Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

• Referat fra Vækstforums møde den 20. februar 2013 - kort udgave

Økonomioversigt 

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der i 2013 9,7 mio. kr. til rådighed inden mødet (se Tabel 1 i økonomioversigten).

EU's Mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden. Der resterer på nuværende tidspunkt 0 mio. kr. af Regionalfonden og 1,9 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2007-2013 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Det tilgængelige rådighedsbeløb er tilvejebragt på baggrund af tilsagnsoversigt fra Erhvervsstyrelsen (ERST) pr. 01.03.2013 samt af Vækstforum (VF) indstillede projekter fra 2012, der mangler ERST tilsagn.

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der 2,0 mio. kr. til bevilling på mødet den 15. april 2013 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Fra Regionalfonden indstilles der 0,0 mio. kr. til bevilling (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Fra Socialfonden indstilles der 0,0 mio. kr. til bevilling (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 7,7 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Af EU's Mål 2 midler vil der restere 0 mio. kr. af Regionalfonden og 1,9 mio. kr. af Socialfonden for perioden 2007-2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

Indstillingen vedtoges.

• Økonomioversigt til Vækstforums møde 15. april 2013 (pr. 12-03-2013)

På mødet blev omdelt udkast til Vækstpartnerskabsaftale 2013.

Erhvervs- og Vækstministeriet gennemgik grundlaget for forslaget til Vækstpartnerskabsaftale.

Vækstforum tog orienteringen til efterretning og besluttede,

at der kan sendes justeringsforslag til sekretariatet indtil den 5. maj, hvorefter formandskabet udarbejder forslag til VPA til forhandling med regeringen den 15. maj.

Eurostars programmet er et europæisk innovationsprogram, hvis målgruppe er forskningsintensive små og mellemstore virksomheder. Programmet er markedsnært og sigter på nye produkter, services og processer for et internationalt marked. Midtjyske virksomheder og danske virksomheder generelt har haft stort udbytte af at deltage i Eurostars projekter.

Da interessen for at deltage i programmet har været større end forventet, og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) ikke længere råder over tilstrækkelige midler til at medfinansiere alle danske virksomheders deltagelse i Eurostarsprojekter, foreslås det, at der bevilges 2 mio. kr. til Væksthus Midtjylland som dermed i forbindelse med GLOBALmidt programmet kan bidrage til udvikling og gennemførelse af mindst tre Eurostars projekter i 2013 og 2014 i forlængelse af den nationale indsats under RTI.

Eurostars er et europæisk innovationsprogram, hvis målgruppe er forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV). Programmet blev etableret i 2008 og sigter på markedsnære forsknings- og udviklingsprojekter.

En undersøgelse, foretaget af konsulentfirmaet DAMVAD i 2011, viste meget betydelige effekter af danske virksomheders deltagelse i Eurostars programmet: Større vækst i eksport, omsætning, beskæftigelse og produktivitet.

Det foreslås, at der bevilges 2 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014 til medfinansiering af midtjyske virksomheders deltagelse i Eurostars projekter i 2013 og 2014 for at kunne imødekomme den stigende interesse, som muligvis ikke kan dækkes af den nationale medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Der vil være tale om tre-fire ekstra Eurostars projekter, idet det gennemsnitlige tilskud til en dansk SMV er på 800.000 kr. - 1 mio. kr.

Det foreslås, at bevillingen gives til Væksthus Midtjylland, som er leder af det konsortium, der er operatør på GLOBALmidt programmet, som Vækstforum godkendte i 2011. En del af programmet retter sig mod en forprojektordning til Eurostars. Forprojektordningen gennemføres af Central Denmark EU Office, som er en af konsortiets partnere. Der har allerede vist sig stor interesse for ordningen, og der er med henblik på førstkommende ansøgningsrunde den 4. april bevilget tilskud til ni forprojekter.

Målet med forprojektordningen er, at der bevilges i alt 18 forprojekter, og at antallet af støtteværdige Eurostars projekter med midtjysk deltagelse øges med ni projekter til i alt 15. Ordningen har til formål at øge antallet af Eurostars ansøgninger samt at kvalificere disse, således at antallet af Eurostars projekter med midtjysk deltagelse øges.

Der igangsættes årligt ca. 17 Eurostars projekter med dansk deltagelse, heraf tre - fire med deltagelse af midtjyske virksomheder. I et af bilagene gives et eksempel på et Eurostars projekt, som vedrører udvikling af et smart strømstyringssystem til anvendelse i udviklingslande. Projektet har den midtjyske virksomhed Amplex, Alexandra Instituttet samt en tysk virksomhed som deltagere.

Den regionale medfinansiering skal samtidig ses som led i udmøntningen af samarbejdsaftalen for 2011-2013 mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeret og de regionale vækstfora, hvoraf det fremgår: "at parterne vil samarbejde om at styrke danske virksomheders muligheder for at deltage i Eurostarsprogrammet. Ambitionen er at øge den samlede pulje til programmet gennem samfinansiering fra RTI og de regionale vækstfora, hvilket vil gøre det muligt for flere virksomheder at deltage i internationalt innovationssamarbejde".

Fakta om Eurostars

Nuværende programperiode for Eurostars løber frem til udgangen af 2014, og der er fra EU's side på grund af de gode resultater lagt op til en tredobling af midlerne til Eurostars under det nye forsknings- og udviklingsprogram HORIZON 2020. Både for at fastholde interessen hos EU og blandt midtjyske virksomheder er det vigtigt at sikre, at projekterne i nærværende programperiode kan finansieres.

I et projektkonsortium skal der deltage mindst én partner fra hvert af mindst to lande. Sædvanligvis deltager dog tre-fire virksomheder (hvoraf ofte dog en forskningsinstitution) fra to-tre lande.

Alle projektansøgninger evalueres af et panel af eksperter fra forskellige europæiske lande, som vurderer, om projekterne er støtteværdige og rangordner de støtteværdige efter kvalitet.

Finansieringsmodellen er i Danmark udformet således, at den danske partner selv betaler 50 % for sin deltagelse i et Eurostars projekt, og det resterende beløb deles mellem den danske stat (Rådet for Teknologi og Innovation) og EU.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

• Eurostars
• Eurostars-projekt vil sikre strøm i ulande
• Eurostars programmet

Silkeborg Kommune/Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Udviklingsprojektet skal munde ud i et prospekt for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum, og det omfatter bl.a. borgerinddragelse, udvikling af strategier for offentligt/private samarbejder og kreative alliancer.

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Region Midtjylland søges om 3 mio. kr. Heraf er der bevilget 1,5 mio. kr. af kulturudviklingsmidlerne. De resterende 1,5 mio. kr. søges af erhvervsudviklingsmidlerne.

Silkeborg Kommune søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Projektet, der løber fra 2013 til 2015, skal munde ud i en plan for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum.

Det er administrationens vurdering, at Asger Jorn og dermed Museum Jorn kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i Region Midtjylland, og at Jorns univers og museet besidder et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag.

Projektet for et nyt Museum Jorn kan desuden bidrage til videreudvikling af strategier for borgerinddragelse, samspil mellem kultur, by og erhverv samt udvikling af ny teknologi i kulturformidlingen. Derfor er der også tale om et projekt, der kan få betydning for hele regionen. Dette betyder endvidere, at inddragelsen af regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere står centralt i projektet.

Regionsrådet bevilgede i november 2012 1,5 mio. kr. Regionsrådet godkendte samtidig en indstilling fra forretningsudvalget om, at projektets erhvervsmæssige potentiale undersøges med henblik på en yderligere bevilling på 1,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Indstillingen var baseret på bemærkninger fra Det rådgivende udvalg for regional udvikling om projektets erhvervsmæssige perspektiver.

Projektbeskrivelse

Udviklingsprojektet funderes på 3 hovedspor:

1. Et vækstspor, hvor udvikling af nyt museumskoncept og Jorns univers bringes i spil som vækstgenerator, og hvor samarbejdet mellem kultur og erhverv er omdrejningspunktet.

2. Museum Jorn som aktiv ressource for udvikling af byen og området omkring Søtorvet og som centrum for innovativ kulturformidling, der når ud over museets rammer og engagerer publikum. Et særligt fokus vil være digitale medier.

3. Med fejringen af Jorn’s 100 års fødselsdag i 2014 afprøves involverende og engagerende formidlingsformer og samarbejder, der kan synliggøre Jorn og skabe nye former for kulturoplevelser.

Det erhvervsmæssige potentiale knytter sig særligt til de to første spor, hvor institutionsudvikling og byudvikling går hånd i hånd. Sporene omfatter således:

• udvikling og afprøvning af nye modeller for offentligt/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling

• udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsmodeller, der understøtter samarbejde mellem kulturinstitutioner og erhverv

• museumsarkitektur og Jorns kunst som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning og liv og oplevelser i byrummet

• etablering af internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator

Processen omkring et nyt Museum Jorn skal ses som en innovationsmotor. Det betyder, at de konkrete projekter, der sættes i gang, vil blive designet, så erhvervslivets og borgernes medvirken kommer til at stå centralt. Det er et vigtigt delmål, at kunstnere, udviklere, kreative erhverv og produktionsvirksomheder arbejde sammen om produktudvikling i relation til f.eks. byudvikling, arkitektur, formidling og kommunikation.

Der vil blive tale om en ”Smart-City” tilgangsvinkel, hvor inddragelse af borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder bliver et centralt omdrejningspunkt. Både i etableringen af museet og processen frem mod denne vil de involverede institutioner og virksomheder derfor i høj grad blive udfordret i forhold til utraditionelle og innovative løsninger, og projektet vil således kunne fungere som værksted og væksthus både for kreative/højteknologiske virksomheder og mere traditionelle produktionsvirksomheder.

I forhold til den langsigtede drift af et nyt museum vil der blive arbejdet med udvikling af nye forretningsmodeller, som tager højde for, at selve museet skal fungere som et åbent og kreativt forum for byens borgere og gæster. Erfaringer fra andre tilsvarende institutioner viser, at forskellige former for salg og serviceydelser har meget stor økonomisk betydning. En del af projektet vil derfor handle om udvikling af mersalgsstrategier i samarbejde med turistbranchen og private handels- og servicevirksomheder.

Der kan ikke opstilles specifikke, kvantitative må for projektet, men man kan sammenfatte de tilstræbte effekter således:

• Via inddragelse af nye, konkrete, utraditionelle opgaver til erhvervslivet skabes mere attraktive arbejdspladser og dermed tilgang af medarbejdere med nye og efterspurgte kvalifikationer.

• En styrkelse af de kreative og de traditionelle erhverv gennem etablering af netværk og alliancer.

• Øget bosætning og øget omsætning via udvikling af et attraktivt bymiljø.

• Øget turisme via samarbejde mellem kulturinstitutioner og turistbranchen. Det gælder både samarbejde om markedsføring, salg og udvikling af nye produkter.

Det erhvervsmæssige perspektiv vil blive konkretiseret og sikret via en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland, Silkeborg Kommune og Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn.

Projektet er inddelt i fire faser

1. opstart med etablering af projektets organisation

2. etablering af samarbejde med nationale og internationale partnere og netværk, kvalificering af udviklingsprocessen og indsatsområderne. Forankring hos borgere og erhvervsliv.

3. gennemførelse af projekter og begivenheder

4. fastlæggelse af strategi og videreførelse af udviklingsarbejdet frem mod et nyt Museum Jorn.

Organisering 

Projektet vil blive ledet af en styregruppe, der bl.a. skal repræsentere projektets tre hovedspor.

Arbejdet med udvikling og realisering af projektet vil blive varetaget af et nyt projektsekretariat, som refererer til styregruppen.

Styregruppen består af

• formanden for ejendomsfonden for et nyt Museum Jorn (bilag om ejendomsfonden)

• formanden for Museum Jorn

• formanden for 100 års arrangementsgruppen

• en repræsentant for vækstsporet

• 2-3 nøglepersoner, som udpeges af de fire forannævnte

• et antal ad hoc medlemmer, der tilknyttes i en periode efter behov

En repræsentant for Region Midtjylland kan deltage som observatør i styregruppens møder.

Økonomi

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Finansiering af projektet sker via tilskud fra Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, der bidrager med 3 mio. kr. hver. Derudover sigtes der på medfinansiering fra det lokale erhvervsliv på mindst 1 mio. kr.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om,

at der ikke ydes tilskud til 100-års jubilæet,

at styregruppens sammensætning ændres, således at der er en væsentlig andel fra erhvervslivet repræsenteret,

at der skal ske en lokal forankring i erhvervslivet,

at Kulturhovedstad 2017 skal være omdrejningspunktet for projektet, og

at der gennemføres en midtvejsevaluering.

• Nyt Museum Jorn ansøgning
• Ny Museum Jorn procesbeskrivelse
• Silkeborg Byråds godkendelse af Nyt Museum Jorn

Væksthus Midtjylland har i samarbejde med flere aktører udformet strategien "Det midtjyske Vækstunivers" for 2013-2014 for de regionale programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling.

Strategien vil komme til at indgå i det nationale samarbejde i forhold til klynge- og netværksindsatsen i Danmark, da den udstikker rammerne for, hvordan virksomheder og erhvervsfremmeaktører i fremtiden skal samarbejde i Region Midtjylland om at "træne" virksomheder til vækst. Virksomhederne skal honorere nogle krav, inden de tilbydes medfinansiering af rådgivningsydelser og sparring.

Væksthus Midtjylland har udarbejdet en strategi for den regionale erhvervsserviceindsats i Region Midtjylland for perioden 2013-2014. Strategien kaldes "Det midtjyske Vækstunivers" og er blevet til på baggrund af opsamling af erfaringer og resultater tilbage fra 2007, hvor erhvervsservicesystemet og dets tilbud blev fastlagt.

Derudover har IRIS Groups evaluering af den midtjyske erhvervsservicemodel i oktober 2012 haft afgørende betydning i forhold til udformning af strategien. Strategiarbejdet er sket i 2012-2013 i samarbejde med Vækstforum, KKR Midtjylland, erhvervsorganisationer, virksomheder i målgruppen og erhvervsservicesystemet.

Strategien indeholder fem hovedelementer:

• Styrende principper, som udgør fundamentet og rammerne for resten af hovedelementerne. Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed.

• Vækstpotentialeniveauer, som er et udtryk for omfanget af den enkelte virksomheds vækstpotentiale. Der arbejdes med differentiering af virksomhederne på tre vækstpotentialeniveauer i et scorecard, hvor virksomhedens vækstambition tæller mest med 40 %. I forhold til tidligere vil adgangskravene blive mildere, til gengæld øges kravene til at kvalificere sig til næste niveau.

• Vækstværktøjer, som skal afdække og aktivere virksomhedens vækstambitioner. Virksomhederne tilbydes en dynamisk vækstplan og forskellige træningsforløb alt efter vækstpotentialeniveauet.

• Vejledning, som er grundlaget for afdækning, aktivering og løft af virksomhedens vækstpotentiale. Virksomheden får en fast kontaktperson gennem forløbet. MEAmidt, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, gennemfører kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenterne.

• Medfinansiering, som baseres på en investeringstankegang, hvor penge frigives til rådgivningsydelser hos private konsulenter i takt med, at virksomheden når sine milepæle i vækstplanen. Et højt vækstpotentialeniveau giver mulighed for den største "investering".

Strategien får konsekvenser for anvendelsen af de eksisterende programmer, i form af at:

• vækstpotentialeniveauet screenes med et nyt værktøj, nemlig et scorecard. Flere virksomheder vil komme i berøring med systemet end i dag, til gengæld stilles der høje krav til virksomhederne for at nå det højeste vækstpotentialeniveau.

• vækstplanen for den enkelte virksomhed udvides med en vækstpartnerskabsaftale og plan for milepæle.

• virksomheden får en fast kontaktperson - en key account manager - som sørger for opfølgning.

Opgavefordelingen mellem de offentlige og private konsulenter er ikke ændret i forhold til hidtil. De offentlige konsulenter tager sig af den indledende vejledning, potentialeafklaring og afdækning af vækstambitionerne hos virksomhederne, mens private konsulenter, rådgivningsfirmaer og GTS-institutter gennemfører træningsforløb og rådgivning. Virksomheden vælger den private konsulent, som har de stærkeste kompetencer i forhold til at løse opgaven. Hjemmesiden www.rådgiverbørsen.dk giver et overblik over de private konsulenter og rådgivningsfirmaer, så mange forskellige private konsulenter kommer i spil.

Opgraderingen af de offentlige konsulenter vil ske i regi af MEA, MidtjyskErhvervsudviklings Akademi. Efteruddannelsen af de offentlige konsulenter sigter alene mod at styrke deres kompetencer i forhold til at løse vejledningsopgaven, potentialeafklaringen og afdækning af vækstambitionerne hos virksomhederne.

Strategien evalueres ultimo 2014 og omhandler de virksomhedsrettede ydelser fra lokal erhvervsservice og Væksthuset. Næste skridt bliver, at de øvrige aktører i det regionale innovationssystem, så som innovationsnetværk, innovationsmiljøer, GTS'er med videre, også implementerer strategien, således at virksomhedernes behov kommer i centrum gennem arbejdet med de fem nævnte hovedelementer.

Denne tankegang falder i tråd med oprettelsen af ”Forum for klynge- og netværksindsatsen i Danmark”, som er et element i regeringens innovationsstrategi og vækstpartnerskabsaftalerne med de regionale vækstfora. I dette forum sidder embedsmænd som repræsenterer Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (formand), Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Udenrigsministeriet og de 6 regionale vækstfora.

Forummet skal blandt andet understøtte klyngeudviklingen i Danmark og sikre sammenhæng mellem lokale, regionale, nationale og internationale indsatser. Strategien for ”Det midtjyske Vækstunivers” vil blive præsenteret i dette forum som inspiration til, hvilke principper der kan opstilles for virksomheders interaktion med innovationssystemet fremover.

Indstillingen vedtoges.

• Det midtjyske Vækstunivers strategi udkast marts 2013

Vækstforum har løbende drøftet kommissorier og roller for de faglige råd. På den baggrund ønsker Fødevarerådet og Rådet for Energi og Miljøteknologi en ændret sammensætning.

Fødevarerådet og Rådet for Enegi og Miljøteknologi har, bla. på baggrund af arbejdet med kommissorier og Vækstforums ønske om en mere progressiv rolle for de faglige råd, ønsket en ny sammensætning af rådene, se bilag.

I forhold til Kompetencerådet bevares den nuværende sammensætning.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om

at der udpeges en faglig ekspert med indsigt i energiteknologi på byggeområdet og

at Aarhus Universitet repræsenteres i Fødevarerådet ved direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Niels Halberg.

• Oversigt over indstillede medlemmer til Fødevarerådet og Rådet for Energi og miljøteknologi

Den nuværende EU Strukturfondsperiode udløber med 2014, og i den anledning har LB Analyse gennemgået alle projekter, som har modtaget støtte i perioden 2007-2012.

For at kvalificere diskussionen om effekter af indsatsen og ikke mindst skabe grundlag for en fremadrettet afstemning af indsats og effektforventninger, har LB Analyse forsøgt at inddele projekterne efter en bestemt typologi.

Denne model kunne danne grundlag for den fremtidige opdeling iværksat af Vækstforum og dermed bidrage til arbejdet med tilrettelæggelsen af og forventning til effektvurdering af den regionale indsats.

Ønsket om at kende effekten af den danske erhvervsfremmeindsats, og herunder strukturfondsindsats, bliver stadig større, men arbejdet med at kunne dokumentere effekten bærer fortsat præg af nogen usikkerhed. Nogle effektanalyser viser meget store effekter, mens andre kommer med langt mere forsigtige skøn.

En stor del af uklarheden om projekternes effekt skyldes ifølge konsulenterne i LB Analyse, at man ikke har taget højde for projekternes forskellige karaktér og derfor ikke har gjort sig klart, hvad det er relevant at måle på, hvilke effektforventninger man kan have og ikke mindst, hvornår man kan forvente, at effekterne viser sig.

LB Analyse har derfor gennemgået samtlige strukturfondsprojekter, der er bevilget støtte til i perioden 2007-2012 og forsøger at inddele projekterne efter forskellige typer. Det skal være med til at kvalificere diskussionen om effekter af indsatsen og ikke mindst skabe grundlag for en fremadrettet afstemning af indsats og effektforventninger.

To centrale parametre er kendetegnende for projekternes forskellighed:

1. Hvordan forsøger projekterne at skabe vækst i virksomhederne

2. Benytter projekterne allerede kendte metoder og værktøjer, eller udvikler de nye metoder og værktøjer for at muliggøre en efterfølgende indsats?

Ad 1:

Der er typisk fire forskellige måder, hvorpå projekterne forsøger at skabe vækst i virksomhederne:

1. Efterspørgselsstimulering. Effekten kan forventes inden for ét år.

2. Direkte virksomhedsstimulering. Effekten kan forventes efter 1 til 3 år.

3. Indirekte virksomhedsstimulering. Effekten kan forventes efter 2 til 7 år.

4. Forbedring af rammevilkår. Effekten kan forventes efter 3 til 10 år.

Ad 2:

Her skelner LB Analyse mellem to typer:

A. Resultatprojekter, der har til formål at gennemføre en indsats, som på baggrund af kendte metoder skal føre til veldefinerede og målbare resultater i virksomhederne.

B. Udviklingsprojekter, der har til formål at blive klar til en effektiv indsats. Skaber også resultater, men det er primært som læring i den projektgennemførende organisation eller tilknyttede partnere til brug for den efterfølgende indsats.

LB Analyses gennemgang af projekterne viser, at 43 % af projekterne i Region Midtjylland er udviklingsprojekter, hvor det primære formål ikke har været at skabe direkte resultater i på forhånd definerede virksomheder eller over for bestemte persongrupper men at skabe grundlag for en sådan indsats. Det er dog en mindre andel end landsgennemsnittet, der er på 62 %.

Opgørelsen viser desuden, at projekter af typen direkte virksomhedsudvikling er de mest hyppige (55 %), mens godt 40 % er af typen 3 og 4, hvor effekten typisk først kan forventes at vise sig på længere sigt end de tre år, som projekterne typisk løber, hvorfor effekten ikke vil kunne måles ved projektets afslutning.

Indstillingen vedtoges.

• Notat om kategorisering af projekter LB Analyse

Som opfølgning på Vækstpartnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum er der etableret et nationalt kontaktforum for vækst i vindmøllesektoren bestående af de tre vestdanske regioner, Erhvervs- og Vækstministeriet og Vindmølleindustrien.

Af aftalen "Regionalt Vækstpartnerskab mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland" fra maj 2012 fremgår:

"Erhvervs- og Vækstministeriet vil i dialog med de regionale vækstfora og Vindmølleindustrien belyse, hvordan vi samlet set bedst kan fastholde og udvikle Danmarks position på vindmølleområdet, blandt andet set i lyset af den aktuelle restrukturering af værdikæden. Parterne vil på grundlag heraf drøfte tilrettelæggelsen af den fremtidige regionale og nationale indsats på området".

På den baggrund er der nu etableret "Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmølleindustrien" bestående af repræsentanter fra Regional Udvikling i de tre vestdanske regioner, Erhvervs- og Vækstministeriet og Vindmølleindustrien. Andre parter, herunder de sjællandske regioner og andre ministerier inddrages efter behov.

Kommissoriet for kontaktforumet er vedlagt dagsordenen.

Formålet med kontaktforumet er at skabe en ramme for at drøfte og koordinere den regionale og nationale vækstindsats i vindmøllesektoren for således at bidrage til at sikre bedst mulig effekt.

Kontaktforumets fokus vil være fremadrettede, udviklingsorienterede initiativer til gavn for erhvervsudviklingen i Danmark, f.eks. udvikling af små og mellemstore virksomheder, aktiviteter inden for forskning/udvikling og uddannelse, test- og demonstrationsfaciliteter samt infrastrukturinvesteringer.

Indstillingen vedtoges.

• Kommissorium for Nationalt Kontaktforum for Vind

En netop offentliggjort rapport viser, at med en investering på under 130 mio. kr. kan der skabes gode og trafiksikre transportmuligheder for vindmølletransporterne til de danske udskibningshavne til gavn for alle trafikanter og for beboerne langs ruterne.

På initiativ af en række midtjyske borgmestre blev der i 2011 igangsat et arbejde med at identificere de ruter, der bruges til vindmølletransporter, og til at komme med anbefalinger til, hvilke investeringer der er nødvendige for at sikre gode og trafiksikre transportveje for disse transporter.

Der blev nedsat en styregruppe bestående af Vindmølleindustrien, en række jyske kommuner, de tre vestdanske regioner og Politiets Særtransportkontor. Vejdirektoratet har deltaget i arbejdet som observatør. Styregruppen har hyret COWI til at gennemføre analyserne, som består af et omfattende materiale. Hovedresultaterne er samlet i en sammenfatningsrapport, som er vedlagt som bilag.

Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark med ca. 25.000 arbejdspladser og en årlig omsætning på op mod 55 mia. kr. i 2011. Vindmølleindustrien har fået MAKE Consulting til at lave en analyse, som giver et bud på det fremtidige volumen og antal af vindmøllekomponenter. Analysen viser, at omfanget og mængden af transporter vil være stigende i fremtiden, selv ved det scenarie med laveste vækst vil der være tale om en stigning i eksporten af vindmøllekomponenter, og derved vil der være et yderligere pres på ruterne til udskibningshavnene.

COWI har udarbejdet rapporten på grundlag af oplysningerne om forventede transportmængder samt oplysninger fra vindmølleindustrien om, hvilke ruter der bruges til vindmølletransport fra produktionsstederne til de fire udskibningshavne, der i øjeblikket benyttes: Esbjerg, Aarhus, Grenaa og Aabenraa.

For styregruppen har det været væsentligt, at der sker en opgradering af de benyttede veje, så der etableres hurtige og effektive transporter til udskibningshavnene. Det skal ske på en måde, så der er høj trafiksikkerhed, både når der køres særtransporter, men også når der ingen særtransporter er. Endelig bør særtransporterne ikke medføre ventetid - eller meget begrænset ventetid - for den øvrige trafik.

Analysen viser, at de benyttede vejstrækninger vil kunne opgraderes, så ovennævnte målsætninger bliver opfyldt for en investering på under 130 mio. kr. Til opgradering af statsvejene anslås en investering på ca. 45 mio. kr. og til det kommunale vejnet en investering på ca. 50 mio. kr. Hertil kommer forstærkning af vejbroer, som er anslået til 30-35 mio. kr.

Det anbefales, at udbygningen af vejnettet sker ud fra en samlet plan, og da rigtig mange kommuner er involveret, opfordres staten til at tage initiativ til at løfte opgaven, så der kan ske en koordineret udbygning af statsveje og kommuneveje.

Rapporten blev offentliggjort med en pressemeddelelse den 4. marts 2013 og er den 6. marts 2013 sendt til transportministeren og til erhvervs- og vækstministeren samt til Transportudvalget og til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget med anmodning om foretræde for disse udvalg.

Indstillingen vedtoges.

• Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter - Sammenfatning

Som led i en bedre udnyttelse af nye markedsmuligheder og de eksisterende grønne styrkepositioner er der i finansloven for 2013 inden for Erhvervs- og Vækstministeriet afsat en pulje til initiativer i 2013.

Et af fokusområderne er udbredelsen af industrielle symbioser, i denne sammenhæng defineret som: et samarbejde mellem mindst 2 virksomheder, hvor overskydende ressourcer i form af affald, vand eller energi indgår som ressource hos en anden virksomhed.

Der er i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fem regioner.

Det fremgår af aftalen om Finansloven 2013, at der reserveres ”en pulje til initiativer i 2013, der understøtter bedre udnyttelse af nye markedsmuligheder og eksisterende grønne styrkepositioner.” Herunder afsættes 10 mio. kr. til udbredelsen af industrielle symbioser.

Virksomheder kan skabe gensidig værdi via samarbejde om udnyttelse af spildprodukter, der normalt er omkostninger forbundet med at bortskaffe. Dette bidrager til øget ressourceeffektivitet og genanvendelse.

Formålet med indsatsen er at danne en række konkrete partnerskaber mellem virksomheder, der ønsker at indgå i industrielle symbioser, samt at sikre en selvbærende model for fremme af industrielle symbioser på længere sigt, herunder også at mobilisere fagforbund og medarbejdere i denne udvikling.

Indsatsen administreres og koordineres af Erhvervsstyrelsen, som derudover giver et tilskud til hver region på op til 450.000 kr. til indkøb af ekstern konsulent, der skal deltage som regional repræsentant i task forcen med særlig faglig ekspertise og kendskab til regionens virksomheder.

Hver region afsætter som minimum ½ årsværk hos en allerede ansat medarbejder i det regionale udviklingssekretariat eller hos en relevant regional erhvervsudviklingsaktør med tæt kobling til regionen, der skal deltage som regional repræsentant i task forcen.

Initiativet udmøntes ved følgende 4 hovedindsatser:

• Der etableres et industrielt ”dating-site”, der vil danne grundlag for mulige match mellem virksomheder, der har ressourcer i overskud (affald), og virksomheder som kan udnytte denne ressource. ”Dating-sitet” bygges op om en database baseret på en kortlægning af branchers og virksomheders ressourcestrømme.

• Der gennemføres et antal matchmaking events / workshops, hvor virksomheder kan mødes om mulige partnerskaber og efterfølgende få lagt deres ressourcedata ind på ”dating-sitet” og i databasen samt få opfølgende rådgivning af en task-force om mulige match med andre virksomheder.

• Der etableres en task-force, der kan yde rådgivning samt bistå med udarbejdelse af tekniske analyser, business cases, juridisk assistance mv. til virksomheder, der vil indgå i industrielle symbioser. En del af rådgivningen vil bestå i at matche virksomheder med hinanden, samt undersøge hvad der teknisk skal til, for at virksomheder kan bruge hinandens affald, rest- og spildprodukter. Virksomhederne vil selv skulle stå for eventuelle investeringer forbundet med etableringen af den industrielle symbiose.

• Regioner, kommuner, lokale brancheforeninger og fagforbund m.fl. involveres i kortlægningen af virksomhedernes ressourcestrømme, engageringen af virksomhederne samt i udviklingen af en selvbærende model. Det skal desuden nærmere vurderes, hvorledes medarbejdersiden og konkret viden fra produktioner og deres ideer kan inddrages.

Indstillingen vedtoges.

• Industriel symbiose - samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Erhvervsstyrelsen

Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. marts 2013 at lade koncernstrategi for internationalisering afløse Region Midtjyllands internationale strategi.

Regionsrådet besluttede ligeledes, at Region Midtjylland udtræder af Østersøkommissionen, og at aftaler med Brasov, Rumænien og Nedre Schlesien i Polen ikke videreføres i koncernstrategien. Samarbejdet med Leningrad Oblast forlænges til udgangen af 2013.

Samarbejdet med Shanghai Byprovins i Kina og samarbejdet med Györ-Moson-Sopron og Bács-Kiskun amter i Ungarn fortsætter.

Regionsrådet og Vækstforum har begge internationalisering som et vigtigt element i deres visioner for for Region Midtjylland.

Regionsrådet vedtog på sit møde den 20. marts 2013 en overordnet koncernstrategi for internationalisering.

Tanken med en overordnet koncernstrategi er at lave åbne, fleksible og fagligt funderede handlingsplaner, som bygger på en integration af det internationale arbejde i de faglige spor i hele koncernen og samtidig fremme et mere udbredt samarbejde på tværs af faggrænser – både internt og eksternt i regionen.

Formålet med en koncernstrategi er blandt andet at udbrede kendskabet til Region Midtjyllands internationale arbejde. Regionen har siden 2007 opnået overvejende positive resultater med det internationale arbejde, og flere af koncernens fagområder har været inddraget.

Koncernstrategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner. Hvert hovedområde (Velfærd, Stabe, Regional Udvikling) i koncernen skal udarbejde en handlingsplan for det internationale arbejde. Handlingsplanerne skal styrke de faglige spor og kvaliteten i regionens strategi for det internationale arbejde. Handlingsplanerne laves for en fireårig periode (regionsrådets funktionsperiode), og skal godkendes af regionsrådet.  

Region Midtjyllands samarbejdsaftaler

Region Midtjylland skal være en region med kompetencer i verdensklasse, og det bliver i stigende grad vigtigt at kunne tiltrække ny viden og nye kompetencer for at fastholde og sikre fortsat udvikling. Region Midtjylland ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner i stærke internationale netværk af universiteter, højere læreanstalter og forskningsmiljøer, som kan tiltrække investeringer, internationale forskere og viden.

I samarbejde med andre danske og europæiske regioner, prioriterer Region Midtjylland fortsat at påvirke især udviklingen i det regionale samarbejde i Europa. Meget peger i retning af en stadig stigende europæisk integration, selvom der også nogle steder i Europa er tegn på splittelse, så det er vigtigt, at regionale politikere er med til at præge dagsordenen – også på europæisk niveau.

Det skal samtidig sikres, at det internationale arbejde i størst muligt omfang koordineres med andre aktører i regionen, som arbejder tværgående med internationale samarbejder som eksempelvis kommunerne, Aarhus Universitets internationale Center (herunder Forskningsstøtteenheden ved Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital), VIA University College’s internationale afdeling samt EU-kontoret i Bruxelles. 

Samarbejdet med Shanghai Byprovins, som i år kan fejre 10-års jubilæum, videreføres sammen med samarbejdet med de to ungarske amter Györ-Moson-Sopron og Bács-Kiskun. Disse samarbejder har været velfungerende og givet gode resultater for Region Midtjylland, virksomheder og organisationer. 

Regionsrådet besluttede, at samarbejdet med Leningrad Oblast kun videreføres til udgangen af 2013, og samarbejdet med Brasov i Rumænien og Nedre Schlesien i Polen afsluttes, da de ikke har givet tilstrækkelige konkrete resultater. 

Indstillingen vedtoges.

• Region Midtjylland - Koncernstrategi for internationalisering

Intet.