, Næstved-Egnens Udviklingsselskab, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Agro Business Park og NetMatch), som i samarbejde dækker hele Danmark og tillige gennemfører aktiviteter i tæt samarbejde internt og eksternt med andre danske organisationer samt udenlandske Enterprise Europe Network kontorer. Enterprise Europe Network er vokset til at være repræsenteret i mere end 50 lande, og der arbejdes på også at få kontorer i de manglende BRIK lande Indien og Brasilien (Kina og Rusland er med i netværket). Netværket er kendetegnet ved, at de udenlandske netværkskollegaer er villige til at hjælpe danske virksomheder i deres respektive lande, ligesom det danske netværk hjælper udenlandske virksomheder med etablering af samarbejde med danske virksomheder. 

 

Budget og finansiering

Enterprise Europe Network i Danmark har ansøgt EU kommissionen og fået godkendt fortsat finansiering for perioden 2013-2014. De danske partnere, der er placeret i Region Midtjylland, Agro Business Park og Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande søger om medfinansiering til de resterende 40% af deres budget. Ansøgningen til Vækstforum er på i alt 3,416 mio. kr. for 2013-2014, svarende til 1,708 mio. kr. pr. år. 

Region Midtjylland har i perioden 2011-12 medfinansieret Enterprise Europe Network med 1.621 mio. kr. pr. år, i alt 3.243 mio. kr.

Budget (1.000 kr.) Enterprise Europe Network
2013
2014
I alt
Agro Business Park
2.919
2.919
5.838
Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
1.351
1.351
2.702
Budget i alt
4.270
4.270
8.540
 
 
 
 
Finansiering (1.000 kr.) Enterprise Euope Network
2013
2014
I alt
Region Midtjylland
1.708
1.708
3.416
EU-Kommissionen
2.562
2.562
5.124
Finansiering I alt
4.270
4.270
8.540

Finansiering af den øvrige del af det danske netværk:

 

Netmatch - København medfinansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i den nuværende og kommende periode.

AluCluster - Kolding er ikke medfinansieret i nuværende periode;  men er i dialog med Business Kolding om medfinansiering af udvalgte ENN services og aktiviteter.

NordDanmarks EU-kontor er en integreret del af Aalborg Kommune, og kontoret modtager tilskud fra Region Nordjylland i nuværende og kommende periode.

NæstvedEgnens Udviklingsselskab medfinansieres af Region Sjælland i den nuværende og kommende periode. 

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Vækstforum ønsker en uddybelse af effekterne af deltagelsen i Enterprise Europe Network.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-32-76-2-10

7. Ansøgning om bevilling af medfinansiering til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Resume

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles (Central Denmark EU-Office (CDEU)) blev etableret i 2007 af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Kontoret finansieres af de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. 

 

Kontoret rådgiver og informerer om EU-forhold og skal bistå organisationer og virksomheder med at opnå medfinansiering fra EU af udviklingsprojekter, skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger og varetage Region Midtjyllands EU-politiske interesser ved at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder. Desuden arrangerer kontoret studieture og møder i Bruxelles m.v. 

 

I alt har kontoret siden 2007 direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland, og aktiviteterne har været geografisk spredt i hele regionen. Løbende undersøgelser af kontorets virksomhed har vist, at både kunder og ejerkreds er meget tilfredse med kontorets opgaveløsning.

 

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 2,880 mio. kr. i 2013, 2,950 mio. kr. i 2014 og 3,015 mio. kr. i 2015 - i alt 8,845 mio. kr.  af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af Midtjyllands EU-kontor.

Sagsfremstilling

Midtjyllands EU-kontor arbejder for aktører i Region Midtjylland i relation til EU-systemet. Kontoret tilbyder alle aktører i regionen at bruge kontorets EU kompetence og indsigt. Blandt kontorets aktiviteter og ydelser er at rådgive og informere om EU-forhold, at bidrage til EU medfinansiering af projekter og ansøgninger, at skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger, at varetage Region Midtjyllands EU-politiske interesser, at skaffe specialiseret viden på udvalgte områder, at arrangere studieture og møder i Bruxelles, at tilbyde international kompetenceudvikling, at assistere med at udarbejde international handlingsplan, at medvirke til markedsføring og PR af regionen samt at tilbyde møde- og kontorfaciliteter i Bruxelles.

 

Effekt

Kontoret medvirker til at udmønte erhvervsudviklingsstrategiens internationale spor og er en del af konsortiet bag GlobalMidt-programmet sammen med Enterprise Europe Network omkring de EU-rettede aktiviteter.

 

Siden 2007 har kontoret direkte medvirket til at hjembringe næsten 300 mio. kr. i EU-støtte til virksomheder og organisationer i Region Midtjylland, og aktiviteterne har været geografisk spredt i hele regionen.

 

I 2011 løste kontoret 125 konkrete opgaver for virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner og kommuner og organisationer, og en evaluering af kontorets virksomhed har vist, at 96 % af kunderne er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 63 % meget tilfredse. En undersøgelse i kontorets ejerkreds har vist, at 95.% af ejerkredsen er tilfredse med kontorets opgaveløsning, heraf 67 % meget tilfredse. På kontorets generalforsamling den 20. april 2012 blev dette understreget fra flere kommuners side. Referat fra generalforsamlingen 2012 vedlægges til orientering.

 

Kontoret har i sin strategi 2011-2014 fokus på 6 videnområder, som tager udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2010 - 2012: erhvervsudvikling, forskning, klima og miljø, kultur og turisme, sundhed og velfærd, uddannelse og kompetenceudvikling samt internationalisering.

 

Aktiviteter

Blandt de aktiviteter, kontoret har været involveret i de seneste 3 år, kan nævnes:

 

  • kontoret har haft specifik fokus på mulighederne for det midtjyske erhvervsliv ift. EUs programmer gennem initiativet iFacilitator. iFacilitator har været direkte opsøgende over for virksomheder med potentiale på dette område, og har indtil nu resulteret i 18 internationale innovationsprojekter med midtjyske virksomheder som ledere og 129 mio. kr. i EU-støtte til virksomhederne. iFacilitator gennemføres i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Entreprise Europe Network og et privat konsulentfirma.

 

  • klima- og energiområdet bliver stadig mere interessant både på midtjysk plan og i EU. CDEU har arbejdet intensivt med dette område, både ved generelt at opkvalificere midtjyske kommuner og region til at anvende EU’s finansieringsmuligheder til klimaprojekter samt ifm. konkrete projekter, herunder Aarhus letbane, biogasledning i Ringkøbing-Skjern Kommune, Geotermi i Skive, energirenovering i Aarhus og i almennyttige boliger.

 

  • i forbindelse med det danske EU-formandskab i foråret 2012 udnyttede CDEU interessen for Danmark ved at sætte fokus på midtjyske aktiviteter og styrker i Bruxelles. Sammen med de øvrige danske kontorer i Bruxelles og den Danske EU-repræsentation gennemførtes 3 ”Presidency Dialogues” på den danske ambassade om henholdsvis ”Klog vækst”, ”Sund vækst” og ”Grøn vækst”. Seminarerne var særdeles velbesøgt af europæiske beslutningstagere. CDEU gennemførte desuden ”European Design Days” sammen med 20 andre regioner i Bruxelles.

 

  • kontoret har ligeledes haft haft fokus på kulturområdet, dels ved at understøtte Aarhus 2017, dels ved sammen med Region Midtjylland at igangsætte internationaliseringaktiviteter over for midtjyske kulturinstitutioner.

 

  • med henblik på at udløse flere internationale aktiviteter i kommunerne har CDEU igangsat initiativet MORE, som tilbyder de midtjyske kommuner et internationalt projektudviklingskoncept med forankring i byrådet og civilsamfundet. MORE har indtil nu være gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune og Skive og Holstebro, Struer og Herning kommuner står nu for tur.

 

  • CDEU har været initiativtager til et styrket og formaliseret samarbejde mellem de danske regionale kontorer ud fra det princip, at kontorerne skal bevare deres entydige lokale og regionale forankring samtidig med, at synergien ved samarbejdet og fælles projekter udnyttes. Samarbejdet sker under overskriften DAcoB (Danish Local Regional og Research Co-Op Brussels).

 

Der henvises i øvrigt til kontorets årsrapport 2011, som vedlægges, og Aktivitetsplan 2012 vedlægges til orientering.

  

Organisering

Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles blev etableret 1. januar 2007 og er juridisk set en forening, der blev stiftet i november 2006. Foreningens medlemmer og ejere er de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Foreningen har et repræsentantskab, hvor alle ejerne er repræsenteret. Bestyrelsen, der har 7 medlemmer, er sammensat på følgende måde: 3 repræsentanter for medlemskommunerne, 2 repræsentanter for regionen og 2 repræsentanter for Vækstforum. Vedtægter for MidtjyllandsEU-kontor vedlægges.

 

Kontoret finansieres af kontingenter fra de 19 kommuner med 2 kr. pr. indbygger og et tilsvarende beløb fra Region Midtjylland. Kontingentet justeres årligt i forhold til den forventede prisudvikling. Kontingenterne giver et samlet årligt basisbudget på ca. 5,5 mio. kroner. Derudover tager kontoret betaling for såkaldte tilkøbsydelser, der ligger ud over de basisydelser, som kontoret tilbyder gratis. Dette sker bl.a. for at undgå konkurrenceforvridning med private konsulentfirmaer mv.

 

Midtjyllands EU-kontor har kontorer i House of Central & North Denmark på Avenue de Tervuren i det centrale Bruxelles sammen med bl.a. Norddanmarks EU-kontor, et engelsk regionskontor og organisationen ICLEI, som arbejder med bæredygtig byudvikling. Kontoret har 5 faste medarbejdere, 1 projektassistent, 1 løntilskudsmedarbejder og 2 praktikanter hvert ½ år.

 

Ressourcer

Kontoret har et årligt budget på 6,3 mio. kr. (2011), og foreningens regnskab for 2011 viser et mindre, kalkuleret underskud på 264.000 kr., mens foreningens egenkapital er på 2,9 mio. kr. Det har været vigtigt for bestyrelsen, at foreningen opbygger en økonomisk robusthed, således at uforudsete økonomiske omstændigheder kan modstås. Det økonomiske råderum, som foreningen har med den nuværende medarbejderstab, ønsker bestyrelsen brugt på at igangsætte projekter og aktiviteter med ekstern bistand, som kan supplere de faste medarbejderes kapacitet og kompetencer, f.eks. i forbindelse med ovennævnte projekt vedr. virksomheders adgang til EU's forskningsmidler. Desuden er der udliciteret administrative funktioner, således at medarbejdernes kompetencer udnyttes optimalt. Til orientering vedlægges kontorets regnskab for 2011 samt budget for 2012.

 

Finansieringsoversigt

Finansiering i DKK
2013
2014
2015
I alt
Region Midtjylland
2.880.000
2.950.000
3.015.000
8.845.000
Kommuner
2.880.000
2.950.000
3.015.000
8.845.000
Egen indtjening (konsulent og projekt)
1.000.000
1.000.000
1.000.000
3.000.000
I alt
6.760.000
6.900.000
7.030.000
20.690.000

Note: CDEUs økonomi er reguleret af foreningens vedtægter, hvori det hedder, at medlemskommuner og Region Midtjylland betaler 2,00 kr. pr indbygger – pristalsreguleret fra 2007 – i medlemskontingent. Pris- og befolkningsudvikling kan ikke forudsiges, hvorfor tallene i tabellen er anslåede.

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-22-12

8. Samarbejdsaftale mellem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland

Resume

Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Samarbejdsaftalen har til formål at bidrage til midtjyske virksomheders internationalisering, og samarbejdet vil i praksis bestå i, at IFU placerer en investeringsrådgiver hos Væksthus Midtjylland.

Den administrative styregruppe indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Samarbejdsaftalen har til formål at bidrage til midtjyske virksomheders internationalisering, og samarbejdet vil i praksis bestå i, at IFU placerer en investeringsrådgiver hos Væksthus Midtjylland.

 

Investeringsrådgiveren vil sammen med det øvrige internationale team hos Væksthus Midtjylland (en internationaliseringsrådgiver fra Udenrigsministeriet/Eksportrådet, projektlederen for eksportprogrammerne Vitus og Vitus Vækst samt projektlederen for det regionale eksport- og internationaliseringsprogram GLOBALmidt) kunne give midtjyske virksomheder en let adgang til både rådgivning og kapital.

 

Kort om IFU kan nævnes, at det er en selvejende statslig fond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande. Konkret bidrager IFU med risikovillig kapital i form af egenkapital, lån og garantier til selskaber, som danske virksomheder etablerer, i de 120 lande, IFU kan investere i. Samtidig yder IFU rådgivning i forbindelse med etableringen og de første års drift af selskaberne, typisk indtil de er økonomisk bæredygtige. Rådgivningen leveres af investeringsrådgivere i København – og nu også Aarhus – samt seks regionale kontorer i Afrika og Asien. IFU har aftalt investeringer i 750 selskaber i 85 udviklingslande. Årligt investeres cirka 500 mio. kr. i 40 – 50 selskaber. IFU har en egenkapital på godt to milliarder kroner og en aktiv portefølje på cirka 225 selskaber.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-6-12

9. Udpegning af medlemmer til Midtjysk Turismes bestyrelse

Resume

Fonden Midtjysk Turisme (MT) har den 29. marts 2012 vedtaget ændringer af sine vedtægter, der blandt betyder, at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til Fonden skal varetages af Vækstforum.

 

Vækstforum udpeger 9 medlemmer til bestyrelsen for MT, herunder udpeges formand for de kommende to år.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum udpeger medlemmer til Fonden Midtjysk Turismes bestyrelse i overensstemmelse med vedtægterne for Fonden,

 

at Vækstforum udpeger den nuværende formand for bestyrelsen, Leif Støy, til formand for de kommende 2 år.

Sagsfremstilling

Fonden Midtjysk Turisme (MT) - i form af en erhvervsdrivende fond - blev etableret i februar 2007 med det formål at aktivt medvirke til fremme og udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi i Region Midtjylland. MT finansieres via midler fra Region Midtjylland, hvor MT's opgaver og indsats er fastlagt i en resultatkontrakt.

 

MT har ansvar for at løse en række af de opgaver, der er fastlagt i Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland". MT er operatør på de tværgående opgaver i handlingsplanen, og har derudover en vigtig rolle i at samarbejde med de lokale turistdestinationer og kommuner for at understøtte en sammenhængende, fokuseret og professionel turisme i regionen.

 

MT's bestyrelse har i efteråret 2011 besluttet, at man ønsker en ændring af organiseringen af MT. Baggrunden er, at MT's rolle er ændret fra en indsats, hvor der har været behov for at samle et fragmenteret turisterhverv, offentlige - private aktører, geografiske områder samt positionere turismeerhvervet. MT ønsker fremadrettet en mere erhvervsrettet og fokuseret indsats. Det betyder, at MT ønsker at gå fra at været styret af en foreningstænkning til i langt større grad at være forretningsorienteret.

 

I forhold til organisering betyder det, at det eksisterende repræsentantskab nedlægges, og at bestyrelsens sammensætning og udpegning ændres. Der sker således ingen ændring af fondens formål.

 

MT's bestyrelse har på et bestyrelsesmøde den 29. marts 2012 vedtaget ændringer af vedtægterne. Ændringerne af vedtægterne betyder, at Vækstforum i Region Midtjylland har ansvaret for den samlede bestyrelsesudpegning.

 

Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen dække følgende kompetenceprofil:

 

  • stor strategisk kapacitet

  • stor indsigt i turismens forretningsmæssige udfordringer

  • stor indsigt i og forståelse for politiske processer

  • erfaring med erhvervsfremme og -udvikling, herunder forståelse for turismen i en regional sammenhæng

  • erfaring med internationalisering

  • organisations- og økonomiforståelse

  • et godt netværk inden for turisme.

 

MT's bestyrelse på 9 personer udpeges af Vækstforum ud fra følgende kriterier:

 

  • Der skal være et flertal af erhvervsrepræsentanter

  • Efter indstilling fra Kommunekontaktrådet (KKR) to medlemmer af KKR til bestyrelsen

  • Efter indstilling fra Regionsrådet to medlemmer af Regionsrådet til bestyrelsen

 

Desuden udpeger Vækstforum formand for MT's bestyrelse.

Beslutning

Behandlingen af punkt 9 Udpegning af medlemmer til Midtjysk Turismes bestyrelse udsættes til den 28. november 2012, da det afventer Erhvervsstyrelsens godkendelse af vedtægterne for Fonden Midtjysk Turisme.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-12

10. Midtvejsevaluering af fødevaresatsningen Klog hverdagsmad

Resume

Der er i foråret 2012 gennemført en midtvejsevaluering af de samlede aktiviteter under og i relation til Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Evalueringen er gennemført med henblik på at opsamle læring, få en fremdriftsrapportering samt et grundlag for planlægning af den fortsatte indsats efter projektperiodens udløb.

 

Vækstforums fødevareråd har på sit møde i august haft en første drøftelse af evalueringen, som fortsættes på rådets møde i november med henblik på drøftelse af anbefalinger vedrørende evt. korrigerende handlinger og prioritering af den fortsatte indsats, som grundlag for behandling i Vækstforum den 28. november.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen om midtvejsevalueringen af fødevaresatsningen "Klog hverdagsmad" til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Vækstforum og Region Midtjylland besluttede i 2009 at iværksætte en langsigtet regional indsats på fødevareområdet. Mål og vision for satsningen er "Klog hverdagsmad som sund forretning". Det strategiske langsigtede mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats for fødevareområdet er, at Region Midtjylland skal være et førende, internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad.

 

Der er nu gennemført en midtvejsevaluering af de samlede aktiviteter, der er igangsat under og i relation til Vækstforums strategiske indsatsområde fødevarer, inden for de tre overordnede områder innovation, differentiering og kompetence.

 

Formålet med midtvejsevalueringen har været at få et uvildigt billede af, hvordan de igangsatte aktiviteter virker med henblik på

 

  • at opsamle læring, der kan danne grundlag for korrigerende handlinger og prioritering af den fortsatte indsats,

  • at levere fremdriftsrapportering og videndeling om indsatsens virkemåde, og

  • at danne grundlag for planlægning af en eventuel fortsættelse af den regionale indsats på fødevareområdet.

 

Midtvejsevalueringen er gennemført i perioden 1. marts til 1. juni 2012 af LB Analyse. Den endelige rapport forelå i august 2012. Evalueringen omfatter følgende aktiviteter:

 

  • Innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI)

  • Differentieringspuljen, administreret af FFI

  • Rådgivningsprogrammet FØDEVAREmidt

  • Innovationspuljen

  • Analyse af uddannelsesudbud på fødevareområdet samt aktiviteter

  • Partnerskab, netværks- og værdikædesamarbejde (f.eks. udviklingsaktiviteter i fiskeriklyngen på Vestkysten)

  • National/international positionering (f.eks. samarbejde med FOOD om fødevareevents, Foodbest/FOOD KIC, Regionernes fødevarenetværk, Grøn Vækst m.fl.)

  • Udvikling af kompetencecenter for fiskeriet

  • Fødevarerådet

 

Midtvejsevalueringens konklusioner

Den overordnede konklusion på virksomhedsniveau er, at der i et vist omfang allerede er skabt resultater i virksomhederne, og at de forventer betydelige resultater, efterhånden som de igangsatte aktiviteter gennemføres, men at det ikke er klart, om der sker en udvikling i virksomhedernes innovationspraksis.

 

Den overordnede konklusion på operatørniveau er, at de virksomhedsrettede ordninger er godt understøttede af operatørerne i alle de af programmernes faser, som midtvejsevalueringen har kunnet belyse.

 

Fødevarerådet har på sit møde i august haft en første drøftelse af midtvejsevalueringen. Denne fortsættes på rådets møde den 7. november, herunder drøftelse af anbefalinger vedrørende evt. korrigerende handlinger og prioritering af den fortsatte indsats, med henblik på behandling i Vækstforum på mødet den 28. november.

 

I perioden frem mod Vækstforums møde den 28. november udarbejder sekretariatet en række anbefalinger til Vækstforum på baggrund af midtvejsevalueringen, herunder anbefalinger vedrørende:

 

  • Tilpasning af aktiviteter i indeværende programperiode for fødevaresatsningen Klog hverdagsmad, dvs. til udgangen af 2013, eksempelvis:

  • Overvejelser om Innovationspuljens videreførelse

  • Styrkelse af aktiviteter der følger op på den gennemførte analyse af uddannelses- og kompetencebehov inden for fødevaresektoren.

  • Styrkelse af kommunikationsindsatsen med hensyn til aktiviteter og tilbud under Klog hverdagsmad.

  • Iværksættelse af nye og/eller styrkelse af igangværende aktiviteter, der kan danne grundlag for en evt. videreførelse af Klog hverdagsmad efter 2013.

 

Ovenstående sker med faglig sparring fra bl.a. Vækstforums fødevareråd.

Beslutning

Vækstforum tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-3-11

11. Orientering om "Danmark i arbejde" - Regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Resume

Regeringen offentliggjorde i september 2012 konkurrenceevneredegørelsen "Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012". Redegørelsen viser, at Danmark står over for en række vækstudfordringer, herunder svækket lønkonkurrenceevne, en svag produktivitetsudvikling og en faldende andel af befolkningen i beskæftigelse. Redegørelsen peger som konsekvens heraf på en række områder, hvor vækstvilkårene kan og skal forbedres, og introducerer hovedtemaerne i en flerstrenget erhvervs- og vækstpolitik, der skal styrke den danske konkurrenceevne. Redegørelsen giver også et kort overblik over regional vækst.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen offentliggjorde den 24. september 2012 konkurrenceevneredegørelsen "Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012".

 

Redegørelsen viser, at vækstkurven i Danmark knækkede, efter at den økonomiske krise satte ind i løbet af 2008. Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 til lavpunktet i 2009 faldt BNP i Danmark med godt 8%. Til sammenligning faldt BNP med omkring 5% i euro-området og USA i samme periode. Vækstraterne i Danmark har efterfølgende ikke været tilstrækkeligt høje til, at det tabte er blevet indhentet.

 

Redegørelsen påviser også, at den danske lønkonkurrenceevne er blevet forværret med ca. 20% siden år 2000 - og der er samtidig tabt eksportmarkedsandele i cirka samme størrelsesorden.

 

Den danske lønkonkurrenceevne er dog blevet bedre de seneste år, delvis forårsaget af konjunkturerne.

 

Væksten i Danmark er også udfordret af, at produktivitetsudviklingen har været svagere end i de fleste andre OECD-lande. Endelig peges der på, at de langsigtede vækstmuligheder er udfordret af, at antallet af danskere i beskæftigelse i de kommende år vil udgøre en faldende andel af befolkningen.

 

Der er dog også områder, hvor Danmark har gode vækstvilkår. Det drejer sig bl.a. om de offentlige investeringer i forskning og udvikling, hvor Danmark nu hører til blandt de OECD-lande, der anvender den højeste andel af BNP på offentlig forskning.

 

Redegørelsen peger på en række områder, hvor vækstvilkårene i Danmark kan og skal styrkes:

  • Flere skal tilskyndes til at arbejde

  • Kompetenceniveauet skal hæves

  • Erhvervsmæssig fornyelse og vækstvirksomheder

  • Konkurrenceevnen skal styrkes

  • Udlandet skal investere mere i Danmark.

 

Regeringen vil styrke den danske konkurrenceevne med en flerstrenget erhvervs- og vækstpolitik, der fokuserer på:

  • Gode generelle vækstvilkår

  • Fjerne vækstbarrierer

  • Udvikle markeder.

 

Regional vækst

Redegørelsen indeholder også et afsnit om regional vækst. Her fremhæves, at selv om mange af de grundlæggende vækstudfordringer er de samme i alle dele af landet, så er der også vækstvilkår, som er forskellige i forskellige egne. Det gælder i særdeleshed de vækstvilkår, der relaterer sig til befolkningskoncentration, og som bl.a. har betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere specialiseret arbejdskraft. Omvendt kan landdistrikter rumme andre vækstpotentialer præget af bl.a. de naturlige omgivelser og ressourcer. Redegørelsen fremhæver på baggrund heraf, at for at skabe vækst i Danmark, skal potentialerne i både byer og landdistrikter realiseres.

 

Redegørelsen påviser, at Region Midtjylland i perioden 2000-2010 har haft en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger på knap 0,5%. Det er under Region Nordjylland og Hovedstaden, men over landsgennemsnittet, der især trækkes ned af en negativ vækst i Region Sjælland. Region Midtjylland har dog stadig landets næsthøjeste BNP pr. indbygger, kun overgået af Region Hovedstaden.

 

Region Nordjylland har haft den højeste gennemsnitlige årlige vækst i produktiviteten i perioden 2000-2010, efterfulgt af Region Midtjylland. Niveauet er dog lavt - kun Region Nordjylland har haft en gennemsnitlig årligt vækst på over 1%. Væksten i Region Midtjylland har været knap 1%, mens landsgennemsnittet var godt 0,5%.

Beslutning

Vækstforum tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-1-11

12. Eventuelt

Beslutning

Rektor Harald Mikkelsen stillede spørgsmål vedrørende ” Smart Specialisation”. Sagen vil blive taget op ved et kommende møde.

Tilbage til toppen