Vækstforum afholdt møde den 21. oktober 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra vækstforums møde den 21. oktober 2015

Vækstforum har udpeget repræsentanter til henholdsvis Bestyrelsen for Fonden for Kulturby 2017, Anders Byriel, direktør for Kvadrat og det Regionale Beskæftigelsesråd Vest, Kirsten Holmgaard, direktør for Mercantec.

I begge tilfælde har formanden modtaget henvendelse om den fremtidige repræsentation.

Vækstforum har i 2012 udpeget Anders Byriel, direktør, Kvadrat, til vækstforums repræsentant i bestyrelsen for Fonden for Kulturby 2017. Af fondens vedtægter fremgår det, at udpegningen følger valgperioden. Anders Byriel fortsætter gerne sit bestyrelsesarbejde frem til udgangen af 2017.

Vækstforum har udpeget Kirsten Holmgaard, direktør for Mercantec, til vækstforums repræsentant i det Regionale Arbejdsmarkedsråd Vest. Kirsten Holmgaard ønsker at overdrage opgaven til Mette Selchau, vicedirektør for Mercantec.

Formanden for vækstforum har i begge tilfælde imødekommet henvendelserne.

Vækstplan 2016-2020 - udmøntning

Der er gennemført en annoncering vedr. delinitiativet "Innovativ brug af Big Data". Her er der indkommet to ansøgninger. Ingen af dem lever helt op til det ønskede, så der arbejdes videre med de to ansøgere for evt. at finde et fælles grundlag, som forelægges vækstforum den 24. februar 2016.

I forhold til initiativet "Flere unge i erhvervsuddannelse" er der ikke indkommet ansøgninger. Ansøgningsfristen forlænges derfor.

Besøg af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen

Den 7. januar 2016 besøger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Region Midtjylland. Besøget planlægges afholdt i Navitas, Aarhus og med en præsentation af den midtjyske erhvervsfremmeindsats, illustreret ved Fødevareindsatsen og erhvervsfremmesystemet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi har været i høring, og der er indkommet 39 høringssvar med over 100 forslag til justeringer.

De hyppigst nævnte temaer blandt høringssvarene er kommentarer til regionens målsætninger, turismens betydning for udviklingen, mangel på kvalificeret arbejdskraft, IKT som drivkraft samt bedre fysisk og digital infrastruktur.  

Mange høringssvar har efterspurgt konkrete initiativer til udmøntning af strategien. Strategiens formål er at sætte retning for Region Midtjyllands visioner frem mod 2025, derfor indeholder strategien ikke konkrete initiativer. Udmøntningen af strategien vil derimod ske gennem en række planer og politikker.

Generelt bliver Vækst- og udviklingsstrategien rost for de fire strategispor; Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst, som er relevante for de regionale udfordringer.

Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi har været i offentlig høring fra den 28. august til den 26. oktober. Der er modtaget 39 høringssvar fra bl.a. kommuner, statslige myndigheder, faglige organisationer, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner. Strategien har været udsendt til flere end 350 høringsparter.

Der er indkommet over 100 forslag til justeringer i strategien fordelt over forskellige emner. Nogle temaer går dog igen i flere høringssvar, det gælder bl.a. kommentarer til regionens målsætninger, turismens betydning for udviklingen, mangel på kvalificeret arbejdskraft, IKT som drivkraft, samt bedre fysisk og digital infrastruktur.

Mange høringssvar har efterspurgt konkrete initiativer til udmøntning af strategien. Strategien er langsigtet og har til formål at sætte retning for Region Midtjyllands visioner frem mod 2025, derfor indeholder strategien ikke konkrete initiativer. Udmøntningen af strategien vil derimod ske gennem følgende planer: Vækstplan 2016-2020, Kollektiv trafik plan, Infrastruktur indspil til prioriteringer, Råstofplan, Jordforureningsplan, Agenda 21, Frivillighedspolitik, Uddannelsespolitik 2015-2020, samt Kulturpolitikken, hvor de konkrete initiativer er beskrevet.     

Ændringerne i strategien består i hovedtræk af; tilføjelse af et afsnit omkring strategiens udmøntning gennem konkrete planer, tilføjelse af et afsnit omkring opfølgning på målsætningerne, tilføjelse af en ekstra målsætning om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i 2025, målsætningen om 100 % tidssvarende bredbånds- og mobildækning fremrykkes til 2020, samt nogle sproglige ændringer.

Overordnet set bliver strategien rost for valget af de fire strategispor; Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst. Strategisporene vurderes at være relevante og i stand til at håndtere de udfordringer, der opleves rundt i hele regionen. Strategien roses også for at fokusere på regionens udvalgte styrkepositioner, fødevarer, energi- og miljø, avanceret produktion, samt kreative erhverv, hvor IKT og turisme går ind under.

Vedlagt er et skema over høringssvarenes forslag til justeringer i strategien, samt Vækst- og udviklingsstrategien inklusiv ændringer markeret med gul.

På baggrund af vækstforums og regionsrådets godkendelse vil administrationen sørge for, at afsenderne på de indkomne høringssvar bliver informeret om ændringerne i strategien.  

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 - justeret på baggrund af offentlig høring
• Oversigt over høringssvar til den Regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025

Vækstforum principgodkendte Vækstplan 2016-2020 på sit møde den 21. oktober 2015 og besluttede, at vækstforums medlemmer kunne fremsende forslag til konkrete initiativer/sproglige justeringer frem til den 30. oktober 2015.

Efterfølgende er udkastet justeret i overensstemmelse hermed og udsendt i elektronisk høring frem til den 10. november.

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. oktober følgende:

Vækstforum godkendte principielt Vækstplan 2016-2020 med de beskrevne initiativer og økonomi, dog med det forbehold, at vækstforums medlemmer frem til den 30. oktober 2015 kan fremsende forslag til konkrete initiativer/sproglige justeringer, som kan indarbejdes i Vækstplan 2016-2020.

Det økonomiske råderum på 25 mio. kr. om året i årene 2016-2018 fastholdes, således at de fremsendte konkrete initiativer/sproglige justeringer skal afholdes inden for den økonomiske ramme, som er gældende for Vækstplan 2016-2020.

Formanden bemyndiges til at justere Vækstplan 2016-2020 i overensstemmelse med de indkomne forslag og vækstforums beslutning om at fastholde et økonomisk råderum på 25 mio. kr. om året i årene 2016-2018.

Den justerede Vækstplan 2016-2020 sendes i elektronisk høring hos vækstforum med en tydelig markering af justeringer af såvel initiativer/sproglige justeringer som økonomi.

På den baggrund er der udarbejdet et justeret udkast til Vækstplan 2016-2020, som er sendt i elektronisk høring blandt vækstforums medlemmer frem til den 10. november.

Der er indkommet et høringssvar i forbindelse med den elektroniske høring fra Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune. Høringsvaret er vedhæftet som bilag.

De samlede høringssvar fremgår af den vedhæftede oversigt.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Vækstplan 2016-2020 udkast af 27. november 2015
• Høringsvar fra Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune vedr. elektronisk høring af Vækstplan 2016-2020
• Vækstplan 2016-2020 - skematiskoversigt over justeringsforslag

Indstilling af projekter under Handlingsplan 2015.

Af budgetrammen til erhvervsudvikling i 2015 resterer der 10,2 mio. kr. til indstilling til bevilling i regionsrådet.

Restrammen udgøres af henholdsvis 290.000 kr. vedrørende en kommunepulje for cirkulær økonomi, en reservation til Team VækstDanmark på 6,75 mio. kr. og en restramme i eventpuljen på 3 mio. kr.

Restrammen for 2015 foreslås udmøntet i punkterne 7 og 10, som vedrører henholdsvis Team VækstDanmark og projekter under kommunepuljen.

I forhold til Eventpuljen foreslås de 3 mio. kr. bevilget til kulturhovedstad Aarhus 2017. Vækstforum og regionsrådet har i 2012 tilkendegivet at yde støtte til erhvervsudviklingsprojekter for i alt 35 mio. kr. i regi af kulturhovedstad Aarhus 2017. Med nærværende indstilling er der bevilget i alt 28 mio. kr., og der udestår 7 mio. kr., som forelægges til bevilling i 2017.

Der indstilles desuden 6,75 mio. kr. fra EU's regionalfond 2014-2020 til Team VækstDanmark.

Erhvervsudviklingsrammen for 2015 er hermed opbrugt.

Indstilling af projekter under vækstplan 2016-2018

Budgetrammen for erhvervsudvikling i 2016 er på i alt 115 mio. kr. Før vækstforums møde den 15. december 2015 er restrammen på 73,6 mio. kr. Derudover forventes tilbageløbsmidler på minimum 13 mio. kr. jf. orientering på vækstforums møde den 21. oktober 2015.

På mødet den 15. december 2015 indstilles projekter til bevilling for 31,915 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne og 4,5 mio. kr. af EU's regionalfond til projekter under vækstplan 2016-2018.

Under forudsætning af, at indstillingerne tiltrædes, vil der efter mødet restere 50,8 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til bevilling i 2016 og 119,588 mio. kr. af EU's regionalfond og 153,826 mio. kr. af EU's socialfond i programperioden 2014-2020.

Vedlagte bilag viser fordelingen på projekter og indsatsområder.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

• Oversigt over fordeling på projekter og indsatsområder

Team VækstDanmark skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Initiativet skal fremme tættere samarbejde mellem mindre virksomheder med vækstpotentiale, erfarne erhvervsfolk og investorer.

Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, vil præsentere den satsningen, som gennemføres i 2016-2019 i et tæt samarbejde mellem de fem regioner og staten.

Anders Hoffmann vil ligeledes orientere om de seneste resultater af samarbejdet om monitorerings- og effektanalyse af den regionale erhvervsfremmeindsats.

Team VækstDanmark etableres af de fem regioner som et fælles program for perioden 2016-2019. Initiativet indgår i regeringens Vækstplan og i de regionale vækstpartnerskabsaftaler i alle fem regioner.

Team VækstDanmark er et såkaldt acceleratorprogram, som er en international kendt model til at udvikle de mest lovende vækstiværksætteres forretning. Acceleraceprogrammet, som har været anvendt i tilknytning til Midtjysk Iværksætterprogram er et lignende acceleratorprogram, og der er her opnået meget positive resultater vedrørende virksomhedernes udvikling og vækst.

Team VækstDanmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team VækstDanmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere.

Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Team VækstDanmark skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Initiativet skal fremme tættere samarbejde mellem mindre virksomheder med vækstpotentiale, erfarne erhvervsfolk og investorer. Initiativet gennemføres i 2016-2019 og indgår i en fælles satsning sammen med de øvrige regioner og staten. Region Midtjylland er som ansøger ansvarlig for den overordnede administration af projektet, på vegne af de fem regioner, og skal efterfølgende igangsætte et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet.

Baggrund

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. februar 2015 etableringen af det landsdækkende initiativ Team VækstDanmark og bevilgede 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler til fonden Team VækstDanmark.

Herudover blev der på mødet afsat 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 6,75 mio. kr. af EU's regionalfondsmidler til de regionale centre. Det er disse midler, der nu indstilles til bevilling som følge af, at det organisatoriske setup for Team VækstDanmark er ændret. På mødet i februar var det forventningen, at der skulle etableres en fond, som skulle stå for etableringen af Team VækstDanmark, og at der efterfølgende skulle være et udbud på de regionale centre. Fonden blev dog ikke etableret, idet man fandt det administrativt mere hensigtsmæssigt at vælge en konstruktion for Team VækstDanmark, hvor der skal findes en administrator af projektet, og hvor denne administrator efterfølgende skal gennemføre et samlet landsdækkende udbud for at finde de rette professionelle operatører til opgaven. I dette udbud indgår etableringen af de regionale træningscentre.

Region Syddanmark har haft opgaven med at gennemføre ansøgningsrunden for at finde en administrator til projektet. Der var ansøgningsfrist den 1. september 2015, og Region Midtjylland ansøgte om opgaven. Der kom ikke yderligere ansøgninger.

Da Region Syddanmark står for den samlede ansøgning vedrørende EU's Regionalfondsmidler og dermed indstilling af EU-midlerne til Erhvervsstyrelsen, skal der overføres midler fra de øvrige regioners strukturfondsramme til Region Syddanmarks ramme for strukturfondsmidler for at tilvejebringe den samlede EU finansiering. Region Midtjyllands ansøgning som administrator af det samlede Team VækstDanmark projekt behandles ligeledes i de øvrige fire regionale vækstfora i december 2015. De øvrige regioners finansiering af projektet omfatter tilsvarende både EU midler og regionale erhvervsudviklingsmidler. For så vidt angår EU midlerne overføres der også her en ramme fra de enkelte regioner til Region Syddanmarks strukturfondsramme, og hvad angår bevillingerne fra de regionale erhvervsudviklingsmidler overfører de øvrige regioner deres bevillinger til Region Midtjylland.

Region Midtjylland får som administrator ansvaret for den overordnede administration og styring af initiativet på vegne af de fem regioner. Der vil blive nedsat en administrativ følgegruppe til projektet med deltagelse af de regionale vækstforumsekretariater samt repræsentanter for kommuner, erhvervsliv og Erhvervsstyrelsen.

Region Midtjylland skal som administrator gennemføre et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet. Projektets hovedaktivitet består af etablering af regionale træningscentre indenfor de regionale styrkeområder. I Region Midtjylland planlægges etablering af træningscentre indenfor hhv. fødevarer, energi/miljø og industri - som besluttet på Vækstforums møde i februar. Det forventes, at der dannes konsortier inden for disse områder, og at disse konsortier byder på opgaven med at drive de regionale træningscentre.

Syddansk Vækstforum har ved deres møde den 1. december 2015 indstillet Team Vækst Danmark til støtte fra Den Europæiske Regionalfond på 68,566 mio. kr. Indstillingen er videregivet til Erhvervsstyrelsen. Referat af møde i Syddansk Vækstforum er vedlagt til orientering. Det forventes tilsvarende at Vækstforum Sjælland vedtager en indstilling på 14,034 mio. kr. og videregiver denne til Erhvervsstyrelsen.

Syddansk Vækstforum har betinget indstillingen af, at vækstfora for Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland i alt overfører 34,1 mio. kr. til Syddansk Vækstforums ramme for Regionalfonden.

Aktiviteter

Team VækstDanmark etableres af de fem regioner som et fælles program for perioden 2016-2019. Initiativet indgår i regeringens Vækstplan og i de regionale vækstpartnerskabsaftaler i alle fem regioner.

Team VækstDanmark er et såkaldt acceleratorprogram, som er en international kendt model til at udvikle de mest lovende vækstiværksætteres forretning. Acceleraceprogrammet, som har været anvendt i tilknytning til Midtjysk Iværksætterprogram er et lignende acceleratorprogram, og der er her opnået meget positive resultater vedrørende virksomhedernes udvikling og vækst.

Team VækstDanmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team VækstDanmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere.

Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter.

Team VækstDanmark gennemføres i tæt samarbejde med de eksisterende erhvervsfremmeaktører i Region Midtjylland, idet Team VækstDanmark indsatsen ses som en integreret del af Region Midtjyllands samlede iværksætterindsats. Aktører som Væksthuset, klyngeorganisationer mv. vil derfor spille en central rolle i rekrutteringen af deltagere til træningsforløbene.

Effekter

20-30 virksomheder fra Region Midtjylland deltager årligt i elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 % i beskæftigelse, omsætning og eksport. Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden.

Desuden skal der i hele projektperioden på landsplan tiltrækkes min. 100 udenlandske vækstiværksættere. Heraf forventes ca. 20-30 iværksættere at etablere dansk CVR-nummer og deltage i et træningsforløb. Det er målet, at mindst hver fjerde af de udenlandske iværksættere fortsat driver virksomhed i Danmark tre år efter programmets start.

Økonomi

Vækstforum indstillede på sit møde 18. februar 2015, at der skulle bevilges 5,625 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's regionalfondsmidler til Team VækstDanmark. Initiativet kom dog ikke som ventet i gang i 2015, og bevillingen er derfor ikke brugt. Midlerne indgår således i det samlede budget for Team VækstDanmark, der gennemføres i 2016-2019.

* Blev bevilget på Vækstforums møde den 18. februar 2015

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning til Team VækstDanmark
• Faktaark
• Referat fra Syddansk Vækstforums møde den 1. december 2015

Der er foretaget en ny årlig effektvurdering af vækstforums erhvervsfremmeindsats. Denne gang effektvurderes de virksomhedsrettede projekter, som vækstforum har igangsat fra 2007 til 2011 og som er medfinansieret af EU's strukturfonde.

Effektvurderingen indikerer i lighed med tidligere år, at den midtjyske erhvervsfremmeindsats har bidraget til at skabe både flere jobs og øget omsætning i de virksomheder, der har deltaget i projekterne.

Der er foretaget en ny årlig effektvurdering af vækstforums virksomhedsrettede projekter, som er medfinansieret af EU's strukturfonde.

For at give projekterne tid til at virke fokuserer denne effektvurdering på de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011. Disse projekter har haft deltagelse af 10.400 virksomheder, videninstitutioner og offentlige institutioner og et samlet budget på mindst 985 mio. kr. Der er naturligvis også igangsat projekter fra 2012 og frem, men her er det endnu for tidligt at sige noget om effekterne.

Resultaterne fra årets effektvurdering

Effektvurderingen indikerer i lighed med tidligere år, at den midtjyske erhvervsfremmeindsats generelt har bidraget til at skabe både flere jobs og øget omsætning i de virksomheder, der har deltaget i projekterne.

Projekter igangsat fra 2007 til 2009

I 2014 er andelen af deltagervirksomheder med en positiv beskæftigelses- og omsætningsvækst større end hos en kontrolgruppe i alle syv indsatsomåder. I fem af indsatsområderne kan vi med 95 procent sikkerhed afvise, at forskellen skyldes tilfældigheder, og målingen indikerer derfor, at projekterne har styrket virksomhedernes beskæftigelse. Det gælder Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og forretningsudvikling samt Iværksætteri.

For indsatsområderne Energi og miljø samt Uddannelse og kompetenceudvikling kan man ikke helt afvise, at forskellen skyldes tilfældigheder.

Projekter igangsat fra 2010 til 2011

Der foretages ikke effektvurdering af indsatsområderne Energi og miljø, Fødevarer og Velfærdsinnovation, da der er for få deltagere til i at lave en meningsfuld vurdering i denne periode.

I 2014 er andelen af deltagervirksomheder med en positiv beskæftigelses- og omsætningsvækst større end hos en kontrolgruppe i de resterende fire indsatsomåder, som måles. I alle fire indsatsområder kan vi med 95 procent sikkerhed afvise, at forskellen skyldes tilfældigheder, og målingen indikerer derfor, at projekterne har styrket virksomhedernes beskæftigelse. Det gælder altså Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.

I de indsatsområder, hvor effektvurderingen indikerer, at projekterne har en positiv effekt på beskæftigelse eller omsætning, giver effektvurderingen et estimat på størrelsen af denne effekt.

Den estimerede jobskabelse er vist i tabel 4.1, og den estimerede meromsætning er vist i tabel 4.2. Eksempelvis indikerer effektvurderingen, at beskæftigelsen i de virksomheder, som har deltaget i projekter under Innovation og forretningsudvikling igangsat fra 2007 til 2009 er vokset med godt 2.000 fuldtidsjob i 2. halvår 2014 i forhold til, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i projekterne. Effekternes størrelse bør ses i sammenhæng med antallet af virksomheder, der indgår i effektvurderingen.

Den estimerede jobskabelse og meromsætning kan ikke umiddelbart aggregeres på tværs af indsatsomåder og igangsættelsesperiode. Det skyldes, at en virksomhed godt kan have deltaget i projekter under forskellige indsatsområder eller i tidlige og senere projekter inden for det samme indsatsområde, og de vil derfor tælle med flere gange, hvis man lægger effekterne sammen.

Tabel 4.1: Vurdering af jobskabelsen målt i 2. halvår 2014

Anm: Der er kun beregnet estimater for jobskabelse for de indsatsområder, hvor effektvurderingen indikerer, at der er en statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med en positiv vækst i deltagergruppen og kontrolgruppen målt i 2. halvår 2014. I indsatsområderne Energi og miljø, Fødevarer og Velfærdsinnovation er for få deltagervirksomheder i projekter igangsat i 2010 og 2011 til at de kan effektvurderes.

 Tabel 4.2: Vurdering af skabt meromsætning målt i 2. halvår 2014

Anm: Der er kun beregnet estimater for skabt meromsætning for de indsatsområder, hvor effektvurderingen indikerer, at der er en statistisk signifikant forskel på andelen af virksomheder med en positiv vækst i deltagergruppen og kontrolgruppen målt i 2. halvår 2014. I indsatsområderne Energi og miljø, Fødevarer og Velfærdsinnovation er for få deltagervirksomheder i projekter igangsat i 2010 og 2011 til at de kan effektvurderes.

Metode

Metoden er udviklet af de seks vækstforumsekretariater, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen i fællesskab. Danmarks Statistik har stået for den praktiske gennemførelse af effektmålingen.

Effektvurderingen fokuserer ikke på enkeltprojekter, men grupperer alle projekter efter Vækstforums indsatsområder og to igangsættelsesperioder og betragter herefter alle projekter i samme indsatsområde og igangsættelsesperiode som et samlet projekt. Det sker for at få tilstrækkelig volumen i effektvurderingen.

Effektvurderingen omfatter kun private virksomheder, der er reelt aktive og som har kunnet genfindes i Danmarks Statistiks registre. En virksomhed må kun indgå en gang inden for det samme indsatsområde og igangsættelsesperiode men kan godt deltage i projekter under forskellige indsatsområder eller i tidlige og senere projekter inden for det samme indsatsområde. Det efterlader 4.800 virksomheder, der indgår i målingen.

Effektvurderingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomhederne, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig signifikant bedre end kontrolgruppen målt på beskæftigelse og/eller omsætning, indikerer det, at projektet har haft positive effekter.

Effektens størrelse estimeres ved at sammenligne den faktiske udvikling i beskæftigelse og omsætning hos de deltagende virksomheder med den udvikling, deltagervirksomhederne ville have haft, hvis de ikke havde deltaget i projektet og derfor havde oplevet samme udvikling som kontrolgruppen.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands regionale indsatsområder 2007-2013

Formålet med initiativet ”Kulturturisme 2016-2018” er at skabe en bedre kobling mellem turisterhverv og kulturinstitutioner og styrke værdikæden og øge innovationen hos små og mellemstore virksomheder indenfor området. Formidlingen til internationale turister skal udvikles, ligesom eksisterende kulturtilbud i højere grad skal synliggøres for at tiltrække flere (især internationale) turister og dermed skabe øget omsætning og flere arbejdspladser. Med afsæt i vækstforums godkendelse på mødet den 21. oktober 2015 er der gennemført en annoncering efter projekter til gennemførelse af initiativet.

Der er indkommet en ansøgning fra Fonden VisitAarhus om støtte til projektet Kulturturisme 2.017. Projektet har et samlet budget på 28,35 mio. kr. og heraf søges om støtte på 4,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Desuden søges der også om 1 mio. kr. fra regionens kulturudviklingsmidler.  

Formål

Den overordnede målsætning for projektforslaget er at skabe grundlaget for, at kulturturisme bliver et omdrejningspunkt for innovation, forretningsudvikling og vækst for kultur- og turismeerhvervet i Region Midtjylland. Ansøgningen Kulturturisme 2.017, der er indsendt i forbindelse med annonceringen efter projekter til at løfte kulturturismeindsatsen 2016-2018 (godkendt af vækstforum på mødet den 21. oktober 2015), er opdelt på to gensidigt afhængige delprojekter (delprojekt 1 ”Kulturturisten i centrum” og delprojekt 2 ”Innovation i kulturturismens værdikæde”). Projektet gennemføres i et partnerskab mellem VisitAarhus, Fonden Aarhus 2017, VisitDenmark, Dansk Kyst- & Naturturisme, Ringkøbing-Skjern Kommune, Destination Djursland og Aarhus Kommune. Endvidere er der vedlagt interessetilkendegivelser fra ARoS, Den Gamle By, Gammel Estrup Herregårdsmuseet, HEART, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Kvindemuseet i Danmark, Moesgaard Museum, Museum Midtjylland, Museum Skanderborg, Museum Østjylland og Skovgaard Museet. Et projekt med deltagelse af ovennævnte (og evt. flere) museer vil understøtte regionens kulturpolitik, og den brede involvering af såvel kulturinstitutioner og små og mellemstore virksomheder på tværs af regionen vil medvirke til at øge kulturturismen i regionen.  

Aktiviteter

Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum" består af en række aktiviteter, der har til formål at styrke fortællingen om kultur som en af grundstenene i forbindelse med tiltrækning af internationale gæster til hele regionen, og er dermed særligt rettet mod at gøre regionen til et attraktivt sted at besøge. Signaturfortællingerne er de store fortællinger/hovedfortællingerne om Danmark og kulturoplevelser i Region Midtjylland, som er med til at brande regionen og er samtidig en nøgle til vigtige attraktioner i regionen. Hovedaktiviteterne beskrevet i delprojekt 1 er, at der skal udvikles 2-4 midtjyske signaturfortællinger med udgangspunkt i kulturturisternes interesser og behov, formidling af konkrete signaturfortællinger, international presseindsats, udvikling og afprøvning af koncepter til kommunikation og synlighed af henholdsvis "Kultur på kystferien" og "Moderne storbyoplevelser" med udgangspunkt i Aarhus 2017, konceptudvikling af pakker, programmer & ture, forankring og videndeling.

Administrationen vurderer, at tilskuddet fra kulturudviklingsmidlerne skal gives på betingelse af, at ansøger udvælger de deltagende museer i samarbejde med Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU), og at MMU bliver involveret i processen med at finde temaer for signaturfortællingerne. Ligeledes vurderer administrationen, tilskuddet fra kulturudviklingsmidlerne skal gives på betingelse af, at der skal udvikles minimum 4 signaturfortællinger, og at der skal udvikles og afprøves koncepter til kommunikation og synlighed af signaturfortællingerne, så formidlingen bliver bredt ud regionalt (dvs. mere dækkende end beskrevet i ansøgningen, hvor der kun nævnes udvikling og afprøvning af koncepter til kommunikation og synlighed af "Kultur på kystferien" og "Moderne storbyoplevelser med udgangspunkt i Aarhus 2017").

Delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde" består af en række aktiviteter, der vil skabe et større overblik over kulturtilbud, overnatningsmuligheder, restauranter mv. og gøre det nemmere for turister at købe produkterne gennem en bookingplatform og/eller gennem et fordelskort. Hovedaktiviteterne tager udgangspunkt i et behov hos de kultur- og turismebaserede virksomheder i regionen for at indgå i et øget samarbejde omkring nye produkter og løsninger, der er baseret på en konkret efterspørgsel i markedet. Der vil blive gennemført tre innovationssamarbejder, hvor små og mellemstore virksomheder arbejder sammen med en eller flere videninstitutioner for at udvikle og teste konkrete produkter og løsninger med det formål at øge virksomhedernes vækst, forbedre deres konkurrenceevne og styrke tilgængeligheden til internationale markeder. Det ene innovationssamarbejde er omkring bookingplatformen BookAarhus2017, der skal gøre de midtjyske kulturtilbud og overnatningstilbud mv. tilgængelige for de internationale kulturturister. Det andet innovationssamarbejde er omkring fordel- og oplevelseskortet Aarhus2017Card, som vil styrke afsætnings- og salgsleddet for de midtjyske kulturturismeprodukter. Det tredje innovationssamarbejde er omkring udvikling og test af et analyse- og monitoreringskoncept, som kan give en ny og mere systematisk tilgang til arbejdet med kundedata for at understøtte samarbejdet på tværs af værdikæden, der hvor virksomhederne deler kunder, og for at styrke grundlaget for innovation i virksomhederne på længere sigt i forhold til udvikling af nye forretnings- og/eller markedsføringsstrategier.

Effekt

Den overordnede effekt af ”Kulturturisme 2.017” forventes at være, at såvel Aarhus som Region Midtjylland opnår en styrket position som kulturelt besøgsmål med dertilhørende vækst i antallet af internationale kulturturister og øget antal overnatninger, højere besøgstal på kulturinstitutionerne og generelt øget indtjening og beskæftigelse i både kultur- og turismevirksomheder. Konkret forventes en vækst på 10 % i besøgstallet hos de deltagende museer og 25 % vækst i besøgstallet hos museer i Aarhus (2013-2018). Desuden forventes en vækst på 9 % fra 2013 til 2018 i de ferieturismebaserede overnatninger i Region Midtjylland.

Økonomi

De nationale partnere er VisitDenmark, Kulturstyrelsen og Dansk Kyst- & Naturturisme. Finansieringen på 175.000 kr. fra Midtjysk Turisme i 2015 skal tilgå projektet i 2015, da Midtjysk Turisme lukker den 31.12.2015. Tilsvarende er der en binding på de 250.000 kr. fra Aarhus 2017 om, at pengene skal udbetales i 2015. Projektet når ikke at have udgifter i 2015.

 Finansieringen på 400.000 kr. fra Midtjysk Turisme i 2015 skal tilgå projektet i 2015, da Midtjysk Turisme lukker den 31.12.2015. Projektet når ikke at have udgifter i samme størrelsesorden i 2015.

Indstillingen tiltrådtes.

Peer Kristensen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samlet projektforslag Kulturturisme 2.017
• Delprojekt 1 - ansøgning om regionale erhvervsudviklingsmidler
• Effektkæde - Delprojekt 1
• Delprojekt 2 - ansøgning om regionale erhvervsudviklingsmidler
• Effektkæde - Delprojekt 2
• Faktaark

Samsø Kommune og MidtTransport, Aarhus Universitetshospital har søgt midler fra Rethink Business kommunepuljen. Der er tidligere bevilget midler til syv projekter. 

Formålet med puljen er at skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem kommunal/offentlig efterspørgsel og offentligt-privat samarbejde. 

Samsø Kommune vil gennemføre projektet ”Full Circle Island” (En cirkulær økonomisk ø). Det handler om at gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret gennem forankring politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

MidtTransport, Aarhus Universitetshospital vil gennemføre projektet "Brugte møbler skal have nyt liv”. Initiativet handler om at udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder gennemføre eksperimenter med fokus på, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt.

Samsø Kommune og MidtTransport søger henholdsvis 250.000 kr. og 140.000 kr. Der resterer i kommunepuljen for 2015 ubrugte midler for 290.000 kr.

Projektansøgningerne vil med deres fokus bidrage til, hvordan det offentlige med sine strategier kan gøre det lettere for erhvervsliv at skabe nye grønne forretningsmodeller. Kommunepuljen støtter op om den nationale strategi ”Danmark uden affald” og er en del af Rethink Business, der siden 2012 har understøttet efterspørgslen efter cirkulære produkter. Der er tidligere bevilget penge til syv projekter under kommunepuljen (se bilag 1).

Indtil nu har regionen udelukkende støttet projekter indsendt af kommuner i regionen. Denne gang anbefales det også at yde støtte til den regionale virksomhed, Midttransport. Det vurderes, at regionen på samme måde som kommunerne kan styrke efterspørgslen efter cirkulære løsninger og vise vejen til nye offentligt-private samarbejder.

I januar 2015 gennemførte regionen en ansøgningsrunde, hvor der indkom to ansøgninger, og der blev bevilget i alt 710.000 kr. Det betød, at der var 290.000 kr. tilbage i puljen for 2015, og der blev gennemført en ny ansøgningsrunde i oktober 2015. Desværre kunne det ikke nås at behandle de to nye ansøgninger på vækstforums møde i oktober, derfor indstilles det nu, at de behandles med en enkelt dags mellemrum i vækstforum og regionsrådet.

Samsø Kommunes projekt "Full Circle Island" (En cirkulær økonomisk ø)

Samsø Kommune vil gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret gennem forankring både politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

Aktiviteterne i projektet falder i fire dele. Det handler for det første om at skabe klarhed over, hvordan øens ressourcekredsløb fungerer i dag, og hvad de enkelte forvaltninger og politikker/planer gør for at sikre ressourcerne. For det andet handler det om at formulere positive 100 % gode mål for ressourcekredsløbene på Samsø. For det tredje handler det om at styrke erhvervslivets positive deltagelse, f.eks. gennem ny indkøbspolitik, erhvervsrådgivning og godkendelser. For det fjerde handler det om at give visionen liv ved at udarbejde en strategi med klare målsætninger for, hvordan man vil inddrage borgere, erhvervsliv og andre interessenter, nationalt og internationalt. Strategiarbejdet vil også rumme bud på 1-3 konkrete opgaver, som kommunen vil sætte i gang som pilot for offentligt-privat samarbejde.

Aarhus Universitetshospital, MidtTransports projekt "Brugte møbler skal have nyt liv"

MidtTransport, Aarhus Universitetshospital vil belyse, analysere og udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder gennemføre eksperimenter med, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt - dette kan f.eks. være en model for leasing af møbler. Projektet tager afsæt i, at der er for store lagre af brugte møbler og uudnyttede materialer i det offentlige. Projektets idé er at aktivere disse mange ressourcer gennem principperne i cirkulær økonomi. Aktiviteterne falder i fire dele. En konkret registrering af møbler på et sygehus, eller et regionshus. Analyse af årsag til at nogle møbler kasseres og beslutningsgange i forhold til samme. Belysning af hvilke udgifter, der er forbundet med, at møblerne bliver til ’affald', samt hvad der skal til, for at materialerne kan genbruges. Og sidst, hvordan genbrug kan gøres interessant og acceptabelt blandt andet via strategisk kommunikation.

Projektet arbejder med en central problemstilling, der kan genfindes i mange store institutioner og virksomheder. Der et stort erhvervsmæssigt potentiale i at finde gode løsninger på udfordringerne samtidig med, at projektet kan vise vejen til store besparelser i offentlige og private institutioner. Specielt for møbelindustrien forventes projektet at skabe grundlaget for cirkulære forretningsmodeller. De cirkulære forretningsmodeller åbner for, at arkitekter og designer får en ny rolle i at gentænke og opdatere brugte møblers funktion på moderne arbejdspladser.

Økonomi

Samsø Kommune har søgt 250.000 kr. og tildeles 170.000 kr. MidtTransport har søgt 140.000 kr. og tildeles 120.000 kr. Samsø Kommune og MidtTransport medfinansierer projekterne med mindst 50 %. Budgetterne bliver justeret og fastlagt endeligt i resultatkontrakten.

Med bevillingen til projekterne er der herved disponeret over de afsatte midler i kommunepuljen for 2015. I den nye vækstplan for 2016-2020 er der afsat midler for ansøgninger til en ny kommunepulje.

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommunepuljen - oversigt over projekter
• Ansøgning til kommunepuljen – cirkulær økonomi - Samsø 2.
• Ansøgning til kommunepuljen - Brugte møbler skal have nyt liv

Vækstforum godkendte på mødet den 21. oktober 2015, at der med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 blev annonceret efter en ny operatør til en treårig videreførelse fra 2016-2018 af regionens kreative satsning More Creative.

More Creative 2016-2018 er et fokuseret initiativ, der skal understøtte videreudviklingen af en regional kreativ klynge og være med til at sikre Region Midtjyllands langsigtede ambition om at blive et internationalt anerkendt kreativt kraftcenter. More Creative vil i perioden 2016-2018 have et særligt fokus på videreudviklingen af bæredygtige partnerskaber inden for mode, arkitektur, design og digitale visuelle medier.

Der er indkommet én operatøransøgning fra et konsortium med Væksthus Midtjylland som ansøger. Det indstilles, at vækstforum godkender konsortiet som operatør, og at der bevilges i alt 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016-2018.

Vækstforum har i perioden 2013-2015 gennemført initiativet More Creative. Der er opnået en række betydelige resultater på tværs af initiativets mange aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om netværk og samarbejde, øget branchebevidsthed, klyngeidentitet, samt synliggørelse af de kreative erhverv i Region Midtjylland, som danner et solidt fundament for den mere hårde effektskabelse fremadrettet. En vækst på 10 % i perioden 2010-2013 vidner om et stort potentiale for Region Midtjyllands kreative erhverv. De kreative erhverv bidrager alt i alt med ca. 29.000 arbejdspladser, hvilket svarer til 7 % af arbejdsstyrken. Dertil kommer, at de kreative erhverv står for 13 % svarende til 23,5 mia. kr. af den samlede eksport i regionen.

Oxford Research har for Region Midtjylland udarbejdet en analyse af de berørte brancher. Analysen viser, at der trods gode resultater med den hidtidige indsats vil være behov for fortsat at støtte op om de kreative erhverv i regionen med henblik på at indfri vækstpotentialerne i regionen. Regionen høster stor anerkendelse for det strategiske fokus på de kreative erhverv, og klyngeindsatserne inden for mode, arkitektur, design og de digitale visuelle industrier bliver set som gode afsæt for udviklingsindsatsen fremadrettet. Analysen er vedhæftet i bilagene.

Samtidig har More.Creative været et væsentligt og meget synligt aktiv i forhold til Region Midtjyllands engagement i Kulturhovedstad Aarhus 2017. For at styrke indsatsen yderligere og sikre bedre sammenhæng med henholdsvis vækstforums Vækstplan 2016-2020 og de strategiske mål for Kulturby 2017, er det aftalt, at More Creative fremadrettet forankres direkte under vækstforum, mens Fonden Aarhus 2017 vil have fokus på større synlighedsskabende aktiviteter, som eksempelvis Creativity World Forum 2017, der kan demonstrere Region Midtjyllands position som et internationalt kreativt kraftcenter.

Det overordnede formål med More Creative 2016-2018 er at skabe rammer for udnyttelse af det kreative potentiale yderligere. Der skal skabes vækst og arbejdspladser i både de kreative erhverv og i industrien/andre erhverv, der efterspørger kreative kompetencer, løsninger, teknologier, etc. med henblik på at styrke deres innovation og konkurrencekraft.

Operatøren for More Creative 2016-2018 skal blandt andet have fokus på de kritiske rammebetingelser kapital, viden og internationalisering og hjælpe regionens kreative virksomheder og iværksættere med at udnytte deres vækstpotentiale gennem vejledning og henvisning til offentlige og private virksomhedsprogrammer, viden- og kapitaltilbud mv. Det forventes, at initiativets tilbud er åbne for alle interesserede virksomheder i regionen.

Indkomne ansøgninger

Der er indkommet én ansøgning fra et konsortium bestående af Væksthus Midtjylland (ansøger) samt de hidtidige operatører Seismonaut A/S og Manto A/S. Den indkomne ansøgning lever op til kriterierne i annonceringsmaterialet og til vækstforums generelle kriterier. Ansøgeren deler sin ansøgning op i fire hovedindsatsområder:

Klyngeudvikling via partnerskaber: Udvælgelse og udvikling af fire partnerskaber inden for mode, design, arkitektur og digitale visuelle industrier. Operatøren skal give bedst mulig sparring til partnerskaberne og hjælpe dem med at gøre sig mindre afhængige af offentlig finansiering og blive attraktive partnere for erhvervslivet.

Forretningsudvikling & vækst: More Creative handler om at skabe vækst og arbejdspladser. Formidling og vejledning til kreative virksomheder om konkrete tilbud om forretningsudvikling, internationalisering og tiltrækning af kapital.

Innovation & værdiskabelse: More Creative skal rumme både de kreative brancher og den kreative økonomi. Operatøren vil have fokus på at gøre kagen større og andre erhverv og offentlige sektorer til at se potentialet i de kreative erhverv i forhold til innovation og produktivitetsforbedring.

Dokumentation & kommunikation: Formidling og måling af More Creative som samlet initiativ samt brobygning til 2017s internationale kommunikations- og brandingindsats.

Organisering

Væksthus Midtjylland er som erhvervsdrivende fond tilsagnsmodtager og har ansvaret for projektets administration og økonomi. Væksthus Midtjylland vil samtidig have ansvaret for at styrke koblingen mellem More Creative og det etablerede erhvervsfremmesystem. Seismonaut har ansvaret for projektets samlede kommunikation og synlighed og det faglige ansvar i forhold til den digitale innovation og forretningsudvikling i partnerskaberne. Manto har ansvaret for den faglige projektledelse samt et særligt ansvar for at sikre den nationale forankring og spredning til andre regioner.

Styregruppe. Operatøren sammensætter i samarbejde med Region Midtjylland en styregruppe, der kan agere som sparringspartner for projektet. Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.

Ekspertpanel. Til at hjælpe operatøren med at udvælge de 4 partnerskaber inden for mode, design, arkitektur og digitale visuelle industrier nedsættes der et ekspertpanel. Panelet består af en branchespecialist udpeget af operatøren, Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, en repræsentant fra Aarhus Universitet, en repræsentant fra kommunerne samt Programdirektør Juliana Engberg, Aarhus 2017 (observatør).

Effektkæde

Ansøger har udarbejdet det i ansøgningen indsatte effektkædeskema for aktiviteterne i projektet med beskrivelse af hovedaktiviteterne, forventet output, effekter samt kritiske antagelser. Det forventes, at initiativet vil resultere i 100 nye ansatte, en samlet omsætningsfremgang på 200 mio. kr. samt en vækst i eksporten på 70 mio. kr. blandt virksomheder inden for de fire kreative styrkepositioner. Derudover forventes initiativet at styrke det øvrige erhvervslivs generelle innovationskraft og produktivitet, ligesom det vil styrke regionens image som internationalt kreativt kraftcenter. Når de fire partnerskaber er udpeget, vil der i samarbejde med dem blive udarbejdet en mere konkret og uddybende effektkæde. 

Økonomi
Region Midtjylland bevilger i 2016 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af More Creative 2016-2018.

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Analyse af potentialer og vækstbarrierer i kreative erhverv i Region Midtjylland - Oxford Research
• Ansøgning fra konsortium
• Uddybninger til ansøgning til More Creative
• Faktaark

Vækstforum godkendte på sit møde den 21. oktober 2015 økonomisk ramme og annoncering af initiativet "Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource". Initiativet skal udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs materialestrømme/værdikæder kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Temaet er plastemballage og hospitaler. Der er gennemført annoncering efter en operatør og Aarhus Universitetshospital har ansøgt. Det indstilles, at vækstforum godkender Aarhus Universitetshospital som operatør, og at der bevilges 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016-2018.

”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource” støtter op om vækst- og udviklingsstrategiens mål om at genanvende 70 % af det affald, der produceres i regionen i 2025. Initiativet gennemføres 2016-2018 og bygger på vækstforums hidtidige indsats på cirkulær økonomi, hvor virksomhederne støttes i at udnytte ressourcerne effektivt, undgå spild og opnå forretningsmæssige gevinster.

Initiativet har været annonceret med temaet plastemballage og hospitaler, og Aarhus Universitetshospital har ansøgt. Formålet med initiativet er at udvikle en model for værdikædesamarbejder om plastemballageaffald, der viser, hvordan aktørerne kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Det skal ske ved at recirkulere materialerne mere end i dag og ideelt set lukke materialekredsløbet, i princippet skabe cirkulær økonomi på et hospital inden for plastemballage.

Hospitaler kan ses som et ”minisamfund”, med mange af de samme udfordringer og muligheder inden for affald, genanvendelse, forretningsgørelse m.m. som resten af samfundet. På hospitaler, og dermed på Aarhus Universitetshospital, kan der opnås stor klarhed over affaldsressourcer og genanvendelse heraf, ligesom personale og samarbejdspartnere kan involveres aktivt. Aarhus Universitetshospital er desuden allerede i dag engageret i mange tiltag inden for miljø og bæredygtighed i samarbejde med erhvervslivet og videninstitutioner. Samlet letter dette initiativets gennemførelse og øger sandsynligheden for værdifulde resultater.

Effektkæde

Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en effektkæde for aktiviteterne i initiativet med beskrivelse af hovedaktiviteter, forventet output og effekt.

Initiativet gennemføres i fem faser: Planlægning; Kortlægning; Inddragelse og innovation; Udvikling og test samt Formidling og skalering. De konkrete output forventes at være model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde, nye samarbejder og forretningsmodeller blandt aktørerne samt metode til prissætning af miljømæssig værdiskabelse. Der forventes en række konkrete effekter, bl.a. styrket design af produkter med renere materialer; Genvundet plast i nye produkter; Omkostningsreduktioner, nye markeder og øget indtjening for virksomhederne (producenter, leverandører og genvindingsvirksomheder), blandt andet via konkurrencefordele på genvundet plast; 50 % reduktion i plastemballageaffald og dermed 40 % reduktion i omkostninger på Aarhus Universitetshospital; Styrket indkøbsfunktion med "kan" og "skal" krav i udbud; Overførbar model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde.

På overordnet niveau forventes mere viden om, hvordan der skabes et marked for affald og restfraktioner, herunder resultater, der viser forretningspotentialet for nye typer virksomheder inden for f.eks. logistik og genvinding, hvordan der skabes partnerskaber og nye forretningsmodeller samt muligheder og barrierer for værdiskabelse på plastaffald. Resultaterne anvendes til at skalere indsatsen, dvs. at bidrage til, at der opstår nye og andre samarbejder med forretningsmæssig værdi. Endvidere skal der leveres input til offentlige indkøbspolitikker og udbud, så der i højere grad tænkes i genanvendelse, renere materialer m.m.

Organisering

Initiativet er forankret omkring Aarhus Universitetshospital som operatør. Der foreslås nedsat en styregruppe og en følgegruppe. Følgegruppen skal yde sparring på initiativet og vil blandt andet bestå af virksomheder og organisationer med viden om plastemballage og regionens indkøbsafdeling. Aarhus Universitetshospital råder over flere kompetencer, der er efterspurgt til initiativet, herunder kendskab til arbejdsgange, materialer – og – mængder på hospitalet. Herudover supplerer Aarhus Universitetshospital sig med aktører med kompetencer inden for blandt andet innovation, forretningsudvikling, cirkulær økonomi og facilitering af vidensamarbejder. Da fokus er på hele værdikæden, vil der blive inddraget en lang række aktører i initiativets gennemførelse: Producenter, leverandører, udvalgte centre på hospitalet, regionens indkøbsafdeling, affaldshåndterings- og genvindingsvirksomheder m.fl.

Økonomi 

Aarhus Universitetshospital forudsættes at lave aftaler med aktører med supplerende kompetencer. De nærmere detaljer omkring budget og gennemførelsen af initiativet fastlægges i resultatkontrakt med operatøren.

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgningsskema
• Pojektbeskrivelse
• Effektkæde
• Faktaark

Som led i Vækstplan 2016–2020 besluttede Vækstforum på mødet 21. oktober 2015 at igangsætte initiativet ”Big Data om materialestrømme”.

Initiativet har et budget på 4,8 mio. kr. Der er afsat en ramme på i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Der er indkommet tre ansøgninger fra henholdsvis Randers Kommune, Skive Kommune og Samsø Kommune.

Det indstilles, at Vækstforum godkender alle tre ansøgninger, der alle opfylder formålet med initiativet.

Kommunerne står overfor en række udfordringer i forhold til at håndtere deres materialestrømme mere effektivt. Intelligent brug af Big Data vil kunne hjælpe kommunerne med at overvinde disse udfordringer. Formålet med initiativet er at levere eksempler på, hvordan der kan indsamles og nyttiggøres data fra forskellige materialestrømme i byerne.

Ansøgning fra Skive Kommune

Skive Kommune har indleveret ansøgningen ’Vækst via datadrevet genanvendelse’, der har fokus på kortlægning af materialestrømme omkring byggeri og nedrivning. Kortlægningen sker via sammenkobling af relevante data fra eksempelvis BBR registre, elektroniske anmeldelsesskemaer samt relevante data fra affaldsselskaber og andre private aktører.

Skive Kommune ser, at der er et stort potentiale i bedre at kunne styre og spore materialernes vej gennem samfundet med henblik på genanvendelse og minimering af affald, og at denne kortlægning via data vil kunne skabe nye virksomheder og arbejdspladser.

Primære aktiviteter

• Indledende workshops med interessenter
• Kortlægning af data i kommunen, muligheder og udfordringer
• Workshops med interessenter, producenter og potentielle aftagere
• Prototyping: Fire nye konkrete initiativer med tilhørende forretningsmodeller
• Formidling via konference og artikler

Forventet effekt

• Ressource effektiv opgaveløsninger omkring byggeriets materialestrømme
• Fundament for udvikling af strategi for brug af Big Data i Skive Kommune
• 1-2 nye virksomheder og 5 nye jobs

 
Ansøgning fra Randers Kommune

Randers Kommune har indleveret ansøgningen ’Big Data om Materialestrømme’, der har fokus på at lave grundmodellen til en Materiale Data Bank, der kan synliggøre væsentlige materialestrømme, der løber gennem Randers Kommune med henblik på at øge den kommunale genanvendelse og skabe lokale og regionale erhvervsudvikling og arbejdspladser.

Ved udformningen af modellen tages der udgangspunkt i tre til fire specifikke materialestrømme og hele deres livscyklus. Det sikres at materialestrømmene løber gennem en produktionsvirksomhed, en offentlig virksomhed, et detailled og et affalds-/genanvendelsesled således at modellen baseres på et bredt partnerskab.

Primære aktiviteter

• Kortlægning af kategorierne til materialestrømme i Randers Kommune samt udvælgelse af 3-4 repræsentative materialestrømme
• Kortlægning af datastrukturer for de 3-4 repræsentative materialestrømme
• Fastlæggelse af omfang af deklaration på materialestrømme
• Koncept og pilottest for Materiale Data Bank input og output
• Formidling

Forventet effekt

• Øget genanvendelse på flere materialestrømme
• Kobling til parallelle projekter om symbioser og lokal materiale-genanvendelse
• Øge det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og sikre flere arbejdspladser
• Tiltrækning af nye virksomheder og dermed flere arbejdspladser

Ansøgning fra Samsø Kommune

Samsø Kommune har indleveret ansøgningen ’BioBIGData –Smart Biosamfund Samsø’. Samsø ønsker at blive et Smart Biosamfund, hvor intelligent brug af data om bioressourcekredsløb er krumtappen i en fremtidig cirkulær bioøkonomi på øen. Sammenkøringen af data kan danne grundlag for at udvikle en model som beskriver, hvordan kredsløbene omkring de organiske ressourcer på et klart geografik afgrænset område som en ø, kan monitoreres og styres intelligent for at optimere værdiskabelsen og samtidigt minimere miljøbelastningen og ressourceforbruget i Samsøs vitale erhverv.

Primære aktiviteter:

• Kortlægning af data om bioressourcekredsløb på Samsø
• Udvikling af model for monitorering, styring og modellering af bioressourcekredsløb på Samsø (fokus på organisering og interaktion)
• Udvikling af koncept for en digitalt platform for Bio BIG Data (fokus på teknologi)
• Udvikling af strategi for realisering af potentiale i Bio BIG Data, herunder udpegning af og fokus på de nye forretningsmuligheder i en cirkulær bioøkonomi.

Forventet effekt

• Komplet datasæt på hhv. Kulstof-kvælstof og fosforkredsløbene, med henblik på at se de mulige erhvervsmæssige optimeringspotentialer i at tænke dem cirkulært
• Koncept for digital infrastruktur og prototype på anvendelse af Bio Big Data
• Samsø anvender Bio Big Data til at omstille øen til en cirkulær bioøkonomi, der kan skabe vækst og arbejdspladser og integreres i Samsøs overordnede erhvervsudviklingsstrategi.

Administrationen vurderer, at ansøgningerne fra Randers Kommune, Samsø Kommune og Skive Kommune opfylder initiativets formål og er innovative i forhold til at tænke nye virksomheder og arbejdspladser omkring kortlægning og anvendelse af Big Data om materialestrømme i kommunerne.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgningsmateriale big data, materialestrømme
• Baggrundsmateriale til Big Data om materialestrømme
• Ansøgning og effektkæde - Skive Kommune
• Ansøgning og effektkæde - Randers Kommune
• Ansøgning og effektkæde - Samsø Kommune
• Faktaark

Vækstforum vil etablere 2-3 lokale udviklingsplatforme for fødevarer geografisk fordelt over regionen. Platformene er fødevaresatsningens lokale forankring og skal sammen med det resterende erhvervsfremmesystem medvirke til at skabe større afsætning af lokale fødevarer og en generel udvikling af fødevareerhvervet.

Baggrund

De lokale Udviklingsplatforme er fødevaresatsningens lokale forankring. De Lokale Udviklingsplatforme skal iværksætte og drive konkrete samarbejder og eksperimenter med vækst og udvikling for øje. De skal med udgangspunkt i eksisterende miljøer og initiativer understøtte etablering af attraktive lokale erhvervsmiljøer. Det skal ske gennem opsporing af potentialer, identifikation af barrierer og hjælp til udvikling af nye produkter, forretningsmodeller og services. Det skal ske gennem tæt samarbejde med andre initiativer på området - herunder væksthus, erhvervsservice og Future Food Innovation.

Overordnede effektmål

Et succesfuldt initiativ bør have et unikt udgangspunkt, det skal etablere gode relationer og konkret udbytte i form af vækst for de deltagende virksomheder. Derfor skal den enkelte lokale udviklingsplatform adressere de tre nedenstående målsætninger:

• Øget værdiskabelse i virksomheder
  • eks.:Positiv udvikling i afsætning af produkter til enten detail, eksport eller offentlige institutioner
• Relationsskabelse og understøttelse af en innovationskultur på tværs af fødevareerhvervet
  • eks.:eksperimenter med såvel nye produktkategorier som nye forretningsmodeller og samarbejder på tværs af virksomheder regionalt, nationalt og internationalt
• Udvikling af en lokal fødevareproduktion med globalt udsyn
  • eks.:Operatøren formidler inspiration fra andre brancher og lande, der arbejder med i krydsfeltet mellem fødevarer og andre sektorer – eksempelvis miljø, klima og sundhed

 

Målsætningerne er udfoldet med konkrete mål i annonceringsmateriale og effektkædeskema.

Målgruppe og krav til operatør

Målgruppen er virksomheder, der har en udtalt ambition om at få en bredere distribution, nye kunder, et bredere sortiment eller forbedring i virksomhedens drift og forretningsgrundlag. De skal have behov for hjælp til at skabe innovation og nødvendige forandringer i virksomheden og/eller forretningsgrundlaget gennem konkret kompetenceudvikling.

Udviklingsplatformen skal give mulighed for, at virksomheder mødes med/udvikler med potentielle kunder og leverandører på tværs af hele værdikæden. Desuden skal operatøren besidde viden om fødevareproduktion og have erfaring med erhvervsudvikling, ligesom de skal kunne dokumentere en veldefineret kerne af virksomheder og andre interessenter, der kan fungere som udviklingsplatformens væsentligste omdrejningspunkt.

Aktiviteter

Der er som ovenfor anført opstillet klare effektmål for indsatsen. For at sikre, at operatøren kan arbejde fleksibelt og skræddersy aktiviteter og tilbud til de enkelte aktører og derved opnå de nødvendige resultatmål, har sekretariatet ud fra erfaringerne med Grøn Vækst fødevarenetværkene udarbejdet en række principper for de aktiviteter, som gennemføres.

Aktiviteterne skal udvikles og koordineres i samarbejde med andre tiltag på fødevare- og erhvervsområdet. Der skal i aktiviteterne være mulighed for eksperimenter og innovation, deltagerne skal arbejde med egne produkter og udfordringer, og endelig opfordrer sekretariatet til, at mulighederne i forretningsmodeller under socialøkonomiske virksomheder undersøges.

Økonomi

Region Midtjylland forventer som minimum en medfinansiering fra ansøger svarende til 2/3 af det samlede budget for indsatsen. Da operatøren bør kunne levere direkte virksomhedsrettede aktiviteter, er medfinansiering fra EU kilder en nødvendig forudsætning. Midlerne kan komme fra LAG, eller andre EU finansierede ordninger under Landdistriktsprogrammet (erhvervsudviklingsordning og ordning om økologisk udvikling) eller Fiskeriprogrammet (FLAG) (listen ej udtømmende). Øvrig medfinansiering kan komme fra kommuner, private, fonde og andre midler.

Rammen på 9 mio. kr. fordeles over årene 2016, 2017 og 2018.

Tidsplan

Der vil være ansøgningsfrist 15. februar med behandling i vækstforum den 18. april og i regionsrådet den 25. maj 2016.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at der skal sikres sammenhæng til den eksisterende indsats rettet mod fødevarevirksomheder.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgningsskema - Etablering af Lokale Udviklingsplatforme for Fødevarer
• Effektkæde
• Faktaark
• Annoncering efter partnere til etablering af Lokale Udviklingsplatforme

Vækstforum ønsker at iværksætte initiativet ”Fokuseret værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse” og annoncerer efter en operatør. Initiativet bygger på erfaringerne fra Region Midtjyllands tidligere indsatser på cirkulær økonomi og bæredygtig omstilling.

Initiativet vil understøtte SMV’er i at skabe nye grønne forretningsmodeller med fokus på at udnytte ressourcer effektivt og undgå spild (cirkulær økonomi). For virksomhederne har omkostninger til ressourcer en afgørende betydning for konkurrenceevnen. Under initiativet gennemføres mindst 30 forløb, der resulterer i, at SMV’erne får udarbejdet nye forretningsmodeller med fokus på økonomiske, og miljømæssige gevinster.

Der afsættes en ramme på 3,75 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Region Midtjylland er førende i Danmark, når det kommer til at understøtte virksomhedernes omstilling til cirkulær økonomi. Vækstforum vil med Vækstplan 2016-2020 udbygge denne position og nå en bredere kreds af virksomheder. Samtidig skal fremgangsmåder og effekter yderligere dokumenteres og kommunikeres.

I perioden fra 2012-2015 har Region Midtjylland haft succesfuld indsats med Cirkulær økonomi i form af initiativerne: Rethink Business, Grøn Industrisymbiose, Grønne forretningsmodeller Design for Disassembly – generation 1.0. Det overordnede fokus i disse initiativer har været at give smv’erne mulighed for at udvikle nye industrielle forretningsmodeller, der sigter mod optimal ressourcestyring og mod at udnytte ressourcerne effektivt og undgå spild (cirkulær økonomi). Erfaringerne fra de første initiativer er nu ved at blive indarbejdet i vækstforums generelle virksomhedsudviklingsprogrammer i regi af Væksthus Midtjylland.

Cirkulær økonomi handler imidlertid ikke kun om at genbruge flere materialer, men om fra starten af at bruge færre materialer og designe dem til fortsat brug og adskillelse. 80 % af den miljømæssige påvirkning af et produkt og dermed ressourcetrækket bliver bestemt i designfasen.

Vækstforum har fokus på, at virksomhederne har særlige udfordringer forbundet med at udvikle forretningsmodeller, der både sikrer bæredygtige løsninger og optimal ressourceudnyttelse. Initiativet skal åbne potentialet i bæredygtighed og optimal ressourceudnyttelse.

Det nye initiativ ”Fokuseret værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse” bygger på den præmis, at det gælder om at optimere energi- og ressourceeffektivitet ved at lukke ressourcekredsløb gennem design og rene regenerative materialer - og at det bedst sker ved at arbejde sammen med en lang række partnere i virksomhedens forretningsmiljø.

Annoncering af ”Fokuseret værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceudnyttelse” under vækstforums Vækstplan 2016-2020

Formålet med initiativet er at øge virksomhedernes energi- og ressourceeffektivitet gennem grønne forretningsmodeller med fokus på design for optimal energi- og ressourceudnyttelse. Målet er, at virksomhederne – dets ledere og medarbejdere - gennem arbejdet med projektets aktiviteter bliver motiveret for vedvarende at afsøge mulighederne for innovative nye grønne forretningsmodeller, der understøtter energi- og/eller ressourceeffektivitet og vækst.

Initiativet bygger på erfaringerne fra vækstforums tidligere projekter og arbejder med pointen, at der i en grøn omstillingsproces - for især SMV’er - kræves en ekstraordinær tæt kontakt med virksomhederne. Mottoet om at ”gi’ en hånd og ikke en håndbog” er centralt for at tage den enkelte virksomheds særegenhed seriøst.

Med det seneste et-årige 2015 projekt ”Rethink Business: Design for Disassembly” (DfD), står det klart, at den optimale ressourceudnyttelse og effektivitet kræver, at der tænkes i forbedrede og rene materialer, produkter, processer og systemer med høj kvalitet og høj grad af regeneration og dermed muligheden for at hele produktet eller dele af det kan bruges igen og igen. Det kræver samarbejde på tværs af værdikæder.

DfD er en proces, hvor man finder ud af, hvordan produkter og materialer let kan designes, så de kan adskilles i rene bestanddele og dermed lettere kan bruges igen direkte, kan repareres, renoveres etc.

Der stilles bl.a. krav til  operatør en om faglig og procesmæssig styrke inden for forretningsudvikling, forretningsmodeller og cirkulær økonomi med specielt fokus på ressourceproduktivitet og materialekendskab. Derudover har operatøren til opgave at sammentænke  supplerende indsatser i  det eksisterende erhvervsfremmesystemet. Kravene til operatøren uddybes i annonceringsmaterialet.

Aktiviteter under initiativet

Initiativet løber over tre år. I perioden gennemføres mindst 30 forløb, der resulterer i, at SMV’erne får udarbejdet nye forretningsmodeller med fokus på økonomiske og miljømæssige gevinster ved designet optimal ressource – og eller energianvendelse. Virksomhederne, der inddrages, kan være en del af et netværk/partnerskab, og flere forløb kan være kollektive, således at muligheden for at forløse den optimale ressourceudnyttelse sker i en forretningsmodel, der tænker i samspil. Opgaverne omfatter:

Screening (identifikation) af SMV’er med potentiale og motivation til at blive mere ressource- eller energieffektive og som også vil arbejde med kunderelationen. Operatør skal ved rekruttering og sparring vurdere virksomhedens modenhed og ambitioner for omstilling til en grøn forretningsmodel.

Endvidere er opgaven at sikre, at virksomhederne får rådgivning og sparring om at udløse potentialerne for at blive mere ressource- eller energieffektive. Der er fokus på, at de udarbejdede forretningsmodeller både udvider forståelsen af, hvad optimal ressource-effektivitet er, og forholder sig til virksomheden og dens leverandører og aftagere.

Operatør har endelig til opgave at udbrede og forankre viden, kommunikation og læring om bæredygtighed og øge kendskabet til produktivitet, vækst – og innovationspotentialerne i cirkulær økonomi. Opgaven er ligeledes at producere eksemplariske hands on cases.

Der søges efter en operatør for perioden 2016–2018. Operatøransøgninger forventes behandlet på vækstforums møde den 24. februar 2016. 

Økonomi

Der afsættes en ramme på 3,75 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 3,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Annoncering efter operatør til: "Fokuseret værdikædesamarbejde - design for optimal ressourceanvendelse"
• Faktaark

Midtnet Kina programmet bygger på resultaterne af forprojektgruppen, og der foreligger nu et udkast til annoncering efter operatør.

Programmet skal styrke innovationskapaciteten blandt midtjyske virksomheder via samarbejde med videninstitutioner, for derigennem at udvikle nye produkter og løsninger tilpasset det kinesiske marked. Programmet skal på sigt bidrage til at realisere virksomhedernes uudnyttede ekportpotentiale til Kina.

Midtnet Kina løber fra august 2016 til juli 2018 og har et budget på 19,3 mio. kr. Der afsættes en ramme på 5,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 9,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af programmet.

Danske virksomheders kobling til det internationale marked er afgørende for samfundets velstand, men kun 5-6 % af virksomhederne i den private sektor eksporterer varer. Til gengæld står denne lille andel af virksomheder for 26 % af sektorens arbejdspladser. Sammen med eksportører af tjenesteydelser svarer disse virksomheders internationale salg til 50 % af Danmarks BNP. Med mere end 200.000 danske virksomheder er eksportpotentialet langt større (Eksportens DNA. Eksportforeningen og Aarhus Universitet, 2015).

På mødet den 13. april 2015 blev vækstforum præsenteret for evalueringen af det tidligere Midnet program og godkendte en forprojektgruppe, som skulle arbejde videre med den del af Midtnet programmet, som specifikt vedrørte SMV’er. På baggrund af forprojektgruppens anbefalinger foreligger der nu forslag til et nyt to-årigt Midtnet Kina program.

Formål

Formålet med Midtnet Kina er at styrke de midtjyske SMV’ers innovationskapacitet via samarbejde med videninstitutioner for at øge eksportpotentialet til Kina.

I programmet arbejder virksomhederne igennem innovation med udvikling og tilpasning af deres produkter og løsninger, så de bliver mere attraktive på det kinesiske marked. Innovationen foregår i samarbejde med videninstitutioner, som byder ind med faglig ekspertise og nyeste viden.

Programmet fokuserer på Region Midtjyllands vækstområder fødevarer; energi og miljø; smart industri; kreative erhverv, IKT og turisme og skal på længere sigt bidrage til virksomhedernes øgede eksport, produktivitet og jobskabelse i Region Midtjylland.

Aktiviteter

Programmets kerne er en række innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, som faciliteres af operatøren. Samarbejderne tager udgangspunkt i virksomhedernes kommercielle behov og konkrete udfordringer ift. markedsadgang til Kina og skal styrke mulighederne på det kinesiske marked igennem udvikling af nye, samt markedstilpasning af eksisterende produkter og løsninger.

Der skal i programperioden (august 2016-juli 2018) iværksættes og gennemføres minimum 8 innovationssamarbejder. Innovationssamarbejderne skal emnemæssigt ligge inden for Region Midtjyllands vækstområder, og minimum 24 midtjyske virksomheder og 8 videninstitutioner skal deltage.

Operatøren skal sikre, at virksomheder og videninstitutioner har en aktuel viden om kinesiske markedsforhold og efterspørgsel med henblik på en målrettet udvikling af produkter og løsninger, for at realisere virksomhedernes uudnyttede eksportpotentiale.

Operatøren har derudover ansvaret for en række forberedende, administrative og opfølgende aktiviteter i forbindelse med udvikling og drift af programmet, herunder vejledning af virksomheder og videninstitutioner, sparring vedrørende indhold og hjælp til at finde rette samarbejdspartnere til innovationssamarbejderne.

Screening og rekruttering af deltagervirksomheder skal ske igennem lokale erhvervsservices og øvrige virksomhedsnære aktører i erhvervsfremmesystemet, og der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan de enkelte innovationssamarbejder videreføres efter projektperioden og sikre en høj grad af synergi mellem erhvervsinitiativer regionalt og nationalt.

Der søges om en operatør eller et konsortie, der dækker kompetencer indenfor innovation, forretningsudvikling og vidensopbygning med fokus på Kina. Operatøren skal kunne facilitere resultatorienterede innovations- og vidensamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, med fokus på det kinesiske marked enten ved selv at fungere som facilitator eller via ekstern facilitatorressurser. Kravene uddybes i annonceringsmaterialet.

Effekt

Det forventes, at programmet styrker de deltagende virksomheders innovationskapacitet og deres muligheder for på sigt at realisere uudnyttet eksportpotentiale til Kina.

Det forventes, at programmet bliver en platform for virksomheder og videninstitutioner til igennem innovationssamarbejde at omsætte viden og forskning i praksis til gavn for begge parter.

Økonomi

Rammen på 9,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og rammen på 5,5 mio. kr. af EU's regionalfondsmidler fordeles over den toårige programperiode (august 2016-juli 2018) som det fremgår af nedenstående tabel.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Annonceringsmateriale Midtnet Kina
• Faktaark

Resultatkontraktopfølgningen giver et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat på baggrund af handlingsplaner for perioden 2007-2014 og Handlingsplan 2015.

Opfølgningen indeholder en beskrivelse af resultatkontraktopfølgningen for de enkelte projekter. Til støtte for overblikket er der udarbejdet trafiklys for de enkelte projektafrapporteringer.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende. En række projekter fra perioden 2007-2014 er afsluttet senere end forventet, og for projekter under Handlingsplan 2015 er projekterne iværksat senere end forventet.

Initiativer igangsat i perioden 2007-2014, der er afsluttet siden seneste afrapportering 1. marts 2015 eller er under afvikling ved afrapporteringen 1. september 2015

Af de i alt 340 projekter, der har været igangsat i perioden 2007-2014, resterede der ved denne resultatkontraktopfølgning 56 projekter til opfølgning. Af disse 56 projekter er der i perioden afsluttet 30 projekter.

Indsatsområdet Energi og Miljø

Projekterne er generelt gennemført tilfredsstillende. Projektet Erhvervsudvikling inden for biomasse er forsinket. Operatøren forventer dog, at projektet kan afsluttes efter planen med udgangen af 2015.

Projektet Fjernvarmevækst – her er der ikke iværksat så mange demonstrationsprojekter som forventet. Det betyder, at den samlede ramme for indsatsen på 8,8 mio. kr. ikke forventes disponeret inden projektafslutning 31. december 2015. En af årsagerne til den manglende disponering er en forsinkelse i samarbejdet med Apple og de relevante projektmuligheder her. Sagen behandles separat i punkt 17.

Indsatsområdet Fødevarer

Projektet Food Universe er afsluttet. Sekretariatet vurderer, at initiativet er forløbet som forventet, og de faglige udfordringer, som projektet har adresseret, er opfyldt. Dog har det vist sig, at de deltagende virksomheder ved afslutningstidspunktet ikke har været klar til selv at videreføre projektets aktiviteter.

Indsatsområdet Velfærdsinnovation

Projekterne er gennemført tilfredsstillende.

Indsatsområdet Turisme

En række projekter er afsluttet siden afrapporteringen 1. marts 2015. Projekterne er gennemført tilfredsstillende, dog er Midtjysk Turismeprojektet, som konsekvens af beslutningen om lukning pr. 31. december 2015, blevet forsinket p.g.a. personalemangel.

Indsatsområdet Innovation og Forretningsudvikling

Projektet Shareplay gennemføres tilfredsstillende. Der er dog fokus på den lange udbetalingshastighed til projektet.

En tidligere medfinansiering af midtjyske virksomheders deltagelse i Horison 2020 og specifikt er ikke udmøntet som forventet. Punktet behandles separat under punkt 18.

Indsatsområdet Iværksætteri

Projekterne er gennemført tilfredsstillende. Tre projekter er afsluttet siden afrapportering 1. marts 2015, et projekt er under afslutning og et enkelt projekt, Midtjysk Iværksætterfond, afsluttes pr 31. december 2015.

Indsatsområdet Uddannelse og Kompetence

De to projekter Modtagelse og Fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II og Fastholdelse af udenlandske studerende er afsluttet i perioden med tilfredsstillende resultat.

Projekter under Handlingsplan 2015

Med baggrund i Handlingsplan 2015 er der igangsat 19 projekter indenfor områderne: Energi og miljø, Fødevare, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Iværksætteri og Kompetenceudvikling. Ni af disse projekter er samfinansieret med EU's regional- og EU's socialfond. Projekterne er dog kommet senere i gang end forventet pga. implementeringen af de nye strukturfondsprogrammer. 2 projekter afventer EU bevilling. Generelt forløber de igangsatte projekter tilfredsstillende.

Vækstplan 2016-2020

Under Vækstplan 2016-2020 er der gennemført annonceringer af enkelte initiativer, men der er endnu ikke indgået resultatkontkrakter. Der er således ikke anledning til opfølgning på nuværende tidspunkt.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Aktivitetsopfølgning september 2015 - samlet dokument
• TRAFIKLYS kontraktopfølgning september 2015 - samlet dokument 2007-2014
• TRAFIKLYS kontraktopfølgning september 2015 - HP 2015

Som det fremgår af resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2015 har det ikke været muligt at disponere den samlede ramme for vækstforums program Fjernevarmevækst.

Programmet har til formål at understøtte udvikling og gennemførelsen af demonstrationsprojekter inden for fjernvarmeområdet med sigte på erhvervsvækst. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra Apple's kommende datacenter ved Viborg er en mulighed for et fyrtårnsprojekt med demonstration af sådanne nye løsninger.

Det indstilles derfor, at de ikke disponerede 4,9 mio. kr. fortsat reserveres med henblik på at udvikle projekter, når den nærmere planlægning af udnyttelsen af overskudsvarmen fra Apple falder på plads.

Vækstforum vedtog i 2012 at iværksætte et program til erhvervsvækst i fjernvarmesektoren, idet de afsatte støttemidler skulle være disponeret inden udgangen af 2015. Som det fremgår af resultatkontraktopfølgningen forventes det ikke, at hele støttebeløbet vil blive disponeret inden udgangen af 2015. Der forventes et restbeløb på 4,9 mio. kr., som foreslås fastholdt til udviklingen af demonstrationsprojekter med udgangspunkt i udnyttelsen af overskudsvarmen fra Apple. Når bevillingen ikke fuldt ud er blevet disponeret, skyldes det hovedsageligt, at den nærmere planlægning af udnyttelsen af overskudsvarmen fra Apple har trukket ud, så det ikke som forventet har været muligt at udarbejde et konkret projektoplæg.

Region Midtjylland gennemfører i samarbejde med kommunerne i regionen og aktører på energiområdet en planlægning for den kommende energiomstilling i regionens geografiske område. Planlægningen har foreløbig resulteret i strategier og forslag til handlinger, som blev præsenteret på en politisk konference den 5. oktober 2015, hvor der var tilslutning til at arbejde videre med implementeringen i praksis.

Energiplanlægningen peger bl.a. på udbredelse og omstilling af fjernvarmeområdet som et væsentligt indsatsområde, herunder på omstilling af fjernvarmeværkernes energiforsyning til el-drevne varmepumper, som effektivt kan anvende den voksende mængde el fra vindmøller til varme. Endvidere peges der på udnyttelse af overskudsenergi fra industri og andre virksomheder til fjernvarme.

Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi har drøftet input til den kommende erhvervssatsning på energiområdet og anbefaler, at der satses på de udfordringer og muligheder, som den kommende omstilling fra fossil til vedvarende energi medfører. Konkret peges der på varmepumper til fjernvarme som et indsatsområde, der på kort sigt bør satses på ved gennemførelse af demonstrationsprojekter til klargøring af teknologien til markedet.

I februar 2015 blev det offentliggjort, at Apple etablerer et stort datacenter i Foulum ved Viborg. Datacenteret får et meget stort elforbrug svarende til størrelsesordenen 3-4 % af det samlede elforbrug i Danmark. Elforbruget bliver til overskudsvarme, som i mængde svarer til den nuværende samlede overskudsvarme i hele regionen.

Overskudsvarmen kan via varmepumper anvendes til fjernvarme, og varmemængden forventes at være så stor, at ikke alene Viborg by og andre fjernvarmebyer i Viborg Kommune, men at også andre større byer kan få gavn af varmen.

Der er en lang række udfordringer i forbindelse med anvendelsen af varmen til fjernvarme i form af tekniske, afgiftsmæssige og organisatoriske forhold, som skal overvindes, inden varmeudnyttelsen kan realiseres. Men samtidig er der mulighed for et fyrtårnsprojekt med væsentlige erhvervsvækstmuligheder for regionen, hvis varmeudnyttelsen gennemføres.

Det foreslås derfor, at der reserveres midler til at understøtte udvikling og gennemførelse af demonstrationsprojekter med sigte på erhvervsvækst, idet vækstforum senere vil blive præsenteret for en konkret ansøgning om bevilling.

Der var afsat 9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til FjernvarmeVækst programmet, hvoraf der forventes disponeret ca. 4,1 mio. kr. Der resterer herefter 4,9 mio. kr.  

Beløbet kan ændre sig frem til 31. december 2015, da der fortsat er usikkerhed om, hvilke projekter operatøren vil iværksætte på baggrund af vækstforums energi- og miljøråds anbefalinger.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som det fremgår af resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2015 så har det ikke været nødvendigt at understøtte de midtjyske virksomheders ansøgninger til det europæiske innovationsprogram Eurostars. Det markedsnære program retter sig mod forskningsintensive små og mellemstore virksomhederer og sigter på nye produkter, services og processer for et internationalt marked.

Vækstforum bevilgede i 2013 2 mio. kr. til Væksthus Midtjylland, som er operatør på GLOBALmidt, til medfinansiering af 2-3 midtjyske virksomheders deltagelse i Eurostars projekter, som dog kun skulle anvendes, såfremt der ikke kunne opnås medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Det foreslås at overføre de 2 mio. kr. til det eksisterende midtjyske eksport- og internationaliseringsprogram med henblik på medfinansiering af Eurostars projekter med deltagelse af midtjyske virksomheder i 2016 og 2017, idet der er en risiko for, at der fremover vil være for få midler til rådighed for Innovationsfonden (daværende RTI) til at kunne medfinansiere alle støtteværdige danske projekter.

Eurostars er et europæisk innovationsprogram, hvis målgruppe er forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV). Programmet sigter på markedsnære forsknings- og udviklingsprojekter. Der har været en voksende interesse blandt danske og herunder også midtjyske virksomheder for Eurostars programmet, og på et tidspunkt så det ud til, at den nationale danske bevilling til medfinansiering af Eurostars projeter med dansk deltagelse ikke ville være tilstrækkelig til at medfinansiere alle støtteværdige projekter.

Dette var baggrunden for, at regionsrådet på møde den 29. maj 2013 efter indstilling fra vækstforum på møde den 15. april 2013 bevilgede 2 mio. kr. til Væksthus Midtjylland, som er operatør på GLOBALmidt, til medfinansiering af 2-3 midtjyske virksomheders deltagelse i Eurostars projekter, som dog kun skulle anvendes, såfremt der ikke kunne opnås medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Regional Udvikling og Forsknings- og Innovationstyrelsen indgik efterfølgende en aftale med henblik på at styrke midtjyske virksomheders muligheder for at deltage i Eurostars programmet, og herunder en procedure for udvælgelse af projekter med medfinansiering fra Region Midtjylland.

Imidlertid har Rådet for Teknologi og Innovation i perioden 2013-2015 foreløbig kunnet medfinansiere alle Eurostars projekter med midtjysk deltagelse, og der har derfor ikke været behov for midtjysk regional medfinansiering. Det skal imidlertid bemærkes, at eventuelle besparelseskrav i ny finanslov måske kan medføre, at det statslige beløb til medfinansiering af Eurostars projekter nedsættes, og at der derfor kan blive behov for regional medfinansiering.

Antallet af Eurostars projekter med midtjysk deltagelse har været stigende de senere år, og en særlig indsats af Central Denmark EU Office, som er en af partnerne i GLOBALmidt programmet, har alene medført, at ekstra fem Eurostars projekter med deltagelse af midtjyske SMV er blevet godkendt og igangsat.

Administrationen på nationalt niveau er i 2015 flyttet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til Innovationsfonden. Desuden er Rådet for Teknologi og Innovation blevet nedlagt. Region Midtjylland har modtaget en henvendelse om fornyelse af Eurostars aftalen fra Innovationsfonden.

Det foreslås, at Region Midtjylland indgår en aftale med Innovationsfonden om samarbejde om Eurostars programmet med henblik på at styrke midtjyske virksomheders muligheder for at deltage i dette program. Aftalen gælder for perioden 2016-2020, dvs. indtil EU's HORIZON 2020 program udløber, idet der er EU medfinansiering fra HORIZON 2020 til Eurostars projekter. Der er vedlagt et udkast til aftale.

Endvidere foreslås det, at bevillingen til Region Midtjyllands eksisterende ét-årige eksport- og internationaliseringsprogram forhøjes med 2 mio. kr. fra 4,330 mio. kr. til 6,330 mio. kr. til eventuel medfinansiering i 2016 og 2017 af typisk 2-3 Eurostars projekter med deltagelse af midtjyske SMV. Det forhøjede beløb bevilges til Væksthus Midtjylland, som er operatør på eksport- og internationaliseringsprogrammet og med Central Denmark EU Office som projektpartner.

Det skal bemærkes, at ordlyden af aftalen ikke indebærer økonomiske forpligtelser for Region Midtjylland og derfor kan indgås også uden fornyelse af bevillingen til medfinansiering af Eurostars projekter.

Fakta om Eurostars

Eurostars programmet er et innovationsprogram, som blev etableret i 2008 under EUREKA initiativet, som er en europæisk organisation, der skal fremme samarbejde om erhvervsrettet forskning og udvikling. Eurostars Programmets første programperiode sluttede i 2014. Nuværende programperiode følger HORIZON 2020 og slutter med udgangen af 2020.

Der indkaldes ansøgninger til Eurostars projekter to gange årligt. I et projektkonsortium skal der deltage mindst én partner fra hvert af mindst to lande. Sædvanligvis deltager dog tre-fire virksomheder (hvoraf ofte dog en forskningsinstitution) fra to-tre lande.

Alle projektansøgninger evalueres af et panel af eksperter fra forskellige europæiske lande, som vurderer, om projekterne er støtteværdige og rangordner de støtteværdige efter kvalitet.

Finansieringsmodellen er i Danmark udformet således, at den danske partner selv betaler mindst 40 % for sin deltagelse i et Eurostars projekt, og det resterende beløb deles mellem den danske stat ved Innovationsfonden (45 %) og EU's HORIZON 2020 program (15 %). Det typiske støttebeløb fra Innovationsfonden pr. virksomhed er i størrelsesordenen 800.000 - 900.000 kr.

Siden programmets start i 2008 har der været et stadigt stigende antal Eurostars projekter med dansk deltagelse fra 11 projekter de første to år til over 20 projekter med dansk deltagelse i 2014. Et stigende antal midtjyske virksomheder har også deltaget i Eurostars projekter. Efter ansøgningsrunden i foråret 2014 var der således midtjyske virksomheder med i seks af de i alt 11 godkendte Eurostars projekter med danske deltagelse.

En evaluering foretaget af konsulentfirmaet DAMVAD i 2011 viste meget betydelige effekter af danske virksomheders deltagelse i Eurostars programmet: Større vækst i eksport, omsætning, beskæftigelse og produktivitet.

Økonomi

Det forhøjede beløb på 2 mio. kr. til eksport- og internationaliseringsprogrammet hentes fra ikke-disponerede beløb på budgettet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til regional aftale om Eurostars samarbejde

Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland ønsker at udvikle et tættere samspil om flere af de regionale programmer og de nationale innovationsordninger i regi af Innovationsfonden. I første omgang ønskes indgået en samarbejdsaftale om at etablere en regional indgang Innovationsfondens InnoBooster ordning, der investerer i små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe med til at omsætte spændende ideer til vækst og beskæftigelse.

Aftalen indebærer, at virksomheder rekrutteres til ordningen via det lokale og regionale innovations- og erhvervsfremmesystem. Målet er, at flere midtjyske virksomheder skal benytte InnoBooster ordningen, og at kvaliteten af projekter og ansøgninger til ordningen hæves, så der opnås en lavere afslagsprocent. Samarbejdet udmøntes regionalt blandt andet via samarbejde mellem Væksthuset og Innovationsnetværkene. 

Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland ønsker at udvikle et tættere samspil om flere af de regionale programmer og nationale innovationsordninger i regi af Innovationsfonden. I første omgang ønskes indgået en samarbejdsaftale om at etablere en regional indgang til den nationale innovationsordning InnoBooster. Parternes fælles konkrete formål med samarbejdet er at skabe større synergi mellem InnoBooster indsatsen og en række regionale tiltag og ordninger, så der via samarbejdet sker en mere effektiv udnyttelse af parternes ressourcer i den nationale og regionale erhvervs- og innovationsfremme. Det sker ved at oprette en regional indgang til Innobooster ordningen via det regionale innovations- og erhvervsfremmesystem. Målet med samarbejdet er at bringe ny viden i spil i flere af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland og styrke virksomheders og videninstitutioners kendskab til InnoBooster ordningen, hvorved flere midtjyske virksomheder øger deres innovations- og vækstpotentiale. Innovationsfonden og Region Midtjylland er samtidig enige om at indgå en forlængelse af aftalen om midtjyske virksomheders deltagelse i EUROSTARS programmet gældende for perioden 2015-2020.

InnoBooster er Innovationsfondens ordning, der investerer i små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere med kommercielt lovende resultater for at hjælpe med til at omsætte spændende idéer til vækst og beskæftigelse. Det kan handle om at udvikle et nyt produkt eller en ny service, der ikke er på markedet i dag, eller markant at forbedre en proces i virksomheden, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres væsentligt. InnoBooster investerer mellem 50.000 kr. og 5.000.000 kr. i nyskabende produkt- eller procesorienterede projekter med et stærkt forretningsmæssigt potentiale, hvor ny viden bringes i spil.

Partnere er indstillet på at dedikere tilstrækkeligt med ressourcer til, at der sker en løbende videns- og erfaringsdeling mellem regionen og Innovationsfonden og er enige om følgende mål for samarbejdet:

• Flere relevante midtjyske virksomheder skal søge InnoBooster ordningen. Det skal ske gennem målrettet rekruttering af deltagervirksomheder via lokale og regionale samarbejdspartnere i Region Midtjylland.
• Kvaliteten af den vejledning, som de midtjyske virksomheder modtager om InnoBooster ordningen, skal hæves, så både kvaliteten af projekter og kvaliteten af ansøgninger fra regionens virksomheder øges. Region Midtjylland har desuden et mål om en lavere afslagsprocent.
• Flere midtjyske virksomheder skal deltage i sammenhængende forløb, hvor deltagelse i InnoBooster ordningen følges op af regional finansiering af rådgivning eller kollektive forløb, der bringer de udviklede produkter og tjenesteydelser på markedet.
• Alle virksomheder, der deltager eller har deltaget i et InnoBooster forløb, skal regionalt tilbydes opfølgning undervejs i forløbet og som led i afslutning af hvert enkelt projekt.

Innovationsfonden bidrager med følgende:

• Der dedikeres en fast InnoBooster kontaktperson for Region Midtjylland, der i gennemsnit har mindst én månedlig arbejdsdag i regionen, hvor der i opstarten af samarbejdet vil være tale om en mere intensiv tilstedeværelse, der vil kunne øges, såfremt der er gensidig interesse/forståelse for behovet og de fornødne ressourcer til rådighed. En detaljeret opgave- og tidsplan aftales, i starten med særligt fokus på erfaringsdeling vedrørende ansøgninger, træning i regler og processer, afholdelse af infomøder, koordinering ml. lokale/regionale initiativer mv.
• Der afholdes i regi af Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi (MEA) 2 årlige InnoBooster træningsseminarer for medarbejdere i Væksthus Midtjylland, erhvervsservicecentre, innovationsnetværk, regionale klynger m.m., hvor Innovationsfondens medarbejdere underviser og instruerer i regler og processer, muligheder, ansøgningsmateriale, mv.
• Innovationsfonden udarbejder til alle samarbejdspartnerne et InnoBooster vejledningskit m. præsentationer, faktaark, innovationsplan m.m og udarbejder månedlig statistik over antallet af ansøgninger og bevillinger fordelt på regioner.

Erhvervsstyrelsen bidrager med følgende:

• Erhvervsstyrelsen har udviklet et fælles CRM-system til erhvervsservicesystemet, hvori alle virksomheder, som screenes til og deltager i InnoBooster ordningen via Væksthus Midtjylland, vil kunne registreres. 
• Erhvervsstyrelsen gennemfører, i samarbejde med regionerne, på baggrund af registreringerne i PRV (projektrapporteringsværktøj i strukturfondsprogrammerne) og CRM, effektmåling af de strukturfondsfinansierede programmer i Region Midtjylland.

Region Midtjylland bidrager med følgende:

• Region Midtjylland sørger for, at der i hver kommune udpeges mindst én lokal kontaktmægler, der yder bistand til rekruttering af virksomheder og udarbejder en oversigt over centrale samarbejdspartnere i regionen med angivelse af specifikke InnoBooster kontaktpersoner.
• Region Midtjylland tilbyder via programmet ”VidenfacilitatorMidt” sparring og hjælp til matchmaking og udarbejdelse af ansøgninger i den indledende projektdefineringsfase foreløbig til og med 31. marts 2016. Herefter søges denne facilitet indlagt i et regionalt program for innovationssamarbejde. Heri søges også afsat ressourcer til opfølgende midtvejs møder på små InnoBooster projekter.
• Væksthus Midtjylland etablerer af regional InnoBooster Hotline, hvor virksomheder og videninstitutioner kan modtage vejledning om InnoBooster ordningen og de regionale virksomhedsudviklingsprogrammer.
• Væksthus Midtjylland stiller en fysisk arbejdsplads til rådighed for Innovationsfondens medarbejder.
• Region Midtjylland tilbyder adgang til at afholde kompetenceudviklingsaktiviteter i regi af MEA. Her vil Innovationsfondens medarbejdere kunne afholde træningsseminarer for kontaktmæglere og de medarbejdere, der skal udgøre en InnoBooster Hotline.
• Væksthus Midtjylland tilbyder en opfølgende screening til de virksomheder, der har deltaget i et succesfuldt InnoBooster forløb. Forudsat at de opfylder screeningskriterierne, kan Væksthus Midtjylland yde bevilling til en opfølgende regional investering til f.eks. markedsafklaring og markedsafprøvning via de regionale programmer.

Der aftales i øvrigt en detaljeret tids- og procesplan, herunder hvordan en medarbejder fra Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland samt Innovationsfondens medarbejder løbende informerer hinanden når Innovationsfonden er til stede i Væksthus Midtjylland i Aarhus. Region Midtjylland og Innovationsfonden afholder og finansierer i fællesskab 1-2 årlige arrangementer med henblik på projektopfølgning samt inspiration til videre udviklings- og finansieringsmuligheder. Som en del af arrangementet kan afholdes korte one-to-one møder med en fondsmedarbejder/regional repræsentant, hvor virksomheden præsenterer resultater, perspektiver og erfaringer i dialogform. Aftalen indgås, så den foreløbigt gælder fra den 1. januar 2016 år og løber indtil den 31. december 2016 og det er aftalt, at parterne i løbet af perioden og inden afslutningen evaluerer samarbejdet med henblik på en eventuel tilpasning og videreførelse af samarbejdet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Retningslinjer InnoBooster
• Udkast til samarbejdsaftale

Regeringen offentliggjorde den 23. november 2015 sin strategi for "Vækst og udvikling i hele Danmark". Strategien er regeringens samlede udspil og indeholder 100 forskellige initiativer, som har til formål at øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark.

Regeringens strategi tager udgangspunkt i fem udfordringer, som er afsættet for fem veje til vækst og udvikling. Målsætningen er Bedre muligheder for vækst og udvikling i hele Danmark.

Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet indeholder initiativer som Fødevare- og landbrugspakke og Bedre adgang til finansiering.

Gode vilkår for produktion og investeringer udgøres af initiativer for Lavere skatter og afgifter, færre byrder samt styrket tiltrækning af investeringer, Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft samt Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder.

Liberalisering af planloven mv. med initiativer som Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser, Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion,  Større kommunal frihed til planlægning langs kysterne, En national turismestrategi og forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme, Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen og Planlægning i de større byer.

Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark udgøres af initiativerne God mobil- og bredbåndsdækning, Boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne, Bedre fremkommelighed i hele landet samt Bedre rammer for dagtilbud til børn og folkeskoler samt gode sundshedsydelser.

Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser med initiativet Statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire regioner.

Sammenhængen illustreres således:

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Vaekst og udvikling i hele Danmark - Regeringen, november 2015

Region Midtjylland uddelte på Turismekonferencen Inspiration til ny vækst i turismen den 10. november 2015 TurismeVÆKSTprisens hovedpris og to temapriser. Regionsrådet har truffet beslutning om prismodtagerne på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme.

Region Midtjylland har i 2012 oprettet TurismeVÆKSTprisen som en del af den store turismesatsning "Ny VÆKST i turismen". Prisen blev uddelt første gang i 2012. Formålet med prisen er at anerkende og belønne turisterhvervets arbejde med at øge professionaliseringen og udvikle turismen for at skabe øget vækst. Prisen sætter fokus på vellykkede tiltag, der kan inspirere resten af erhvervet.

Alle har haft mulighed for at indstille kandidater til priserne. Fonden Midtjysk Turisme har modtaget 20 indstillinger til kandidater. Bestyrelsen for Fonden Midtjysk Turisme har lavet en prioriteret indstilling af prismodtagere til regionsrådet, som har truffet afgørelse om prismodtagerne.

Hovedprisen er blevet tildelt Fuglsøcentret, som siden 2012 er gået fra at være et konkursbo til en millionforretning. Centret har gennemgået en stor forvandling de seneste tre år, og omsætningen er steget fra 0 kr. i 2011 til en estimeret omsætning på 22 mio. kr. i 2015. Antallet af fuldtidsmedarbejdere er steget fra to årsværk i 2011 til 30 i 2015. I de forløbne år har den nye ledelse haft en klar strategi med nye indsatsområder, massiv markedsføring og nytænkning af produktporteføljen. Fuglsøcentret er gået fra primært at være et idræts- og kursuscenter. Kurser og konferencer er stadig en del af forretningen, men derudover er der især fokus på tre områder: 1) Konceptualiserede koncertophold, 2) Familiefester og 3) Feriegæster. Områderne supplerer hinanden på bedste vis, idet familiefester er spredt ud over hele året, koncertophold afvikles i weekender i efterår, vinter og forår, kurser og konferencer afvikles på hverdage i samme periode, og feriegæster er der først og fremmest om sommeren. Dermed udnyttes kapaciteten hele året rundt. Væksten i Fuglsøcentret har haft en afsmittende effekt på økonomi og beskæftigelse i området. Hovedprisen er på 75.000 kr. og et kunstværk.

Temaprisen for et "Digitale aktiviteter - som værktøj til vækst" er blevet tildelt Hotel Vejlefjord, der er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe forretning ved hjælp af de digitale aktiviteter. Hotel Vejlefjord har strategisk prioriteret online medier for at forbedre kendskabsgraden til hotellets erhvervsfaciliteter. Hotellet har på få år fordoblet den andel af markedsføringsbudgettet, som bruges på onlineaktiviteter. For eksempel har Hotel Vejlefjord i stigende grad benyttet sig af Google AdWords, så hotellet bliver markedsført via Google og deres netværk af partner-virksomheder. Det har været en medvirkende faktor til, at omsætningen er steget med 20 % fra 2013 til 2014.

Temaprisen for "Samspil på tværs, som styrker og inddrager den lokale aktivitet" er blevet tildelt Handbjerg Marina, som er skabt og drevet af frivillige og lokale ildsjæle. Projektet startede med at skulle være en sæsonforretning, men er nu ændret til en helårsforretning. Siden indvielsen af Handbjerg Marina den 17. maj 2014 er der skabt ti arbejdspladser, hvoraf tre er fuldtidsstillinger. Handbjerg Marina har sikret flere besøgende til området og tiltrukket nye målgrupper, herunder tyske og norske autocampere, sejlere og vinterbadere. Gruppen bag marinaen står også for nytænkning og udvikler hele tiden nye tilbud og events. Restaurant Pavillonen har i 2015 haft en omsætning på over 3 mio. kr., hvilket svarer til en vækst i omsætningen på 200 % i forhold til 2014.

De to temapriser er hver på 25.000 kr. Priserne blev uddelt den 10. november på Turismekonferencen 2015.

Midlerne til TurismeVÆKSTprisen indgår i den bevilling, som regionsrådet tidligere har givet til Fonden Midtjysk Turisme. Modtagere af prisen skal anvende prisen i overensstemmelse med reglerne om brug af offentlige midler.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Harald Mikkelsen, Heine Bach, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Ulla Diderichsen, Vibeke D. Hansen og Henrik Leth (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, orienterede hhv. om, at Erhvervs- og vækstministeriet var interesseret i en dialog om anvendelsen af LAG-midlerne, og om, at der i forbindelse med Vækstpartnerskabsaftalen 2015 er indgået et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstforumsekretarieterne med det formål i fællesskab at forbedre sagsbehandlingen relateret til EU Strukturfondsprogrammet 2014-2020.

John Hermansen, det Regionale Arbejdsmarkedsråd, orienterede om Midtvask, som er nomineret til CSR prisen. Midtvask er en anbefalelsesværdig model for at øge arbejdsstyrken gennem inklusion.