Vækstforum blev nedlagt pr. 1. januar 2019.

Vækstforum var nedsat af regionsrådet og bestod af 21 medlemmer fra kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen.

Vækstforum havde til opgave at udarbejde bidrag til den regionale strategi for vækst og udvikling i forhold til de erhvervsrettede og vækstrettede dele, at udvikle og afgive indstillinger til regionsrådet og Erhvervsstyrelsen med medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsinitiativer, samt at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.

 

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Vækstforum
den 28. august 2012 kl. 12:00
i Herning

Mødedeltagere:

Erik Flyvholm, borgmester

Hanne Paludan, direktør

Harald Mikkelsen, rektor

Heine Bach, områdedirektør

Karina Boldsen, direktør

Kirsten Holmgaard, direktør

Lars Aagaard, koncerndirektør

Mona Juul, direktør

Niels Viggo Lynghøj, borgmester – forlod mødet efter punkt 10.

Peer H. Kristensen, direktør

Ulla Diderichsen, medlem af regionsrådet

Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland

  

Fra Administrationen deltog:

Bo Johansen, direktør

Lars Hansson, direktør

Lars Vildbrad, vicedirektør

Erik Sejersen, afdelingschef

Elinor Thomsen, kontorchef – under punkt 4.

Pia Fabrin, sekretariatet for Vækstforum


Sagnr.: 1-01-87-1-11

1. Godkendelse af referat fra Vækstforums møder den 18. april samt 6. juni 2012

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender referaterne for møderne hhv. den 18. april og den 6. juni 2012.

Sagsfremstilling

Vækstforums møde den 6. juni 2012 blev afløst af en skriftlig høring. Det skyldes, at der var modtaget et antal afbud, som umuliggjorde gennemførelsen af et ordinært møde.

Beslutning

Vækstforum godkendte referaterne for møderne hhv. den 18. april og den 6. juni 2012.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-1-11

2. Gensidig orientering.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands midler til erhvervsfremme resterer der på nuværende tidspunkt 240 mio. kr. for perioden 2012-2015 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

 

EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen udgør årligt 36 mio. kr. for hver af de to fonde. Der resterer på nuværende tidspunkt 5,1 mio. kr. af Regionalfonden og 0,3 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Af de regionale erhvervsfremmemidler indstilles der 10,2 mio. kr. til bevilling på mødet den 28. august 2012 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

 

Fra Regionalfonden indstilles der 2,3 mio. kr. til bevilling (se Tabel 2 i økonomioversigten).

 

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 230 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsfremmemidler i perioden 2012-2015 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

 

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 2,9 mio. kr. af Regionalfonden og 0,3 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2011-2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Beslutning

Vækstforum tog punktet til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-8-11

3. Initiativ: KREATIVE PARTNERSKABER - kreativ innovation som driver i udviklingen af morgendagens forretningsområder

Resume

Vækstforum besluttede på mødet i august 2011 at igangsætte forprojektet Kreative Partnerskaber under Vækstforums Handlingsplan 2011-2012 inden for indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling. Forprojektet har haft til opgave at vurdere de erhvervsmæssige potentialer i de kreative erhverv samt komme med et initiativforslag, der udnytter disse potentialer. Forprojektgruppen vurderer, at de kreative erhverv har væsentlig erhvervsmæssig betydning for Region Midtjylland og et stort vækstpotentiale, der bør udnyttes.


På den baggrund foreslås igangsat et initiativ i 2 faser. Første fase er en projektmodningsfase fra 2012-2013 med fokus på udvikling af redskaber og partnerskaber, der kan styrke de kreative virksomheders værditilvækst og konkurrenceevne. Anden fase fra 2014-2017 er en projektfase, der fokuserer på at bringe redskaber og partnerskaber i spil over for virksomhederne.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum af de regionale midler til erhvervsfremme afsætter 5,91 mio. kr til gennemførelse af projektmodningsfasen i initiativet KREATIVE PARTNERSKABER. Den økonomiske ramme for projektmodningsfasen fordeler sig med 0,5 mio. kr. i 2012 og 5,41 mio. kr. i 2013,

 

at Vækstform godkender, at der annonceres efter en operatør til gennemførelse af initiativet KREATIVE PARTNERSKABER, med udgangspunkt i initiativbeskrivelsen.

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde i august 2011 blev det besluttet at igangsætte forprojektet Kreative Partnerskaber under Vækstforums Handlingsplan 2011-2012 inden for indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling. Der blev nedsat en forprojektgruppe (se bilag), der fik til opgave at undersøge det erhvervsmæssige potentiale i de kreative erhverv.

 

De kreative erhverv har stor betydning for dansk økonomi. De kreative erhverv beskæftiger 83.000 personer, svarende til 7 % af de privatansatte i Danmark. I Region Midtjylland beskæftiger de kreative erhverv 22.000 personer, svarende til 8 % af de privatansatte. Derudover har de kreative erhverv en samlet årlig omsætning på 190 mia. kr. samt en værditilvækst på 49 mia. kr. I Region Midtjylland er omsætningen godt 49 mia. kr. De kreative brancher og virksomheder i Region Midtjylland er beskrevet i bilag 2.

 

Eksportrådet fastslår, at de kreative erhverv står for lidt over 7 % af den samlede danske eksport. Mens en analyse fra Dansk Industri opgør eksporten i varer inden for de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien (ekskl. turisme) til ca. 70 mia. kr. svarende til 10 % af den samlede danske eksport. På eksportområdet er der stor efterspørgsel efter danske kreative produkter og ydelser. Eksportrådet fastslår, at de kreative erhverv inden for de næste fem til ti år har potentiale til at blive en sektor på størrelse med shipping, sundhed og fødevarer. Med det afsæt er de kreative erhverv blandt de fem sektorer, som Handels- og Investeringsministeriet vil sætte fokus på i de kommende år.

 

Der er lige nu et nationalt fokus på, hvorledes man kan udløse potentialet i de kreative erhverv – og dermed øge væksten og konkurrenceevnen. Regeringen har nedsat et Vækstteam for kreative erhverv ∙ design, der hen over 2012 skal efterse vækstvilkårene og belyse nye vækstmuligheder inden for de kreative erhverv. Som opfølgning på Vækstteamets arbejde vil regeringen udarbejde en handlingsplan, der understøtter, at eksisterende styrker i de kreative erhverv udnyttes, samtidig med at nye vækstmuligheder inden for området gribes.

 

En styrkelse af de kreative erhverv understøtter samtidig udviklingen i det traditionelle erhverv. Kreative kompetencer og metoder spiller en stadig vigtigere rolle for virksomheder i udviklingen af nye produkter, løsninger og forretningsgange. Samarbejde på tværs af brancher giver muligheder for at nå nye markeder og skabe forretningsområder, der kan understøtte innovationen og udviklingen af morgendagens forretningsområder.  

 

De kreative erhverv er en sektor i international fremgang. EU-kommissionen arbejder lige nu på udviklingen af Creative Europe, som et nyt rammeprogram for 2014-2021. Programmet har et forventet budget på € 1,8 mia., og et fokus på at udnytte potentialerne i de kreative og kulturelle erhverv til at skabe vækst, beskæftigelse, innovation og social samhørighed.

 

Ved at arbejde med kreativ innovation får regionen mulighed for at differentiere sig via Smart Specialization. Et fokus på intelligent udnyttelse af kreative kompetencer kan bidrage til at differentiere regionens erhvervsmæssige profil – og gennem værdiskabelse øge virksomhedernes konkurrenceevne og understøtte Vækstforums ønske om at Region Midtjylland er en international vækstregion i Europa.

 

Region Midtjylland har gennem de senere år udviklet og støttet en række kreative projekter eksempelvis: Shareplay (Film, Animation, Spil og IT), Innovationsnetværket The Animation Hub, Innovationsnetværket Livsstil, AND (Arkitektur og Design), Nye veje til vækst (Spill-over) m.v. Erfaringer viser, at de kreative erhverv har et klart vækstpotentiale, men at den traditionelle tilgang til at skabe erhvervsudvikling ikke er tilstrækkelig. I stedet for en top-down tilgang, er der behov for en bottom-up tilgang, der tager afsæt i virksomhederne og deres måde at agere på i markedet. Desuden viser regionale, nationale og internationale erfaringer, at projekter med afsæt i de kreative erhverv giver de bedste varige resultater, hvis projekterne allerede i udviklingsfasen inddrager aktører og virksomheder og dermed giver ejerskab og engagement.  

Derudover er erhvervsstrukturen i de kreative erhverv markant anderledes end i det øvrige erhverv. Mere end 90 % af de kreative virksomheder har 0-10 ansatte. Arbejde og udvikling foregår primært i netværk mellem forskellige aktører, mens fokus ofte er på produktet og ikke på den kommercielle forretning.

 

Forprojektgruppens anbefalinger

Det er forprojektgruppens vurdering samt konklusion, at de kreative erhverv har et stort potentiale i Region Midtjylland, der kan bidrage til at indfri Vækstforums strategiske mål om øget bruttoværditilvækst, beskæftigelse, produktivitet og eksport. Der er dog en række barrierer og udfordringer, hvilket bør adresseres gennem et regionalt initiativ for de kreative erhverv.

 

Forprojektgruppen har skitseret fire overordnede principper for udviklingen af et initiativ rettet mod de kreative erhverv:

 

  • Værditilvækst – fokus på potentialerne i de kreative virksomheder

  • Kreativ innovation – metode til værdiskabelse i og via de kreative erhverv

  • Partnerskaber – værdiskabelsen gennem tværfaglige samarbejder

  • Udsyn – udnyttelse af de nationale og internationale rammer

 

Forprojektgruppen anbefaler, at der igangsættes et direkte virksomhedsrettet initiativ over for de kreative erhverv med fokus på at bevare og udvikle den midtjyske konkurrenceevne gennem værdiskabelse i og via de kreative erhverv. Anbefalingerne tager samlet afsæt i de fire principper og har fokus på udviklingen af et hovedinitiativ omkring:

 

  • Virksomhedsudvikling

 

Samt tre supplerende initiativer, der skal understøtte vækstvilkårene i de kreative erhverv:

  • Rammebetingelser

  • Videndeling

  • Policyskabelse

 

Initiativets hovedfokus er at udvikle nye kommercielle forretningsområder og understøtte videreudviklingen af eksisterende projekter (Forretningsbaserede partnerskaber). Nye forretningsområder kan eksempelvis være udvikling af tværfaglige forretningsmodeller på tværs af musik og film, mens et andet eksempel kan være brugen af crowd-funding som finansieringskilde for de kreative erhverv. Kreative Partnerskaber skal også ses som den fremtidige ramme for en eventuel  videreudvikling af eksisterende projekter som eksempelvis Shareplay og AND.

Derudover skal initiativet understøtte udviklingen af rammebetingelserne (Rammepartnerskaber) for de kreative erhverv i samspil med regionale, nationale og internationale aktører. Initiativet skal skabe en fælles platform for videndeling og tværfaglige samarbejder (Den Kreative Arena) samt sætte fokus på politikskabende aktiviteter (Den Kreative Komité).  

 

Forprojektgruppen anbefaler derudover, at initiativet opdeles i to faser – en projektmodningsfase 2012-2013 samt en projektfase for 2014-2017. Projektmodningsfasen 2012-2013 udfoldes eksplorativt gennem en bottom-up tilgang, der tager afsæt i de kreative erhvervs drivkræfter, behov og potentialer. Bag den eksplorative tilgang er ønsket om, at partnerskaberne, i stedet for at lægge sig fast på specifikke løsninger fra start, identificerer og formulerer nye sammenhænge og løsningsmodeller for, hvorledes vækstpotentialet kan udløses. Projektmodningsfasen er procesorienteret og har til formål at samle aktørerne og skabe samarbejder om fælles mål for udvikling af virksomhederne i de kreative erhverv. I projektfasen 2014-2017 igangsættes konkrete aktiviteter rettet mod de kreative erhverv for at understøtte innovation og udvikling af morgendagens forretningsområder. Projektfasen er effektorienteret og sigter mod at bidrage til opfyldelsen af Vækstforums taktiske mål for innovation og forretningsudvikling.

 

Der annonceres efter en operatør for det samlede initiativ, men der bevilges i første omgang kun midler til den konkrete gennemførelse af projektmodningsfasen 2012-2013. Vækstforum præsenteres ultimo 2013 for resultaterne af projektmodningsfasen og tager derudfra beslutning om gennemførelse af projektfasen 2014-2017. Idet initiativet rækker ud over en periode på tre år, vil der ud over de halvårlige afrapporteringer til Vækstforum på resultatkontrakter blive indlagt et såkaldt ”Stop and Go” efter 2015, hvor initiativet KREATIVE PARTNERSKABER og projekternes fremdrift vurderes.

 

Initiativ

Målet med initiativet KREATIVE PARTNERSKABER er at udvikle de kreative virksomheder ud fra en bottom-up tilgang, der tager afsæt i markedet og virksomhedernes behov. Gennem metode- og redskabsudviklingen sættes der fokus på en proces, hvor igennem der skabes nye produkter, ydelser og services – som grundlag for udviklingen af morgendagens forretningsområder. Initiativet skal udstikke retningen for en erhvervsudviklingsindsats, der i højere grad sigter på next practice end best practice – og understøtte udviklingen af morgendagens forretningsområder.

 

”KREATIVE PARTNERSKABER – kreativ innovation som driver i udviklingen af morgendagens forretningsområder” tager afsæt i de principper, men de fire anbefalinger danner rammerne for initiativets fokus.

 

KREATIVE PARTNERSKABER består således af fire delinitiativer. Hovedinitiativet er:

 

  • Forretningsbaserede partnerskaber – udvikling af nye kommercielle forretningsområder gennem de kreative erhverv

 

Derudover understøtter initiativet de kreative erhvervs vækstvilkår gennem:

 

  • Kreative rammepartnerskaber – udvikling af de kreative erhvervs rammebetingelser gennem fokus på erhvervsservice, vækstmiljøer og talentudvikling samt byernes rolle

  • Den Kreative Arena – Udvikling af en fælles platform for videndeling, videnformidling og tværfaglige samarbejder

  • Den Kreative Komité – Udvikling af de kreative erhverv gennem politikskabende aktiviteter.

 

Effekt

KREATIVE PARTNERSKABER skal bidrage til at nå målene i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 og tilhørende handlingsplan 2011-2012 i forhold til Innovation og forretningsudvikling.

 

Projektmodningsfasen har fokus på at igangsætte en proces, hvor:

 

      • der udvikles nye redskaber, som kan øge andelen af innovative virksomheder,

      • andelen af nye innovative produkter øges,

      • andelen af eksporterende virksomheder øges,

      • virksomhedernes omsætning øges

      • beskæftigelsen øges.

 

Først i projektfasen vil der blive sat konkrete effektmål på initiativet. Der etableres i projektmodningsfasen et effektmålingsdesign, som har til formål at sikre sammenhæng mellem aktiviteter og mål.

 

Initiativet bidrager til internationalisering ved at opfordre aktører og virksomheder til at anlægge en international vinkel i udviklingen af aktiviteter, partnerskaber, produkter, redskaber og modeller. Initiativet bidrager ligeledes til at forbedre vilkårene for kreative virksomheder i regionens landdistrikter og yderområder.

 

Aktiviteter

Initiativet gennemføres af en operatør, der får til opgave at sikre gennemførelsen af projektmodningsfasen for tre delinitiativer.

 

  • I de Forretningsbaserede Partnerskaber skal operatøren:

    • Annoncere efter gode idéer til udnyttelse af de kreative erhvervs vækstpotentiale med henblik på dannelsen af forretningsbaserede partnerskaber.

    • Etablere en ekspertgruppe, der kan medvirke til udvælgelsen af de 8 forretningsbaserede partnerskaber. Ekspertgruppen skal endvidere fungere som Springboard for de udvalgte partnerskaber og specielt kunne vejlede og rådgive disse i forhold til idé- og redskabsudvikling, kommercialisering, finansieringsmuligheder og effektmålingsdesign.

    • Medvirke til matchning og partnerskabsdannelser, der sikrer de rette aktørers involvering i udviklingen af ideer til fremme af de kreative erhverv.

    • Medvirke til etablering af 8 kommercielt orienterede partnerskaber, der har direkte fokus på at øge virksomhedernes værditilvækst og konkurrenceevne gennem udvikling af række redskaber, der kan hjælpe virksomhederne med at øge deres innovationskraft.

    • Facilitere projektmodningsforløb for de Forretningsbaserede Partnerskaber.

    • Understøtte de 8 Forretningsbaserede Partnerskaber i udviklingen af konkrete businessplaner, der beskriver formål/mål, målgruppe, aktiviteter/redskaber, effekt, organisering og økonomi/finansiering.

    • Skabe nye samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, sektorer, brancher og geografi gennem eksempelvis partnering og matchsøgninger.

    • Koordinere sammenhæng samt udveksling af viden og læring mellem de forskellige Forretningsbaserede Partnerskaber.

    • Sammen med Region Midtjylland udarbejde kriterier for udvælgelse af op til 5 Forretningsbaserede Partnerskaber til projektfasen. Operatøren skal med projektmodningsfasens afrapportering aflevere en faglig vurdering af de 8 Forretningsbaserede Partnerskaber. Herefter indstiller Vækstforums sekretariat til Vækstforum, der udpeger op til 5 af disse til projektfasen.

 

  • I de tre kreative rammepartnerskaber skal operatøren:

    • Invitere til en åben proces blandt aktører med interesse i udviklingen af rammebetingelserne for de kreative erhverv inden for erhvervsservice, viden- og uddannelsesmiljøer samt byer/region. I samarbejde med aktørerne kortlægges de kreative erhvervs vækstvilkår, barrierer og udfordringer. Der udarbejdes et katalog med forslag til målrettede initiativer, tilpasning af eksisterende udvikling, uddannelses- og servicetilbud til de kreative erhverv mv. Ud fra dette etableres konkrete partnerskaber inden for Erhvervsservice, Vækstmiljøer og talentudvikling samt Kreative byer.

    • I det omfang det er nødvendigt, at teste udvalgte modeller og værktøjer med henblik på udarbejdelse af konkrete anbefalinger.

    • Formulere en handlingsplan for hvert af de tre områder, der skitserer den videre udvikling af rammebetingelserne for de kreative erhverv. Dette skal ske i samarbejde med interesserede og relevante aktører med henblik på udfoldelse i projektfasen. Handlingsplanen bygger på anbefalingerne fra rammepartnerskaberne og vil danne baggrund for udbuddet af rammepartnerskaberne i projektfasen.

 

  • I den Kreative Arena skal operatøren:

    • Gennemføre videnopbyggende, videndelende og netværksopbyggende aktiviteter for deltagerne i de 11 partnerskaber (8 Forretningsbaserede Partnerskaber og 3 Rammepartnerskaber). Aktiviteterne skal skabe erfaringer, fundament og strukturer for Den Kreative Arena, der åbner op for hele det kreative erhverv, aktører og interessenter i projektfasen. Et vigtigt element heri er, at operatøren gennem aktiviteterne sikrer, at partnerskabsdeltagerne bliver ambassadører og kulturbærere for brugen af Den Kreative Arena.

    • Skabe fundamentet for, at Den Kreative Arena er koblet sammen med vigtige nationale og internationale netværk, således at partnerskaberne og de kreative erhverv generelt får let adgang til at indgå i nationale og internationale samarbejder.

    • Sikre at partnerskaberne tilføres viden om mulighederne for at få del i nationale og internationale projekter og udbud. Dette forventes også at blive en væsentlig aktivitet for Den Kreative Arena i projektfasen.

 

Ud over de tre delinitiativer, som varetages af operatøren, udarbejder Sekretariatet for Vækstforum et kommissorium for en Kreativ Komité, der skal bistå Vækstforum med at sætte fokus på regionens kreative erhverv og dets potentiale. Komitéen skal endvidere understøtte Vækstforum i at bygge bro og positionere sig i forhold til nationale og internationale tiltag. Samtidig skal komitéen komme med indspil til fremtidige initiativer, der kan styrke de kreative erhvervs konkurrenceevne og dermed regionens internationale vækstpotentiale. Vækstforum vil blive bedt om at tage stilling til kommissorium og sammensætning af komitéen. 

 

Organisering

Der annonceres efter en operatør for initiativet. Operatøropgaven tænkes udført af et konsortium bestående af komplementerende kompetencer i forhold til løsningen af de konkrete opgaver og aktiviteter.

 

Operatørens rolle er blandt andet at:

  • samle de kreative erhverv og deres interessenter,

  • facilitere og understøtte etableringen af partnerskaber,

  • sikre aktivering og samspil mellem de kreative aktører,

  • understøtte udvikling af kreative rammebetingelser som policyområde,

  • understøtte og koordinere sammenhængen til det lokale, regionale, nationale og internationale niveau,

  • sikre videnopsamling samt best practice og next practice.

 

Økonomi

Projektmodningsfasen gennemføres ultimo 2012 til ultimo 2013 med et samlet budget på 5.910.000 kroner. Projektmodningsfasen finansieres af de regionale udviklingsmidler.

  

2012-2013 (Projektmodning)

Opgave
 
Beløb
Konsortieopgaver
 
 
Projektmodning
8 konsortier á 250.000,-
2.000.000
Springboard
8 konsortier á 50 timer á 750,-
300.000
Effektmålingsdesign
8 konsortier á 60 timer á 750,-
360.000
Operatøropgaver
 
3.250.000
I alt
 
5.910.000

 

2012-2013 (Projektmodning)

Operatøropgaver
 
Beløb
Annoncering af konsortier, etablering af ekspertpanel, vejledning og screening af konsortieansøgere
 
400.000
Facilitering og koordinering af konsortier
8 konsortier á 200 timer
1.200.000
Etablering og facilitering af 3 rammepartnerskaber
3 partnerskaber á 250.000,-
750.000
Fællesaktiviteter: Kick off, temamøder, erfagrupper etc.
 
200.000
Kommunikation / Formidling
 
200.000
Creativity World Forum 2017: Konceptudvikling
 
100.000
Læring og videnopsamling på struktur- og metodeniveau
 
100.000
Kørsel og andre udlæg
 
200.000
Øvrige sekretariatsopgaver
 
100.000
I alt
 
3.250.000

 

Omkostningsbudget

 
2012
2013
I alt
Projektmodning
 
2.000.000
2.000.000
Ekspertgruppe / Springboard
 
300.000
300.000
Effektmålingsdesign
 
360.000
360.000
Operatøropgaver
500.000
2.750.000
3.250.000
I alt
500.000
5.410.000
5.910.000

 

Finansieringsbudget

 
2012
2013
I alt
Region Midtjylland
500.000
5.410.000
5.910.000
I alt
500.000
5.410.000
5.910.000

 

Indikativ økonomisk ramme 2014-2017

Den samlede økonomiske ramme for Kreative Partnerskaber i perioden 2014-2017 forventes at udgøre 31 mio. kr. pr. år, heraf udgør den regionale medfinansiering op til 13 mio. kr.

 

De forretningsbaserede partnerskaber forventes at have et samlet årligt budget på op til 22,5 mio. kr., heraf forventes Region Midtjylland at medfinansiere op til 7,5 mio. kr., dog således at den regionale medfinansiering maksimalt udgør 33 %.

 

Rammepartnerskaberne forventes at have et samlet årligt budget på op til 6 mio. kr., heraf forventes Region Midtjylland at medfinansiere op til 3 mio. kr., dog således at den regionale medfinansiering maksimalt udgør 50 %.

 

Til operatøropgaven forventes afsat en ramme på 2,5 mio. kr. pr. år fuldt ud finansieret af Region Midtjylland.

 

Bemærkninger

Der foregår pt. i Vækstforum en vurdering af de faglige råds fremtidige rolle, hvorfor forslaget om den Kreative Komité bør udskydes til Vækstforum har truffet en generel beslutning.

 

Initiativet KREATIVE PARTNERSKABER skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Aarhus Kulturhovedstad 2017. Det forventes, at de enkelte partnerskaber og aktiviteter finder betydelig medfinansiering i 2014-2017 i Fonden Aarhus 2017.

 

Derudover skal rammepartnerskabet omkring de kreative byer ses i sammenhæng med den regionale udviklingsplan. Ligesom det skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Districts of Creativity samt SMART CITIES.

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-2-10

4. De faglige råd nedsat af Vækstforum - drøftelse af fremtidig rolle og opgaver

Resume

Som led i gennemførelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier har Vækstforum frem til nu nedsat 4 faglige råd:

 

  • Rådet for energi og miljøteknologi – 2007

  • Fødevarerådet - 2009

  • Kompetencerådet 2007 – og

  • It-rådet - 2009

Sekretariatet indstiller,

at Vækstforum drøfter de faglige råds fremtidige rolle.

Sagsfremstilling

 På baggrund af en henvendelse fra it-rådet besluttede Vækstforum på sit møde den 18. april 2012 at invitere formændene for faglige råd til en drøftelse af rådenes fremtidige rolle på næstkommende møde. 

De fire formænd deltager således i Vækstforums møde den 28. august med en præsentation af erfaringer og anbefalinger i forhold til rådenes rolle og opgaver.

 

Formændene er:

 

  • Greta Jakobsen, Fødevarerådet

  • Michael Holm, it-rådet

  • Erik Meiniche, Rådet for energi og miljøteknologi

  • Viggo Thinggård, Kompetencerådet

Beslutning

Vækstforum besluttede på baggrund af indlæg fra formændene for de fire faglige råd og den efterfølgende fælles drøftelse,

At formænd og evt. næstformænd for de faglige råd i samarbejde med administrationen skal udarbejde kommissorier for rådenes arbejde. Kommissorierne skal definere en klar opgave, hvor rådenes kompetencer anvendes effektivt.

På den baggrund skal rådene revurdere rammerne, indholdet og perspektivet for deres respektive indsatsområder.

Dette arbejde pågår frem til Vækstforums møde den 28. november, hvor det forelægges Vækstforum.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-11

5. Godkendelse af kommissorium for Midtjysk panel for globalisering

Resume

Det foreslås, at der med udgangspunkt i Erhvervsudviklingsstrategien og GLOBALmidt-programmet etableres et midtjysk panel for globalisering, som skal følge den løbende indsats vedrørende fremme af midtjyske virksomheders eksport og internationalisering, rådgive vedrørende denne samt komme med indspil til den fremtidige indsats på området.

 

Panelet foreslås sammensat af 15 medlemmer, som repræsenterer en række interessenter på området, og det foreslås, at NN udpeges som formand for det midtjyske panel for globalisering.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender, at der nedsættes et midtjysk panel for globalisering med repræsentanter for regionale, lokale og nationale aktører, som skal komme med anbefalinger til tilrettelæggelse af den regionale indsats særligt vedrørende eksport i henhold til vedhæftede kommissorium for midtjysk panel for globalisering,

 

at Vækstforum godkender, at NN udpeges som formand for Midtjysk panel for globalisering.

Sagsfremstilling

Vækstforum har en vision om, at midtjyske virksomheder skal være globalt konkurrencedygtige og har derfor sat ambitiøse mål for erhvervsudvikling og internationalisering frem mod 2020. Som led heri har Vækstforum på sit møde den 8. juni 2011 godkendt et eksport- og internationaliseringsprogram med et samlet budget på 174,1 mio. kr. På sit møde den 25. oktober 2011 godkendte Vækstforum, at et konsortium ledet af Væksthus Midtjylland og med i alt syv partnere godkendes som operatør på programmet. Programmet benævnes GLOBALmidt.

 

Med godkendelse af programmet på mødet den 8. juni 2011 blev det også godkendt, at der skal nedsættes en bredt sammensat rådgivningsgruppe, som skal følge programmet og komme med løbende input til dette. GLOBALmidt-konsortiet har i sin ansøgning foreslået, at der etableres et midtjysk panel for globalisering, som - ud over ovenstående opgaver - også vil kunne følge eksport- og internationaliseringsudviklingen og perspektivere denne i forhold til vækstpotentialer hos midtjyske iværksættere/små og mellemstore virksomheder. Det regionale panel vil således kunne få en rådgivende funktion, og vil bl.a. kunne bidrage med nyttige input til fremtidige programbaserede indsatser i forhold til eksport, samt i øvrigt rådgive omkring evt. justering af indsatser og organisation m.v.

 

På denne baggrund foreslås det, at der etableres et midtjysk panel for globalisering.

 

Et midtjysk panel for globalisering vil, på baggrund af indsigt i midtjyske virksomheders eksport- og internationaliseringspotentialer og den globale udvikling, kunne rådgive Vækstforum, Udenrigsministeriet, Eksportrådet, GLOBALmidt m.fl. om indsatsen i forhold til internationalisering og eksport, både i forhold til implementeringen af GLOBALmidt og i forhold til fremtidige indsatser. Det skal fremhæves, at GLOBALmidt omfatter en række elementer og ydelser fra forskellige allerede eksisterende både nationale og regionale programmer samt en række nye ydelser.

 

Et forslag til sammensætning, kommisorium m.v. er vedhæftet som bilag.

 

Panelet for globalisering sammensættes bredt, således at de vigtigste interesser og den bedste fagkundskab er repræsenteret. Det drejer sig om Udenrigsministeriet, Eksportrådet, en række erhvervsorganisationer: DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Byggeri og Horesta samt lokal erhvervsservice, AC, Aarhus Universitet og Via University College.

 

Medlemmerne af panelet for globalisering vil kunne virke som ambassadører for eksport indadtil i forhold til midtjyske virksomheder og udadtil i forhold til samarbejdspartnere nationalt og internationalt.

 

Beslutning

Vækstforum besluttede at udsætte behandlingen af dette punkt til efter den 28. november 2012, og dermed afvente indspillene fra de eksisterende fire faglige råd.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-76-3-11

6. OECD-review af Region Midtjylland og Region Syddanmark

Resume

OECD har i perioden marts 2011 til juni 2012 udarbejdet en vurdering - et såkaldt review - af innovations- og erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Reviewet blev godkendt af OECDs Territorial Development Policy Committee den 15. juni 2012.

Reviewet vurderer generelt innovations- og erhvervsfremmeindsatsen positivt i de to regioner, men præsenterer dog også en række anbefalinger til, hvordan indsatsen kan gøres endnu bedre fremover. Rapporten med reviewets resultater præsenteres på en OECD-konference i Billund den 5. september 2012.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Region Syddanmark indgik i marts 2011 en aftale med OECD om, at der skulle gennemføres en omfattende vurdering - et såkaldt regionalt review - af innovations- og erhvervsfremmesystemet i de to regioner. Målet med OECDs regionale review er:

 

  • at benchmarke regionernes præstationer og erhvervspolitik med andre OECD-regioner;

  • at fungere som en katalysator for erhvervsfremmeaktiviteter i regionerne gennem inddragelse af en bred vifte af interessenter i review-processen;

  • at give anbefalinger på såvel nationalt som regionalt niveau i f.t. at forbedre de regionale innovations- og erhvervsfremmesystemer;

  • at skabe international synlighed omkring regionerne.

 

Ud over at analysere et omfattende rapport- og datamateriale fra de to regioner har en OECD-delegation været på to arbejdsbesøg i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I det første arbejdsbesøg, der fandt sted i juli 2011, deltog også internationale erhvervsfremmeeksperter fra Storbritannien og Norge.

 

OECD-delegationen mødtes under arbejdsbesøgene med formandskabet for vækstforum og medlemmer af regionsrådet, samt med repræsentanter fra både store og små virksomheder i de to regioner (med hovedvægt på virksomheder inden for satsningsområderne i regionernes erhvervsudviklingsstrategier), erhvervsfremmeaktører, personer fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og nationale, regionale og kommunale embedsmænd.

 

Reviewet blev drøftet af OECDs Territorial Development Policy Committe i Paris den 12. juni 2012, og blev efterfølgende godkendt af komiteen den 15. juni 2012. Region Midtjylland og Region Syddanmark er den 5. september 2012 værter for en OECD-konference i Billund, hvor reviewets vurderinger og anbefalinger præsenteres for regionale og nationale politikere og erhvervsfremmeaktører.

 

Baseret på en række regionale analyser peger reviewet på, at det regionale niveau spiller en nøglerolle for at fremme forbedret konkurrenceevne og innovation.

 

Reviewets specifikke konklusioner i forhold til Region Midtjylland og Region Syddanmark er bl.a. følgende:

 

  • Realiseringen af de nationale vækstmål forudsætter, at alle regioner i Danmark bidrager effektivt. Region Midtjylland og Region Syddanmark har tilsammen bidraget mere til BNP-væksten i Danmark end Region Hovedstaden.

  • Den økonomiske krise har afsløret økonomiske svagheder i de to regioner, i særdeleshed i forhold til lavtuddannedes jobmuligheder. De to regioner er dog ikke så hårdt ramt som andre OECD-regioner.

  • En reduceret arbejdsstyrke udgør en udfordring for fremtidige vækstmuligheder i de to regioner, især i udkantsområder.

  • Region Midtjylland råder over adskillige vidensmæssige aktiver, men regionen er udfordret af lav produktivitetsvækst.

  • EU-finansiering er kritisk for regionale investeringer i innovation, men rammerne for midlernes anvendelse kan svække effekten af den regionale indsats.

  • Mere tværregionalt og internationalt samarbejde kan være hensigtsmæssigt i f.t. at opnå tilstrækkelig kritisk masse inden for specifikke områder.

  • Der kan med fordel udvikles flere mekanismer til at understøtte koordinering mellem det nationale og regionale niveau - i tillæg til de eksisterende vækstpartnerskabsaftaler.

  • I forhold til de regionale erhvervsudviklingsstrategier er der behov for større klarhed om hvilken type vækst, der stræbes efter - herunder om der stræbes efter den højst mulige samlede vækst eller efter vækst i hele regionen.

  • Der er behov for at udvikle arbejdet med "smart specialisering", herunder at basere indsatsen på større viden om prioriterede områders internationale positionering.

  • En større gennemskuelighed i f.t. individuelle erhvervsfremmeaktørers roller og udbud af aktiviteter kan fremme innovations- og erhvervsfremmesystemets effektivitet.

 

OECDs vurderinger og anbefalinger er vedhæftet som bilag (OBS: dokumentet er på engelsk, men vil inden for kort tid foreligge i en oversat version).

Beslutning

Vækstforum tog punktet til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-87-2-11

7. Vækstpartnerskabsaftale 2012

Resume

Vækstforum for Region Midtjylland har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med Regeringen om vækst og erhvervsudvikling. Partnerskabsaftalen skal bidrage til samspillet mellem de lokale, regionale og nationale initiativer og styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet, hvor der samtidig tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer.

 

Partnerskabsaftalen kan derved understøtte den regionale erhvervsudviklingsstrategi og bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.

 

Vækstforum for Region Midtjylland og Regeringen indgik den 24. maj 2012 Vækstpartnerskabsaftale 2012.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager punktet til orientering.

Sagsfremstilling

Formandskabet for Vækstforum deltog den 24. maj i forhandlingsmøde med Regeringen, repræsenteret ved erhvervs- og vækstministeren, ministeren for uddannelse og ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ved den lejlighed indgik de to parter Vækstpartnerskabsaftale 2012.

 

Aftalen indeholder følgende elementer:

 

5 fokuserede indsatsområder:

 

  • Et sammenhængende, effektivt offentligt innovations- og erhvervsfremmesystem

  • En fokuseret indsats på erhvervsmæssig vækst inden for sundheds- og velfærdsområdet

  • En fokuseret indsats på erhvervsmæssig vækst inden for energi- og miljøerhvervene

  • En fokuseret indsats på erhvervsmæssig vækst inden for fødevareerhvervet

  • En fokuseret indsats for uddannelse til fremtidens arbejdsmarked.

 

Derudover indeholder aftalen følgende emner:

 

1. Design og arkitektur

2. Turisme

3. Adgang til risikovillig kapital

4. Investeringsfremme

5. Samarbejde om at udnytte nye muligheder i digitalisering

6. Evalueringen af kommunalreformen

7. Styrket samarbejde på udvalgte erhvervsområder

8. Samarbejde mellem vækstfora og de lokale aktionsgrupper

 

Vækstpartnerskabsaftalen 2012 vil indgå som et af flere elementer i Vækstforums kommende handlingsplan 2013-2014.

 

Der er iværksat et opfølgningsarbejde på den nye vækstpartnerskabsaftale 2012, som involverer både ministerier og region.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til orientering.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

8. Opfølgning på resultatkontrakter - pr. 1. marts 2012

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. marts 2012 iværksat initiativer for 2,6 mia. kr. (inkl. medfinansiering), og der er den 1. marts 2012 fulgt op på 113 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter pr. 1. marts 2012 afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne, og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt alene er grund til at justere resultatkontrakterne i 3 tilfælde: Beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte i Randers-området, KLYNGEmidt og STARTmidt Accelerator.

Den administrative styregruppe indstiller,

at opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. marts 2012 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontkrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

 

Resultatkontrakterne specificerer, hvilke mål og resultatkrav der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

 

De otte indsatsområder i handlingsplanen er:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri, Uddannelse og kompetenceudvikling.

 

Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2012 i to statusrapporter, der vedlægges som bilag. 

  

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside:

 

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

Ved den seneste opfølgning pr. 1. september 2011 viste det sig nødvendigt at øge fokus på forskydninger i projektgennemførelsen, som især foranlediges af en forlænget opstartsfase. Denne del af projektopfølgningen vil fortsat være i fokus for at sikre, at eventuelle overskydende projektmidler kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den kommende handlingsplan for 2013-2014.

 

Vækstforum og Regionsrådet har på baggrund af opfølgningen allerede taget stilling til projektændringer i følgende tilfælde:

 

  • Forlængelse af projektet Beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte i Randers-området - er behandlet af Vækstforum den 6. juni 2012.

  • Forlængelse af KLYNGEmidt Netværksinitiativ, samt reduktion af bevilling - er behandlet af Vækstforum den 18. april 2012.

 

I forhold til STARTmidt Accelerator er der indledt dialog med operatøren om en mulig reduktion af bevillingen. Sagen forventes forelagt Vækstforum den 10. oktober 2012.

Beslutning

Vækstforum tog punktet til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-3-12

9. Forlængelse af Projekt CenSec Klyngeudvikling med henblik på godkendelse som nationalt innovationsnetværk

Resume

Rådet for Teknologi og Innovation har bevilget 2,5 mio. kr. til, at CenSec (Center for defence, space & security in Denmark) forbereder etablering af et innovationsnetværk for sikkerheds-, luft- og rumfartsindustrien samt andre højteknologiske industriområder i 2014.

 

En evaluering af Censec viser, at arbejdet med klyngen med fordel kan fortsættes med en række justeringer. Derfor foreslås en forlængelse af og merbevilling til Projekt CenSec Klyngeudvikling for at forberede CenSec til at blive godkendt som innovationsnetværk i 2014 og medvirke til at styrke dansk industris globale konkurrenceevne. Initiativet fokuserer på forbedring af højteknologiske virksomheders vilkår og fremmer dermed Danmark som produktionsland. 

 

Til forlængelsen søges i alt 4,5 mio. kr. heraf 2,25 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,25 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond. De deltagende virksomheder forudsættes at bidrage med en medfinansiering på 2 mio. kr.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender forlængelse af Projekt CenSec Klyngeudvikling frem til den 31. august 2014,

 

at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 2,25 mio. kr. af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond til medfinansiering af programaktiviteter,

 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,35 mio. kr. i 2013 og 0,9 mio. kr. i 2014, dvs. i alt 2,25 mio. kr. til forlængelse af Projekt CenSec Klyngeudvikling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland og Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilgede i 2009 knap 20 mio. kr. til et 3-årigt initiativ "Projekt CenSec Klyngeudvikling". Formålet var at udvikle den midtjyske klyngeorganisation CenSec til en internationalt orienteret vækstklynge inden for forsvars-, sikkerheds-, luft- og rumfartsindustrien. Initiativet slutter med udgangen af 2012.   

 

Projekt CenSec Klyngeudvikling hører under indsatsområdet "Innovation og forretningsudvikling" i Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020. Initiativet i Vækstforums handlingsplan 2011-2012 er "Virksomhedsrådgivning, netværk og øget internationalisering", hvor virksomhedernes konkurrenceevne og eksportmuligheder skal fremmes bl.a. via adgang til klynge- og netværksprogrammet KLYNGEmidt. Nærværende forlængelse af initiativet under KLYNGEmidt er således med til at opfylde de overordnede mål.

 

Initiativet er et tilbud målrettet højteknologiske virksomheder og er dermed med til at fremme Danmark som produktionsland.  

 

I den store nordeuropæiske NPGE klyngeanalyse fra 2011 med deltagelse af 177 klynger fik CenSec topkarakter og blev kåret som en af de tre bedste erhvervsklynger i Danmark. Særligt CenSecs store virksomhedskontakt og virksomhedsrettede aktiviteter lå til grund for dette resultat.   

 

CenSecs udvikling er også blevet bemærket af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), der har bevilget 2,5 mio. kr. til, at CenSec forbereder og ansøger om at blive godkendt som innovationsnetværk i 2014. Tilsagnet fra RTI er vedlagt som bilag. Det er blandt andet et mål med forberedelsesarbejdet, at CenSec analyserer mulighederne for at udvikle nye ydelser og koncepter over for en udvidet målgruppe af højteknologiske virksomheder.

 

Interessen for CenSec skal endvidere ses i lyset af, at forsvars-, sikkerheds-, luft- og rumfartsindustrien på globalt plan betragtes som et af de mest betydningsfulde industrielle vækstområder med en samlet årlig omsætning på mere end 1.500 mia. kr. og en stor viden- og teknologispredning til de omkringliggende industrier og erhverv. Oxford Research anslog i 2008 det danske eksportpotentiale på området til mere end 20 mia. kr. om året. 

 

Internationalisering udgør et væsentligt element i initiativet, da markedet for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsmateriel er meget begrænset i Danmark. Fokus på eksport, internationalisering og en mere global forretningsforståelse er afgørende for områdets fremtidige vækstmuligheder. I forhold til erhvervslivet i yderområder og landdistrikter tilstræbes deltagelse af virksomheder herfra.

 

Projekt CenSec Klyngeudvikling

Siden initiativets start i august 2009 har CenSec besøgt mere end 400 virksomheder og gennemført 50 konferencer, seminarer, kurser og netværksmøder med over 2.000 virksomhedsdeltagere. Resultatet er et markant kompetenceløft for mange små og mellemstore virksomheder, indførelse af aerospaceindustriens høje kvalitetsstandarder i flere virksomheder, opstart af over 10 forretningsbaserede netværk samt en række lovende forsknings- og udviklingsprojekter. Eksempler på resultater:

 

  • Etablering af CenSec helikopternetværk med 16 virksomheder, der forventer ordrer og teknologioverførsel for 500 mio. kr.

  • Etablering af Aarhus Letbaneklynge, hvor målet er at få del i de 75 mia. kr., Danmark investerer på jernbaneområdet de næste 15 år.

  • Etablering af DAMRC (Danish Advanced Manufacturing and Research Centre) som består af følgende toneangivende virksomheder: Boeing, Vestas, Terma, Multicut, Danish Aerotech og Kyocera Unimerco.

  • 5 virksomheder er blevet certificeret efter ISO 9001.2000 eller AS9100 standarden efter deltagelse i kvalitetsscreeningsforløb eller uddannelsesforløb.

 

Mål og resultatkrav fra resultatkontrakten mellem CenSec og Region Midtjylland er stort set opfyldt. Initiativet er forløbet planmæssigt, og ressourcerne ved initiativets udløb forventes at være opbrugt. Evalueringen peger dog på en række muligheder for at forbedre indsatsen og dermed øge initiativets effekt. Fremadrettet skal der fokuseres på:

 

  • Målrettede, fagspecifikke og forretningsdrevne netværk som skaber merværdi for virksomhederne.

  • Eksport, internationalisering og en mere global forretningsforståelse for at opsøge forsvars- og sikkerhedsindustriens fremtidige vækstmuligheder.

  • Opkvalificering, kvalitetsstyring og certificering. Flere virksomheder skal opnå de nødvendige sikkerhedsgodkendelser for at få adgang til det forsvars- og sikkerhedsindustrielle marked.

 

I resultatkontrakten, som vil blive indgået ved en forlængelse, vil justeringerne blive beskrevet nærmere, ligesom nedenstående om effekt, aktiviteter, organisering og økonomi vil være centrale punkter.   

 

Formålet med forlængelsen af initiativet er at forberede CenSec til at blive godkendt som innovationsnetværk i 2014 samt at iværksætte tiltag, der kan være med til at styrke dansk industris globale konkurrenceevne inden for forsvars-, sikkerheds-, luft- og rumfartsindustrien samt andre højteknologiske industrier. 

 

Effekt

Der gennemføres effektmålinger, hvor der måles på omsætning, eksport eller værditilvækst for de virksomheder, der henvises til Væksthuset efter gældende måltal. Derudover gennemføres en evaluering, hvor organisering af aktiviteter i initiativet sammenholdes med tilsvarende hos andre operatører dvs. innovationsnetværk under KLYNGEmidt. 

  

Aktiviteter
CenSec ønsker i samarbejde med DAMRC at gennemføre følgende aktiviteter: 

 

I. En klyngeanalyse af nye vækstområder inden for højteknologisk industri. Foruden analysen skal der udvikles netværksbaserede innovationsmetoder og værktøjer til CenSecs klyngefacilitatorer. RTI finansierer denne aktivitet med 2,5 mio. kr.

 

II. Virksomhedsudvikling i netværk, som er en videreførelse og videreudvikling af netværksaktiviteterne i Projekt CenSec Klyngeudvikling. Der vil være fokus på videnopbygning, afklaring, vejledning og at henvise enkelte eller grupper af virksomheder til forløb hos andre aktører. Følgende måltal illustrerer aktiviteterne:

 

  • Højteknologifonden og "Genvej til ny viden" godkender 5 innovationsprojekter

  • Væksthuset godkender 2 forretningsbaserede netværk under KLYNGEmidt med 8 deltagende virksomheder

  • Væksthuset godkender 5 individuelle rådgivningsforløb under VÆKSTmidt Accelerator

  • Væksthuset godkender 3 internationale messebesøg under GLOBALmidt med 18 deltagende virksomheder

  • Væksthuset godkender 3 business missions under GLOBALmidt med 18 deltagende virksomheder

  • Væksthuset godkender 2 fælles salgs- og marketing projekter under GLOBALmidt med 12 deltagende virksomheder

 

Dvs. i alt gennemføres 15 specialiserede rådgivningsforløb med 61 deltagende virksomheder og 5 innovationsprojekter med 5 deltagende virksomheder.  

 

Organisering

Bag initiativet med etablering af et innovationsnetværk står et partnerskab med CenSec, DAMRC, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet og DTU i spidsen. CenSec varetager projektledelsen og ledelsen af de netværkskonsulenter, der skal gennemføre hovedparten af de virksomhedsrettede aktiviteter i initiativet.

 

Ressourcer 

Til en forlængelse af Projekt CenSec Klyngeudvikling afsættes en samlet økonomisk ramme på 12 mio. kr. fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

 

Det forudsættes, at aktiviteterne finansieres med 2,25 mio. kr. fra Region Midtjylland, 2,25 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond, 2 mio. kr. fra de deltagende virksomheder, 2,5 mio. kr. fra RTI og 3 mio. kr. fra Væksthusprogrammer.

 

Budget (kr.)
2013
2014
I alt
Klyngeanalyse*
2.000.000
500.000
2.500.000
Virksomhedsudvikling i netværk
2.340.000
1.560.000
3.900.000
Specialiseret rådgivning**
2.000.000
1.000.000
3.000.000
Projektgennemførsel
1.555.000
1.045.000
2.600.000
I alt
7.895.000
4.105.000
12.000.000

 

Finansiering (kr.)
2013
2014
I alt
Rådet for Teknologi og Innovation*
2.000.000
500.000
2.500.000
EU Regionalfond
1.348.000
902.000
2.250.000
Region Midtjylland
1.348.000
902.000
2.250.000
Privat medfinansiering
1.198.000
802.000
2.000.000
Specialiseret rådgivning**
2.000.000
1.000.000
3.000.000
I alt
7.894.000
4.106.000
12.000.000

 

 

* RTI har bevilget 2,5 mio. kr. til CenSec til gennemførelse af klyngeanalyse, metodeudvikling og forberedelse af et innovationsnetværk.

** Finansiering af specialiserede rådgivningsforløb vil ske via Væksthusprogrammerne og virksomhedernes kontante egenbetaling.

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-10-12

10. Ansøgninger til Grøn Vækst Programmet - fødevareindsatsen

Resume

Fødevareindsatsen under Grøn Vækst Programmet i Region Midtjylland støtter erhvervsudvikling og vækst, herunder udvikling og styrkelse af større, regionale afsætningsnetværk for især mindre fødevareproducenter, -virksomheder og andre aktører inden for fødevareområdet. Programmet har et budget på i alt 26 mio. kr. til fødevareindsatsen. Vækstforum og Regionsrådet har tidligere bevilget støtte til ét fødevarenetværks-projekt. Der foreligger 2 ansøgninger, der indstilles til bevilling.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projekt "Smag på landskabet" bevilges i alt 2 mio. kr., fordelt med 1 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014 af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra den afsatte pulje under Grøn Vækst Programmet - fødevareindsatsen. Indstillingen er under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervstyrelsen jvf. projektets finansieringssammensætning,

 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet om at indstille til NaturErhvervstyrelsen, at der af EU-midler fra puljen Grøn Vækst bevilges 3 mio. kr. i 2013 og 3 mio. kr. i 2014, i alt 6 mio. kr. til projekt "Smag på landskabet",

 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projekt "Midt i midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter" bevilges i alt 531.878 kr., fordelt med 246.579 kr. i 2013 og 285.299 kr. i 2014, af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra den afsatte pulje under Grøn Vækst Programmet - fødevareindsatsen. Indstillingen er under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervstyrelsen jvf. projektets finansieringssammensætning,

 

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet om at indstille til NaturErhvervstyrelsen, at der af EU-midler fra puljen Grøn Vækst bevilges 493.157 kr. i 2013 og 570.598 kr. i 2014, i alt 1.063.755 kr. til "Midt i midt",  

 

at der for alle projekter aftales og beskrives en nærmere proces for evaluering i dialog med administrationen i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt. Det er for alle Grøn Vækst ansøgninger på fødevareområdet et generelt krav, at der i projektbudgettet afsættes 3% af den samlede projektsum til ekstern evaluering af projekterne.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Vækstforum godkendte i september 2011 det kommunale-regionale Grøn Vækst Program, der tager udgangspunkt i Regeringens aftale om Grøn Vækst. Programmet retter sig mod, at offentlige myndigheder kan iværksætte projekter, der støtter udviklingen af landdistrikterne i Region Midtjylland og medvirker til at skabe flere arbejdspladser og større omsætning hos private.

 

Formålet med fødevareindsatsen under Grøn Vækst Programmet er at styrke udviklingen i fødevareerhvervene i landdistrikter og yderområder gennem udvikling af kompetente, regionale afsætningsnetværk med fælles brand, nye forretningsmodeller og professionalisering af netværksaktørerne. Målet er endvidere, at de regionale fødevarenetværk iværksætter udviklings- og demonstrationsprojekter f.eks. inden for afprøvning af og dokumentation af nye teknologier og processer, eller udvikling af nye produkter, processer, teknologier og samlede produktionskoncepter, der kan bidrage til de enkelte producenters såvel som regionale afsætningsnetværks vækstpotentiale.     

 

Effektmål og evaluering

Indsatsen skal generelt bidrage til at skabe øget beskæftigelse og omsætning ved at styrke de regionale fødevarenetværks organisering og professionelle virke - herunder især styrke samarbejdsflader til turismeområdet. Derudover forventes indsatsen at skabe national synlighed for de deltagende fødevarevirksomheder samt at blive løftestang for udviklingsprojekter, hvor der kan eksperimenteres med alternative afsætningsmodeller og forretningsmodeller. Endelig forventes igangsat en række større og mindre demonstrations- og udviklingsprojekter med deltagelse af fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, som enten er eller ønsker at være en del af et større afsætningsnetværk. Konkrete effektmål er beskrevet i programmet, se bilag.

 

Det er for alle Grøn Vækst fødevareprojekter et krav, at der afsættes 3% af den samlede projektsum til løbende monitorering og evaluering i projektperioden, så projekternes effekter sikres opnået bedst muligt. Den nærmere proces for evaluering aftales og beskrives i tæt dialog med administrationen i forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakt.

 

Budget og finansiering for Grøn Vækst programmets fødevareindsats

Det samlede offentlige budget for fødevareinitiativer under programmet er på 26 mio. kr., og hertil skal lægges, at der er krav om en vis privat egenfinansiering under "Netværksordningen". Den offentlige finansiering af projekterne fordeles med 50% fra EU, 25% fra kommunerne og 25% fra Region Midtjylland.

Der er bevilget støtte til ét fødevarenetværksprojekt under programmet ("Madlandet i vest"), som i februar 2012 fik i alt 1,4 mio. kr. i støtte fra regional side.

 

Oversigt over ansøgninger, juni 2012:

Nr.
Ansøger
Titel
Ansøgt beløb fra Region Midtjylland
(mio. kr.)
Samlet
budget
(mio. kr.)
1
Videncentret for Landbrug
Smag på landskabet - naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland.
 
2,0
  
12,1
2
VIBORGegnens Erhvervsråd
Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter.
  
0,5
 
2,7
 
I alt
 
 
 
2,5
 
14,8

 

Alle projekterne er 2-årige (med projektperiode 1.januar 2013 - 31.december 2014).

 

Vækstforums fødevareråd behandler på sit møde den 22. august de indkomne ansøgninger. Rådets faglige vurderinger af ansøgningerne vil indgå i Vækstforums behandling af ansøgningerne den 28. august 2012.

 

Regionsrådet behandler ansøgningerne den 26. september 2012, inden ansøgningerne indsendes til NaturErhvervstyrelsen inden ansøgningsfristen 1. oktober 2012 under Grøn Vækst programmet. Der er ikke flere ansøgningsfrister i år.

 

Ansøgning nr. 1 - Smag på landskabet - Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland.

Projektet er medfinansieret af og foregår i kommunerne Holstebro, Skive, Randers og Ringkøbing-Skjern.

 

Projektdeltagerne er Videncenter for Landbrug (hovedansøger), AgroTech, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU), Natur & Landbrug (NatLan), Aarhus Universitet (AGRO og FOOD), Udviklingscenter for Husdyr på Friland,  kommunikationsbureauet Komma samt landmænd fra de fire kommuner.

I fødevarenetværksdelen deltager pt. endvidere Friland A/S (Randers), Randers Kød og Engros (Randers), Fonden Spøttrup Studegård (Skive), Vestergades Slagter (Holstebro), men kredsen er under udvidelse. Endvidere nævnes gastronomer, forbrugere, producenter, spisesteder og turistattraktioner m.fl. deltager i 360 graders aktivitet.

 

Det er projektets hovedformål for et nyetableret afsætnings-/fødevarenetværk; at udvikle nye kødprodukter, udskæringer og særegne kvaliteter, der har en historie, mærkning og brand, som tilsammen skal give en højere værdi for kødet sammen med en bedre natur gennem græsning af Natura-2000- og §3-arealer i Region Midtjylland.

 

Afsætningsnetværket for fødevareproducenter, særligt slagtermestre i de fire involverede kommuner, skal ved projektets afslutning stå med produktions- og afsætningskoncepter med bl.a.: 

  

  • Eget brand via ”naturkød”-mærkning.

  • Story-telling og dokumentation af smags-, miljø og sundhedsmæssige karakteristika fra naturplejekødet.

  • Anden synliggørelse, herunder emballage, apps, events, formidling i naturområder.

  • Viden og indsigt om naturplejekød via inddragelse af mange interessenter i værdikæden fra plejen af naturarealerne via kvæggræsning til det endelige aftagerled (detail og spisested).

 

Projektet vil endvidere etablere et netværk for landmænd, rådgivere og kommunale naturplejere, der skal udvikle og formidle et koncept for naturpleje som rentabel driftsgren via at understøtte lokale initiativer, samle viden og erfaringer fra de forskellige interessenter omkring naturpleje med kvæggræsning, herunder hvilke kvægracer passer til hvilke naturtyper, hvad har græsningen og slutfodringen af miljø-, sundheds- og smagsmæssige konsekvenser. 

 

Ansøgning nr. 2 - Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter.

Projektet er medfinansieret af og foregår i kommunerne Viborg, Herning og Silkeborg. 

Projektdeltagerne er VIBORGegnens Erhvervsråd (hovedansøger), Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, erhvervSilkeborg, Navigators, CREBS på Aalborg Universitet samt Hotel- og Restaurantskolen v. Silkeborg Tekniske Skole.

I fødevarenetværksdelen deltager pt. endvidere Naturlic (Viborg), Ny Lundgård Ismejeri (Viborg), Ugelris Vingaard og Gaardbryggeri (Viborg), Jacobsens A/S (Herning), Madhuset Pedersbæk ApS (Herning), Hotel Eyde (Herning), Søhøjlandets Mikropølsemageri ApS (Silkeborg), Okkels Is (Silkeborg), men kredsen er under udvidelse.

 

Det er projektets hovedformål med udgangspunkt i to eksisterende fødevarenetværk ("Smag på Viborgegnen" og "Smag Silkeborg") samt med inddragelse af yderligere fødevarevirksomheder i Silkeborg, Viborg og Herning kommuner, at udvikle en fælles kompetenceudviklingsplatform og på sigt etablere et fælles EU-certificeret afsætningsnetværk (Regional Madkultur Midtjylland).

Ideen er med udgangspunkt i markedets behov at udvikle koncepter, forretningsmodeller, produkter og afsætningsstrategier i en vækstgruppe med deltagelse af lokale fødevarevirksomheder fra de tre kommuner med et særligt udviklingspotentiale (regional/national afsætning). Erfaringerne fra vækstgruppen skal inspirere og motivere andre mere lokalt funderede fødevarevirksomheder til at arbejde hen imod en større og bredere markedsorientering.

Dette skal bl.a. ske gennem udviklingsforløb/-seminarer, hvor deltagende virksomheder gøres bevidste om egne styrkepositioner og potentialer inden for områderne bespisning, sundhed og oplevelse. I forløbene indgår producenter, aftagere og distributører i et fælles forløb, hvor eksisterende og mulige produkter målrettes de præcise behov hos de potentielle kunder. 

 

Programstatus, hvis indstilllingen følges

Såfremt indstillingerne vedrørende de to ansøgninger følges, resterer der under det midtjyske Grøn Vækst programs Fødevareindsats fortsat ufordelte offentlige midler til fødevarenetværksprojekter for samlet godt 6,2 mio. kr.  

 

Ud over de to ovenstående ansøgninger er der i regionen endvidere den 20. juni 2012 modtaget endnu to ansøgninger, som imidlertid ikke i tide til fristen har kunnet dokumentere kommunal medfinansiering.

 

Disse og flere fødevarenetværksansøgninger kan måske ansøge igen i 2013, såfremt Programgruppen for det midtjyske program for Grøn Vækst i sin status primo september 2012 prioriterer en ansøgningsfrist primo 2013 til Fødevareindsatsen under programmet. 

Beslutning

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at Fødevarerådets anbefalinger i forhold til de to projekter inddrages, således

at Vækstforum indstiller til Regionsrådet,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 522.500 kr. i 2013 og 590.000 kr. i 2014, i alt 1.112.500 kr. til Videncentret for Landbrug (VFL) til erhvervsdelen af projekt "Smag på Landskabet - Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland". Indstillingen er under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervstyrelsen,

 

det indstilles til NaturErhvervstyrelsen, at der af EU-midler fra puljen Grøn Vækst bevilges 2.522.500 kr. i 2013 og 2.590.000 kr. i 2014, i alt 5.112.500 kr. til projekt "Smag på Landskabet",

 

der af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra den afsatte pulje under Grøn Vækst Programmet - fødevareindsatsen bevilges 246.579 kr. i 2013 og 285.299 kr. i 2014, i alt 531.878 kr. til VIBORGegnens Erhvervsråd (VER) til projekt "Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter". Indstillingen er under forudsætning af, at der efterfølgende bevilges EU-støtte til projektet fra NaturErhvervstyrelsen, og at der dannes en fælles forening, som skaber et ægte netværkssamarbejde på tværs af de tre kommuner, således at projektets fødevarevirksomheder får lejlighed til at mødes og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, og

 

det indstilles til NaturErhvervstyrelsen, at der af EU-midler fra puljen Grøn Vækst bevilges 493.157 kr. i 2013 og 570.598 kr. i 2014, i alt 1.063.755 kr. til "Midt i Midt".

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-1-12

11. Orientering om bevilling fra den konkurrenceudsatte pulje til Vækst i Kystturismen

Resume

Region Midtjylland er indstillet som bevillingsmodtager på en bevilling fra den konkurrenceudsatte pulje vedrørende ”Kvalitetsløft i kystturismen”. Det drejer sig om projektet ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning”, hvor målet er at skabe vækst i kystturismen. Projektet er en tværregional ansøgning, hvor Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Ringkøbing Skjern Kommune samt en meget bred partnerkreds af turismeaktører samarbejder. Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande har en central rolle som projektleder og koordinator.  

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den konkurrenceudsatte pulje er en del af den samlede danske EU-strukturfondsindsats og støtter tværregionale projekter. Det seneste tema for puljen var ”Kvalitetsløft i kystturismen”. I den forbindelse har Region Midtjylland været ansøger på vegne af en række partnere vedrørende ansøgningen ”Oplevelsesbaseret Kystturisme – en tværregional ansøgning”, og Region Midtjyllands ansøgning er indstillet til bevilling.

 

Projektet har blandt andet som mål at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innovation, kvalitetsudvikling, samt oplevelsesudvikling. Der er fokus på at udvide sæsonen og inddrage nye målgrupper, samt øge produktiviteten.

 

Ved at etablere varige strukturændringer i samarbejdsformerne på turismeområdet skal der skabes øgede investeringer i innovation og nye produkter. Derudover skal der være et stærkere samarbejde mellem offentlige og private om at kvalitetsløfte kystturismen.

 

Det samlede budget forventes at blive på ca. 53 mio. kr. med et EU-tilskud på ca. 27,3 mio. kr. Den kontante medfinansiering fra de fire regioner og Ringkøbing-Skjern Kommune udgør tilsammen 18 mio. kr. Fra Region Midtjyllands side drejer det sig om 6 mio. kr., som Regionsrådet den 24. august 2011 har bevilget til aktiviteter i relation til Videncenter for Kystturisme. Regionsrådets bevilling er dermed blevet gearet gennem ansøgningen til den konkurrenceudsatte pulje.

 

Region Midtjylland er ansøger på vegne af en meget bred og tværregional partnerkreds, som blandt andet omfatter Videncenter for Kystturisme, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, de fire regioners regionale turismeudviklingsselskaber, Ringkøbing-Skjern Kommune og mange flere. Der samarbejdes blandt andet med VisitDenmark, HORESTA, Dansk Erhverv, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, FOOD og mange flere.

 

Den fælles ansøgning er udtryk for et styrket tværregionalt samarbejde blandt regionerne vedrørende indsatsen for at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet. Ansøgningen tager udgangspunkt i de regionale styrkepositioner med særlige perspektiver for udbredelse af viden på landsplan gennem Videncenter for Kystturisme.

 

Region Midtjylland som tilsagnsmodtager

Region Midtjylland er ansøger og dermed juridisk ansvarlig bevillingsmodtager i den konkrete ansøgning, hvilket regionen normalt ikke selv er. I den konkrete sag var det dog nødvendigt for at kunne søge, fordi det ny Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande ikke var etableret på ansøgningstidspunktet.

Videncenter for Kystturisme er projektleder og koordinator på ansøgningen. Projektet omfatter også fem demonstrationsprojekter med hver sin leadpartner.

Region Midtjylland har ansvaret for at iværksætte et af de fem demonstrationsprojekter, hvor temaet er erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser, og Midtjysk Turisme er leadpartner. Det drejer sig om at skabe vækst i turismeerhvervet med udgangspunkt i den regionale fødevaresatsning i Region Midtjylland.

Videncenter for Kystturisme har ansvaret for samlet styring og afrapportering i projektet. Det gælder såvel fra Videncentret, som fra alle operatører, herunder i forhold til fremdrift og økonomi. Demonstrationsprojekterne afrapporterer til Videncenter for Kystturisme, som foretager én samlet afrapportering på vegne af alle parter til Region Midtjylland, som bevillingsmodtager.

Region Midtjylland har som bevillingsmodtager ansvaret for, at der gennemføres en ekstern evaluering, og den vil blive iværksat i et samarbejde mellem de fire regioner og Danske Regioner. Samarbejdet omkring evaluering vil samtidig blive grundlag for regional erfaringsudveksling samt metode- og policyudvikling.

 

Projektet skal være afsluttet den 31. december 2014.



Beslutning

Vækstforum tog punktet til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-12

12. Godkendelse af mødeplan for Vækstforums møder 2013

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender forslag til mødeplan for 2013.

Sagsfremstilling

Hermed forslag til mødeplan for 2013:

 

Onsdag den 20. februar kl. 12.00 – 16.00

Mandag den 15. april kl. 12.00 – 16.00

Onsdag den 19. juni kl. 9.00 – 13.00

Tirsdag den 27. august kl. 9.00 – 13.00

Onsdag den 23. oktober kl. 12.00 – 16.00

Tirsdag den10. december kl. 9.00 – 13.00

Beslutning

Vækstforum godkendte mødeplanen med bemærkning om, at mødestederne så vidt muligt bør fremgå af planen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-1-11

13. Eventuelt

Sagsfremstilling

Intet.

Tilbage til toppen