Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

• Referat fra Vækstforums møde den 23. oktober 2013, kort udgave

Økonomioversigt:

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 0 mio. kr. til rådighed i 2013 og 33,7 mio. kr. til rådighed i 2014 (se Tabel 1 i økonomioversigten). Det tilgængelige rådighedsbeløb er tilpasset konsekvenserne af budgetloven, og allerede bevilgede projekter.

Der er p.t. ingen midler til rådighed i EU's strukturfonde. Derfor er de ikke medtaget i oversigten. Eventuelle tilbageløb af midler fra EU's Mål 2 vil blive disponeret i forhold til Vækstforums prioriteringsliste.

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der for 2,6 mio. kr. til bevilling i 2014 på mødet den 10. december 2013 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 31,2 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2014 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Af tabel 1 fremgår, at der allerede er disponeret 9,0 mio. kr. i 2014. Midlerne dækker projekter, som Vækstforum allerede har indstillet til bevilling.

Puljen til Rethink Business har med nærværende indstilling en samlet bevilling på 2.888.000 kr. (2.500.000 + 388.000). Ved 1. runde af ansøgninger blev der indstillet projekter for 1.888.000 kr. og til nærværende 2. runde er der indstillet projekter for 1.000.000 kr. Der er således indstillet projekter for i alt 2.888.000 kr. (jf. økonomibilag til mødet i Vækstforums den 27. august 2013).

Indstillingen vedtoges.

• Økonomioversigt til Vækstforums møde den 10. december 2013

Formandskabet for Vækstforum besluttede på sit møde i juni 2013, at der skulle udarbejdes en bereting for Vækstforums indsats i perioden 2010-2013 med det formål at formulere en række overordnede anbefalinger til det videre arbejde med den regionale erhvervsudvikling i den kommende periode 2014-2017.

Med erhvervsudviklingsstrategien ”Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 – En globalt konkurrencedygtig region – blandt de bedste i Europa” ønskede Vækstforum i 2010 at sætte gode og relevante rammer for den midtjyske vækstpolitik med det formål at adressere de udfordringer, som regionen stod og fortsat står overfor.

Vækstforum ønskede en effektiv regional erhvervspolitik med strategisk fokus og målrettede investeringer. Derfor har Vækstforum arbejdet med store, strategiske satsninger med en bred finansiering og forankret i regionale, nationale eller internationale partnerskaber.

Vækstforum har ønsket at udnytte de regionale kompetencer optimalt, men samtidig sikre, at viden bliver inddraget uafhængigt af, hvor den er tilvejebragt. Derfor indgår Vækstforum i dag i en lang række samarbejder på tværs af regioner, i nationale partnerskaber og internationale sammenhænge. Det vigtigste har været at samarbejde der, hvor det skaber synergi og øget vækst.

Vækstforum har prioriteret at investere i gode rammebetingelser på de områder, der har betydning for virksomhedernes evne til at begå sig i den globale konkurrence. Disse områder er innovation og forretningsudvikling, digitalisering, iværksætteri samt uddannelse og kompetenceudvikling.

Global konkurrencedygtighed handler også om at skille sig ud og udvikle specialiserede kompetencer på særlige områder. Disse særlige midtjyske satsningsområder er energi og miljø, fødevarer og velfærdsinnovation samt turisme. Der er tale om områder, som allerede spiller, eller kan komme til at spille en stor rolle i det midtjyske erhvervsliv på tværs af hele regionen.

Med denne beretning ønsker Vækstforum at samle op på de overordnede mål for

”Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 – En globalt konkurrencedygtig region – blandt de bedste i Europa”. Vækstforum ønsker at pege på elementer, som har været centrale for arbejdet med den regionale erhvervsudvikling og som kan bidrage til det videre arbejde med den regionale erhvervsudvikling.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at afsnittet vedr. Fremtidens arbejdsstyrke justeres, således at den høje erhvervsfrekvens i Danmark fremgår.

• Beretning 2010-2013

Der er foretaget en effektvurdering af alle Vækstforums strukturfondsfinansierede projekter siden 2007. Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge beskæftigelsen i fem ud af otte indsatsområder. Effektvurderingen indikerer også, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge omsætningen inden for fem indsatsområder.

Baggrund

Danmark Statistik, de seks vækstforumsekretariater og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge udviklingen i de virksomheder, der deltager i erhvervsfremmeprojekter. Værktøjet kan desuden bruges til at vurdere, om projekterne har haft en positiv effekt hos de virksomheder, der har deltaget i projekterne.

Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksomheders beskæftigelse, omsætning, eksport, værdiskabelse mv.

Værktøjet er blevet brugt til at monitorere og vurdere effekten af samtlige 80 midtjyske strukturfondsprojekter inden for Vækstforums otte indsatsområder. Alle projekter inden for det samme indsatsområde behandles samlet og betragtes derfor som ét projekt.

Effektvurderingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomheder, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig bedre end kontrolgruppen (fx målt på jobskabelse), indikerer dette, at projektet har haft positive effekter.

Stigende beskæftigelse, omsætning, indtjening og eksport

Over 11.500 private virksomheder har deltaget i Vækstforums strukturfondsfinansierede indsats siden 2007. Inden for alle Vækstforums otte indsatsområder har deltagervirksomhederne oplevet en positiv udvikling i både beskæftigelse, omsætning, indtjening og eksport i perioden 2010-2012.

Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge beskæftigelsen i fem indsatsområder. De fem indsatsområder er ”Energi og miljø”, ”Fødevarer”, ”Innovation og forretningsudvikling”, ”Iværksætteri” samt ”Uddannelse og kompetenceudvikling”.

Der kan ikke påvises en statistisk signifikant beskæftigelseseffekt af strukturfondsindsatsen i indsatsområderne ”Digitalisering”, ”Turisme” og ”Velfærdsinnovation”.

Effektvurderingen indikerer også, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge omsætningen inden for fem indsatsområder. De fem indsatsområder er ”Digitalisering”, ”Fødevarer”, ”Innovation og forretningsudvikling”, ”Iværksætteri” samt ”Uddannelse og kompetenceudvikling”.

Der kan ikke påvises en statistisk signifikant omsætningseffekt af strukturfondsindsatsen i indsatsområderne ”Energi og miljø”, ”Turisme” og ”Velfærdsinnovation”.

Resultater skal tolkes med forsigtighed

Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt, da deltagervirksomhederne inden for en række indsatsområder har klaret sig signifikant bedre end kontrolgruppen målt på beskæftigelse og omsætning. Metoden sikrer deltagergruppen og kontrolgruppen ligner hinanden på observerbare forhold som lokalisering, branche, virksomhedsstørrelse og vækst forud for effektmålingsperioden. Derimod kan det ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne adskiller sig fra kontrolgruppen på uobserverbare forhold som motivation og engagement, vækstorientering og udviklingsbehov, og at vækst i deltagervirksomhederne helt eller delvist kan tilskrives disse karakteristika snarere end strukturfondsindsatsen.

Indstillingen vedtoges.

• Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Midtjylland_vækstforum

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. september 2013 aktive erhvervsudviklingsprojekter for 1,9  mia. kr. (inklusiv medfinansiering). Projekterne er iværksat via resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Der er pr. 1. september 2013 sket en opfølgning op de iværksatte initiativer. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmemidler afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne. Da strukturfondsprogramperioden nærmer sig sin afslutning, forventes der ganske få ændringer af resultatkontrakter frem mod projekternes afslutning.

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum, jf. lov om erhvervsfremme, medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

Der er indgået resultatkontrakter inden for handlingsplanens otte indsatsområder:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri og Uddannelse og kompetenceudvikling.

Resultatkontrakterne specificerer, hvilke mål og krav der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Vækstforum og Regionsrådet.

Afrapportering om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakt med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2013 i statusrapport, der vedlægges som bilag.

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontraktens ophør.

Da strukturfondsperioden er på vej mod sin slutning, slutter projekterne løbende.

iKraft - IT som innovativ drivkraft er afsluttet  31. maj 2013 efter et femårigt forløb.

Projektets formål var at styrke den innovative anvendelse af it i regionens SMV’er. Projektet var et af de første større projekter, der blev søsat efter dannelsen af Regional Udvikling og kan ses som en logisk forlængelse af de initiativer på it-området, som var med til at skabe regionens it styrkeposition på Katrinebjerg i Aarhus. Projektet gjorde samtidig op med den traditionelle tanke om lineær ”videnspredning” ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og ved at benytte lokalt placerede it-netværksagenter.

Resultaterne har været meget positive. Den vurdering baseres dels på de faktuelle resultater, men også på den positive vurdering af iKraft, som har været fremherskende særligt i den seneste periode af iKraft. Det er især iKraft-agenternes lokale og opsøgende arbejde, der er blevet værdsat af mange virksomheder rundt i regionen. De fleste kommuner var således også interesserede i at fortsætte deres økonomiske bidrag til ordningen, hvis der kunne findes en anden finansieringsform til erstatning for regionens andel.  

I et systemisk perspektiv må iKraft også siges at have skabt nogle værdifulde lokale og regionale forbindelser, der er med til at styrke det lokale innovationssystem inden for it-området. Via iKraft arrangementer og agenternes tilstedeværelse rundt i regionen har der været stort fokus på innovativ anvendelse af it, og det har også skabt større synlighed for de stærke it kompetencer, som er i regionen. Dermed har iKraft været med til at skabe større opmærksomhed og viden om potentialet ved innovativ anvendelse af it i Region Midtjylland.

Kontaktmægler-initiativet sluttede i sommeren 2013. Projektets formål var at øge andelen af små og mellemstore virksomheder, der ansætter højtuddannede og understøtte samspil, netværk og partnerskaber mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Initiativet, der var en 2-årig videreførelse af Markedsplads for højtuddannede (2008-2010), er afsluttet med gode resultater. Undervejs i projektet har operatøren, AU-Herning og kontaktmæglere fra lokale erhvervsråd, formidlet mere end 100 ansættelser af højtuddannede medarbejdere i regionens SMV’er, hvoraf mange er virksomhedens første akademiker. Der er desuden etableret mere end 300 samarbejdsprojekter mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Projektet er finansieret af Region Midtjylland og de 8 deltagende kommuner med et samlet budget på 6 mio. kr. Projektets aktiviteter forventes nu videreført i flere kommuner, ligesom erfaringerne vil indgå i et nyt initiativ i regeringens nationale innovationsstrategi, ”Studerende som innovationsressource i virksomheder”.

Indstillingen vedtoges.

• Aktivitetsopfølgning september 2013
• Økonomiopfølgniing september 2013

Viden Djurs søger om 0,238 mio. kr. som medfinansiering af en projektforlængelse af KASK-projektet Scandinavian Game Developers.

Vækstforum og regionsrådet har i 2011 bevilget 3,4 mio. kr. til projektet, som har et samlet budget på 9,9 mio. kr.

Formålet med det oprindelige projekt har været at etablere et internationalt samarbejde mellem eksisterende og potentielle innovationsmiljøer inden for spiludvikling. Fokus har været muligheden for at udnytte det potentiale, der er i udvikling og afsætning af computerspil til uddannelse og træning, samt at udvikle relevante forretningsmodeller.

Viden Djurs og projektet Scandinavian Game Developers har i projektets første 28 måneder opnået mange af de forventede resultater.

Ansøger har blandt andet opstillet følgende effektmål for projektet:

• De inkubatorer, som indgår i projektet vil overgå til drift efter projektets ophør.

• Der vil efter projektets ophør være en stigning i antallet af etablerede virksomheder på 50 %, svarende til at 75 entreprenører har etableret sig i inkubatorerne.

• "Serious Games" vil være etableret som et forretningsområde i KASK-regionen med et netværk af mindst 10 virksomheder i de første 3 år efter projektets ophør.

Disse mål er opfyldt på nuværende tidspunkt.

Projektet har især haft fokus på at udvikle potentialet for anvendelse af læringsspil i Skandinavien. I den forbindelse er der bl.a. udarbejdet en PhD-afhandling om de processer, som aftagere og udviklere af denne spiltype sammen gennemgår, og hvordan det bedste resultat opnås.

Endvidere har Aarhus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med en lokal spiludvikler udviklet sit eget læringsspil, der nu afprøves blandt skolens studerende.

Scandinavian Game Developers’ partnere vil efter projektets oprindelige slutdato, den 31. maj 2014, gerne øge kendskabet til projektets resultater.

Derfor anmoder projektet om forlængelse, frem til 2014, samt en øget bevilling til at gennemføre en række aktiviteter med fokus på videndeling.

Aktiviteter

En forlængelse af Scandinavian Game Developers vil omfatte 3 nye ”arbejdspakker” i projektet:

1. Oplæg og workshop på skandinaviske konferencer

2. Udarbejdelse af artikler til fagmagasin, portal for iværksættere og andre medier

3. Oversættelse af Aarhus Social- og Sundhedsskoles læringsspil og lancering af dette i Sverige og Norge.

1. Oplæg og workshop på skandinaviske konferencer 

Konsortiet bag Scandinavian Game Developers ønsker i efteråret 2014 at udbrede kendskabet til projektets resultater i Kattegat/Skagerrak-regionen på relevante konferencer, der i denne periode afholdes i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige.

Det drejer sig om:

’Konsoll’: Norsk konference for spiludviklere, der afholdes i Bergen i september 2014. Konferencen arrangeres af Spilmakerlauget, der bl.a. står bag Norges nationale kompetencecenter for spiludvikling. Konsoll har som regel mere end 200 deltagere fra den norske spilbranche.

’Swedish Game Conference’: Denne årlige begivenhed for den svenske spilbranche afholdes hvert år i oktober i Skövde, og arrangeres af Gothia Innovation, der også står bag den i Skövde baserede ’The Game Incubator’. Konferencen har hvert år ca. 150 deltagere fra hele Skandinavien.

’Animated Learning Conference’: The Animation Workshop slår hvert år i november dørene op til denne konference i Viborg. Hvert andet år udvides konferencen med bl.a. workshops, som det var tilfældet i fjor, hvor Scandinavian Game Developers var blandt arrangørerne. Animated Learning Conference havde i 2012 ca. 300 deltagere + et tilsvarende antal besøgende på konferencens expo-del, hvor læringsspil blev fremvist for offentligheden.

2. Udarbejdelse af artikler til fagmagasin, portal for iværksættere og andre medier 

’Synkron – Magasin for Fleksibel Utdanning’: Fleksibel Utdanning Norge’s fagtidsskrift, der udkommer to gange årligt. Redaktør af magasinet, Ebba Køber, har tidligere udtrykt stor interesse for at lave en udgave med særlig fokus på læringsspil – og Scandinavian Game Developers vil i denne forbindelse bidrage med resultater fra projektet samt interviews med projektets centrale aktører indenfor læringsspil.

trendsonline.dk: Dansk hjemmeside for og om entreprenørskab i it-sektoren. Minimum 1 artikel vil derfor blive udsendt om projektets resultater, inklusiv interviews med projektets relevante aktører inden for spilinkubation, samt repræsentanter for de involverede spiludviklere, i sommeren 2014.

Andre medier: Foruden de to ovennævnte medier, vil vi også arbejde for, at Scandinavian Game Developers’ resultater omtales i lokale, regionale og nationale medier. Her medregnes såvel artikler i faglige medier som i dag- og ugeblade.

3. Oversættelse af Aarhus Social- og Sundhedsskoles læringsspil og lancering af dette i Sverige og Norge.  

Endelig vil Aarhus Social- og Sundhedsskole som en del af projektets eksisterende arbejdspakker tage rundt på andre erhvervsskoler i Danmark for at udbrede kendskabet til projektet, samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og spiludviklere samt helt konkret motivere skoler til at installere det udviklede læringsspil fra AppStore gratis.

Aarhus Social- og Sundhedsskole ønsker dog også at besøge erhvervsskoler inden for social- og sundhedssektoren i Norge og Sverige med ovennævnte dagsorden. Der er imidlertidig udfordringer og arbejdspakker, der ikke kan løses inden for det oprindelige projekts rammer og ressourcer. Disse består primært af at oversætte sproget i spillet til hhv. norsk og svensk samt at få spillet gjort tilgængeligt i disse landes AppStore.

Tilføres skolen en ekstrabevilling, vil Aarhus Social- og Sundhedsskole kunne vise spiludviklere, at læringsspil udviklet til fx det danske marked relativt let kan markedsføres og anvendes i resten af Norden.

Økonomi

Det samlede budget er på  746.000 kr., heraf finansierer regionsrådet 238.000 kr. i 2014.

Indstillingen tiltrådtes.

Vækstforum for Region Midtjylland besluttede på sit møde den 23. oktober 2013 at drøfte mulighederne for en regional praktikpladsindsats på sit møde den 10. december 2013.

Der er iværksat en række initiativer både nationalt og regionalt, som skal sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Herunder en reform af erhvervsuddannelsessystemet, samt den nylige etablering af 50 praktikcentre.

Det foreslås derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal følge initiativerne i foråret 2014 og på den baggrund præsentere et oplæg til en regional praktikpladsindsats på Vækstforums møde den 14. maj 2014.

Vækstforum for Region Midtjylland besluttede på sit møde den 23. oktober 2013 at drøfte mulighederne for en regional praktikpladsindsats på sit møde den 10. december 2013.

Der er iværksat en række initiativer både nationalt og regionalt, som skal sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Nationale initiativer

Regeringen har udarbejdet et udkast til en reform af erhvervsuddannelsesområdet. Reformens hovedpunkter er:

• Et attraktivt uddannelsesmiljø.

• Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre mulighed for at læse videre.

I dag er der 12 indgange, hvor eleverne fra begyndelsen skal vælge, om de vil på eksempelvis ’Bygge og anlæg’ eller ’Mad til mennesker’. Fremover skal der kun være fire hovedområder med et grundforløb på et år og gradvis specialisering.

• Klarere adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen.

• Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte.

• Fortsat indsats for praktikpladser.

• Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

• Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover.

Regeringen har i år udpeget 50 nye praktikcentre, hvoraf de 12 er placeret på erhvervsuddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland.

De nye praktikcentre skal styrke erhvervsuddannelserne og sikre, at unge kan gennemføre deres uddannelse. Praktikcentrene, som er etableret den 1. september 2013, er for de elever, der ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere praktikforløb hos en arbejdsgiver.

Det er således fortsat erhvervsskolernes opgave at formidle praktikpladser til de praktikpladssøgende, som ikke selv har været i stand til at skaffe sig en praktikplads.

Regionale initiativer

Vækstforum har netop iværksat en kampagne med fokus på industriens image, som afvikles i samarbejde med DI og deres landsdækkende kampagne ”Hands on”. 

Image-kampagnen rummer bl.a.:

• en kampagne rettet mod voksne, der rådgiver de unge omkring valg af uddannelse: Forældre, lærere, vejledere.

• udviklingen af målrettede ’undervisningspakker’ til folkeskolernes UEA-undervisning (uddannelse-erhverv-arbejdsmarked) som basis for en bred synliggørelse af industriens betydning og de store muligheder, der ligger her.

Vækstforum har tidligere støttet ”DM i Skills” i 2012.

Fakta om manglen på praktikpladser i Region Midtjylland

I august 2013 manglede 642 personer en praktikplads i Region Midtjylland. Det svarer til ca. 5 % af samtlige indgåede aftaler de seneste 12 måneder.

Andelen af praktikpladssøgende i forhold til de indgåede aftaler er relativt højt inden for handel og kontor, tandklinikassistent, gastronomi, teknisk designer, ernæringsassistent, malerfaget og ejendomsservice.

De 642 personer dækker alene over personer, som er registreret som praktikpladssøgende, og der tages ikke højde for de unge, som måtte have forladt deres grundforløb uden at søge. I Region Midtjylland er det godt 21 %, som afbryder deres uddannelse. Godt 76 % af eleverne har gennemført hovedforløbet inden for 3 år i Region Midtjylland, mens godt 2 % af eleverne er stadig under uddannelse.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at arbejdstagerorganisationerne repræsenteres i arbejdsgruppen.

• Oversigt over Praktikcentre
• Faglært til fremtiden, reform af erhvervsuddannelsessystemet

Initiativet Kreative Partnerskaber, der blev igangsat i januar 2013 for at styrke den erhvervsmæssige udvikling i kreative erhverv, har haft en positiv og perspektivrig start. Det anbefales nu at skabe yderligere tyngde og synergi ved at integrere initiativet i de erhvervsrettede aktiviteter i Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Initiativet More.Creative, tidligere kaldet Kreative Partnerskaber, skal understøtte udviklingen af det erhvervsmæssige potentiale i regionens kreative erhverv. Region Midtjylland har i januar 2013 bevilget 5,9 mio. kr. til gennemførelse af en 1-årig projektmodningsfase. Initiativet består yderligere af en 4-årig projektfase fra 2014-2017.

Vækstforum besluttede på sit møde den 23. oktober 2013 at udløse de første 15 af 35 mio. kr. (2013-2014) til erhvervsdelen af Kulturhovedstad Aarhus 2017. Bevillingen er givet inden for rammerne af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Det fremhæves, at midlerne skal bruges til tilskud til projekter, som styrker regionens kreative erhverv.

Det indstilles, at de bevilgede midler for 2013-2014 bruges til at forlænge og styrke projektmodningsfasen for More.Creative til udgangen af 2014. Dette betyder, at Vækstforum i efteråret 2014 tager stilling til, hvordan initiativet skal videreføres for en nu 3-årig projektfase fra 2015-2017. More.Creative vil altså fortsat være Region Midtjyllands strategiske initiativ for de kreative erhverv.

More.Creative og Kulturhovedstad Aarhus 2017 bygger på den samme vision om at skabe en stærk regional kreativ platform med nationale ambitioner og internationalt perspektiv. Der har derfor også været et udstrakt samarbejde og koordinering på såvel strategisk som projektniveau. De foreløbige erfaringer har været meget positive og peger på, at en operationel integration vil give større slagkraft og være til fordel for gennemførelsen og effekten af begge initiativer. Direktionen i Kulturhovedstad Aarhus 2017 bakker op om forslaget om integration af de to initiativer.

More.Creative vil drage nytte af at være en del af Kulturhovedstad Aarhus 2017, f.eks. gennem større eksponering og synlighed ikke mindst nationalt og internationalt. Det er også forventningen, at vi får lettere adgang til internationale projekter, partnere og medfinansiering.

Endelig er det forventningen og ambitionen, at integrationen vil virke positivt i forhold til at skabe opbakning og kommunalt medejerskab af de erhvervsrettede aktiviteter i Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Det er således ambitionen, at More.Creative i de kommende år vil generere nye ideer og projekter, der går ud over rammerne for Kulturhovedstadsstøtte, men som har et format, der berettiger til at blive forelagt og vurderet af Vækstforum.

Aktiviteter og resultater for More.Creative i 2013 opsamles i henhold til den nuværende resultatkontrakt. Den foreløbige afrapportering kan læses nedenfor. Den endelige evaluering af 2013 afrapporteres til Vækstforum sammen med evalueringen af aktiviteterne i initiativet for 2014 med henblik på stillingtagen til projektfasen 2015-2017.

Aktiviteterne i More.Creative

Operatørens evaluering af det foreløbige arbejde samt anbefalinger til det videre arbejde kan læses i bilag 1.

Den primære opgave i 2013 har været gennemførelsen af et projektmodningsforløb for otte forretningsbaserede partnerskaber. Operatøren modtog 59 velkvalificerede ansøgninger fra konsortier bestående af virksomheder, iværksættere, offentlige aktører samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Bistået af et eksternt ekspertpanel udpegede operatøren de otte partnerskaber, der er nævnt i bilag 1 (More.Creative: Erfaringer fra 2013 og oplæg til det videre forløb).

Målet for projektmodningen var at udvikle de mest lovende partnerskaber til selvstændige kreative klyngeorganisationer. Disse skal virke som vækstaccelerator inden for de kreative brancher, der har et særligt potentiale i Region Midtjylland. Følgende af partnerskaberne videreføres i 2014, hvor der vil være fokus på klyngeudvikling gennem netværksdannelse og gennemførelse af konkrete udviklingsprojekter:

Arkitektur 2.0: and+ (Center for arkitektur, ny teknologi og design) samt de private virksomheder Schmidt Hammer Lassen Architects , KRADS, CEBRA, Asger Poulsen og NyX.

Headstart Fashion: Creative Aarhus (Aarhus Kommune), TEKO design + business samt de private virksomheder Hummel, Bestseller, Leon LOUIS, Metropol, Smac, Minimum, Black Lily Accessories og Hello Monday.

Mapping the Archive: Meaning Making Experience (MMEx), Teater Katapult, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Naturhistorisk Museum Aarhus og Museum Østjylland Randers samt de private virksomheder Wizarts Inc og Kollision.

Patientindkaldelse – fra papir til app: Aarhus Universitets Hospital, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og MedTech Innovation Center (MTIC) samt den private virksomhed Redia.

Sekretariatet har bedt operatøren om at medtage Shareplay på særlige vilkår, da Shareplay og hele det audiovisuelle område har væsentlig betydning for den samlede udvikling af de kreative erhverv i regionen.

I 2014 gennemføres en ny projektmodningsrunde, hvor sekretariatet med inddragelse af Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil udpege en række fokusområder:

• Kreative brancher hvor der er potentiale til gennemføre klyngeudvikling

•  

• Brug af kreative kompetencer til at skabe innovation i traditionelle brancher

•  

• Brug af kreative kompetencer til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. byudvikling, bæredygtighed og velfærdsinnovation 

•  

• Erhvervsrettede events som eksempelvis Creativity World Forum 2017

Derudover arbejder operatøren med en række andre understøttende initiativer, blandt andet projektmodningsforløb for regionale netværk og partnerskaber for kreative byer, kreative vækstmiljøer samt erhvervsservice rettet mod de kreative erhverv.

Forventede effekter

Gennemførelsen af den foreslåede klyngeudvikling skal sikre det nødvendige fundament for forretningsmæssig udvikling og innovation. Erfaringerne viser, at der er behov for stærke regionale klyngeorganisationer, der kan samle branchens virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner og det offentlige.

Klyngeorganisationerne skal i samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale aktører at udvikle og gennemføre aktiviteter,

• der styrker iværksætteri og entrepreneurship i de kreative branchers vækstlag

• der hjælper kreative virksomheder med at etablere bæredygtige forretningsmodeller

• der styrker beskæftigelsen i de kreative brancher

• der forbedrer de kreative erhvervs muligheder for kapitaladgang

• der øger de øvrige erhvervs brug af kreative kompetencer

• der skaber partnerskaber mellem store og små virksomheder om eksempelvis eksport, produktudvikling eller direkte kommercialiseringspartnerskaber

Indstillingen tiltrådtes.

Ulla Diderichsen ønskede ført til referat, at hun ikke ønsker, at der oprettes endnu et klyngesekretariat i forbindelse med denne indsats.

• Operatør MoreCreative

Aarhus og Skanderborg kommuner har søgt midler fra Vækstforums pulje på 1 mio. kr. (2. runde) til gennemførelse af eksperimenter, der skal skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem offentligt-privat samarbejde. Begge kommuner vil udvikle systemer, der gør det muligt i langt højere grad at genbruge ressourcer, inden de bliver til affald. I Aarhus vil man identificere relevante virksomheder og etablere samarbejde om genbrug af vigtige affaldstrømme som ressource i produktionen. I Skanderborg vil man etablere en webshop eller en værdicentral, der gør det let for iværksættere og mindre virksomheder at finde genanvendelige materialer og samtidig tilbyde større virksomheder at frasortere konkrete materialer. Der er gode synergimuligheder mellem de to projekter.

Indsatsen er en del af projektet Rethink Business (tidligere Cradle to Cradle som forretningsudvikling). Idéen er at inddrage kommunerne i udviklingen af et marked for bæredygtige produkter og løsninger, der tager vare om ressourcerne i cirkulære processer.

Vækstforum har til initiativet Rethink Business afsat i alt 2,88 til Rethink Business kommunepulje. På nuværende tidspunkt er der bevilget 1,888 mio. kr.

Til den resterende del af kommunepuljen på 1 mio. kr. er der nu indkommet to ansøgninger fra hhv. Aarhus og Skanderborg kommuner.

Aarhus Kommune har budt ind med projektet ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA). Det handler om at identificere vigtige affaldstrømme og matche dem med aftagervirksomheder, der kan bruge materialerne i deres produktion. Konkret skal der etableres fem samarbejder samtidig med, at Indkøbsafdelingen opkvalificeres med kompetencer inden for cirkulær økonomi. Det kan medføre, at der formuleres nye retningslinjer for prioritering af genbrugsmaterialer i kommunens egne indkøb og udbud. Projektet bliver samtænkt med det mere borgerrettede forsøgsprojekt ReUseCenter, der indgår i udvikling af Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Ansøgning fra Aarhus Kommune er vedlagt i bilag 1.

Skanderborg Kommune vil etablere "en online værdicentral", en webshop for genbrugsmaterialer. Indsatsen skal motivere iværksættere og mindre virksomheder til at arbejde med genbrugsmaterialer som råstof. Ved at gøre det let at overskue mulighederne og anskaffe materialerne. Samtidig vil kommunen indgå i samarbejde med større virksomheder, der ønsker at få deres egne produkter tilbage til ny produktion. Projektet kan på sigt udvides, så det dækker et større geografisk område.

Ansøgning fra Skanderborg Kommune og mail med supplerende oplysninger er vedlagt som bilag 2 og 3.

Kommunepuljen skal styrke intelligent offentlig efterspørgsel efter bæredygtige løsninger udviklet efter principperne i cirkulær økonomi og cradle to cradle. Formålet er at skabe innovative, grønne vækstmuligheder for erhvervslivet. Vækstforum har tidligere bevilget støtte til tre projekter fra puljen, og der resterer nu 1 mio. kr. til anden ansøgningsrunde. Puljen er en del af Vækstforums projekt "Rethink Business", hvor virksomheder tilbydes rådgivning til at udvikle cirkulære forretningsmodeller. På den måde arbejder Rethink Business både med udbud og efterspørgsel af cradle to cradle produkter og løsninger.

Økonomi

Aarhus Kommune har søgt om 1 mio. kr. og Skanderborg Kommune om 170.000 kr.

Det er administrationens vurdering, at begge projekter vil kunne bidrage til kommunepuljens formål og skabe vigtige erfaringer på området. Developmentcenter UMT, der er operatør på Rethink Business, har behandlet ansøgningerne sammen med den rådgivende gruppe og anbefaler begge projekter (se bilag 4 og 5). På den baggrund anbefales det, at der bevilges 830.000 kr til Aarhus Kommune og 170.000 kr til Skanderborg Kommune til gennemførelse af de to projekter. Aarhus Kommune medinansierer med 50%, Skanderborg Kommune med 64 %.

Begge kommuner arbejder med "affaldsforebyggelse" ved at finde nye, kommercielle anvendelsesmuligheder for restprodukterne. Derfor anbefales det, at der indgås et forpligtende samarbejde om projekterne.

Puljen til Rethink Business har med nærværende indstilling en samlet bevilling på 2.888.000 kr. og der gennemføres ikke flere ansøgningsrunder.

Indstillingen tiltrådtes.

Jacob Bundsgaard deltog ikke under behandlingen af dette punkt.

• ReUse Waste Ressources Aarhus
• Ansøgning Rethink Business - Etablering af online Værdicentral - endelig udgave
• Ansøgning Rethink Business - Etablering af online Værdicentral - supplerende oplysninger
• Indstilling af Aarhus kommunes projekt REWARA
• Indstilling af Skanderborg kommunes projekt Online Værdicentral

I regionsrådets budgetaftale for 2013 og 2014 er medtaget en hensigtserklæring indeholdende en henstilling til Vækstforum om at iværksætte et erhvervsudviklingsprojekt inden for smart grid, ligesom administrationen anmodes om at undersøge mulighederne for at iværksætte et smart grid projekt vedr. regionens bygningsmasse.

Der er udarbejdet et oplæg til et erhvervsudviklingsprojekt inden for smart grid på et af regionens hospitaler.

Regionsrådet har i budgetaftalen for 2013 og 2014 formuleret følgende hensigtserklæring:

For at styrke erhvervsudviklingen henstilles det til Vækstforum at overveje mulighederne for, inden for energisatsningen, at iværksætte et smart grid projekt, ligesom administrationen anmodes om at undersøge mulighederne for at iværksætte et smart grid projekt vedrørende bygningsmassen i regionen. Ved et smart grid projekt forstås et elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen.

Vækstforums sekretariat har efter et større researcharbejde, omfattende bl.a. møder med regionale aktører på smart grid området, vurderet et smart grid projekt på et af regionens hospitaler som det bedste bud på et initiativ. Et sådant initiativ vil såvel kunne gavne den regionale erhvervsudvikling på området som komme den regionale bygningsmasse til gavn.

I vedlagte projektbeskrivelse er det foreslåede initiativ nærmere beskrevet, ligesom der er vedlagt et baggrundsnotat om smart grid.

Hvis det samlede projekt gennemføres med positivt resultat, vil der opnås følgende effekter:

• Udvikling og demonstration af nye energiprodukter og -løsninger fra virksomheder i regionen med deraf følgende muligheder for erhvervsvækst

• Energieffektivisering og energistyring på det deltagende hospital (og med tiden på andre hospitaler) med deraf følgende nedbringelse og omlægning af energiforbruget

Projektet foreslås at forløbe i 2 faser:

• Fase 1 Kortlægning og analyse, hvor energi- og erhvervspotentialet bestemmes nærmere

• Fase 2 Udvikling og demonstration, hvor virksomheder inden for smart grid og energieffektivisering inddrages

Da det ikke er muligt på det eksisterende grundlag nærmere at kvantificere ovennævnte effekter, foreslås kun projektets fase 1 igangsat på nuværende tidspunkt. Efter gennemførelse af fase 1 vil der være et betydeligt bedre grundlag for at vurdere de erhvervs- og energimæssige muligheder, og det vil være muligt at tilrettelægge kommende initiativer på området mere målrettet.

Projektets fase 1, som foreslås igangsat nu, er et forprojekt indeholdende følgende hovedaktiviteter:

• Kortlægning af potentialet for fleksibelt elforbrug, energieffektivisering og vedvarende energi på det deltagende hospital

• Analyse af ny forretningsmodel for regionens handel med strøm til hospitalet under hensyntagen til foranstående energiløsninger

• Kortlægning af erhvervsudviklingspotentialet ved udvikling og demonstration af nye energiløsninger på hospitalet, herunder identificering af virksomheder i regionen, som kan medvirke i fase 2.

Økonomi

Vækstforums bidrag til fase 1 udgør 1,1 mio. kr. Udgifter og finansiering fremgår nedenfor. 

Indstillingen tiltrådtes.

• Pprojektoplæg  vedr. SmartGrid
• Baggrundsnotat vedr. SmartGrid

Lemvig Kommune søger om tilskud til udvikling af Thyborøn Havn til udskibnings- og servicehavn for havmøller.

Baggrunden er planerne om etablering af kystnære havmølleparker, hvor der er åbnet mulighed for placering ud for Vestkysten i fordelagtig operationsafstand fra Thyborøn Havn.

Kommunen har beskrevet et projekt, som har til formål at udvikle og positionere havnen og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havmølle projekterne.

Der er udpeget seks områder langs de danske kyster til kystnære vindmølleparker, hvoraf to er ud for Vestkysten (ud for Sydthy og mellem nordenden af Ringkøbing fjord og Nissum fjord). Det forventes, at tre til fire af de udpegede områder vil blive benyttet.

Lemvig Kommune har i vedlagte ansøgning til Vækstforum beskrevet et projekt, som har til formål at udvikle og positionere Thyborøn Havn og virksomheder i tilknytning til havnen til at forestå udskibnings- og serviceaktiviteter i forbindelse med havmølle projekterne.

Thyborøn Havn fremhæves i ansøgningen som den eneste havn på Vestkysten i Region Midtjylland, der kan stille med den nødvendige havnedybde og den tilstrækkelige ledige og sammenhængende oplagsplads til udskibning og opsætning af havmøllerne.

Opbygning og positionering af Thyborøn Havn og en tilknyttet serviceklynge af virksomheder fremhæves som en tidskrævende opgave, der fordrer, at der er tid til at besøge virksomheder, afholde møder og tage kontakt til de konsortier, tekniske rådgivere mm., der måtte tænkes at kunne byde på eller indgå i løsningen af opgaven med at opsætte vindmøllerne. 

Lemvig Kommune har på den baggrund beskrevet følgende formål med projektet:

At positionere Thyborøn Havn som udskibnings- og servicehavn for kyst- og havmølle projekter i Nordsøen og herigennem:  

• Udvikle og øge kendskabsgraden til servicegruppens virksomheder til hele forsyningskæden.

• At skabe vækst og udvikling for områdets virksomheder med tilknytning til det maritime miljø

• At skabe nye arbejdspladser

Den første del af projektet er at få udarbejdet en konsulentrapport, som belyser tilkørselsforholdene med møllekomponenter ad vej til Thyborøn Havn. Udgifterne til dette arbejde afholdes af Thyborøn Havn.

Hvis denne rapport viser, at det er realistisk at transportere møllekomponenterne ad vej, arbejdes videre med øvrige aktiviteter, som f.eks.:

• Udvikling af virksomhedsklyngen

• Kontakt til og møder med relevante aktører inden for offshore vind

• Indgåelse af aftaler med offshore vind aktører

Økonomi

Den samlede økonomi er på 1,603 mio. kr. heraf finansieret af Region Midtjylland med 827.000 kr. fordelt over 2 år.

Noter til budget:

• Der planlægges ansat en projektleder

• Diverse omfatter konsulentbistand, mødeaktivitet, messedeltagelse, transport mv.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm deltog ikke under behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning vedr. Thyborøn havn

Virksomheder og offentlige organisationer efterspørger bedre muligheder for at opnå international viden, erfaring og netværk, som kan udfordre dem til at blive mere innovative.

Central Denmark EU Office har på den baggrund fremsendt et projektforslag til etableringen af et  midtjysk mobilitetsprogram "EXPLORE", som vil kunne give væsentligt bedre rammebetingelser for, at virksomheder og offentlige aktører i Midtjylland vil kunne inddrage det internationale aspekt i deres arbejde med at skabe udvikling og vækst.

Gennem læringsforløb hos udenlandske organisationer på 1 til 8 uger vil medarbejdere opnå international viden, erfaring og netværk målrettet mod at styrke innovationskapaciteten og værdiskabelsen i organisationen, der sender en medarbejder ud.

Både virksomheder og offentlige organisationer efterspørger bedre muligheder for at opnå international viden, erfaring og netværk, som kan udfordre dem til at blive mere innovative. Det er ofte svært at finde penge til denne type aktiviteter og uoverskueligt at organisere, hvis man ikke er vant til internationale aktiviteter.

Rapporten fra Produktivitetskommissionen om ’ Konkurrence, Internationalisering og regulering (analyserapport 2)’, som blev offentliggjort i efteråret 2013, påpeger som en af hovedkonklusionerne, at ’Konkurrence og internationalisering er blandt de vigtigste drivkræfter for vækst i produktiviteten i den private sektor’. 

I rapporten hedder det endvidere: ’Internationalisering virker gennem specialisering af produktionen, læring, stordriftsfordele…….’ og ’åbenhed over for omverdenen er særlig vigtig for et lille land som Danmark’. Begrebet læring er bl.a. uddybet således: ’Åbenhed giver landene mulighed for at lære af de teknologiske fremskridt, der finder sted i omverdenen. Det kan være gennem handel med varer og tjenesteydelser, gennem direkte investeringer på tværs af landegrænser og gennem mobilitet af arbejdskraft, herunder forskere og ledere’. 

Central Denmark EU Office vil med det midtjyske mobilitetsprogram EXPLORE kunne give væsentligt bedre rammebetingelser for, at virksomheder og offentlige aktører i Midtjylland kan integrere internationale input i deres arbejde med at skabe udvikling og vækst.

Gennem læringsforløb hos udenlandske organisationer på 1 til 8 uger vil medarbejdere opnå international viden, erfaring og netværk målrettet mod at styrke innovationskapaciteten og værdiskabelsen i organisationen, der sender en medarbejder ud.

Der har tidligere været mulighed for EU-støtte (50 %) til transnational mobilitet for folk på arbejdsmarkedet, men dette forsvinder i næste budgetperiode (2014-2020), og Europa-Kommissionen henviser til, at regioner kan vælge at bruge socialfondsmidler på denne type aktiviteter fremover. Central Denmark EU Office står gennem sit kæmpe internationale netværk og grundige kendskab til Midtjylland i en unik position til at gøre dette. Central Denmark EU Office vil dog ikke bare fortsætte den tidligere mobilitetsstøtte, men gøre det meget nemmere at komme af sted og understøtte læringsforløb, der i højere grad understøtter innovationskapacitet og værdiskabelse.

Central Denmark EU Office vil lave et fleksibelt mobilitetsprogram EXPLORE baseret fuldstændigt på udsenderorganisationens internationaliseringsbehov. Hvis det således giver mere mening at tage på et læringsophold i et land uden for EU, vil der også være tilskud til dette.

EXPLORE vil sørge for at trække på andre midtjyske indsatser på det internationale område og således fx bruge International Community’s netværk til at finde eller validere udenlandske værtsorganisationer. Region Midtjyllands kontorer i Shanghai og Budapest vil også være vigtige samarbejdspartnere, ligesom kontakter, midtjyske virksomheder har opnået gennem andre midtjyske initiativer, såsom GLOBALmidt-programmet eller MidtVind, kan gøres mere operationelle gennem et udlandsophold.

Mobilitetsprogrammet EXPLORE vil udmønte Region Midtjyllands internationale strategi - Fornyelse gennem udsyn til Europa og verden. Samtidig vil EXPLORE understøtte realiseringen af Vækstforums vision om at blive blandt Europas mest konkurrencedygtige regioner, blandt andet ved at samarbejde med Vækstforums indsatsområder: Innovation og forretningsudvikling og Uddannelse og kompetenceudvikling. Derudover vil de enkelte mobilitetsprojekter kunne understøtte integrationen af den internationale dimension i de forskellige indsatser på regionens styrkepositioner inden for Energi og klima, Fødevarer, Velfærdsteknologi og Turisme.

Indholdet af EXPLORE

1. Giver 50 % i tilskud til omkostningerne ved udsendelsen (løn, rejse og ophold)

2. Understøtter læringsforløb i udlandet i 1 til 8 uger.

3. Forankrer læringsforløbet i udsenderorganisationen gennem afklaring af forventninger til udlandsopholdet med både den udsendte og ledelsen.

4. Identificerer en udenlandsk værtsorganisation, der matcher den udsendtes behov.

5. Understøtter, at læringsforløbet leder til international viden, erfaring og netværk.

6. Sikrer, at den udsendte medarbejder udbreder de internationale input i resten af organisationen efter hjemkomsten.

Modellen for EXPLORE

Vækstforum drøftede projektforslaget og tiltrådte, at det indarbejdes i en fremtidig internationaliseringsindsats.

• Explore - virksomhedsudtalelser

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har under innovationsnetværksordningen bevilget midler til følgende innovationsnetværk og klyngeorganisationer, som er placeret i Region Midtjylland: Innovationsnetværket for Produktion ved CenSec, Innovationsnetværket Livsstil, Bolig og Beklædning ved UMT, Innovationsnetværket for Biomasse ved Agro Business Park, FoodNetwork DK ved VIFU og InnoByg ved TI, som har sekretariat i både Aarhus og Taastrup.

Det nationale klyngeforum har vedtaget et princippapir i november 2013 om roller, ansvar og principper for samarbejde om klynge- og netværksindsatsen mellem staten, regionerne og kommunerne.

Vækstforum præsenteres for et forslag til en midtjysk model for implementering af disse principper, som går på arbejdsdeling mellem de enkelte aktører i erhvervsfremme- og innovationssystemet i Region Midtjylland.

Regeringen præsenterede i december 2012 innovationsstrategien "Danmark - Løsningernes land", som skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Innovationsstrategien bygger på tre fokusområder:

1. Samfundsudfordringer skal drive innovation

2. Mere viden skal omsættes til værdi

3. Uddannelser skal øge innovationskapaciteten

Arbejdet med innovationsstrategien er tidligere blevet præsenteret for Vækstforum på møde den 28. november 2012.  

Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete initiativer, hvoraf 11 initiativer hører under fokusområdet "Mere viden skal omsættes til værdi", hvor initiativerne blandt andet har fokus på gensidig videnudveksling mellem virksomheder og videninstitutioner samt en forenkling af de offentlige innovationsordninger.  

Som led heri har otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og KL udarbejdet en fælles strategi for, hvordan en effektiv klyngeindsats kan bidrage til, at vi får skabt fremtidens stærke konkurrencedygtige og innovative virksomheder. I forlængelse af "Strategi for samarbejde om Danmarks Klynge- og Netværksindsats" deltager parterne i et nationalt klyngeforum - "Forum for klynge- og netværksindsatsen".

Innovationsnetværksordningen

Klyngeforum er blandt andet blevet hørt i forbindelse med, at Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) i december 2013 har bevilget landsdækkende innovationsnetværk for en ny periode fra 2014-2018. I Region Midtjylland har RTI bevilget midler til følgende innovationsnetværk og klyngeorganisationer: Innovationsnetværket for Produktion ved CenSec, Innovationsnetværket Livsstil, Bolig og Beklædning ved UMT, Innovationsnetværket for Biomasse ved Agro Business Park, FoodNetwork DK ved VIFU og InnoByg ved TI, som har sekretariat i både Aarhus og Taastrup.

Innovationsnetværkene er brobyggere mellem smv'ere og videninstitutioner for at fremme virksomhedernes brug af viden og innovation med henblik på øget produktivitet og vækst. En central ydelse fra innovationsnetværkenes side er derfor matchmaking imellem virksomheder og mellem virksomheder og videninstitutioner inden for en bestemt sektor. Læs eventuelt mere om innovationsnetværkene i vedlagte bilag "Innovationsnetværk Danmark".

For at sikre en fælles forståelse af samarbejdet om klynge- og netværksindsatsen mellem staten, regionerne og kommunerne har Klyngeforum vedtaget et princippapir herom (vedlagt som bilag).

Princippapiret beskriver følgende ansvarsfordeling i forhold til den grundlæggende finansiering af tre forskellige typer klynger (innovationsnetværk):

• RTI har det primære ansvar for at understøtte ”world class klynger”.

• RTI og regionerne har et fælles ansvar for at understøtte ”stærke, modne nationale og tværregionale klynger”.

• Regionerne og kommunerne har det primære ansvar for at understøtte ”lokale og spirende klynger”.

Regioner og vækstfora har således en særlig forpligtelse til at støtte de landsdækkende innovationsnetværk, der er lokaliseret i den enkelte region, og som er omfattet af erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen.

I forhold til den offentlige grundlæggende finansiering står der videre i princippapiret (side 5, punkt 3), at den "bør dog gradvis nedtrappes i takt med, at klyngen modnes. Samtidig bør klynger og netværk, der over en længere periode performer dårligt eller ikke længere har relevans, miste den offentlige støtte."

Den midtjyske model

Når princippapiret om ansvarsfordeling skal udmøntes i praksis i Region Midtjylland, kunne en midtjysk model for samarbejdet på tværs mellem Væksthus Midtjylland, innovationsnetværkene, GTS'erne med videre se således ud (figuren er også vedlagt som bilag):

Som vist på figuren kunne man forestille sig en model, hvor Væksthus Midtjylland arbejder med generiske opgaver så som iværksætteri, kapitalformidling, internationalisering, kompetenceudvikling, strategi, kunderelationer og henviser virksomheder til regionale programmer med medfinansiering af en rådgivningsydelse.

Innovationsnetværkene og andre aktører kunne arbejde med specialiseret scouting og matchmaking af virksomheder inden for deres egen sektor/branche. Regionen har allerede gode erfaringer med et sådant tværgående samarbejde, hvor f.eks. CenSec tager den indledende samtale og kortlægning af virksomhedens vækst- og udviklingsmuligheder inden for den højteknologiske industri og henviser videre til Væksthus Midtjyllands ydelser.

Indstillingen vedtoges.

• Princippapir om rollefordeling mellem stat regioner og kommuner
• Figur over den midtjyske model
• Innovationsnetværk Danmark
• Bevillingsoversigt over godkendte innovationsnetværk 2014

Region Midtjylland uddelte på Turismekonferencen: Vækst gennem nye samarbejder og international inspiration den 22. oktober 2013 TurismeVÆKSTprisens hovedpris og to temapriser. Regionsrådet har truffet beslutning om prismodtagerne på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme.

Region Midtjylland har i 2012 oprettet TurismeVÆKSTprisen som en del af den store turismesatsning "Ny VÆKST i turismen". Prisen blev uddelt første gang i 2012. Formålet med prisen er at anerkende og belønne turisterhvervets arbejde med at øge professionaliseringen og udvikle turismen for at skabe øget vækst. Prisen sætter fokus på vellykkede tiltag, der kan inspirere resten af erhvervet.

Alle i Region Midtjylland har haft mulighed for at indstille kandidater til priserne. Fonden Midtjysk Turisme har modtaget 25 indstillinger til kandidater. Bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme har lavet en prioriteret indstilling af prismodtagere til regionsrådet, som har truffet afgørelse om prismodtagerne.

Hovedprisen er blevet tildelt Djurs Sommerland, som har bidraget til at skabe ny vækst i turismen, og har i sit arbejde vist mod og nytænkning på en måde, der er til inspiration til andre. Hovedprisen er på 75.000 kr. og et kunstværk. Flere end 750.000 gæster har besøgt Djurs Sommerland i 2013. Det er 20 procent flere end i 2012 og næsten 100.000 gæster over rekordåret 2011.

Temaprisen for "Internationalt salg og markedsføring" er blevet tildelt "Living Home - Danish Design On Tour", der har relanceret feriehuset som ferieform og skabt fornyet fokus på potentialet i det danske kystferieprodukt. Projektet har udviklet et mobilt feriehus, der er fuldt udstyret og indrettet med dansk design, og præsenteret det i ni europæiske byer. Bag det står VisitDenmark, Dancenter, Feriepartner Danmark, Sol&Strand, NOVASOL, EBK Huse og bnordic.dk i Ry.

Temaprisen for "Værdikædesamarbejde i turismen" er blevet tildelt netværket "Cruise with Aarhus", som har udviklet en ny forretningsmodel for krydstogtturismen i Aarhus. Det er et marked med stort vækstpotentiale, og netværket har haft modet til at se produktet fra gæstens synsvinkel. De syv partnere i netværket er Aarhus Havn, VisitAarhus, Magasin, Salling, Den Gamle By, Moesgaard Museum og ARoS.

De to temapriser er hver på 25.000 kr. Priserne blev uddelt den 22. oktober 2013 på Turismekonferencen 2013.

Midlerne til TurismeVÆKSTprisen indgår i den bevilling, som regionsrådet tidligere har givet til Fonden Midtjysk Turisme. Modtagere af prisen skal anvende prisen i overensstemmelse med reglerne om brug af offentlige midler.

Indstillingen vedtoges.

Søren E. Frandsen orienterede om fusionen mellem Østjysk Innovation og CAT Innovation pr. 1. januar 2014 til et nationalt innovations- og udviklingsselskab CAPNOVA.

Hovedsædet vil være placeret i Aarhus og selskabet vil have fokus på Spilindustrien og Fødevarer.