Vækstforum blev nedlagt pr. 1. januar 2019.

Vækstforum var nedsat af regionsrådet og bestod af 21 medlemmer fra kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen.

Vækstforum havde til opgave at udarbejde bidrag til den regionale strategi for vækst og udvikling i forhold til de erhvervsrettede og vækstrettede dele, at udvikle og afgive indstillinger til regionsrådet og Erhvervsstyrelsen med medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsinitiativer, samt at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.

 

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Vækstforum
den 19. august 2014 kl. 09:00
i Væksthus Midtjylland, Birk Centerpark 40, Herning

Mødedeltagere:

Alette Algreen-Ussing, adm. direktør

Bent Hansen, regionsrådsformand

Erik Flyvholm, borgmester

H. C. Østerby, borgmester

Henrik Gottlieb Hansen, medlem af regionsrådet

Iver Enevoldsen, borgmester

Kirsten Holmgaard, direktør

Nicolai Hansen, chief executive officer

Peer H. Kristensen, direktør

Thor Jensen, regionsformand, FTF

Tina Grangaard, adm. direktør

Ulla Diderichsen, medlem af regionsrådet

Vibeke D. Hansen, adm. direktør

Viggo Thinggård, formand for HK Østjylland  

Fra Administrationen deltager:

Bo Johansen, direktør

Lars Vildbrad, udviklingsdirektør

Bent B. Mikkelsen, afdelingschef

Annemette Digmann, afdelingschef

Pia Fabrin, sekretariatet for Vækstforum


Sagnr.: 1-30-87-1-14

1. TEMA: Vækstpartnerskabsaftale 2014 - oplæg ved Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Resume

Vækstforum og regeringen har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med det formål at sikre gode rammer for vækst i Danmark gennem en koordinering af den nationale og regionale erhvervsfremmeindsats.

 

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 blev indgået den 15. maj 2013 ved et møde mellem formandskabet for Vækstforum og erhvervs- og vækstministeren, fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter.

 

Sigmund Lubanski, kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet, vil på Vækstforums møde den 19. august 2014 præsentere rammerne for Vækstpartnerskabsaftalen 2014.

 

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter indholdet for Vækstpartnerskabsaftalen 2014.

Sagsfremstilling

Temaer for Vækstpartnerskabsaftalen 2013

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 indeholder en række initiativer inden for følgende indsatsområder:

 

  • Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner m.v.

 

  • Tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

 

  • Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination.

 

Initiativerne under Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner m.v. retter sig mod Vækstforums fokuserede indsatsområder Fødevarer, Energi og Miljø og Velfærdsinnovation. I forhold til Vækstforums øvrige indsats indeholder denne del af aftalen ligeledes initiativer vedrørende det kreative erhverv, samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning, en fælles indsats i forhold til et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder og øget ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder.

 

Under tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er initiativerne Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter, styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd samt styrket koordination i kontakten til virksomheder.

 

Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination indeholder en øget indsats på effekt, øget hjemtagning af forskningsmidler fra EU, koordinering af statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer, udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger og endelig en styrket sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter.

 

Status for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftalen 2013

Erhvervs- og Vækstministeriet har i foråret 2014 udarbejdet en status for vækstpartnerskabsaftalen 2013.

 

Status er vedhæftet som bilag til dette punkt, og generelt er der gennemført eller iværksat initiativer i forhold til aftalens 3 temaer.

Beslutning

Vækstforum besluttede at drøfte udspil til Vækstpartnerskabsaftalen 2014 på sit møde den 28. oktober med henblik på fortsat at sikre sammenhæng mellem de nationale og de regionale erhvervsfremme initiativer.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-13

2. Godkendelse af referat fra Vækstforums møde den 14. maj 2014

Resume

Vækstforum afholdt møde den 14. maj 2014. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender referat af mødet den 14. maj 2014.

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-13

3. Gensidig orientering

Den administrative styregruppe indstiller,

at punktet tages til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomioversigt: 

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 28,8 mio. kr. til rådighed i 2014 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

  

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der for 26,3 mio. kr. til bevilling i 2014 på mødet den 19. august 2014 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

 

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 2,5 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2014 (se Tabel 3 i økonomioversigten).

 

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-13

4. Vækstforums møder - drøftelse af form og mødemateriale

Resume

Det foreslås, at Vækstforum drøfter ønsker til form for og materiale til Vækstforums møder på baggrund af en drøftelse i den administrative styregruppe og de foreløbige konklusioner fra KPMGs rapport udarbejdet i forbindelse med den igangværende forvaltningsrevision i Regional Udvikling.

 

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter formen for og materiale til sine møder med henblik på at sikre inddragelse af medlemmernes viden og kompetencer i udviklingen af den regionale erhvervsfremme indsats.

Sagsfremstilling

Den administrative styregruppe har på sit seneste møde drøftet forberedelsen og gennemførelsen af Vækstforums møder, og konklusionen blev her, at Vækstforum på sit møde den 19. august skulle drøfte sine ønsker til mødeform og -materiale.

 

I forbindelse med den igangværende revision af forvaltningen i Regional Udvikling har Ernst and Young bl.a. interviewet tre medlemmer af Vækstforum om arbejdet i Vækstforum, herunder det beslutningsgrundlag, som danner baggrund for Vækstforums arbejde.

 

En af de foreløbige konklusioner er, at det kunne være relevant, at materialet i højere grad opstiller alternative beslutningsforslag, således at der lægges op til en bredere drøftelse på Vækstforums møder.

 

Materialet kunne således danne grundlag for en mødeform, hvor det vil være muligt for Vækstforums medlemmer at bidrage med viden og kompetencer i udviklingen af den regionale erhvervsfremmeindsats.

Beslutning

Dagsordenspunkternes udformning drøftedes, herunder spørgsmålet om indstillingernes karakter.

 

Desuden drøftede Vækstforum sekretariatsbetjeningen og samspillet mellem Vækstforums medlemmer og deres respektive administrative repræsentant.

 

Endelig blev forprojekter nævnt som et eksempel på åbne dagsordenspunkter til drøftelse.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-5-13

5. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi - drøftelse af udfordringer

Resume

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Den nye strategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter udfordringer og redegørelser, som skal danne grundlag for den videre proces for udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Sagsfremstilling

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi
Vækst- og Udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og Vækstforum. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

 

Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi

 

  • redegør for den fremtidige udvikling for regionen,

 

  • adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande,

 

  • kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og

 

  • redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

 

I Region Midtjylland er der nu iværksat en proces, som tager sit udgangspunkt i fire udfordringer: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre.

 

Til udfoldelse af de fire udfordringer er der tilsvarende udarbejdet fire redegørelser.

 

Udfordringer og redegørelser er vedhæftet som bilag og danner grundlag for Vækstforums drøftelse.

 

Beslutning

Vækstforum tiltrådte den foreslåede proces.

 

Iver Enevoldsen gjorde opmærksom på indspil fra kommunerne i forhold til erhverv i brancher uden for erhvervsudviklingsstrategiens satsningsområder, kapitalmangel og plansystemet.

 

Lars Vildbrad redegjorde for, at de første emner indgår i de foreslåede udfordringer, og at plansystemtemaet afventer et udredningsarbejde, som forestås af Miljøministeriet og KL. 

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-14

6. Vækstforums Handlingsplan 2015 - drøftelse af udkast

Resume

Der er udarbejdet et udkast til Vækstforums Handlingsplan for 2015.

 

Handlingsplanen 2015 tager sit udgangspunkt i Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020, samt de vækstpartnerskabsaftaler, som årligt indgås mellem Vækstforum og regeringen.

 

I 2015 vil Vækstforum udarbejde en handlingsplan for 2016-2020 med udgangspunkt i den kommende vækst- og udviklingsstrategi, som forventes vedtaget medio 2015.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum drøfter Handlingsplan 2015 og på den baggrund prioriterer iværksættelsen af initiativer inden for handlingplanens indsatsområder.

Sagsfremstilling

Vækstforums handlingsplan for 2015 tager udgangspunkt i Vækstforums strategi frem mod 2020 og Handlingsplan 2013-2014 samt vækstpartnerskabsaftalen for 2014.

 

Handlingsplanen er et-årig, idet Vækstforum og regionsrådet i løbet af 2014 og 2015 udarbejder en ny samlet regional vækst- og udviklingsstrategi for 2015-2030, som derefter danner grundlag for en ny erhvervsrettet handlingsplan for 2016-2020.

 

I perioden 2007-2014 har Vækstforum valgt at satse både på regionale styrkepositioner og på de generelle vækstdrivere.

 

Indsatsområderne er således styrkepositionerne Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation og Turisme og de generelle vækstmotorer Uddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og forretningsudvikling, Digitalisering samt Iværksætteri.

 

Indsatsen i forhold til de regionale styrkepositioner, OECD's analyse fra 2012 af vækstforums erhvervsudviklingsstrategi  samt udviklingen i de årlige vækstpartnerskabsaftaler med Erhvervs- og Vækstministeriet er gradvist udviklet til en regional klyngetilgang på Fødevare- og Energiområdet samt Sundhedsinnovation og Turisme, således at der udvikles klynge-organiseringer som omdrejningspunktet i forhold til virksomhederne og de respektive økosystemer, herunder innovationsnetværk mm.

 

Tilsvarende viser erfaringerne, at organiseringen af de generelle vækstdrivere inden for innovation, iværksætteri, virksomhedsudvikling, uddannelse og kompetenceudvikling samt kapitalformidling bør udvikles mere målrettet mod de regionale klyngesatsninger således, at der ikke udvikles konkurrerende indsatser inden for de respektive områder.

 

Dermed styrkes det sammenhængende erhvervsfremmesystem i Region Midtjylland, som indgår i og anvender de nationale tilbud bedst muligt for virksomhederne. Tilsvarende gælder internationaliseringen under EU/DK, Horizon 2020 og det regionale Global Midt program.

 

Handlingsplan 2015 rummer dels videreførelse af enkelte initiativer, som er godkendt og bevilget, dels forslag til nye forprojekter og nye initiativer inden for den overordnede strategiske ramme.

 

Initiativerne skal danne grundlag for forslag til åbne ansøgningsrunder til godkendelse på vækstforums møde den 28. oktober 2014 med henblik på godkendelse af kommende operatører ved årsskiftet 2014/2015.

 

Økonomi

Regionsrådet forventes i 2015 at afsætte 116,5 mio. kr. til regionale erhvervsfremmeaktiviteter.

 

Vækstforum i Region Midtjylland har i perioden 2014-2020 mulighed for at indstille projekter til regional- og socialfonden for i alt knap 400 mio. kr., fordelt med 195.731.147 kr. til regionalfonden og 204.238.462 kr. til socialfonden.

Beslutning

Indstillingen vedtoges med bemækning om, at Handlingsplan 2015 udmøntes inden for en ramme af 95,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, og at øvrig finansiering søges via især EU Strukturfondsmidler perioden 2014-2020.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-20-07

7. Forslag til ændret kommissorium for Det Midtjyske Kompetenceråd

Resume

Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 mellem regeringen og Vækstforum har bl.a. fokus på at styrke samarbejdet mellem hhv. erhvervs-, beskæftigelses - og uddannelsespolitikkerne. Vækstforum har udmøntet det i nedsættelse af Det Midtjyske Kompetenceråd.

 

I juni 2014 blev der vedtaget en beskæftigelsesreform, der bl.a. medfører nedlæggelse af beskæftigelsesregionerne og De Regionale og Lokale Beskæftigelsesråd (RAR). I stedet etableres Regionale Arbejdsmarkedsråd, hvoraf der nedsættes to i Region Midtjylland.

 

På den baggrund  foreslås Kompetencerådets kommissorium ændret, så det modsvarer nye behov og ændrede betingelser for samarbejde.

 

Sammensætningen foreslås tilsvarende ændret, så Kompetencerådet udvides med medlemmer fra erhvervsskolerne, erhvervsakademierne samt VIA University College. Det vil ligeledes være nødvendigt med repræsentation fra begge de to RAR’er i regionen.

Formandskabet for Vækstforum indstiller,

at Vækstforum godkender forslag til ændret kommissorium og sammensætning af Kompetencerådet,

 

at Vækstforum udpeger formand for Kompetencerådet.

Sagsfremstilling

I Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland anføres, at parterne er enige om at styrke samarbejdet mellem hhv. erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikkerne, bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem Beskæftigelsesrådet og Vækstforum for at sikre en bedre koordinering mellem de to politikområder samt ved at styrke samarbejdet om det virksomhedsopsøgende arbejde. Det vurderes, at udkastet til aftale for 2014 fortsat vil have fokus på dette samarbejde.

 

Vækstforum i Region Midtjylland har varetaget denne koordinering af arbejdet i partnerskabet og har hidtil konkret udmøntet det i nedsættelse af Det Midtjyske Kompetenceråd, der i den forløbne periode har arbejdet for at udbygge samarbejdet mellem politikområderne, herunder at give konsulenterne fælles værktøjer f.eks. ved afholdelse af årlige konsulentdage.

 

I juni enedes regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en reform af beskæftigelsesindsatsen, der for størstedelen af indholdets vedkommende træder i kraft pr. 1. januar 2015. Formålet med reformen er at sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft samt at sikre en individuelt tilpasset indsats for den ledige.

 

De nye elementer i indsatsen er:

 

  • En individuel og tidlig indsats med et intensiveret kontaktforløb med inddragelse af A-kasserne samt fjernelse af gentagne aktiveringstilbud, således at alle har ret til ét tilbud med fokus på de virksomhedsrettede tilbud.

 

  • Mulighed for et reelt uddannelsesløft med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til ufaglærte og faglærte samt mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært til ledige på 80 % af højeste dagpengeniveau, styrket voksenlærlingeordning, tilbud om læse-, stave- regnekurser samt ret til realkompetenceafklaring.

 

  • Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed med indførelse af en joblog, der giver bedre muligheder for rådighedsvurdering, idet den registrerer al jobsøgning

 

  • Virksomhedsservice og jobformidling. Jobcentrene skal arbejde med rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere henvist fra ledighed samt fastholdelse af sygemeldte. Virksomhedskontakten skal koordineres på tværs af kommuner. Landsdækkende virksomheder får et nationalt kontaktcenter.

 

  • Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud bl.a. løntilskud og jobrotation.

 

  • En særlig indsats for langtidsledige, der sættes i værk efter 16 måneder

 

  • Kompetenceudvikling for jobkonsulenter.

 

  • Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler, bl.a. regelforenkling og it-understøttelse.

 

  • Bedre organisering og styrket partsinddragelse med henblik på tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner med f.eks. vækstfora og VEU centre. Det indebærer bl.a. nedlæggelse af de nuværende beskæftigelsesregioner, regionale og lokale beskæftigelsesråd, der erstattes af regionale arbejdsmarkedsråd,  hvoraf der formentlig kommer to i Region Midtjylland. Rådene sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse, der opretter tre sekretariater, heraf et i Aalborg, der skal betjene rådene i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Parternes fokus i beskæftigelsesindsatsen skal rettes mod konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af de enkelte kommuners indsats frem for som hidtil på opfølgning på indsatsen.

 

På den baggrund får Kompetencerådet i Region Midtjylland stor betydning som et forum, der kan samle alle relevante aktører inden for hhv. erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Etablering af et sådant forum, hvor alle er repræsenteret og kan drøfte samarbejde og koordinering de tre politikområder imellem, er ligeledes en del af vækstforums forpligtelse i forhold til at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling, som bliver beskrevet i Vækst- og Udviklingsstrategien.

 

Et mere udvidet strategisk samarbejde i Kompetencerådet skal rumme konkrete analyse- og videnindsamlingsinitiativer om de regionale vækst-, uddannelses- og beskæftigelsesvilkår – ligesom det skal rumme en målrettet formidlingsforpligtelse om analyser vedrørende virksomhedernes aktuelle betingelser og fremtidige arbejdskraftbehov. Opgaver, som Leo Larsen-udvalget også pegede på som væsentlige for at sikre et balanceret arbejdsmarked.

 

En naturlig følge af denne indsats er en opkvalificerende indsats over for de tre systemers konsulenter. Denne er i gang i Region Midtjylland i kraft af Det Midtjyske Erhvervsudviklingsakademi (MEAmidt), der tilbyder bl.a. forskellige spor i en grundlæggende konsulentuddannelse samt tematiske uddannelsesaktiviteter for alle konsulenter.

 

På denne baggrund foreslås Kompetencerådets kommissorium ændret, så det modsvarer nye behov og ændrede betingelser for samarbejde. Bl.a. foreslås Kompetencerådets fokus ændret fra kortuddannede og faglærte til kompetencebalancen på hele arbejdsmarkedet

 

Det vil betyde, at Kompetencerådet bør udvides med medlemmer fra erhvervsskolerne, erhvervsakademierne samt VIA University College. Beskæftigelsesreformen betyder, at det vil være nødvendigt med repræsentation fra begge de to RAR’er i regionen.

 

Kompetencerådet vil således få følgende sammensætning:

 

1 formand (Formanden udpeges af Vækstforum)

3 repræsentanter fra arbejdstagerorganisationerne (2 fra LO heraf en repræsenterende det offentlige, 1 fra FTF)

3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationerne (heraf 1 repræsenterende det offentlige)

4 repræsentanter fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd (2 fra hver repræsenterende hhv. arbejdsgiver og -tagerside)

2 repræsentanter fra kommunerne

1 repræsentant fra det kommunale erhvervsservicesystem

1 repræsentant fra Væksthus Midtjylland

1 repræsentant fra Region Midtjylland

1 repræsentant fra VEU-centrene

1 repræsentant fra erhvervsskolerne

1 repræsentant fra erhvervsakademierne

1 repræsentant fra VIA

1 repræsentant for STAR/ERST/UVM

I alt 21 medlemmer.

 

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Viggo Thinggård udpeges som formand for Kompetencerådet.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-27-13

8. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

Resume

I Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er aftalt at etablere et vækstprogram målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder. Der sigtes mod en tre-årig landsdækkende indsats, der skal styrke produktiviteten og konkurrenceevne i produktionsvirksomheder.

 

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at initiativet finansieres med 29,5 mio. kr. fra den nationale pulje af strukturfondsmidler og medfinansieres af alle vækstfora med 1 mio. kr. om året i projektperioden, i alt 3 mio. kr. pr. vækstforum. Derudover skal programmet medfinansieres af de deltagende virksomheder samt eventuelt af operatøren på programmet.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 3 mio. kr. til det nationale program "Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder". Midlerne fordeler sig med 1 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017.

 

at "Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder" koordineres med den øvrige indsats målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

I Regional Vækstpartnerskabaftale 2013 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er indgået aftale om at etablere et vækstprogram målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder, som skal medvirke til at skabe nye produktionsjob i Danmark. Programmmet er ligeledes et centralt element i regeringens vækstplan "Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst".

 

Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervsstyrelsen) har nu fremsendt et udkast til vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Udkastet bygger blandt andet på erfaringerne fra det midtjyske initiativ "Fremtidens industrielle forretningsmodeller".

 

Af udkastet fremgår, at programmets mål er en landsdækkende indsats over en tre årig periode, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i små og mellemstore produktionsvirksomheder gennem et væksttjek og et vækstløft.

 

Et væksttjek er en gratis skræddersyet gennemgang af virksomhederne og munder ud i en handlingsplan med forslag til konkrete tiltag, som virksomheden kan sætte fokus på som led i en udviklings- og vækststrategi. Det kan for eksempel være inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse eller lignende. Det er målet, at væksttjek gennemføres for op til 1.000 virksomheder på landsplan.

 

Minimum 500 af de virksomheder, som får gennemført et væksttjek, kan efterfølgende gennemføre et vækstløft. Ved et vækstløft forstås konkret rådgivning til, hvordan virksomheden realiserer vækstpotentialet. Vækstløftet skal som udgangspunkt medfinansieres med 50 % fra den enkelte virksomhed.

 

Virksomhederne kan som led i væksttjekkets handlingsplan henvises helt eller delvist til andre regionale eller nationale programmer, hvis dette er mere relevant for virksomheden end det efterfølgende vækstløft.

 

Vækstprogrammets operatør skal findes gennem et udbud og kunne for eksempel være et konsortium af erhvervsfremmeorganisationer samt offentlige og private aktører. Operatøren skal sikre koordination mellem Vækstprogrammet, den øvrige regionale indsats på området samt den specialiserede erhvervsservice i de regionale væksthuse.

 

Væksttjek og vækstløft skal gennemføres af private konsulenter med dokumenteret erfaring fra rådgivning af produktionsvirksomheder eller af aktører med andre specialiserede kompetencer, fx. GTS-systemet.

 

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at Vækstprogrammet finansieries gennem den nationale pulje af regionalfondsmidler og socialfondsmidler med ca. 29,5 mio. kr. Den nationale pulje kan yde EU-medfinansiering svarende til max 50 % af et projekts samlede udgifter. De 29,5 mio. kr. skal således modsvares af et ligeså stort beløb i medfinansiering fra henholdsvis virksomhederne egenbetaling, medfinansiering fra regionerne og evt. vækstprogrammets operatør.

 

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at de regionale vækstfora bidrager med ca. 15 mio. kr. til Vækstprogrammet. Konkret foreslås at alle vækstfora (ex. Bornholm) medfinansierer med 1 mio. kr. om året i projektperioden, i alt 3 mio. kr. pr. vækstforum.

 

Det forudsættes således, at fordelingen af midler sker ligeligt mellem de 5 regionale vækstfora, og ikke relativt afhængig af eksempelvis industribeskæftigelsen i hver region. Hvis dette var tilfældet, ville Region Midtjyllands andel af det nationale vækstprogram kunne udgøre omkring 30 %.

 

Der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af repræsentanter fra de seks regionale vækstfora samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Følgegruppen høres om de indkomne ansøgninger og følger vækstprogrammets gennemførelse.

 

Vækstforum for Region Midtjylland har under indsatsen "Fremtidens industri" igangsat flere initiativer målrettet produktionsvirksomheder i Midtjylland, som har til formål at udvikle og fastholde produktion i Midtjylland. Disse er:

 

  • Fremtidens industrielle forretningsmodeller, som skal fremme, at flere produktionsvirksomheder igangsætter strategi- og kompetenceopbyggende forløb med henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale gennem direkte og indirekte eksport

 

  • Industriinkubatorer, som skal udvikle koncepter for fremtidens inkubatormiljøer for produktionsiværksættere og -virksomheder

 

  • Industriens image, som dels skal profilere industriens betydning for vækst og velfærd, dels profilere de job- og karrieremuligheder en erhvervsuddannelse giver adgang til.

 

Økonomi

 

 [image] 

 

Beslutning

Indstillingen tiltrådtes.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-76-4-13

9. Bevilling til Navitas Science & Innovation

Resume

Aarhus Maskinmesterskole ansøger i fællesskab med Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Incuba A/S om en økonomisk støtte på 15 mio. kr. til etablering af NAVITAS SCIENCE & INNOVATION.

 

Aktørerne etablerer, i tilknytning til uddannelsesmiljøerne på Navitas, et samarbejde under overskriften Navitas Science & Innovation. Her skal der i fællesskab oprettes faciliteter og aktiviteter, der har til formål at øge samarbejdet mellem virksomheder, forskere og studerende samt at øge antallet af studerende, der starter egen virksomhed.  

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2014 bevilges et tilskud på 15,0 mio. kr. til Aarhus Maskinmesterskole til gennemførelse af Navitas Science & Innovation.

Bevillingen udmøntes med 2,8 mio. kr. i 2014, 4,1 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i 2018.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 14. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at der i forbindelse med etablering af energi-forskerparken Navitas skulle reserveres et årligt udviklingstilskud på 3 mio. kr. i forskerparkens første fem leveår, svarende til en samlet reservation på 15 mio. kr.

 

Regionsrådet bekræftede den 6. december 2013, efter indstilling fra Vækstforum, den tidligere bevilling på i alt 15 mio. kr.

 

Region Midtjylland forventer i denne sammenhæng at sælge sine aktier i INCUBA Science Park A/S. PricewaterhouseCoopers har opgjort aktiernes værdi.

 

Formål og indhold

Siden sommeren 2007 har Aarhus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og INCUBA A/S, arbejdet på at realisere NAVITAS midt på Aarhus Havn. Byggeriet står færdigt i sommeren 2014 og Aarhus Maskinmesterskole og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet fraflytter da deres nuværende bygninger og flytter sammen på Navitas. Navitas kommer til at huse mere end 2.300 studerende, undervisere, forskere og iværksættere. Visionen for Navitas er at være et internationalt kraftcenter inden for energisektoren.

 

I tilknytning til uddannelsesmiljøerne etablerer de tre aktører forskerparken Navitas. Aktørerne indgår et samarbejde under overskriften Navitas Science & Innovation, hvor der i fællesskab oprettes aktiviteter, faciliteter og tjenester med særligt sigte på:

 

  • at fremme de studerendes kontakt med erhvervslivet

  • at støtte de ældre studerendes motivation og mulighed for at udvikle egen virksomhed

  • at øge samarbejdet mellem forskere, undervisere og virksomheder på Navitas

  • at udbygge samarbejdet med virksomheder og forskere uden for Navitas.

 

Til dette formål oprettes, bemandes og faciliteres innovationsværksted, studenteriværksættermiljø, værkstedsfaciliteter samt forskellige muligheder for virksomhedsdrift.

 

Hertil kommer facilitering gennem samarbejde med en række tekniske, innovative og finansielle aktører samt rådgivere, der er med til at fremme den enkelte virksomheds udvikling og vækst. Gennem events, konkurrencer, workshops mv. skabes en sammenhængende indsats ikke bare på Navitas, men også i samarbejdet med virksomheder, universiteter og institutioner udenfor.

 

Innovations- og iværksætteraktiviteterne i Navitas Science & Innovation vil overordnet foregå i processer, hvor der skelnes mellem virksomhedssamarbejder i form af studenterprojekter/forsknings- og udviklingsprojekter og studenteriværksætteri, hvor de studerende prøver sig selv af som iværksættere i Start-up Lab og efterfølgende får mulighed for at etablere en virksomhed i The Talent Factory.  

De studerende har efter opholdet i The Talent Factory mulighed for at fortsætte deres virksomhed i Incuba’s Njubiz miljø på Navitas.

 

Resultatkontrakt 

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med partnerne bag Navitas. Hovedelementerne i resultatkontrakten vil være følgende:

 

Effekter

Flere studerende starter egen virksomhed. Det forventes at der etableres otte nye virksomheder af studerende pr. år.

 

Flere virksomheder samarbejder med studerende og forskere om innovations- og udviklingsprojekter. Her forventes årligt 260 projektsamarbejder mellem virksomheder og studerende.

 

Der gennemføres årligt fem forskningssamarbejder med ekstern finansiering samt 10 projektsamarbejder mellem virksomheder og forskere.

 

Aktiviteter

20 studerende årligt er tilknyttet studentervæksthuset på Navitas

 

75 studerende årligt forventes at deltage i rådgivningsarrangementer i samarbejde med Væksthus Midtjylland

 

200 studerende årligt forventes at deltage i camps og konkurrencer

 

Der afholdes årligt fem camps og konkurrencer, som f.eks. Innovation camp, Start-Up Weekend m.v. med deltagelser af studerende og virksomheder

 

Organisering

I det daglige vil koordinering af aktiviteterne blive varetaget af et sekretariat bestående af to koordinatorer og en sekretær. Sekretariatet refererer til en styregruppe, som varetager de overordnede prioriteringer og ressourceallokeringer. Styregruppen består af repræsentanter for de tre aktører.

 

Økonomi 

 

[image]

 

 * Finansieringen fra Region Midtjylland anvendes alene til aktiviteterne i Navitas Science & Innovation.

Beslutning

Indstillingen tiltrådtes.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-4-14

10. Eventudvikling 2014 - 2017

Resume

Vækstforum besluttede på mødet den 14. maj 2014 at afsætte 40 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsfremme, til udvikling og gennemførelse af større events i perioden 2014-2017, med det specifikke formål at udnytte erhvervspotentialet i denne sammenhæng.

 

Der er nu udarbejdet et forslag til, hvordan der i perioden frem til vedtagelse af en Vækst- og Udviklingsstrategi (VUS) kan ydes støtte til events, således at der skabes en erhvervsmæssig effekt.

 

Viborg Kommune har søgt om støtte fra eventpuljen til udvikling af aktiviteter i forbindelse med de to årligt tilbagevende events Hærvejsløbet og Generation Handball.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender administrationsgrundlaget for Eventpuljen,

 

at Vækstforum drøfter indstilling til regionsrådet om, at der i 2014 bevilges et beløb på 250.000 kr. i 2014 fra eventpuljen til Viborg Kommune til udvikling og gennemførelse af to events, primært med fokus på udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale.

Sagsfremstilling

Med Vækstforums beslutning om at afsætte midler til events i en fire-årig periode kommer eventudvikling og gennemførelse til at indgå som en del af den kommende Vækst- og Udviklingsstrategi (VUS). Arbejdet med at udvikle en strategi og et administrationsgrundlag for støtte til events udvikles i et tæt samarbejde med en tværkommunal eventgruppe for at tilgodese hensynet til inddragelse af kommuner og andre parter som et led i VUS processen.

 

Alle kommuner er tidligere orienteret om eventgruppen, men kommunerne vil på ny blive orienteret om arbejdet med mulighed for at melde sig som deltagere i den tværkommunale eventgruppe.

 

Region Midtjylland har udarbejdet et forslag til, hvilke overordnede indsatsområder der kan støttes med midler fra eventpuljen, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne komme i betragtning. Endvidere er der udarbejdet et eksempelkatalog over, hvilke typer af events der kan tænkes at komme i betragtning forudsat, at betingelserne for støtte er opfyldt.

 

Det er hensigten, at et administrationsgrundlag for tildeling af støtte uddybes og kvalificeres i samspil med relevante parter, herunder den regionale eventudviklingsgruppe, frem til ultimo 2014. Der er i den forbindelse behov for at få belyst snit- og samarbejdsflader til andre regionale aktører og organisationer, blandt andet Midttrafik, Præhospitale Beredskab, Aarhus 2017 og More.Creative, der i 2014 sætter fokus på kreative partnerskaber inden for blandt andet events.

 

Derudover vil det være hensigtsmæssigt at se det regionale arbejde med eventpuljen i sammenhæng med regeringens vækstplan for turisme, hvor event indgår som et særskilt indsatsområde i forbindelse med storbyturisme. Den nærmere udmøntning af vækstplanen forventes afklaret i efteråret 2014.

 

Der kan dog allerede nu peges på en række grundlæggende kriterier for den regionale eventpulje, som bør være opfyldt for at kunne komme i betragtning til midlerne jf. det foreløbige administrationsgrundlag, såfremt formålet med eventpuljen skal kunne opnås.

 

Disse er følgende:

 

  • at der kan ydes støtte til gennemførelse og profilering af events med fokus på erhvervsudvikling,

 

  • at det er en eller flere kommuner i Region Midtjylland, som står som ansøger, og at den pågældende event har tværregional, national eller international betydning, 

 

  • at det erhvervs- og turismemæssige potentiale kan sandsynliggøres, og at det er beskrevet, hvorledes dette kan bringes i spil, særligt i relation til regionens styrkepositioner inden for fødevarer, energi og miljø, bioøkonomi, kreative erhverv m.m. Det vil være en fordel, at der kan fremvises samarbejdsaftaler/partner-skabsaftaler med relevante aktører om udvikling af konkrete produkter og koncepter i forbindelse med gennemførelsen af eventen, og

 

  • at Region Midtjylland inddrages allerede i den tidlige udviklingsfase med henblik på at sikre fokus på det erhvervsudviklingsmæssige potentiale, samt sikre koordinering til andre relevante indsatser og aktører.

 

Med hjælp fra den tværkommunale eventgruppe er der udarbejdet en foreløbig bruttoliste over aktuelle eller mulige events.

 

Der vil i det videre arbejde med udvikling af et administrationsgrundlag også blive set på effekter i forbindelse med gennemførelse af events. Målet med den regionale eventindsats er at understøtte den regionale erhvervsudvikling og herunder skabe arbejdspladser, øget indtjening, branding af regionen m.m. Bl.a. Visitdenmark har modeller for beregning af de økonomiske effekter af større sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder i kommunerne.

 

Hærvejsløbet 

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Viborg Kommune, hvor der ansøges om 250.000 kr. fra eventpuljen til udvikling og gennemførelse af de to årligt tilbagevendende events  'Hærvejsløbet' og "Generation Handball".

 

Det er Viborg Kommunes klare opfattelse, at der også er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale, der kan udvikles og udnyttes i forbindelse med de to store events. Det vil sige, at de to arrangementer ud over betydning i forhold til sport og breddeidræt også får en direkte erhvervsmæssig effekt. Viborg Kommune ønsker dette potentiale udviklet gerne i et samarbejde med andre partnere.


Viborg Kommune ser erhvervsmæssige muligheder for koblinger til blandt andet fødevareområdet og kreative erhverv (animationsmiljøet på The Animation Workshop og Arsenalet) samt via en professionel organisation at kunne sælge viden og kompetencer til andre events i regionen og resten af Danmark.

 

"Hærvejsløbet" omfatter løb, cykelløb og march med bl.a. start i Flensborg, og indgår som en del af "Snapsting - Viborg Hærvejsfestival", der skal udvikles til en større event. Viborg Kommune etablerer et nyt kommercielt eventselskab, der skal udvikle den forretnings- og turistmæssige del af "Hærvejsløbet" for at dette efter tre år er økonomisk og organisatorisk bæredygtig. 

 

Generation Handball er en tilbagevendende international turnering med indendørs

og udendørs håndbold for unge mellem 12 – 21. Samtidig tilbyder Generation

Handball store koncerter og ’festival-stemning’.

 

Begge arrangementerne har en international profil, da de også sigter på at tiltrække udenlandske deltagere. Samtidig fremgår det, at der er en bred organisatorisk og finansiel opbakning til aktiviteterne.

 

Det samlede budget for Hærvejsløbet i en 2-årig udviklingsperiode er på ca. 6 mio. kr., hvor Viborg Kommune og DGI har været hovedsponsorer. Sport Event Denmark har medfinansieret arrangementet med i alt 500.000 kr. i 2013 og 2014 og forventes også at medvirke i 2015. Der er også medfinansiering fra fonde, kommuner langs hærvejen og Region Syddanmark.

 

Viborg Kommune etablerer et nyt kommercielt eventselskab, der skal udvikle de erhvervsmæssige og turistmæssige dele af de to arrangementer for at disse bliver økonomisk og organisatorisk bæredygtige. Viborg Kommune forventer, at forretningspotentialet for "Hærvejsløbet" er på 15-30 mio. kr. om året.

 

Regional Udvikling finder, at ansøgningen opfylder det foreløbige administrationsgrundlag for støtte til events. Der bliver i en resultatkontrakt med Viborg Kommune opstillet krav til de forventede effekter af udviklingsarbejdet.

Beslutning

Vækstforum besluttede, at der skal udarbejdes et nyt og mere ambitiøst oplæg, som indeholder et inspirationskatalog, som i højere grad lægger op til events af en mere international karakter.

 

Vækstforum udsætter drøftelsen af ansøgningen fra Viborg Kommune til drøftelse af oplæg til en regional eventpulje.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-14

11. Regeringens vækstplan for dansk turisme og sammenhæng til den regionale turismeindsats

Resume

Regeringens vækstplan for dansk turisme er i juni udmøntet i en aftale mellem regeringen og en breds kreds af partier i Folketinget. Med udgangspunkt i denne aftale er der indgået en aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om etablering af tre nye turismeudviklingsselskaber. Regeringen har endvidere fremlagt et forslag til ny lov om dansk turisme.

Den administrative styregruppe indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Vækstplan for dansk turisme

Regeringen fremlagde i januar 2014 en vækstplan for dansk turisme med en række konkrete initiativer og forslag til en ændret organisering af dansk turisme for at styrke turismeudviklingen (jf. orientering til Vækstforum den 5. marts 2014). Den 20. juni 2014 har regeringen indgået aftale med en bred kreds af Folketingets partier om vækstplanen og igangsætning af en række initiativer.

 

Aftalen indebærer bl.a. etablering af et nationalt turismeforum, der skal stå for den nationale turismestrategi og koordination af indsatsen. Endvidere lægges der op til, at den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet samles i tre udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for hhv. kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme samt storbyturisme.

 

Med udgangspunkt i denne aftale har Danske Regioner indgået aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet om den nærmere tilrettelæggelse af de tre turismeudviklingsselskaber.

 

Selskab for Dansk kyst- og naturturisme 

Udviklingsselskabet får ansvaret for udvikling af kyst- og naturturisme i hele Danmark. Selskabet oprettes ved en samling af de relevante aktiviteter fra de regionale turismeudviklingsselskaber (Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland) og tilsvarende udviklingsaktiviteter for kyst- og naturturisme i Region Syddanmark(der ikke har et regionalt udviklingsselskab). Desuden skal funktioner og aktiviteter fra Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande indgå i det nye selskab.

 

Selskabet får ansvar for etablering af et Vestkystpartnerskab og et Østersøpartnerskab.

 

Hovedsædet for Dansk Kyst- og Naturturisme placeres i Region Nordjylland, mens Vestkystpartnerskabet placeres i Region Midtjylland og Østersøpartnerskabet i Region Sjælland. 

 

Selskab for Dansk Erhvervs- og mødeturisme 

Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) etableres som en selvstændig juridisk enhed som erstatning for det nuværende konsortium "MeetDenmark".

 

Selskabet skal styrke indsatsen for at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark, finde lokale kongres- og mødeværter samt koordinere og videreudvikle indsatsen for at tiltrække møder og kongresser. Der etableres under selskabet et partnerskab for erhvervs- og mødeturisme i Vestdanmark med sekretariat i Region Syddanmark.

 

Dansk Storbyturisme (Wonderful Copenhagen) 

Dansk Storbyturisme forankres hos Wonderful Copenhagen, der finansieres som hidtil af de deltagende parter. Dansk Storbyturisme får til opgave at bidrage til at øge tiltrækning af udenlandske nær- og fjernmarkeder i et nært samarbejde med større danske byer og Erhvervs- og Vækstministeriet.

 

Lov om dansk turisme 

Med udgangspunkt i regeringens aftale om vækstplanen for dansk turisme har erhvervs- og vækstministeren den 10. juli 2014 fremsat et forslag til lov om dansk turisme. Lovforslaget fastlægger etablering og sammensætning af det nationale turismeforum, etablering og sammensætning af et Advisory Board, der skal rådgive det nationale turismeforum samt at regionerne opretter udviklingsselskaber for Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og mødeturisme.

 

Regional Udviklings bemærkninger: 

Regionerne indgår i løbet af efteråret de konkrete aftaler om etableringen af de to udviklingsselskaber for henholdsvis Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og mødeturisme, herunder finansiering, opgavevaretagelse, placering m.m. Selskaberne forventes at påbegynde arbejdet pr. 1. januar 2015.

 

Hovedparten af Midtjysk Turismes opgaver forventes overført til de tre nye udviklingsselskaber. Midtjysk Turisme sikrer færdiggørelse af igangværende projekter og aktiviteter fastlagt i Vækstforums handlingsplan "Ny VÆKST i turismen" og overdrager  gradvist relevante opgaver til de nye selskaber. Midtjysk Turismes opgaver udfases henover 2015.

 

Der vil fremadrettet (fra 2016) være en lang række regionale opgaver med udgangspunkt i Region Midtjyllands strategi for turisme under Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (VUS), hvor hensigtsmæssigheden af placering skal drøftes og løbende besluttes. Det drejer sig blandt andet om:

 

  • turismeudvikling med udgangspunkt i Aarhus 2017 (kulturturisme)

  • udvikling af turismeeffekter af den regionale eventindsats

  • udvikling og vækst gennem sammenhæng til øvrige regionale erhvervsindsatser (f.eks. kobling mellem fødevarer og turisme, udvikling af erhvervsservicesystemet for turismevirksomheder, kompetenceudvikling m.m.)

  • funding af turismen via EU programmer

 

Løsning af sådanne opgaver vil f.eks. kunne løses af andre operatører eller af Region Midtjylland.

 

Region Midtjyllands turismeindsats bør fortsat have en stærk fokuseret strategisk tilgang med kobling til andre erhvervsmæssige styrkepositioner og andre regionale erhvervsfremmeindsatser. Det betyder, at regionale turismeinitiativer ikke kun bør tage udgangspunkt i initiativer fastlagt centralt og i en ny organisering af dansk turisme.

 

Det er fortsat ikke klart, hvordan udvikling af kystturismen i Østjylland skal varetages ligesom udvikling af turismen i andre geografiske områder f.eks. Limfjorden, Hærvejen og Gudenåen medmindre, at dette alene baserer sig på temaer som cykling, sejlads m.m.

 

Region Midtjylland har ikke selvstændigt afgivet høringssvar til lovforslaget, men har tilsluttet sig høringssvar fra Danske Regioner. I dette høringssvar peges der bl.a. på, at det nationale turismeforum ikke skal styre turismefremmeindsatsen men sætte strategiske mål og koordinere og således ikke detailstyre konkrete aktiviteter. 

Beslutning

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at de eksisterende satsninger inden for Kystturisme og Erhvervsturisme samt Mersalg, som er fuldt finansierede, fortsætter som planlagt ind i 2015, og at sagen tages op igen i forhold til en drøftelse af bla. organiseringen af de regionale opgaver, herunder Midtjysk Turismes rolle, inden Region Midtjylland tiltræder en ny aftale om organiseringen af turismeindsatsen.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-7-14

12. Forlængelse af projektperiode for innovationsmiljøet Future Food Innovation

Resume

Innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI), der er iværksat som led i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad, søger om projektforlængelse ½ år ind i 2015. På baggrund af den positive midtvejsevaluering af fødevaresatsningen herunder FFI, blev der i 2013-2014 bevilget ekstra midler til en styrkelse af FFI, bl.a. til at igangsætte fem innovationsprojekter under puljen. Disse projekter er bevilget pr. december 2013, men to af dem er reelt først kommet i gang i foråret 2014, hvorfor der søges om seks måneders forlængelse til og med juni 2015. Dermed sikres det, at projekterne får den fornødne tid til at blive afsluttet.

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektperioden for FFI forlænges til og med den 30. juni 2015.

Sagsfremstilling

Future Food Innovation (FFI) søger om projektforlængelse til den 30. juni 2015. De ekstra midler til FFI, der på baggrund af en positiv midtvejsevaluering i 2012, blev bevilget til en justering og styrkelse af satsningen i 2013-2014 har bl.a. givet mulighed for at igangsætte flere projekter under Differentieringspuljen. Fem projekter er således igangsat pr. december 2013. Projekterne forløber som planlagt, dog er de to reelt først pr. april 2014 kommet i gang med projekterne, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at forlænge FFI's projektperiode ind i 2015, så projekterne får den nødvendige tid til at blive afsluttet. To af projekterne ønsker at få det nedsatte advisory board til at fortsætte som bestyrelse for projektet. Det er derfor også vigtigt, at disse projekter får tid til at få afsluttet og eventuelt tilført nye kompetencer.

Det er Regional Udviklings vurdering, at anmodningen om forlængelse er velbegrundet og bør imødekommes.

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-2-11

13. Konvertering af midler under GLOBALmidt programmet fra forprojekter til Eurostars til forprojekter til SMV instrumentet

Resume

SMV instrumentet er et helt nyt initiativ under EU's forsknings- og udviklingsprogram HORIZON 2020, som sigter på hjælp til internationalt indstillede SMV'ere til at drive en meget innovativ idé frem på markedet. Initiativet har et bredt sektormæssigt fokus og er inddelt i tre faser.

 

Med henblik på at opnå flere og bedre ansøgninger til SMV instrumentet fra midtjyske SMV'ere foreslås det, at der åbnes mulighed for at yde støtte - maksimalt 25.000 kr. pr. virksomhed - til forprojekter til SMV instrumentets fase 1.

 

Forprojekter til SMV instrumentet vil kunne finansieres inden for rammerne af bevillingen til GLOBALmidt programmet, idet der har været lidt mindre aftræk end forventet på de reserverede midler til forprojekter til Eurostars programmet. Disse forprojekter en en aktivitet under GLOBALmidt programmet

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum godkender, at der åbnes mulighed for inden for rammerne af det bevilgede beløb til forprojekter til Eurostars projekter under GLOBALmidt programmet også at støtte forprojekter til SMV instrumentets fase 1,

 

at støtten skal hjælpe til en forøgelse på ca. 10 ansøgninger som indgives af midtjyske SMV'ere til SMV instrumentets fase 1.

Sagsfremstilling

SMV instrumentet er et helt nyt initiativ under EU's forsknings- og udviklingsprogram HORIZON 2020. Instrumentet er for internationalt indstillede SMV'ere med en meget innovativ idé, som de har kapacitet til at drive frem på markedet med meget få partnere. Initiativet har et meget bredt sektormæssigt fokus. SMV instrumentet består af tre faser: Fase 1 Projektmodning, Fase 2  Udvikling og demonstration og Fase 3 Kommercialisering. Der ydes EU tilskud til fase 1 og fase 2, mens der til fase 3 ydes gratis rådgivning af EU. Tilskuddet fra EU til fase 1 er en fast takst på 375.000 kr. og EU tilskuddet til fase 2 er på 70% og i størrelsesordenen 375.000 kr. - 1.875.000 kr.

 

Den første ansøgningsfrist til SMV programmet var 18. juni 2014. Der er derfor endnu kun sparsommer erfaringer med programmet. Men der har kunnet spores god interesse blandt midtjyske SMV'ere for instrumentet. EU Kommissionen har tilkendegivet, at deres forventning er, at kun 10% af ansøgere til fase 1 vil blive godkendt, mens 50% af ansøgere til fase 2 vil blive godkendt efter at have gennemført fase 1. Efter denne vurdering er det således især fase 1, som er den kritiske i forhold til at kunne gøre brug af SMV instrumentet. De foreløbige meldinger vedr. resultaterne af første ansøgningsrunde synes at være i overensstemmelse med denne vurdering.

 

Med henblik på at opnå flere og bedre ansøgninger til SMV instrumentet fra små og mellem store midtjyske virksomheder foreslås det, at der åbnes mulighed for at yde støtte til forprojekter til instrumentets fase 1. Det foreslås, at tilskuddet maksimalt kan udgøre 25.000 kr. pr. virksomhed, og at der skal være 50% medfinansiering fra virksomhedens side. Beløbet vil kunne anvendes til konsulentbistand til projektvurdering og til udfyldelse af ansøgningsskemaet. Central Denmark EU Office, som er en af parterne i GLOBALmidt, vil blive ansvarlig for administrationen af ordningen. Det bemærkes, at der i Norge er etableret en tilsvarende ordning med støtte til forprojekter til SMV instrumentes første fase.

 

Udgifterne vil kunne finansieres inden for rammerne af bevillingen til det godkendte GLOBALmidt program, som er godkendt til forlængelse med tre måneder frem til 31. marts 2015. Region Midtjylland yder et tilskud på 7,9 mio. kr. til GLOBALmidt programmet og heraf er 1.150.000 kr. til støtte til midtjyske SMV'ere til forprojekter til Eurostars programmet, idet det bemærkes, at disse forprojekter en en del af GLOBALmidt programmet. Der er (primo august 2014) disponeret over 300.000 kr. i støtte til Eurostars forprojekter til ansøgningsrunden i foråret 2014. De næste to ansøgningsrunder til Eurostars programmet, hvortil der vil kunne søges støtte til forprojekter, er fastlagt til henholdsvis 13. september 2014 og 13. marts 2015. Der er ansøgningsrunder til SMV instrumentet 15. december 2014 og 14. marts 2015, og det vurderes, at der til disse to ansøgningsrunder vil kunne blive plads til at støtte i alt ca. 10 forprojekter under SMV instrumentets fase 1.

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-70-1-12

14. Udpegning af regionale bestyrelsesmedlemmer til LAG bestyrelserne.

Resume

Vækstforum og regionsrådet har mulighed for i fællesskab at udpege et medlem til bestyrelsen af de Lokale Aktions Grupper under Landdistriktsprogrammet.

Den administrative styregruppe indstiller,

at regionsrådet og Vækstforum i forening udpeger et medlem til hver bestyrelse for de Lokale Aktions Grupper (LAG'er) under Landdistriktsprogrammet.

Sagsfremstilling

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har den 22. april 2014 udpeget de nye geografiske områder under Landdistriktsprogrammet, der kan opnå støtte til udvikling af landdistrikter.

 

Der er i Region Midtjylland udpeget otte geografiske områder, hvor der kan etableres en Lokal Aktions Gruppe (LAG), der får ansvar for at lave en udviklingsplan, prioritere og udvælge projekter, der kan opnå støtte og bidrage til den lokale landdistriktsindsats under LAG-ordningen. LAG'en indstiller projekter til støtte hos NaturErhvervstyrelsen. Det bemærkes, at Samsø indgår i en LAG sammen med Langeland, Ærø og Læsø.

 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har den 28. maj 2014 udsendt et udkast til bekendtgørelse om oprettelse og drift af LAG'er.

 

I henhold til udkastet til  bekendtgørelse om LAG'er kan regionsrådet og Vækstforum i forening udpege et medlem til bestyrelsen for hver aktionsgruppe, hvilket er uændret i forhold til sidste programperiode. Ved den første udpegning af regionale bestyrelsesmedlemmer  i 2007 aftaltes det, at regionsrådet indstiller medlemmer til bestyrelserne, og at endelig udpegning finder sted efter aftale mellem regionsrådets og vækstforums formandskaber.

 

Det bemærkes, at der er særlige regler for udpegningen, når et geografisk område omfatter flere regioner som LAG området bestående af Samsø, Langeland, Ærø og Læsø. Der forudsættes, at der også for dette område kan udpeges en regional repræsentant fra Region Midtjylland.

 

LAG formænd og koordinatorer har på møder med Region Midtjylland tilkendegivet, at det er ønskeligt, at de regionale repræsentanter udgøres af regionsrådsmedlemmer for at sikre en direkte kontakt til regionsrådet. Det bemærkes endvidere, at et regionalt bestyrelsesmedlem ikke behøver at have bopæl i den pågældende LAG's geografiske område.

 

Det fremgår også af udkastet til bekendtgørelsen, at regionsrådet i den pågældende region og det regionale vækstforum i den pågældende region inden for en frist af 14 dage godkender, at den lokale udviklingsstrategi er i overensstemmelse med henholdsvis de fastlagte regionale udviklingsstrategier, de fastlagte regionale erhvervsudviklingsstrategier. Såfremt dette ikke er tilfældet kan der gøres indsigelse.

 

Administrationen gennemgår de lokale udviklingsstrategier, og såfremt der ikke er overensstemmelse med de regionale strategier, vil forholdet blive forelagt Vækstforum og/eller regionsrådet.

Beslutning

Vækstforum vedtog, at regionsrådet udpeger medlemmer til hver bestyrelse for de Lokale Aktions Grupper under Landdistriktsprogrammet. 

Regional Udvikling oplyser, at der i det seneste udkast til bekendtgørelse om oprettelse af LAG gives mulighed for, at hver kommunalbestyrelse, regionsråd, vækstforum og Bornholms Regionskommune på forhånd kan udpege medlemmer af LAG bestyrelsen.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-6-14

15. Overvågningsudvalget for strukturfonde i Danmark 2014-2020 - indstilling af medlemmer

Resume

Med godkendelsen af Danmarks partnerskabsaftale med Kommissionen om indsatsen i 2014-2020 under bl.a. Danmarks to strukturfondsprogrammer for Regionalfonden og Socialfonden og efterfølgende godkendelse af de operationelle programmer, skal der nu nedsættes et Overvågningsudvalg for strukturfonde i Danmark 2014-2020. 

Udvalget har til opgave at sikre den samlede gennemførelse af de operationelle programmer.

 

Vækstforum har indstillingsretten i forhold til udmøntningen af EU Strukturfonde i Danmark.

 

Den administrative styregruppe indstiller,

at Vækstforum i prioriteret rækkefølge indstiller vicekontorchef Pia Fabrin og kontorchef Niels Erik Andersen til medlem af Overvågningsudvalget for EU Strukturfonde i Danmark perioden 2014-2020,

 

at Vækstforum i prioriteret rækkefølge instiller udviklingskonsulent Gete Villefrance og chefkonsulent Henrik Jensen til suppleant.

 

 

Sagsfremstilling

Europa-Kommissionen har den 5. maj 2014 godkendt Danmarks partnerskabsaftale med Kommissionen om indsatsen i 2014-2020 under bl.a. Danmarks to strukturfondsprogrammer for Regionalfonden og Socialfonden. Efterfølgende er begge programmer ligeledes godkendt.

 

I henhold til artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303 af 17. december 2013 skal der inden tre måneder efter den dato, hvor Danmark er blevet underrettet om afgørelsen om godkendelse af det operationelle program, nedsættes et overvågningsudvalg for programmet.

 

Overvågningsudvalget har blandt andet til opgave at sikre, at de operationelle programmer gennemføres effektivt og med høj kvalitet.

 

Erhvervsstyrelsen har anmodet Vækstforum for Region Midtjylland om at indstille ét medlem og én suppleant til udvalget.  

 

Med henvisning til Ligestillingslovens § 9 bedes der indstillet både en kvinde og en mand til henholdsvis posten som medlem og posten som suppleant af overvågningsudvalget. Hvis dette ikke er muligt, bedes begrundelse herfor anført.

 

På baggrund af de modtagne indstillinger vil Erhvervsstyrelsen foretage den endelige sammensætning af udvalget.  

 

Formandsposten for udvalget varetages af Erhvervsstyrelsen.

 

Som nævnt er de danske regional- og socialfondsprogrammer for perioden 2014-2020 nu godkendt. Danmark er det første land til at få sine programmer godkendt af EU-kommissionen.

 

Programmerne kan læses her: www.regionalt.dk

 

Tilhørende bekendtgørelser, retningslinjer og ansøgningsskema har været i høring, og Erhvervsstyrelsen åbner nu for modtagelse af ansøgninger indstillet af Vækstforum.

 

Regionalfondsprogrammet er inddelt i fire prioriteter:

  1. Styrkelse af innovation i SMV’er

  2. Forbedre SMV’ers konkurrenceevne

  3. Energi- og ressourceeffektive SMV’er

  4. Bæredygtig grøn byudvikling (ikke indstilles af Vækstforaene)

 

Socialfonden er ligeledes inddelt i fire prioriteter:

  1. Iværksætteri og jobskabelse

  2. Mobilitet på tværs af landegrænser (ikke indstilles af Væsktforaene)

  3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

  4. Uddannelse

 

Vækstforum i Region Midtjylland har i perioden 2014-2020 mulighed for at indstille projekter til regional- og socialfonden for knap 400 mio. kr. fordelt med 195.731.147 kr. til regionalfonden og 204.238.462 kr. til socialfonden.

 

 

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-87-4-14

16. Udvalg om bæredygtig grøn byudvikling, EU Strukturfonde i Danmark 2014-2020 indstilling af medlemmer

Resume

Vækstforum har den 12. august 2014 modtaget en anmodning fra Erhvervsstyrelsen om indstilling af medlemmer til udvalg om bæredygtig grøn byudvikling.

 

Udvalget har til opgave at behandle ansøgninger med EU-finansiering fra det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 under den del af indsatsen, som vedrører bæredygtig grøn byudvikling, hvortil der er afsat ca. 72 mio. kr. i perioden 2014-2020.

 

De seks regionale vækstfora anmodes om at indstille tre medlemmer i fællesskab.

Regional udvikling indstiller,

at Vækstforum indstiller to embedsmænd fra Regional Udvikling til medlem af Udvalg om bæredygtig grøn byudvikling.

Sagsfremstilling

Erhvervsstyrelsen har som forvaltningsmyndighed for Regionalfonden i Danmark udarbejdet et nyt regionalfondsprogram, Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder. Programmet gælder i perioden 2014-2020. Det indeholder en særlig indsats for at fremme bæreredygtig, grøn byudvikling i byer med over 30.000 indbyggere. I Region Midtjylland er følgende syv byer i målgruppen: Aarhus, Randers, Herning, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Horsens. 

 

Der er i perioden afsat ca. 72 mio. kr. i EU-medfinansiering til formålet. Det forventes, at midlerne udmøntes via to ansøgningsrunder og inden for de næste år.

 

Erhvervsstyrelsen skal nedsætte et indstillingsudvalg, som vil få til opgave at behandle ansøgninger med EU-medfinansiering fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Regionalfonden) i Danmark til bæredygtig grøn udvikling. 

 

Med henvisning til Ligestillingslovens § 9 bedes der indstillet både en kvinde og en mand til henholdsvis posten som medlem og posten som suppleant af overvågningsudvalget. Hvis dette ikke er muligt, bedes begrundelse herfor anført.

 

Formand for udvalget er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Beslutning

Indstillinges vedtoges med bemærkning om, at der skal rettes henvendelse til de 7 kommuner, der har en by over 30.000 indbyggere, om i fællesskab at udpege en embedsmand/kvinde.

 

Denne repræsentant deltager efterfølgende i overvågningsudvalget for den første af to ansøgningsrunder.

 

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-4-14

17. Mødeplan for Vækstforum 2015

Regional Udvikling indstiller,

at Vækstforum godkender forslag til mødeplan for 2015.

Sagsfremstilling

Der er følgende forslag til mødeplan for 2015:

 

Onsdag den 18. februar kl. 12 - 16

Mandag den 13. april kl. 12 - 16

Onsdag den 17. juni kl. 12 - 16

Tirsdag den 25. august kl. 9 - 13

Onsdag den 21. oktober kl. 12 - 16

Tirsdag den 15. december kl. 9 - 13

Beslutning

Indstillingen vedtoges.

 

Lars Aagaard, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Heine Bach, Harald Mikkelsen, Claus Wistoft og Brian Bech Nielsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-13

18. Eventuelt

Beslutning

Intet.

Tilbage til toppen