I flere år har Vækstforum prioriteret en ambitiøs indsats for at skabe bedre udviklingsmuligheder for virksomheder med vækstpotentiale inden for produktionserhverv. Fokus på netop produktionsvirksomhedernes betydning for hele landets konkurrenceevne er i de senere år øget betydeligt både på den nationale og internationale dagsorden. Region Midtjylland er i dag anerkendt som en region, der går foran på området og som centrum for meget af Danmarks avancerede produktion.

Temadrøftelsen tager udgangspunkt i erfaringer fra de hidtidige indsatser, men også i de udfordringer og muligheder, som findes for at sætte yderligere fokus på avanceret produktion i Midtjylland og de samspilsmuligheder, som opstår i takt med et øget nationalt fokus på produktionserhverv.

Den seneste vækstpartnerskabsaftale 2015 mellem regeringen og vækstforum peger på behovet for et styrket samarbejde om "Danmark som produktionsland". Region Midtjylland har, som resten af landet, siden 00'erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores nabolande. Udviklingen ser nu ud til at vende. Med et øget fokus på produktionsvirksomhederne som en væsentlig drivkraft for vækst og velstand tyder de seneste tal på, at initiativerne bidrager til, at der igen skabes flere produktionsjob.

Der er især i Midtjylland store perspektiver i at udvikle de stærke regionale produktionskompetencer. Således bidrager produktionsvirksomhederne med 65 % af den samlede direkte eksport fra Midtjylland, og virksomhederne står for næsten 30 % af den samlede danske beskæftigelse i produktionserhverv. Det gør Region Midtjylland til centrum for produktion i Danmark og til en potentiel vækstmotor for hele landet.

Det nationale partnerskab om Danmark som produktionsland stiller en række krav til både stat og region om at samarbejde og tilpasse både nationale og regionale initiativer, så der opnås den bedst mulige sammenhæng og effekt af indsatsen.

Som led i arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi (VUS) vil der blive opsat en række konkrete mål for udvikling af avanceret produktion i Region Midtjylland, herunder at øge antallet af produktionsvirksomheder i vækstlaget og øge både omsætning, eksport og beskæftigelse i produktionserhverv.

Som baggrund for Vækstforums drøftelse af temaet indgår følgende indlæg:

• Præsentation af overvejelser om det fremtidige strategiske fokus i satsningen på avanceret produktion som et midtjysk vækstområde ved afdelingschef Bent Mikkelsen, Regional Udvikling

• Præsentation af analyserapporten ”det midtjyske vækstlag” med særligt fokus på produktionsvirksomhederne ved Jens Bjerg, IRIS Group

• Præsentation af etablering af Danich Advanced Manufacturing Research Centre (DAMRC), der råder over ”cutting edge” teknologi inden for spåntagende bearbejdning ved direktør, Klaus Ørskov

Baggrund

Med udgangspunkt i partnerskabet om at styrke Danmark som produktionsland og Region Midtjyllands rolle som Danmarks centrum for avanceret produktion har Vækstforum gennemført en række initiativer sammen med erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det overordnede mål er at skabe flere vækstvirksomheder i produktionserhverv og derigennem øge omsætning, eksport og beskæftigelse.

Siden 2007 har mellem 250 og 300 midtjyske produktionsvirksomheder årligt deltaget i regionale initiativer, og tilsvarende har mellem 150 og 200 midtjyske produktionsvirksomheder deltaget i nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger, i alt mellem 400 og 500 på landsplan. En række af vækstforums initiativer har haft fokus på virksomheder med internationalt vækstpotentiale, herunder et stort antal produktionsvirksomheder. Den regionale og nationale indsats omfatter:  

Initiativer indenfor øget forsknings- og vidensamarbejde, der omfatter det nationale initiativ MADE (Manufacturing Academy of Denmark), der samler virksomheder, forsknings- og videninstitutioner på tværs af brancher for sammen at gøre Danmark til et stærkt produktionsland. Medlemmerne af MADE omfatter både universiteter, små, mellemstore og store virksomheder, GTS-institutter, DI m.fl. Vækstforum har desuden støttet DAMRC (Danish Advanced Manufacturing and Research Centre), Innovationsnetværket InnoPro og Navitas Park, der også arbejder for at øge forsknings- og vidensamarbejde i produktionserhverv.

Regionale og nationale vækstprogrammer med støtte til væksttjek og vækstløft (udarbejdelse af handlingsplaner og vækstplaner) for virksomheder med vækstpotentiale. Programmerne skal øge virksomhedernes evner til forretningsudvikling, strategisk samarbejde, internationalisering og eksport mv. Nogle programmer har specifikt fokus på produktionsvirksomheder, andre har fokus på virksomheder med et betydeligt internationalt vækstpotentiale, herunder en overvægt af produktionsvirksomheder.

Regionale og nationale initiativer med fokus på rekruttering og kompetenceudvikling, herunder initiativer med fokus på at øge søgningen til industriens uddannelser, øge efteruddannelsesaktiviteten og træningsprogrammer for medarbejdere med specifikt fokus på at øge ressourceeffektivitet i produktionen.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen og Tina Grangaard var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Vækstforum afholdt møde den 18. februar 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Referat fra Vækstforums møde den 18. februar 2015

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 20,257 mio. kr. til rådighed i 2015 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der for 8,244 mio. kr. til bevilling i 2015, hvoraf de 0,250 mio. kr. tages fra reservation, hvorfor der reelt disponeres 7,994 mio. kr. på mødet den 13. april 2015 (se Tabel 2 i økonomioversigten)

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 12,263 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 (se Tabel 4 i økonomioversigten).

EU's mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen i perioden 2014-2020 for Socialfonden udgør ca. 204 mio. kr. og for Regionalfonden ca. 196 mio. kr. De to fonde er bundet op på 6 prioriteter - 3 prioriteter for hver fond - med hver deres budgetramme (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Der er ingen indstillinger, der vedrører Socialfonden og Regionalfonden til dette møde.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Økonomioversigt til Vækstforums møde den 13. april 2015

Som led i forberedelsen af en ny vækst- og udviklingsstrategi har IRIS Group sammen med Regional Udvikling udarbejdet en analyse af ”det midtjyske vækstlag". Analysen giver ny viden om antallet af vækstvirksomheder og deres betydning for den regionale økonomi samt en dybere indsigt i, hvad vækstvirksomhederne konkurrerer på og de barrierer, der bremser væksten. Analysen belyser også vækstlagets nuværende brug og udbytte af regionale og nationale innovationsfremmetilbud. 

Målet med analysen har været at skabe et langt stærkere videngrundlag, så Vækstforum, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst. Analysen har en række anbefalinger til, hvordan Vækstforums indsats kan tilrettelægges fremover.

Analysen peger på en række udfordringer og behov, som ikke adresseres i den nuværende erhvervsfremmeindsats.

Som et led i fremadrettet at sætte yderligere fokus på vækstvirksomhederne foreslås desuden, at Vækstforum etablerer en ”midtjysk vækstpris”, der én gang årligt hylder virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner.

En af Vækstforum for Region Midtjyllands vigtigste ambitioner er at bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder i regionen. Der har i alle Vækstforums strategier været sat ambitiøse mål på området, og der er over de senere år iværksat en række regionale programmer rettet mod vækstvirksomheder. Programmer, der er blevet positivt evalueret.

Evalueringer har dog også vist, at der kan gøres mere for at styrke vækstpotentialet og den strategiske udvikling i virksomhederne ved at målrette programmerne til de virksomheder, der har det højeste vækstpotentiale og vækstambitioner.

Derfor besluttede Vækstforum og KKR i 2013 at implementere vækstmodellen ”Imidt”, der indeholder styrende principper for den midtjyske erhvervsfremmeindsats, herunder at indsatsen tilrettelægges efter en investeringslogik frem for en tilskudslogik, så fokus rettes mod de virksomheder, der har vækstpotentiale og vækstambitioner.

Sideløbende effektmålinger fra 2013 og 2014 viste samtidig, at der er betydelige erhvervsøkonomiske effekter af programmerne.

Analyse af det midtjyske vækstlag

Med baggrund heri er der nu udarbejdet en analyse af ”det midtjyske vækstlag”.

Ønsket har været at skabe et stærkere videngrundlag, så Vækstforum i forbindelse med udarbejdelse af den kommende vækst- og udviklingsstrategi (VUS) og udvikling af nye programmer, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst.

Den langsigtede ambition er også at skabe en bredere gruppe af nye vækstorienterede virksomheder, der vokser sig store, og som kan fylde mere i det samlede beskæftigelsesbillede. Og som samtidig kan bidrage til, at produktiviteten i det samlede erhvervsliv vokser sig stærkere.

Analysen viser blandt andet, at:

Det midtjyske vækstlag omfatter næsten 3.000 virksomheder, der enten har præsteret høj vækst eller har et stort vækstpotentiale og vækstambitioner, hvilket svarer til, at ni procent af virksomhederne i internationalt konkurrenceudsatte erhverv indgår i vækstlaget.

Midtjylland er generelt kendetegnet ved at have en relativ høj andel af virksomheder i vækstlaget inden for et forholdsvis stort antal erhvervsområder. Til sammenligning omfatter det nordjyske vækstlag ca. 1.000 virksomheder. Analysen viser, at de mest interessante vækstmæssige styrkeområder dækker brancher som digitale produkter og medier, træ & møbler, stål, jern & plast, fødevarer og transport.

Virksomhederne i vækstlaget har stor samfundsøkonomisk betydning og spiller en meget central rolle for job og velstandsudviklingen i Midtjylland. Det illustreres ved, at de midtjyske vækstvirksomheder med moderat og høj vækst tilsammen skabte 10.500 nye job i Midtjylland i perioden 2010-2013. Det er vel at mærke i en periode, hvor der generelt var en lille tilbagegang i den samlede regionale beskæftigelse.

Samtidig viser analysen, at virksomhederne i vækstlaget skaber job i hele regionen. Der findes vækstvirksomheder i alle kommuner, og de bidrager markant til beskæftigelsen i alle regionens kommuner. Analysen viser også, at vækstvirksomhedernes jobskabelse har en række afledte, positive effekter i resten af økonomien - blandt andet som følge af øget efterspørgsel blandt underleverandører.

Hver gang virksomhederne i vækstlaget skaber et nyt fuldtidsjob, har det en afledt effekt svarende til yderligere 0,6 fuldtidsjob i andre dele af økonomien. I et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder i Region Midtjylland fra ni procent til 11 procent af virksomhedsbestanden, ville resultatet være, at der vil blive skabt yderligere ca. 2.150 nye job.

Rapporten viser, at vækstvirksomhederne typisk følger fire overordnede ”vækstspor” i deres stræben efter fortsat vækst. Det drejer sig om ekspansion i nye sektorer, øget internationalisering, nye produkter, ydelser og forretningsmodeller og optimering/effektivisering. Vækstvirksomhederne satser i mange tilfælde på at kombinere flere af de nævnte vækstspor. Arbejdet er forbundet med en betydelig grad af kompleksitet, og det kræver en længerevarende indsats og et vedholdende ledelsesmæssigt fokus at få succes.

Brugen af regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud

Analysen viser, at 42 % af de virksomheder i vækstlaget, der har realiseret mere end 10 % årlig vækst de seneste tre år, har benyttet regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud men også, at der er betydelige forskelle på, hvor mange virksomheder i hver kommune, der benytter innovations- og erhvervsfremmeordninger.

Analysen konkluderer overordnet, at der er overensstemmelse mellem de styrende principper i vækstuniverset og resultaterne af analysen. På det overordnede plan adresserer de styrende principper en række af de forhold, der er vigtige, hvis erhvervsfremmesystemet i højere grad skal bidrage til at udvikle flere vækstvirksomheder.

Analysen giver derfor ikke grundlag for anbefalinger om at justere i principper og retning for den overordnede midtjyske vækststrategi, men den giver en række input til, hvordan indsatsen skal tilrettelægges ved fremover at rette fokus mod:

• Basal erhvervsservice

• Screening og vækstkortlægning

• Key Account funktion

• Coaching og mentorservice

• Eliteprogram for iværksættere

• Knudepunktsfunktioner

• Genvej til viden

• Nye vækstspor

• Start- og vækstpakker

En uddybning af hvert enkelt forslag til en fornyet indsats fremgår af den vedhæftede rapport (udkast).

En midtjysk vækstpris

Som et led i fremadrettet at sætte yderligere fokus på vækstvirksomhederne foreslås det, at Vækstforum etablerer en ”midtjysk vækstpris”, der én gang årligt hylder virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner, som ligger markant ud over det almindelige.

En hyldest af vækstvirksomhederne vil bidrage til at sætte fokus på behovet for, at virksomhederne øger deres vækstambitioner og vil på denne måde bidrage til at styrke vækst- og iværksætterkulturen i Midtjylland.

For ofte har virksomhederne begrænsede vækstambitioner, der betyder, at de vækstmæssigt stiller sig tilfredse, med en ”behagelig vækst”, der giver ejerne en økonomisk uafhængighed. Der er langt mellem de virksomheder, der tør satse ”den behagelige vækst” til fordel for en potentiel eksplosiv vækst med de udfordringer og risici, som dette medfører.

Den midtjyske vækstpris skal netop hylde de virksomheder, der uanset deres nuværende vækstkurve har en ekstraordinær vilje til at intensivere væksten og realisere et usædvanligt stort vækstpotentiale.

Fremgangsmåde for indstilling af kandidater til prisen, udvælgelse af vindere med henblik på uddeling af pris, første gang i 2016, fremgår af vedhæftede notat.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at forslaget til en vækstpris justeres, således at prisen i højere grad adskiller sig fra eksisterende priser og retter sig mod produktionsvirksomheder med globale vækstambitioner.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Det midtjyske vækstlag
• Midtjysk Vækstpris - notat

Vækstforum og regionsrådet igangsatte i efteråret 2014 arbejdet med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi med en række workshops og arrangementer med det formål at inddrage partnerskabet bag vækstforum og en lang række nationale, regionale og lokale aktører i processen.

Udgangspunktet har været de fire udfordringer Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og geografisk balance.

På baggrund af efterårets arrangementer vedtog vækstforum og regionsrådet fire strategiske spor for det videre arbejde: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst.

De fire spor er således udgangspunkt for det udkast, som er udarbejdet i samarbejde med partnerskabet bag vækstforum.

Loven om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi. Strategien skal tage sit udgangspunkt i udfordringer, sætte mål og opstille regionale forslag til løsninger.

Den nye strategi skal sikre sammenhæng og opnå endnu større gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og vækstforum. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi:

• Redegør for den fremtidige udvikling for regionen.

• Adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande.

• Kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv.

• Redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi er udarbejdet på baggrund af disse rammer og de fire udfordringer, som vækstforum og regionsrådet vedtog i efteråret 2014.

Strategisporene er Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst.

Der er udarbejdet en redegørelse, som belyser de fire strategispor og giver et billede af udgangspunktet for strategien og de handlingsplaner, som efterfølgende skal udarbejdes til udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Indstillingen tiltrådtes, således at udkastet justeres med administrationens forslag til justeringer på baggrund af forslag fra de midtjyske kommuner og IT Forum sammen med bemærkninger fra Vækstforum.

Indledning

Her indføjes:

Den digitale udvikling præger mange erhvervsområder: deres produkter og processer og kommunikation. Region Midtjylland står på en stærk IKT-platform, både ift. virksomheder, uddannelse og forskning men også på videnområdet. Den platform vil Region Midtjylland fortsat udnytte til at styrke brugen af digitalisering hos både private og offentlige virksomheder.

Vision

Vækstforum anbefaler, at der formuleres en vision med udgangspunkt i denne vision, ”Region Midtjylland anerkendes som vækstmotor og for viden, højteknologi og bæredygtig udvikling i verdensklasse”.

Vigtige skridt

De konkrete målsætninger justeres i overensstemmelse med f.eks. nationale målsætninger og formuleres i øvrigt således, at de er målbare og realiserbare.

Strategisporet – Bæredygtig omstilling

Ingen bemærkninger.

Strategisporet – Sammenhængende byudvikling

Her indføjes:

Funktionelle byregioner er et af flere bidrag til at fastholde og styrke vækst og udvikling på tværs af byerne i regionen. Samarbejdet mellem byerne og deres oplande kan skabe kritisk masse for bedre infrastruktur, uddannelse og erhvervsudvikling.

Derudover justeres teksten med:

• Samspillet mellem by og land justeres i overensstemmelse med forslag

• Prioriteringen af indsatsen vedrørende infrastrukturen skal tydeliggøres, f.eks. E45.

• Fokus på den digitale infrastruktur skal fremhæves.

Strategisporet – Viden og kompetencer

• Indsatsen for flere faglærte i form af øget fokus på kompetenceudvikling og erhvervsuddannelse skal tydeliggøres.

• Digitalisering som del af et øget og mere fleksibelt udbud af uddannelser skal fremhæves.

Strategisporet – Fokuseret vækst

Her indføjes:

Turismeindsatsen skal fortsat fokuseres på storbyturisme, erhvervsturisme, kystturisme og værdikæderne, som bl.a. indbefatter formidling af naturværdier, erhvervsmæssige styrkepositioner som energi og fødevarer samt vores kultur.

Derudover justeres teksten med:

• Forskellen og sammenhængen  mellem vækstmotorer og fokuserede indsatsområder skal uddybes.

• Digitalisering/it i Region Midtjylland skal fremhæves både som vækstmotor og videnmiljø.

Generelt

Det internationale perspektiv skal indarbejdes i strategisporene.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Vækst- og udviklingsstrategi - udkast til drøftelse
• Redegørelse vedr. vækst- og udviklingsstrategi
• Bilag til redegørelse vedr. vækst- og udviklingsstrategi

Viborg Kommune har fremsendt en ansøgning til Vækstforums eventpulje.

Viborg Kommune søger om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”.

”Hærvejsløbet” er en tilbagevendende event, som geografisk strækker sig fra Viborg til Flensborg og primært har haft indenlandske og tyske gæster som målgruppe. Aktiviteterne skal fremover udbredes til cykelløb, MTB og etapeløb op gennem Jylland samt Hærvejsmarch og løb i og omkring Viborg by.

Der forventes i 2015 et samlet deltagerantal til disse aktiviteter på ca. 12.500 deltagere.

Der er allerede etableret flere strategiske partnerskaber med henblik på at udnytte det turist- og erhvervsmæssige potentiale, blandt andet med Sport Event Denmark, Landsorganisationen DGI, Aller Media, Viborgegnens Erhvervsråd samt VisitDenmarks Hamborg-afdeling.

De to nationale organisationer, Landsorganisationen DGI og Sport Event Denmark, støtter begge udviklingen af eventen og har hver bevilget 300.000 kr. årligt i tre år, i alt 1,8 mio. kr. med det formål at realisere ambitionen om at udvikle Hærvejsløbet til en international idræts- og turismeevent. Støtten er givet p.g.a. eventens internationale potentiale, og fordi arrangementet opbygges og gentages årligt, hvorfor den samlede akkumulerede turismeomsætning over år forventes at blive meget omfattende.

Viborg Kommune ønsker at igangsætte en ambitiøs international markedsføring og salgsindsats samt at udvikle og gennemføre flere nye events på og langs hærvejen, med henblik på sæsonudvidelse og udvidelse af målgruppen blandt andet til Norden. Endvidere ønsker man at indgå i et konkret samarbejde med Region Midtjylland om udvikling af det erhvervsmæssige potentiale i relation til regionens styrkeposition inden for fødevareområdet.

Det vurderes, at det erhvervs- og turismemæssige potentiale for eventen er beskrevet og sandsynliggjort. I denne sammenhæng lægges der vægt på, at Viborg Kommune er indgået i en række strategiske partnerskaber med henblik på at opfylde denne del, og at disse partnerskaber ligeledes medfinansierer aktiviteter på eventen.

Endvidere lægges der vægt på, at ansøger har til hensigt at indgå i et samarbejde med Region Midtjylland om kobling til fødevareområdet.

Det er imidlertid især samarbejdet med og støtten fra de to nationale aktører Landsorganisationen DGI og Sport Event Denmark, som danner grundlag for indstillingen om bevilling af 250.000 kr. til udvikling af eventen. Det vurderes, at de to aktører ikke ville deltage i et projekt af denne karakter, hvis ikke både det nationale og det internationale udviklingsperspektiv er til stede.

Ligesom de tidligere ansøgere til eventpuljen stiller Viborg Kommune datamateriale, viden og erfaringer til rådighed for den videre regionale indsats om event. Endvidere er det et krav, at ansøger udarbejder en effektmåling af den pågældende event. Det aftales nærmere mellem Region Midtjylland og ansøger, hvad denne skal indeholde.

Økonomi

Viborg Kommune søger om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”.

Indstillingen kunne ikke tiltrædes.

Viborg Kommune anbefales at ansøge Regionsrådet for Region Midtjylland om en bevilling via regionsrådets udviklingspulje til kulturområdet.

Vækstforum ønsker en drøftelse af kriterierne for eventpuljen på sit møde den 17. juni 2015.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Mere end 50 midtjyske virksomheder og ni videninstitutioner har deltaget i Midtnet-programmet, som har været i gang fra 2010 til 2014. Midtnet er et tilbud til især små og mellemstore virksomheder, som i grupper inden for en branchemæssig værdikæde skal afklare forretningsmulighederne på det kinesiske marked. Det er sket i tæt samarbejde med midtjyske videninstitutioner og  i samarbejde med kinesiske virksomheder og viden-institutioner gennem projektmodningsforløb.

I alt er der gennemført 24 projektmodningsforløb med dansk og kinesisk deltagelse.

Programmet er netop blevet evalueret af COWI og viser, at virksomhederne har haft godt udbytte af samarbejdet og ikke blot har styrket markedsmulighederne og mulighederne for øget eksport og øget omsætning i Kina, men også i nogle tilfælde muligheden for at udvide medarbejderantallet.

Evalueringen giver også anbefalinger til en videreførelse af Midtnet-programmet på baggrund af de indvundne erfaringer og i forhold til nye markeder, og der skal i 2015 arbejdes med et forprojekt i hhv. Kina og Ungarn.

Viden har været kernen i Midtnetprogrammet, som har bragt små og mellemstore virksomheder sammen i værdikæder inden for bestemte brancher med henblik på at undersøge mulighederne på det kinesiske marked. Sammen med videninstitutioner er der gennemført projektmodningsforløb i samarbejde med kinesiske virksomheder og viden-institutioner.

Det konkrete formål med Midtnet var at gennemføre i alt 24 projektmodningsforløb med vidensinstitutioner og virksomheder for at facilitere erhvervsrettet vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Forløbene skulle styrke adgangen til viden og teknologi, øge eksporten samt bidrage til værditilvæksten i virksomhederne i regionen.

Fokus har været på IT/sundhed, energi og miljø samt fødevarer og landbrugsudvikling, og i perioden 2010 til 2014 er der gennemført 24 projektmodningsforløb med deltagelse af mere end 50 virksomheder og ni videninstitutioner fra Midtjylland.

Projektet er netop blevet evalueret af COWI, og evalueringen viser, at programmet har skabt gode resultater for virksomheder og videninstitutioner.

I den samlede konklusion hedder det bl.a.:

Helt overordnet kan vi med denne evaluering konkludere, at såvel Midtnet-programmets bærende principper som selve gennemførelsen af programmets aktiviteter har medvirket til at skabe værdi hos de medvirkende midtjyske smv'ere og modnet dem til at tage yderligere skridt til eksport til det kinesiske marked......Særligt bør organiseringen omkring videnssamarbejdet i Midtnet fastholdes, da det skaber en ekstra legitimitet og interesse blandt de kinesiske counterparts, som giver de danske smv'er en fordel i konkurrencen med andre internationale aktører, der bejler til det kinesiske marked. 

Evalueringen viser således,  at netop dette samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er en bæredygtig forretningsplan for det kinesiske marked, da det giver virksomhederne større legitimitet og faglig tyngde at optræde sammen med videninstitutioner.

Samtidig har Region Midtjyllands tætte myndighedssamarbejde med Shanghai gennem de seneste 12 år haft stor betydning for virksomhedernes gennemslagskraft, viser evalueringen.

Samlet set viser evalueringen, at programmet har givet virksomhederne øgede muligheder for forretningsudvikling, øgede muligheder for eksport og øget omsætning samt i nogle tilfælde også øget mulighed for ansættelse af medarbejdere.

Samtidig har programmet givet indsigt i det kinesiske marked, indsigt i kinesisk kultur samt adgang til faglige netværk i både Kina og Danmark.

Så kombinationen af viden og netværk - både på hjemmemarkedet og udemarkedet, har vist sig at være en stærk kombination, som kan hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at finde muligheder på et nyt (vækst)marked. Nogle af de vigtigste viden-institutioner har været Agro Tech, VIA University College, Videncenter for Landbrug (nu SEGES) samt Aarhus Universitet og Teknologisk Institut.

Programmet har også haft deltagelse af et mindre antal store virksomheder som Grundfos, Arla, B&O og AVK, og de har også spillet en væsentlig rolle i forhold til især de kinesiske samarbejdspartnere og medvirket til at trække de mindre virksomheder med ind på markedet.

Samlet set har programmet kostet 13,2 mio. kr. at gennemføre fra 2010-2014, og heraf er 6,1 mio. kr. givet i tilskud til videninstitutionerne til markedsmodning, og et tilsvarende beløb udgør virksomhedernes egenfinansiering i projekterne. En række af projekterne har også fået medfinansiering til de kinesiske partnere fra Shanghai.

En af anbefalingerne i evalueringen er, at der fremadrettet bør arbejdes med nogle strategiske partnerskaber med større virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Samtidig bør den stærke myndighedskontakt til Shanghai fastholdes og udbygges,  og fremadrettet bør der fokuseres mere på den kinesiske efterspørgsel efter ydelser. Det anbefales også, at Midtnetmodellen afprøves på andre markeder, og at der sker en tættere opfølgning i forhold til den enkelte virksomhed og en tættere kobling til andre regionale og nationale programmer, når projektmodningsforløbet er afsluttet.

Programmets operatører, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet, har i henhold til resultatkontrakten også lavet en evaluering: 'Metode, Cases, Erfaringer og Anbefalinger', som flugter fint med evalueringen fra COWI, og som giver et godt indblik i programmets metodegrundlag og den særlige netværksmodel, som er udviklet i løbet af programforløbet. Heri findes også en række anbefalinger om at bygge videre på netværksmodellen og vidensamarbejdet som fundament for at styrke både virksomhedernes og videninstitutionernes muligheder på nye markeder - bl.a. gennem stærke strategiske partnerskaber og tættere kobling til andre regionale og nationale initiativer.

Forprojektgruppens arbejde

Det er nogle af disse anbefalinger fra den eksterne evaluering fra COWI og den interne evaluering fra operatørerne, som danner baggrund for to arrangementer i 2015.

De to arrangementer vil fortrinsvis være rettet mod videninstitutionerne, da kernen af viden i projektmodningsforløbene har vist sig at skabe grobund for tillidsfuldt samarbejde med kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

Der afholdes et arrangement i Danmark i juni måned i tilknytning til fejringen af 65-året for indgåelse af diplomatiske forbindelser med Kina. Der vil blive tale om seminarer, workshops og one-to-one møder med deltagelse af deltagere fra alle disse institutioner og kinesiske gæster.

I november måned afholdes et arrangement i Shanghai med deltagelse af midtjyske videninstitutioner, hvor fokus vil være koblingen til de kinesiske videninstitutioner og virksomheder med henblik på at afdække den kinesiske efterspørgsel på nogle af de kerneområder, som f.eks. fødevarer/agro, energi og miljø samt sundheds/ældreområdet, som Midtnet har beskæftiget sig med.

Forløbet er skitseret i vedlagte figur og er under metodeudvikling, men de to arrangementer ses som en samlet event, som skal bygge bro til nye Midtnet initiativer fra 2016, da Programmet er blevet et 'brand' for den midtjyske erhvervsindsats i Shanghai.

Der nedsættes samtidig en forprojektgruppe i 2015, som skal forberede en videreførelse af Midtnet fra 2016. Forslaget fra forprojektgruppen, som udpeges i løbet af april, forelægges Vækstforum ultimo 2015.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at forprojektgruppen i sit arbejde skal inddrage de erfaringer fra Midtnetprogrammet, som specifikt vedrører små og mellemstore virksomheder.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Evaluering af Midtnet-programmet
• Oversigt over deltagere i Midtnet modningsforløb
• MIDTNET publikation
• Midtnet 2015 model

EU Regionalfondsprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 blev den 16. december 2014 godkendt af EU Kommissionen.

De danske regioner skal medfinansiere de administrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse af programmet. For Region Midtjylland beløber det sig til 7,994 mio. kr. fordelt over årene 2015-2021. 

Projektpartnere i Region Midtjylland fik bevilget 95 mio. mio. kr. til medfinansiering af projektaktiviteter fra 2007-2013 programmet, herunder projekter om iværksætteri, kompetenceudvikling, nationalparker, uddannelse, innovation og bioenergi.

Ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet er fastsat i dansk lovgivning, og regionsrådet behandler den 27. maj 2015 de bagvedliggende aftaler om administration af programmet inklusiv garantistillelse for evt. tilbagebetaling af programmidler.

Det grænseoverskridende EU program Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 medfinansieres fra den europæiske regionalfond med i alt 1.012 mio. kr. Programmet fra 2007-2013 var på 832 mio. kr. Med 50 % medfinansiering fra projekterne giver det mulige projektaktiviteter for knap 2 mia. kr. i programperioden 2014-2020.

Programmets parter har ønsket at styrke Øresund-Kattegat-Skagerrak-områdets konkurrenceevne på de fire områder: Innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse. Programmets prioriteter og mål er fastsat i et tæt samarbejde mellem de involverede norske, svenske og danske myndigheder og bl.a. udvalgt ud fra de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Programmet er godkendt af EU Kommissionen den 16. december 2014, og første indkaldelse af projektansøgninger åbnede 26. februar 2015. Der forventes 2 årlige ansøgningsrunder i programperioden.

Region Midtjyllands andel af medfinansieringen af de administrative omkostninger beløber sig til 7,994 mio. kr. fordelt ligeligt over årene 2015-2021.

Programmet er organiseret med et delprogram for Øresundsregionen og et delprogram for Kattegat-Skagerrak området, men projekter kan også søge finansiering til projekter, der dækker den samlede programgeografi. Efter forhandling mellem programmets parter er der foretaget en indikativ fordeling af midlerne mellem delprogrammerne på 42 % til Øresund, 36 % til KASK og 22 % til tværgående ansøgninger. I det tidligere program var den indikative fordeling 50-40-10.

I lov nr. 1599 af 20. december 2006 og bekendtgørelse 532 af 27 maj 2014 fastsættes ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet. Som det fremgår heraf indebærer den decentrale danske model, at de fire regioner Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland har ansvar for en del af programmets administrative struktur og kontrolprocedurer. I tillæg her til skal regionerne stille sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte blive stillet krav om overfor den danske stat.

Som konsekvens af den decentrale model er der udpeget regionale og kommunale repræsentanter til programmets Overvågnings- og Styringsudvalg, ligesom Vækstforum i de fire regioner er repræsenteret. Oversigt over sammensætningen af udvalgene er vedlagt som bilag. Vækstforum er i Styringskomiteen repræsenteret ved prodekan Peder Østergaard, Aarhus School of Business and Social Sciences.

Ansvars- og kompetencefordelingen medfører, at de danske regioner skal medfinansiere de programmidler, der anvendes til administration af programmet. Ud fra den nationale fordeling af midler til programmet kommer Sverige med 57 % af medfinansieringen til administrationen og de danske regioner tilsammen med de resterende 43 %. Totalt medfinansieres med 60,734 mio. kr., hvilket matches af et tilsvarende beløb fra EU midlerne. I tillæg kommer der administrationsmidler fra ikke EU landet Norge, hvilket giver et totalt administrationsbudget på 131,6 mio. kr.    

I programperioden for 2007-2013 har projektpartnere fra Region Midtjylland fået bevilget 95 mio. kr. i støtte fra programmet.

Økonomi

Der ansøges om 7,994 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sammen med midler fra de øvrige regioner, den svenske stat, norske midler og 60,734 mio. kr. fra Regionalfonden giver det den samlede finansiering af programadministration.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Oversigt over medlemmer af ØKS udvalgene i perioden 2015-2021.

Lars Aagaard ønskede en drøftelse af, hvordan Vækstforum fortsat skulle prioritere og fokusere sin indsats. Vækstforum besluttede at fastholde den fokuserede indsats i både vækst- og udviklingsstrategien samt i den kommende handlingsplan.

John Hermansen orienterede om arbejdet i de nyetablerede regionale arbejdsmarkedsråd, og at man her som led i stratgeiarbejdet vil kontakte Vækstforum i forhold til at fortsætte samarbejdet om at skabe sammenhæng mellem politikområderne erhverv, beskæftigelse og uddannelse.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Nicolai Hansen, Thor Jensen, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.