Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

• Referat fra den skriftlige høring, som erstattede Vækstforums møde den 27. august 2013

Økonomioversigt 

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 6,6 mio. kr. til rådighed (se Tabel 1 i økonomioversigten). Det tilgængelige rådighedsbeløb er tilpasset konsekvenserne af budgetloven, en negativ regulering af pris- og lønudviklingen i forhold til økonomiaftalen for 2013 med regeringen samt allerede bevilgede projekter.

Regionsrådet godkendte den 25. september 2013 budgettet for 2014. Derfor indeholder oversigten ligeledes midlerne for 2014.

Der er p.t. ingen midler til rådighed i EU's strukturfonde. Derfor er de ikke medtaget i oversigten. Eventuelle tilbageløb af midler fra EU's Mål 2 i forbindelse med resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2013 vil blive disponeret i forhold til Vækstforums prioriteringsliste. 

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der 7 mio. kr. til bevilling i 2013 og 3,5 mio.kr. til bevilling i 2014 på mødet den 23. oktober 2013 (se Tabel 2 i økonomioversigten).  

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 0 til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2013 (se Tabel 3 i økonomioversigten). Den manglende finansiering på 322.000 kr. dækkes ved yderligere tilbageløb i forbindelse med resultatkontraktopfølgningen pr. september 2013.

Af tabel 1 fremgår, at der allerede er disponeret 5,5 mio. kr. i 2014. Midlerne dækker projekter, som Vækstforum allerede har indstillet til bevilling, men som p.t. ikke er bevilget af regionsrådet. (1 mio. kr. (Eurostars) 1,5 mio. kr. (Jorn museet) og 3 mio i 2014 (Navitas Park)).

Navitas – energiforskerpark på Aarhus Havn

Vækstforum har modtaget en anmodning fra INCUBA a/s om at bekræfte sin indstilling til regionsrådet om at yde et udviklingstilskud til forskerparken på Navitas.

I august 2007 indstillede Vækstforum til regionsrådet, at der skulle reserveres et udviklingstilskud på 15 mio. kr. over 5 år til etablering af en energi-forskerpark, beliggende i Aarhus. Regionsrådet vedtog indstillingen, og Vækstforum vil nu bekræfte sin indstilling over for INCUBA a/s og indstille til regionsrådet, at tilskuddet påbegyndes udbetalt i 2014.

Navitas bliver et nyt centrum for energi, innovation og uddannelse på De Bynære Havnearealer i Aarhus. Byggeriet vil stå færdigt i 2014 og kommer til at huse mere end 2.300 studerende, undervisere, forskere og iværksættere. Konsortiet bag opførelsen af Navitas er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA.

Bilaget "Navitas - regionsrådets beslutning om reservation  af økonomisk ramme til etablering af en energi-forskerpark" beskriver baggrunden for den oprindelige beslutning, samt den samlede økonomi for projektet.

Indstillingen tiltrådtes.

Bent Hansen orienterede under dette punkt om følgende:

Henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Bente Nielsen og Michael Thomsen

Vækstforum har modtaget en henvendelse fra regionsrådsmedlemmerne Bente Nielsen og Michael Thomsen, som også er medlem af Vækstforum.

Henvendelsen vedrører et ønske om at drøfte mulighederne for at der i kølvandet på regeringens togfond, ses på mulighederne for at sætte gang i togproduktionen i Randers og samtidig styrke kompetenceudviklingen.

Vækstforum besluttede at drøfte et oplæg fra administrationen på mødet den 10. december 2013.

Status for arbejdet i Vækstteamet for Turisme og oplevelsesøkonomi

Regeringens Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi kom i juni i år med en række anbefalinger til udvikling af dansk turisme.

En af Vækstteamets centrale anbefalinger i forhold til udvikling af turismen er et forslag om udvikling af turismen på Vestkysten med udgangspunkt i et nationalt partnerskab.

Erhvervs- og Vækstministeriet/Center for Kystturisme i Hvide Sande er efterfølgende fremkommet med et forslag til etablering af et nationalt partnerskab og en fælles udviklingsstrategi for turismen på Vestkysten.

De tre regioner har efter fælles drøftelse tilkendegivet overfor Erhvervs- og Vækstministeriet, at man er enige i behovet for at udvikle kystturismen og er positive overfor et fælles partnerskab.

Regionerne påpeger, at et sekretariat for kystturismen ikke skal placeres hos Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande, da der er tale om et nationalt analyse- og viden center – ikke et udviklingsscenter.

Event pulje

Som led i indsatsen for en international vækstregion foreslår Vækstforum nu at afsætte en pulje på op til 10 mio. kroner til ikke-kommercielle events, der vurderes at have en positiv effekt på den regionaløkonomiske udvikling.

Forslaget tager udgangspunkt i, at oplevelsesøkonomien spiller en stadig stigende rolle for et områdes image.

Vækstforum vil drøfte et oplæg fra administrationen i 2014.

Indsats for flere praktikpladser

I forbindelse med det fælles møde mellem formandskaberne for Vækstforum og det Regionale Beskæftigelsesråd vil man drøfte muligheden for en indsats for at sikre flere praktikpladser.

På baggrund af en kortlægning af den eksisterende indsats og en analyse af området vil administrationen, i tæt samarbejde med de relevante aktører, udarbejde et oplæg til en indsats for at flere praktikpladser. Vækstforum vil drøfte oplægget på sit møde den 10. december 2013.

• Økonomioversigt til mødet den 23. oktober 2013
• Henvendelse fra INCUBA a/s vedr. bekræftelse af udviklingstilskud til Navitas - energiforskerpark på Aarhus havn
• Navitas - regionsrådets beslutning om reservation af økonomisk ramme til etablering af en energi-forskerpark

Vækstforum vedtog på sit møde den 20. februar 2013 det første udkast til sin handlingsplan for 2013-2014 som et "dynamisk" dokument med mulighed for indarbejdelsen af en række kommende initiativer, herunder Vækstpartnerskabsaftalen 2013.

Vækstpartnerskabsaftalen blev indgået mellem Vækstforum og regeringen i juni 2013, og aftalen er nu indarbejdet i Vækstforums Handlingsplan 2013-2014.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, "En globalt konkurrencedygtig region", udmøntes gennem to-årige handlingsplaner. Den seneste handlingsplan udløb ved udgangen af 2012.

Handlingsplanen for 2013-2014 bygger oven på det fundament, der udgøres af de initiativer og projekter, som allerede er igangsat, og hvoraf mange løber ind i 2013-2014. Da mange projekter igangsat i tidligere år, forsætter ind i 2013-2014, betyder det også, at der er begrænsede ressourcer til rådighed til igangsættelse af nye initiativer i 2013 og 2014.  

Det vurderes dog, at der kan komme tilbageløb fra afsluttede projekter i 2013 og 2014, som forhøjer den nuværende ramme. Vækstforum har i den forbindelse vedtaget en prioriteringsliste.

Den indeværende strukturfondsperiode udløber i 2013, og der foregår p.t. forhandlinger om den kommende strukturfondsperiode 2014-2020. Først når disse forhandlinger er afsluttet, vil strukturfondsrammen for 2014 (og de efterfølgende år) være kendt.

På den nationale scene er der også en række processer i gang, som kan have betydning for de aktiviteter, som Vækstforum vil igangsætte i 2013 og 2014. Det drejer sig bl.a. om regeringens arbejde med vækstteams som led i den ny erhvervs- og vækstpolitik, og om prioriteringskataloget INNO+, som er udarbejdet i forbindelse med regeringens innovationsstrategi.

Tilknyttet innovationsstrategien er også en strategi for Danmarks klynge- og netværksindsats. Der følger en række nye mulige finansieringskilder med den nye nationale erhvervs- og vækstpolitik, som kan supplere de regionale midler.

I regi af Erhvervs- og Vækstministeriet er der eksempelvis en Grøn Omstillingsfond på 40 mio. kr., som bl.a. kan medfinansiere udvikling af nye forretningsmodeller relateret til eksempelvis cirkulær økonomi. Andre puljer vedrører grøn eksport, grøn iværksætteri m.v. 

Miljøministeriets nye miljøteknologiske indsats, hvortil der er afsat i alt 130 mio. kr., udgør også en mulig medfinansieringskilde for regionale initiativer, eksempelvis via en tilskudspulje på 60 mio. kr. til virksomheders udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier. 

Handlingsplanen 2013-2014 vil således være rammen for en lang række initiativer, som bl.a. gennemføres i samarbejde med staten og de øvrige regioner.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at indsatsen i forhold til Fremtidens industri og herunder erhvervsskolernes rolle fortsat prioriteres.

Ligeledes var der bemærkning om, at Vækstforum i Handlingsplan 2013-2014 sætter stærkt fokus på, at igangsatte aktiviteter skal have et jobskabende element. I de tilfælde, hvor Vækstforum støtter projekter, som indeholder konkret beskæftigelse, skal der gøres opmærksom på, at Vækstforum og Regionsrådet lægger vægt på, at projektet gennemføres under ordnede løn- og ansættelsesforhold. 

• Handlingsplan 2013-2014 (14102013)udkast til Vækstforums møde 23102013

På baggrund af evalueringen af Kommunalreformen og anbefalingerne i forhold til den del, som vedrører den fremtidige erhvervsudviklingsindsats, er der fremsendt et ændringsforslag til Lov om erhvervsfremme og forskellige andre love.

Vækstforum er, sammen med en række andre aktører, høringspart.

Et forslag til en ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling er sendt i høring i en bred kreds. Loven betyder blandt andet, at regionerne får ansvaret for at udarbejde regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Den nye lov giver et solidt afsæt for at udvikle effektive regionale vækst- og udviklingsstrategier, der på tværs af sektorer og aktører kan håndtere regionale udfordringer og omsætte regionale styrkepositioner til udvikling, vækst og beskæftigelse.

Den nye lov lægger op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø, herunder fokus på både byudvikling og udvikling i yderområder.

Den nye lov lægger også op til et styrket partnerskab mellem region og kommuner, erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner samt øvrige regionale aktører. En samlet strategi kan skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Blandt de konkrete hovedelementer i den nye lov bemærkes især følgende:

• Regionerne får deres egen lov: Der er tale om et lille stykke Danmarkshistorie, at der for første gang i en lovtitel står ”regional udvikling”.

• Helhed frem for enkeltstående indsatser: Regionrådets hjemmel samles i én lov. Det er et kraftigt signal om, at der skal udarbejdes helhedsorienterede strategier, der både prioriterer vækst og regionens bredere udvikling.

• De nye strategier har det hele med: Den nye strategi indeholder bl.a. alle emnerne i de hidtidige regionale udviklingsplaner. Infrastruktur, klima, uddannelse, natur og miljø m.v. vil forsat stå helt centralt i indsatsen.

• Stat, regioner og kommuner skal stå sammen: Den nye lovgivning sikrer en tæt sammenhæng mellem den statslige, regionale og kommunale indsats for vækst og udvikling: Regionsrådene skal stadig forholde sig til landsplanredegørelsen, og staten, herunder miljøministeren, skal forholde sig til de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen. Danmarks Vækstråd understøtter sammenhængen i indsatsen for vækst og erhvervsudvikling.

• Mere indflydelse til de folkevalgte: De folkevalgte regionspolitikere får udvidet deres mandat, når regionsrådet får ansvaret for den nye samlede vækst- og udviklingsstrategi. Det understøtter vækst, udvikling af jobs og gode levevilkår i hele Danmark.

• Bedre sammenhæng mellem indsatsen for erhverv, uddannelse og beskæftigelse: Loven sikrer en stærkere repræsentation til lønmodtagerne i de regionale vækstfora. Det er en fordel for regionerne i deres arbejde med at sikre bedre sammenhæng mellem indsatser inden for erhverv, uddannelse og beskæftigelse.

• Bredt partnerskab om vækst og nye jobs: De regionale vækstfora fortsætter den målrettede indsats for erhvervsudvikling, som de fik ros for i evalueringen. Loven lægger op til en god dialog mellem vækstforum og regionsrådet om sammenhængen og synergien mellem den samlede strategi og de erhvervsrettede dele af strategien.

Vækstforum godkendte udkast til høringsvar med følgende tilføjelse:

at Vækstforum anbefaler, at såfremt Regionsrådet ikke godkender Vækstforums forslag/udkast til den erhvervs- og vækstrettede del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, sender Regionsrådet forslaget tilbage til Vækstforum med henblik på en fælles dialog mellem Regionsrådet og Vækstforum, jf. § 10, stk. 1.

• Høringsbrev
• Lov om erhvervsfremme og regional udvikling
• Høringsliste
• Udkast til høringssvar vedr. ændringer til lov om Erhvervsfremme

Region Midtjylland ønsker at medvirke til at styrke forpligtende samarbejder inden for fødevareerhvervet, på tværs af brancher, virksomhedsstørrelse, videninstitutioner og geografi.

Etableringen af Danish Food Cluster har et nationalt perspektiv og er endnu et element, der bygger ovenpå Region Midtjylland egen fødevareindsats, hvor Future Food Innovation er en central operatør.

Future Food Innovation vil medvirke til at opbygge Danish Food Cluster og vil efterfølgende få en central rolle i udviklingen af klyngen.

Ved at medvirke til etableringen af Danish Food Cluster sikres regionens virksomheder og videninstitutioner adgang til et nationalt netværk med internationale perspektiver.

Samtidig får nationale og internationale virksomheder bedre adgang til de særlige kompetencer, der er forankret her i regionen.

Region Midtjylland ønsker i samarbejde med Arla, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune at etablere en formel klyngeorganisation omkring den danske fødevareklynge, under titlen Danish Food Cluster. Etableringsperioden er 2013-2015, hvorefter klyngeorganisationen vil være medlems- og aktivitetsfinansieret. De fem partnere indskyder alle et opstartsbidrag. Konsortiet ansøger om i alt 910.000 kr. i opstartsbidrag samt medlemskontingent i 3 år på i alt 90.000 kr.  

Baggrund

Region Midtjylland har i samarbejde med REG X (Det Danske Klyngeakademi), Agro Food Park og Future Food Innovation gennemført Smart Specialisation analysen i starten af 2013. Analysens resultater og anbefalinger blev præsenteret på en national konference den 22. maj 2013. Ved denne lejlighed introducerede en kreds af nøgleinteressenter i fødevareerhvervet, Arla, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, intentionerne om at etablere en formel organisation omkring den danske fødevareklynge.

Denne kreds har efterfølgende etableret en arbejdsgruppe med det formål at realisere intentionerne, idet der er signaleret bred enighed om, at tidspunktet er rigtigt for at samle kræfterne nationalt.

For Region Midtjylland er det et optimalt tidspunkt, idet Vækstforums centrale operatør FFI har vist resultater og besidder stærke kompetencer i forhold til en lang række af de aktiviteter, der skal rummes i Danish Food Cluster.

Der er enighed blandt parterne bag Danish Food Cluster om, at Future Food Innovation skal spille en central rolle i opbygningen.

Danish Food Cluster etableres sideløbende med at FoodNetwork forventes forlænget som innovationsnetværk med VIFU som operatør. Innovationsnetværket har særligt fokus på at skærpe små og mellemstore virksomheders innovations-kompetencer og aktiviteter. Region Midtjylland har deltaget aktivt i udviklingen af begge initiativer sideløbende, med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem indsatserne.

Analyse af fødevareområdet

Analysen af fødevareområdet i Region Midtjylland: ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark” viser, at en stor del af den danske beskæftigelse, omsætning og eksport inden for fødevareerhvervet er koncentreret i fødevarevirksomheder, der er lokaliseret i Region Midtjylland. For at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer og synergieffekter, og samtidig styrke samarbejdet med forsknings- og videninstitutioner anbefaler analysen, at der etableres formaliserede klyngesamarbejder og en klyngeorganisation.

Formål og indhold – Danish Food Cluster

Formålet med Danish Food Cluster er at udnytte og udbygge de beskrevne erhvervsmæssige vækstpotentialer og styrke innovationssamarbejdet på tværs af viden og virksomheder. Derfor etableres en formel, dansk klyngeorganisation (Danish Food Cluster) med fysisk udgangspunkt i Agro Food Park og med ansættelse af en Cluster Manager/CEO i Agro Business Park/Future Food Innovation.

Klyngeorganisationen skal

• sikre national og international synlighed samt markedsføring af de unikke kompetencer og viden, der findes i klyngen 

• skal agere mødested for virksomhederne på tværs af størrelse og erhvervsmæssige specialiseringer

• skabe en fælles vision og temaer på tværs af virksomheder, videnaktører og andre aktører i klyngen

• facilitere samarbejder med virksomheder i andre klynger – også på tværs af erhvervsmæssige specialiseringer

• hjælpe med internationalisering, markedsanalyser, klyngens specielle tilbud mm.  

På sigt vil driften af Danish Food Cluster være medlemsfinansieret, mens midler til større, konkrete erhvervsfremmeindsatser kan komme fra både virksomheder, fonde, stat, regioner og EU.

I opstartsfasen er der bidrag fra ARLA, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Landbrug og Fødevarer (Agro Food Park), ligesom der forudsættes midler i form af kontingent fra et antal virksomheder. Dansk Industri, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet er alle aktivt støttende i forhold til bestræbelserne, ligesom flere andre markante virksomheder.

Future Food Innovation er på nuværende tidspunkt under certificering som bronze-klynge. Det er intentionen, at udviklingen af Danish Food Cluster vil kvalificere aktiviteterne til at blive certificeret som guld-klynge i 2017.

Fødevarerådets faglige anbefaling vedr. midler til opstart af Danish Food Cluster:

Fødevarerådet har på sit møde den 16. september afgivet en faglig anbefaling i forhold til opstart af Danish Food Cluster klyngeorganisationen i perioden 2013-2015.  

Fødevarerådet anbefaler den foreliggende indstilling til Vækstforum, idet det tilrådes, at Danish Food Cluster i størst muligt omfang under dannelsen sikrer en bred forankring gennem inddragelse af alle relevante interessenter, herunder serviceerhverv, detailhandel, universiteter samt relevante erhvervsorganisationer.

Fødevarerådet anbefaler endvidere,

• at aktiviteterne i Danish Food Cluster i størst muligt omfang koordineres med implementeringen og videreudviklingen af Region Midtjyllands satsning ”Klog hverdagsmad”

• at aktiviteterne i Danish Food Cluster udvikles på en måde, så de sikrer synergi til øvrige erhvervsudviklingsprogrammer og innovationsinitiativer.  

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland har med Vækstpartnerskabsaftalen besluttet at etablere samarbejde om at fremme grønne forretningsmodeller i erhvervslivet. Tilsvarende aftaler er indgået med de øvrige vækstfora.

Der gennemføres et program i 2013-2015,  hvor staten finansierer første fase med i alt 10 mio. kr., mens regionerne finansierer fase 2 for de virksomheder, der er beliggende i de respektive regioner. Virksomhederne medfinansierer begge faser. Et relativt stort antal virksomheder fra Region Midtjylland forventes at være potentielle deltagere i programmet.

Det landsdækkende program for grønne forretningsmodeller gennemføres i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen/Grøn Omstillingsfond og vækstfora/regionerne.

”Grønne forretningsmodeller” har til formål at understøtte grøn omstilling i virksomhederne og skabe udvikling og beskæftigelse. En grøn forretningsmodel skal både sikre en mindre påvirkning af miljøet og være økonomisk rentabel. Fokus er på at minimere ressourceforbruget i et eller flere led af forretningen – leverandører, kunder eller i selve fremstillingsprocessen. Eksempler på forretningsmodeller kan bl.a. være et re-design af produkter (f.eks. Cradle-to-cradle) eller nye salgsformer som funktionssalg eller tilbagetagningsaftaler.

Programfaser og finansiering

Programmet gennemføres i to faser i 2014-2015, med markedsføring og ansøgningsrunde til fase 1 sidst i 2013. Deloitte er netop hyret som landsdækkende facilitator, som i hele forløbet skal yde bistand til virksomhederne og varetage markedsføring, rekruttering m.m.

Fase 1 finansieres og administreres af staten ved Erhvervsstyrelsen/Grøn Omstillingsfond. Der er afsat 10 mio. kr. til fase 1, heraf dækkes den samlede udgift til facilitator og evaluering af hele programmet på i alt 2,5 mio. kr. Der regnes med ca. 30 virksomheder i fase 1. Der er ansøgningsfrist den 29. oktober 2013. Fase 1 varer ca. 6 måneder til medio 2014.

I fase 1 ydes et tilskud pr. virksomhed på op 250.000 kr. til udarbejdelse af en business case og en skitse til grøn forretningsmodel. Tilskuddet er på max. 75 % og ydes til ekstern konsulentbistand og interne omkostninger. Interne omkostninger kan max. udgøre 50 % af totalomkostningerne.

Fase 2 finansieres og administreres af regionerne/de regionale vækstfora. På landsplan forventes 10-20 virksomheder at kvalificere sig til fase 2, hvor der ydes tilskud fra den region, den enkelte virksomhed er beliggende i. Regionerne medvirker desuden til markedsføringen af programmet. Fase 2 varer ca. 1 år frem til september/oktober 2015.

I fase 2 ydes et tilskud på max. 1 mio. kr. pr. virksomhed til udvikling og test af en grøn forretningsmodel. Tilskuddet er på max. 50 % og ydes til ekstern konsulentbistand og/eller interne omkostninger. Der er ingen begrænsninger på størrelsen af de interne omkostninger. 

"Grønne forretningsmodeller" i Region Midtjylland

Program for grønne forretningsmodeller giver Vækstforum mulighed for at supplere og forstærke den vægtede indsats inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi i Region Midtjylland, hvor der i forvejen arbejdes med bl.a. Rethink Business og Grøn Industrisymbiose. Flere virksomheder fra disse projekter vurderes at kunne profitere af programmet. Som et særligt vilkår for Region Midtjylland kan virksomheder fra Rethink Business-projektet, hvor der arbejdes med Cradle-2-Cradle-forretningsmodeller, søge direkte til fase 2.

Sekretariatet for Vækstforum vurderer, at der umiddelbart er tale om et attraktivt tilbud for virksomhederne i Region Midtjylland. Der er både mulighed for at opnå langvarig og intensiv sparring omkring grøn forretningsudvikling og for at få tilskud til projektledelse, ekstern bistand til udvikling, test m.m. af en ny grøn forretningsmodel. Samtidig vurderes det, at Region Midtjylland er hjemsted for et stort antal virksomheder i den potentielle målgruppe for programmet. Endelig viser erfaringerne fra Vækstforums nuværende projekter inden for cirkulær økonomi/grøn omstilling i Region Midtjylland en spirende interesse i grønne forretningsmodeller o.lign. Derfor forventes et relativt stort antal virksomheder fra regionen at være potentielle deltagere i Nye grønne forretningsmodeller. Det forventes, at ca. 10 virksomheder fra Region Midtjylland vil deltage i fase 1. Til gennemførelse af fase 2 i Region Midtjylland indstilles afsat 5 mio. kr. Med tilskud på max. 1 mio. kr. pr. virksomhed ventes min. 5 virksomheder i regionen at få gavn af programmets fase 2.

Det indstilles, at Væksthus Midtjylland bliver operatør. Væksthus Midtjylland får bl.a. til opgave at bistå ved markedsføring og udvælgelse af virksomheder til programmet samt løbende tilskudsadministration i fase 2.   

Økonomi 

Indstillingen titrådtes.

• Grønne forretningsmodeller - indhold og proces

Den anden evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC) vurderer, at programmet giver regionen dens investering 1:4 igen og må betragtes som succesfuld.  

Evalueringen understreger, at der er behov for at skabe et stærkere ejerskab og en bredere forankring til sundhedsklyngens udvikling, hvis der fremover skal skabes en succesfuld indsats på området.

På baggrund af denne anbefaling bør der arbejdes med realiseringen af en model, hvor Aarhus Universitet, de midtjyske kommuner og Region Midtjylland går ind som centrale parter i en ny fond/ejerkreds af MTIC og skaber en fælles vision og strategi for arbejdet med området.  

Evaluering 

Evaluator bestående af IRIS Group vurderer MTIC som et meget succesfuldt initiativ og MTIC som en central aktør i at realisere Vækstforums ambitioner inden for sundhedsinnovation.

Evaluator peger på flere områder, som har bidraget til MTICs positive indflydelse på klyngens udvikling. Det er lykkedes MTIC at få bygget et kompetent team op med stor ekspertise inden for de områder, hvor brugerne har kompetencemæssige udfordringer. Fokus på de forretningskritiske kompetencer har været rigtigt, da det udgør en afgørende vækstbarriere for de sundhedsteknologiske virksomheder.

MTIC har ligeledes formået at opbygge et stærkt netværk af relevante eksperter med en bred vifte af spidskompetencer og har selv indtaget rollen som et fast holdepunkt for virksomhederne hele vejen fra idé til global markedsproduktion. MTIC tilbyder et ambitiøst og værdifuldt program for udviklingen af unge, sundhedsteknologiske virksomheder. Det betyder, at virksomhederne oplever en hurtigere udvikling og et løbende samarbejde om håndtering af virksomhedernes udfordringer.

MTIC har derudover medarbejdere placeret ude på hospitaler i regionen, hvilket er en vigtig ressource i forhold til at fremme sundhedsinnovation. Denne model har vist sig at være en effektiv og succesfuld måde at styrke offentlig-privat innovation, både til gavn for den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Modellen med udlånte medarbejdere dækker nu tre hospitaler og er en vigtig brik i opbygningen af hospitalernes interne infrastruktur for innovation og erhvervssamarbejde. 

Evalueringen slår fast, at der er et stort behov for en specialiseret enhed som MTIC, da sundhedsinnovation har lange og komplekse udviklingsforløb og kræver noget udover de generelle ydelser, der findes i det øvrige erhvervsfremmesystem.   

Benchmarking af det regionale økosystem

Evaluator har benchmarket det midtjyske økosystem med regionerne Uppsala og Barcelona. De to regioner ligner meget den midtjyske i forhold til kompetencer, ydelser og fokus. Konklusionen er, at det midtjyske økosystem er klart det svageste, fordi aktørerne i det midtjyske økosystem ikke arbejder godt nok sammen, og fordi samarbejdet er præget af en vis indbyrdes konkurrence. De to udenlandske regioner får større effekt end den midtjyske, fordi deres systemer er mere sammenhængende og integrerede.

Det midtjyske økosystem er præget af, at de enkelte aktører ikke har fået skabt et fælles miljø, hvor de kan mødes uformelt eller formelt på jævnlig basis. Der er desuden ingen fælles vision for klyngesamarbejdet, og der arbejdes ikke fælles strategisk på at bidrage til pipelinen i de væsentlige programmer inden for området.

Anbefalinger til forbedringer af indsatsen

Evaluator vurderer, at det er afgørende for klyngens udvikling, at der skabes et stærkere ejerskab til MTIC blandt centrale aktører. Evaluator anbefaler, at der arbejdes på at skabe en fælles vision og fælles mål for klyngens udvikling, som både universitet, erhvervslivet, regionen og kommunerne står bag. Derudover skal der ske en større koordinering af klyngefremmende initiativer, ansøgninger til nationale og internationale puljer, fælles markedsføring, analyser m.v.

Det centrale er at få skabt et stærkere fælles ejerskab blandt de centrale aktører og få topledelsesniveauet til at bakke op og involvere sig i udviklingen af sundhedsklyngen i midtjylland.

Det videre arbejde

Vækstforum vil rette henvendelse til de centrale parter for at få etableret et fælles ejerskab på tværs af disse for at fremme sundhedsklyngens udvikling. Rammerne vil være fonden MTIC, hvor de centrale aktører vil være hovedinvestorer, således at der sikres en årlig grundinvestering på 6 mio. kr.

Derudover skal MTIC skaffe finansiering fra Vækstforum, eksterne fonde og gennem fakturering for konkrete ydelser, og det kan besluttes af bestyrelsen at indføre brugerbetaling.

Det aftales konkret, hvilke ydelser investorerne kan modtage for deres bidrag til grundinvesteringen.

Dette skal give MTIC en bæredygtig finansieringsmodel og samtidig bidrage til at skabe et økosystem for innovation, hvor der samarbejdes tæt og de relevante kompetencer bliver udnyttet optimalt.

Fakta om MTIC

MTIC er et initiativ, der blev startet i 2009. Der er i alt bevilget 54 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet og ca. 20 mio. kr. fra EU Strukturfonde. Formålet er at skabe erhvervsmæssig vækst, styrke virksomhederne internt gennem kompetenceopbygning og hjælpe dem med deres forretningskritiske problemstillinger og dermed sikre, at nye ideer bliver til nationalt og internationalt markedsinteressante produkter.

MTIC beskæftiger sig primært med virksomheder inden for klyngen vedrørende sundhedsinnovation. Klyngen består i dag af 178 virksomheder med en omsætning på i alt 6,2 mia. kr. og en beskæftigelse på 4.400 ansatte.

MTIC har blandt andet flere af sine medarbejdere udstationeret på regionens hospitaler for at fremme offentligt-private innovationssamarbejder.  

MTIC fik på baggrund af en succesfuld, uvildig evaluering i 2011 forlænget den første 3-årige bevilling til ultimo 2014.

Indstillingen tiltrådtes.

• Evaluering af MTIC - juni 2013

INNO-X Healthcare (tidl. Bio-X Denmark) er en platform for samarbejde om kommercielt rettet innovationsarbejde og kompetenceudvikling med Aarhus Universitet, MedTech Innovation Center(MTIC) og Region Midtjylland.

INNO-X Healthcare startede ud i april 2013, blandt andet med en bevilling fra Region Midtjylland til MTIC.

INNO-X er kommet godt fra start. Biomedical Design efteruddannelsen, som er en af platformens hovedaktiviteter, er i gang, og der har været kontakt til en del private virksomheder, og arbejdet koncentreret med at styrke de internationale relationer både i USA og Europa.  

INNO-X Healthcare er en del af udmøntningen af Vækstpartnerskabsaftalen 2012.

Baggrund

Der blev i 2013 givet et tilsagn på 4,996 mio. kr. til platformen INNO-X Healthcare, hvoraf der blev udmøntet en bevilling på 1,522 mio. kr. til MTIC til etableringsfasen. Den resterende del af tilsagnet på 3,474 mio. kr. ønskes nu bevilget til MTIC til den fortsatte udvikling.

Det centrale for INNO-X’s aktiviteter er at sikre markedsrelevant, behovsdrevet innovation, og forsknings- og udviklingsarbejde inden for medico- og velfærdsteknologi. Derudover handler initiativet om at tilføre sundhedsvæsnet ny viden og nye kompetencer i erhvervsrettet sundhedsinnovation og produktudvikling. Målgruppen for INNO-X Healthcare er forskningsinstitutioner, hospitaler, virksomheder og entreprenante personer med lyst og kompetencer til at udvikle sig til iværksættere i medico- og velfærdssektoren.

Navneskiftet fra Bio-X Denmark til INNO-X Healthcare er sket, fordi Uppsala Bio, Sverige har taget european trademark på Bio-X.

Hovedresultater i perioden 1. april -1. september 2013

Initiativet har officielt været i gang siden april 2013. Der er ansat en projektleder, Sys Zoffmann Glud og en innovationsleder, Martin Vesterby, og der er blevet oprettet en hjemmeside http://innox.au.dk

Biomedical Design efteruddannelsen er startet op med otte studerende (fellows), med forskellige faglige baggrunde herunder læger, ingeniører, fysikere etc.. Disse skal lave feltstudier på Aarhus Universitets hospital, og de følger en nøje planlagt undervisningsplan. (se bilag)

Bio-Medical Design er en efteruddannelse i sundhedsinnovation. Inspirationen er hentet i Stanford Universitets meget succesfulde Biodesign program.

Der er pt. skabt kontakt til 24 private virksomheder og lavet aftaler af forskellig karakter med seks. Disse kontakter vedrører undervisningsbidrag, udviklingsprojekter, udvikling af kursusforløb i sundhedsinnovation og kontakter, der kan støtte op om BioMedical Design fellows, når de er færdige med efteruddannelsen.

INNO-X har arbejdet meget med at få etableret internationale relationer og bygget videre på samarbejdet med Stanford University. Der er også påbegyndt et tæt samarbejde med Uppsala Bio, som er en større offentlig-privat finansieret organisation i Uppsala regionen med 700 virksomheder inden for sundheds- og biotekområdet. 

Økonomi 

Indstillingen tiltrådtes.

• Undervisningsplan BioMedical Design 2014
• Undervisningsplan BioMedical Design 2013
• Opfølgning september 2013

Aarhus Kommune søger midler til udnyttelse af det erhvervs- og turismemæssige potentiale i forbindelse med filmatiseringen af krimi tv-serien "DICTE II". TV-serien er baseret på Elsebeth Egholms romanserie med journalisten Dicte i hovedrollen. Serien sendes på dansk TV2 og i Skandinavien og forventes endvidere vist i en række andre lande efterfølgende. DICTE II forventes at kunne bidrage til at profilere regionen og bidrage til at tiltrække flere turister og dermed skabe øget omsætning. "DICTE II" har endvidere potentiale til at give Aarhus det rette image som Europas kulturhovedstad i 2017.

Vækstforum og regionsrådet besluttede på møder henholdsvis den 26. april og 25. maj 2011, at der bevilges 1 mio. kr. til udnyttelse af det turisme- og erhvervsmæssige potentiale i forbindelse med en krimi tv-serien ”DICTE” i Aarhus.
 
Aarhus Kommune søger om 1 mio. kr. til udnyttelse af det turisme- og erhvervsmæssige potentiale i forbindelse med filmatiseringen af 2. del af krimi tv-serie ”DICTE II” i Aarhus. Serien er baseret på Elsebeth Egholms romanserie med Iben Hjeile som journalisten Dicte.

Serien er en skandinavisk co-produktion, og visning i Skandinavien er dermed garanteret. Endvidere er der et betydeligt potentiale med hensyn til salg til andre nærmarkeder på turismeområdet, først og fremmest Tyskland.  
 
"DICTE II" produceres/vises som 10 afsnit à 45 minutter og forventes sendt i prime-time.  Det forventede seertal er vurderet til 1,2-1,5 mio. pr. afsnit.

DICTE I er set af gennemsnitlig 1,2 mio. seere pr. afsnit. På TV4 i Sverige var seertallet på ca. 850.000 pr. afsnit. Udover Norge og Sverige er DICTE I solgt til Tyskland, Benelux (Belgien, Holland og Luxemburg) Letland og Estland.   
 
Den forventede regionale omsætning i forbindelse med "DICTE II" vurderes til 30-35 mio. kr. af et samlet budget på 70 mio. kr. Omsætningen er primært forbundet med lokale lønninger, leje af udstyr, overnatninger etc. Hertil kommer de effekter, der udspringer af de PR- og kommunikationsindsatser, der vil omkranse serien, og som skal bringe seere, borgere, turister, gæster og erhvervsfolk tættere på Aarhus og regionen før, under og efter serien. Endelig vil der være cross media spin-off muligheder, som bl.a. kan udnyttes af aktører i det regionale produktionsmiljø, herunder aktører med tilknytning til Filmby Aarhus.
 
Projektet 'DICTE II' har tre naturlige faser, der griber ind i hinanden - før, under og efter tv-serien - og i alle tre faser vil tværfaglig organisering og samarbejde om de strategiske målsætninger være nødvendig. Netop initiativer, der følger op på eksponeringen, er vigtige for tiltrækningen af turister. De skaber genkendelse og er med til at udvikle turister og andre målgruppers associationer og oplevelser af byens centrale ikoner. Det er muligt at planlægge en række oplevelser og iscenesættelser rundt omkring i byen, som støtter op om den overordnede by-branding og forlænger effekten af 'DICTE'. Disse aktiviteter tænkes ind i satsningen på erhvervsturisme i bl.a. Aarhus og passer strategisk ind i denne.    
 
Organisering
Organiseringen og ledelsen af projektet samles i Filmby Aarhus’ regi. Det er Miso Film ApS der filmatiserer tv-serien med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje (DVF), TV2/Danmark, og en række TV og Filmselskaber.
 

Økonomi

Det samlede budget for tv-krimiserien er på 68 mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. fra Region Midtjylland og 6 mio. kr. fra Aarhus Kommune, Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje.

Indstillingen tiltrådtes.

Erhvervsstyrelsen har sammenlignet de fem væksthuse i "Væksthusstatistikken 2013".

Tre hovedbudskaber kan nævnes: 1) De virksomheder, som er vejledt af Væksthus Midtjylland, står for henholdsvis 46 %, 36 % og 32 % af den samlede vækst i henholdsvis beskæftigelse, omsætning og eksport blandt alle vejledte virksomheder i de regionale væksthuse, 2) Væksthus Midtjylland har fat i vækstlaget og 3) Det midtjyske erhvervsfremmesystem er sammenhængende.

Resultaterne viser, at de regionale iværksætteri og virksomhedsudviklingsprogrammer virker efter hensigten.

Erhvervsstyrelsen udarbejder hvert halve år en "Væksthusstatistik", som sammenligner resultaterne af de fem væksthuses arbejde med vækstpotentielle virksomheder. Væksthus Midtjylland klarer sig særdeles godt i statistikken. Tre centrale budskaber er værd at fremhæve fra Væksthusstatistikken: 

1) Sammenlignes udviklingen i beskæftigelse, omsætning og eksport hos virksomheder, der er blevet vejledt af Væksthus Midtjylland i årene 2008-2011 med udviklingen i virksomheder hos de øvrige væksthuse, viser det sig, at de midtjyske virksomheder står for 46 % af beskæftigelsesvæksten, 36 % af omsætningsvæksten og 32 % af eksportvæksten. Disse flotte væksttal kan blandt andet forklares af de to efterfølgende punkter.

2) Væksthus Midtjylland har fat i målgruppen af vækstpotentielle virksomheder, dvs. at indsatsen er målrettet vækstlaget. Det fremgår blandt andet af høje tal for vækst i omsætning sammenlignet med kontrolgruppen af lignende virksomheder. Kontrolgruppen er virksomheder fra samme region, branche og af samme størrelse. Dog har disse virksomheder ikke modtaget vejledning fra væksthuset. Det er værd at bemærke, at alle fem væksthuse har den samme målgruppe for deres indsats, men når man ser på væksten i omsætning og eksport, fremgår det tydeligt, at væksthusene arbejder med forskellige kundegrupper. Tallene viser, at Væksthus Midtjylland har fat i eksporterende virksomheder med vækstpotentiale, som bidrager positivt til regionens konkurrenceevne.

3) De midtjyske virksomheder møder et sammenhængende erhvervsfremmesystem. Når væksthuset har gennemført en vækstkortlægning for den enkelte virksomhed, bliver virksomheden henvist til en privat konsulent, et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) eller anden aktør for at få rådgivning i forhold til en bestemt problemstilling. I region Midtjylland bliver halvdelen af udgiften til rådgivning refunderet, hvilket giver vished for, at henvisningerne rent faktisk sker, og virksomhederne bruger rådgivningsydelserne. Ikke alle regioner har opbygget en sådan incitamentsstruktur. I stedet må virksomhederne selv finansiere hele rådgivningsydelsen, og det kan medføre, at nogle virksomheder alligevel ikke ønsker at gøre brug af rådgivningsydelsen.

Det fremgår af statistikken, at Væksthus Midtjylland i første halvdel af 2013 har 86 % faktiske henvisninger til rådgivning hos private konsulenter. Det høje antal henvisninger til private konsulenter viser, at de midtjyske virksomheder møder et sammenhængende erhvervsfremmesystem.

Indstillingen vedtoges.

• Væksthusstatistik 2013
• Præsentation af Væksthusstatistik 2013