Med cirkulær økonomi kan innovation og indtjening i erhvervslivet øges ved at tage hensyn til miljøet. Vækstforum har med sine hidtidige initiativer på området sat så positive spor, at Region Midtjylland er anerkendt som foregangsregion nationalt og internationalt inden for cirkulær økonomi. Temadrøftelsen tager udgangspunkt i både erfaringer fra Vækstforums og regeringens initiativer og i de udfordringer og muligheder, cirkulær økonomi giver på virksomheds- og samfundsniveau.

Evalueringerne af Rethink Business og Challenge:Water (pkt. 12 på dagsordenen) indgår i temadrøftelsen.

Virksomhedernes innovationskraft og omkostningsniveau er væsentlige parametre for konkurrenceevnen. Omkostningsniveauet er i stigende grad påvirket af de svingende eller stigende priser på råvarer, oftest betinget af øget ressourceknaphed eller begrænset adgang til en række vitale råvarer. 

Cirkulær økonomi (CØ) rummer en stadig mere anerkendt mulighed for at adressere udfordringen med fokus på at bevare råvarernes værdi i flest mulige "loops" og undgå affald. Det giver mulighed for at reducere omkostningsniveauet, øge innovationskraften og samtidig tage vare på miljøet. Samtidig giver omstilling til CØ også mulighed for at skabe nye typer af jobs og nye typer af f.eks. genvindings- og logistik virksomheder.

Vækstforums indsats 

Region Midtjylland er anerkendt såvel nationalt som internationalt som foregangsregion på Cirkulær Økonomi og har indtil nu igangsat og medfinansieret fire initiativer med afsæt i CØ-tankegangen: Rethink Business, Challenge:Water, Grønne Industrisymbioser og Grønne Forretningsmodeller.

Initiativerne er både rettet mod direkte at udvikle virksomhederne og mod at øge efterspørgslen efter CØ-produkter, -services og -leasingmodeller. To af initiativerne har søgt at skabe samarbejdsplatforme for værdikædesamarbejder. Erfaringerne fra disse og andre initiativer i Erhvervsministeriet og Miljøministeriet viser, at samarbejder på tværs er en af de store muligheder, men også udfordringer, i forhold til omstilling til cirkulær økonomi. Endvidere påpeger Dansk Industri, at der skal skabes sikkerhed for kvalitet, forsyning og volumen, når der arbejdes med affald som ressource. Udfordringen er også at skabe værdikæder, som alle parter får en gevinst ud af at deltage i. Det kræver samarbejder på tværs af videnskaber, på tværs af det offentlige og det private og på tværs af værdikæder samt nye typer af partnerskabsledelse. Vækstforum har haft succes med at gå på tværs af værdikæder via sin kommunepulje, der indtil nu har haft ni deltagende kommuner.

National indsats

CØ udgør en hjørnesten i regeringens strategier for "Danmark uden Affald 1 og 2", der stiller krav om både at genanvende affald og på sigt helt at undgå affald ved produktion og forbrug. Den Grønne Omstillingsfond under Erhvervsministeriet har en lang række aktiviteter og søger at fremme den grønne omstilling til CØ ved støtte til at udvikle nye forretningsmodeller, genanvende hinandens affald, medfinansiere udvikling af nye produkter og nye lånemuligheder.

For at fremme omstillingen til cirkulær økonomi har erhvervs- og miljøministerierne netop nedsat en taskforce, der skal arbejde med at identificere og afhjælpe barrierer.

De to ministerier indgår også i udviklingen af ”Policy Toolkit for Circular Economy”. Et arbejde, der er igangsat af Ellen MacArthur Foundation i samarbejde med McKinsey Instituttet og NERA Economic Consulting. Danmark er udvalgt til testland og første fase af udviklingsarbejdet udkommer i rapportform i juni måned. Her udpeges bl.a. de områder, hvor Danmark har særlige økonomiske potentialer ved en omstilling samt hvor der i særlig grad skal ske et udviklingsarbejde. Region Midtjylland har medvirket til at få arbejdet til at tage afsæt i Danmark og deltager i en arbejdsgruppe under ledelse af Ida Auken.

I arbejdet er der også identificeret seks centrale politikområder: Uddannelse og øget kendskab til CØ, samarbejdsplatforme, erhvervsudviklingsordninger, offentlige indkøb og infrastruktur, ændret lovgivning og incitamentstrukturer samt ændrede beskatnings- og finansieringsmuligheder.

Fremadrettede initiativer

Med handlingsplanen for 2015 understøtter Vækstforum udviklingen af CØ med flere initiativer. Et initiativ, der fremmer arbejdet på langs og tværs af værdikæder omkring materialestrømme, initiativer der fremmer offentligt-private samarbejder og offentlige indkøb med fokus på byen, som "driver" for et marked for cirkulær økonomi. Et initiativ, der retter sig mod udviklingen af en CØ-Hub, som er central for at koordinere initiativer, fremme acceleration af indsatsen og en tværdisciplinær tilgang.

Som baggrund for temadrøftelse indgår følgende indlæg

1. Cirkulær økonomi, hvad og hvorfor? Hanne Juel, leder af CØ-team, Region Midtjylland
2. CØ og SMVer, hvilken rolle kan Vækstforum spille for at fremme omstillingen? Peter Kranz, direktør, Eurotag
3. Evaluering af Rethink Business og Challenge:Water, resultater og systemudviklingsmuligheder. Stefan Brendstrup, Partner, LB analyse
4. De nye initiativer på vej, Hanne Juel 

Vækstforum vedtog indstillingen med bemærkning om, at man ønsker en drøftelse af cirkulær økonomi på et senere tidspunkt og med et øget fokus på vækstpotentialet.

Alette Algreen-Ussing, Bent Hansen, Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde, Thor Jensen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Vækstforum afholdt møde den 13. april 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Referat fra Vækstforums møde den 13. april 2015

Selskab for Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) er etableret med virkning fra 1. januar 2015 af regionerne efter aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet.

Selskabet medfinansieres af regionerne med 10 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016, hvor Region Midtjyllands andel udgør 2,5 mio. kr. i hvert af årene.

Det er aftalt, at selskabet mindst en gang om året giver Vækstforum en orientering om status for arbejdet og planerne for det kommende års arbejde.

Formand for DKNT Henrik Höhrmann og direktør Jens Hausted orienterer på mødet i Vækstforum om DKNT's arbejde.

Med lov om dansk turisme (af 16. december 2014) fastlægges den nye organisatoriske struktur for dansk turisme, der har udgangspunkt i aftalen om vækstplan for dansk turisme samt efterfølgende aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner.

Aftalen indebærer, at den regionale indsats for udvikling af turismen fremover samles under tre udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen.

DKNT har til formål aktivt at medvirke til at fremme og styrke udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark. Selskabet skal medvirke til at vende tilbagegang til ny vækst målt på kyst- og naturturisme i Danmark og på dansk kystturismes markedsandele i EU. Opgaverne vil omfatte udvikling af programmer og projekter, etablering af partnerskaber, fundraising, videnopsamling og –formidling samt analyser af kyst- og naturturisme. Opgaverne defineres desuden af efterspørgsel/bestillinger fra vækstfora og andre betalende parter.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Bent Hansen, Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde, Thor Jensen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

På mødet gives der en aktuel status for nedlukningen af Midtjysk turisme.

Vækstforum indstillede på sit møde den 28. oktober 2014 bevilling til driften af Midtjysk Turisme i 2015. Samtidig tilkendegav Vækstforum, at løsning af regionale turismeopgaver skal  følges set i sammenhæng med etablering af nye tværregionale turismeudviklingsselskaber.

Det er aftalt mellem Danske Regioner og Erhvervs- og Vækstministeriet, at relevante aktiviteter fra de regionale turismeudviklingsselskaber overføres til henholdsvis Dansk Kyst- og Naturturisme (kyst- og naturturisme) og til MeetDenmark (erhvervs- og mødeturisme). Det betyder, at en del af Midtjysk Turismes opgaver overføres til de nye selskaber, og at Midtjysk Turismes aktiviteter ophører senest med udgangen af 2015.

Regional Udvikling har løbende en tæt kontakt til Midtjysk Turisme om selskabets aktiviteter, personalesituation m.m.

Der gives på mødet en status for personalesituationen pr. 1. juni 2015 og løsning af opgaver i henhold til resultatkontrakten samt overvejelser om opløsning af Fonden Midtjysk Turisme med udgangen af 2015. Midtjysk Turisme har besluttet at opsige leje af lokaler med udgangen af september 2015.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Bent Hansen, Brian Bech Nielsen, Heine Bach, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde, Thor Jensen og Viggo Thinggård var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Der er udarbejdet økonomioversigt med status for de regionale erhvervsudviklingsmidler og EU Strukturfonde. Der indstilles til mødet i Vækstforum den 17. juni 2015 7,2 mio. kr. til bevilling af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatet for Vækstforum har modtaget to ansøgninger fra henholdsvis Aarhus Universitet og Agro Food Businesspark. Det har været nødvendigt at gennemføre en skriftlig høring i Vækstforums formandskab for at kunne overholde ansøgningsfristen hos det nationale innovationsprogram Inno+ og hos Interregprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak. Ansøgningerne vedrører Big Data og Biogas og vurderes at være inden for Vækstforums handlingsplan 2015.

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 7,3 mio. kr. til rådighed i 2015 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der for 7,2 mio. kr. til bevilling i 2015 på mødet den 17. juni 2015 (se Tabel 2 i økonomioversigten).

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 0,1 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 (se Tabel 5 i økonomioversigten).

EU's mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen i perioden 2014-2020 for Socialfonden udgør ca. 204 mio. kr. og for Regionalfonden ca. 196 mio. kr. De to fonde er bundet op på 6 prioriteter - 3 prioriteter for hver fond - med hver deres budgetramme (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Der er ingen indstillinger, der vedrører Socialfonden og Regionalfonden til dette møde.

Høring af Vækstforums formandskab den 27. april 2015

Vækstforums formandskab har ved skriftlig høring den 27. april 2015 indstillet følgende to initiativer til bevilling:

Ansøgning fra Aarhus Universitet - Inno+ Samfundspartnerskabet om Big Data

Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet ansøger om i alt 5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af Inno+ Samfundspartnerskabet om Big Data. Ligeledes inviteres Region Midtjylland til at deltage i konsortiet.

Aarhus Universitet og en række nationale partnere vil styrke brugen af Big Data til at skabe vækst. Projektet vil fokusere på anvendelse af Big Data i praksis, anvendelse af forskning inden for Big Data samt udløse potentialet af Big Data som en vækstdriver.

Projektet forventes at have et samlet budget på 120 mio. kr. over fire år, startende fra 1. januar 2016. Af dette ansøges der om 60 mio. kr. gennem Inno+ Samfundspartnerskabet, og resten forventes at blive medfinansieret af konsortiets partnere.

Ansøgning fra Agro Business Park - Biogas projekt under Interregprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak

Agro Business Park har i fællesskab med Skive Kommune, Samsø Kommune, Aarhus Universitet og Foreningen af Danske Transportcentre søgt om økonomisk støtte på 4.982.500 kr. til deltagelse i det treårige Interreg projekt Biogas 2020.

I samarbejde med partnere fra Danmark, Norge og Sverige vil de midtjyske deltagere arbejde med udvikling og demonstration af biogasproduktion, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af vindmøllestrøm som gas i naturgasnettet, anvendelse af biogas til transport, samt erhvervs- og forretningsudvikling ved involvering af mere end 200 virksomheder.

Projektet forventes at resultere i nye virksomhedssamarbejder om innovation samt etablering af et test- og innovationsmiljø - GreenLab Skive - inden for el til gas. Erhvervseffekten af projektet forventes på lang sigt at være ca. 700 permanente jobs.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Økonomioversigt til Vækstforums møde den 17. juni 2015

Der er nu udarbejdet et forslag til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen for regional vækst og udvikling. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Vækstforum tiltrådte på sit møde den 13. april 2015 forslaget, og regionsrådet har efterfølgende godkendt forslaget den 27. maj 2015.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille mulige regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling i et samarbejde mellem regionsrådet, Vækstforum og partnerskabet bag. Den fælles strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi:

• redegør for den fremtidige udvikling for regionen,

• adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande,

• kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og

• redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Strategi for vækst og udvikling i Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der gennemført en proces med udgangspunkt i fire udfordringer, som Vækstforum og regionsrådet fastlagde i august 2014: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre/geografiske forskelle.

I efteråret 2014 er der gennemført en række workshops og seminarer for relevante aktører og partnerskabet bag Vækstforum med det formål at kvalificere og udfolde de fire udfordringer.

På baggrund af disse arrangementer er de fire udfordringer nu justeret, således at de danner udgangspunktet for fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer og Fokuseret vækst.

De fire strategispor er beskrevet i skrivegrupper med deltagelse af medlemmer fra den administrative styregruppe bag Vækstforum, som består af repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedets parter.

Der er udarbejdet en redegørelse, som beskriver baggrunden for valg af de fire strategispor. Redegørelsen vedhæftes som bilag. 

Til udmøntning af strategien vil der blive udarbejdet en erhvervspolitisk handlingsplan for de erhvervsrettede spor, som vedtages af Vækstforum. Regionsrådet vil derudover bl.a. vedtage en uddannelsespolitik og en kulturpolitik til udmøntning af strategien. 

Tidsplan for det videre arbejde

På grund af folketingsvalget er mødet i Danmarks Vækstråd den 18. juni 2015 aflyst. Den planlagte præsentation erstattes derfor af en høring og den endelige vedtagelse af vækst- og udviklingsstrategien fastholdes.

Strategien justeres i relevant omfang med eventuelle anbefalinger fra Danmarks Vækstråd. Regionsrådet beslutter det endelige høringsudkast på møde den 26. august 2015.

Herefter gennemføres en offentlig høring på otte uger, og regionsrådet vedtager derefter den regionale vækst- og udviklingsstrategi på sit møde i november 2015.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Vækst- og udviklingsstrategi - endelig version
• Redegørelse til vækst- og udviklingsstrategien

Regionsrådet og Vækstforum har igangsat erhvervsudviklingsprojekter inden for syv af handlingsplanens otte indsatsområder: Energi og miljø, Fødevarer, Velfærd, Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.

Flere af projekterne medfinansieres af henholdsvis EUs Regionalfond og Socialfond. En række af de igangsatte projekter under strukturfondsperioden 2007-2013 er blevet afsluttet siden resultatkontraktopfølgningen september 2014. Det forventes, at alle projekter er afsluttet pr. 31.december 2015.

Resultatkontraktopfølgningen pr. 1. marts 2015 vedrører alene initiativer, som senest forventes afsluttet med udgangen af 2015.

I forhold til udmøntning af handlingsplan 2015 er der gennemført annonceringsrunder, og tre initiativer har nu modtaget tilsagn om strukturfondsmidler og vil indgå i opfølgningen pr. 1. september 2015. De tre initiativer er Future Food Innovation, Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller og KompetenceForsyningen.

Energi og miljø

Initiativerne har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi og nye løsninger. Det globale marked for cleantechløsninger er stærkt stigende, og udgangspunktet for Danmark og Region Midtjylland for at få del i dette marked er gunstigt. De initiativer, som Vækstforum har iværksat, vil på længere sigt bidrage til, at regionens virksomheder får del i dette marked og vil dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.

Under indsatsområdet Energi og Miljø er der aktuelt 11 resultatkontrakter. Der er bemærkninger til to resultatkontrakter. Erhvervsudvikling inden for biomasse, hvor tekniske vanskeligheder og koordineringsproblemer har forsinket projektet samt Fjernvarmevækst - Grøn Energi, hvor projektets fremdrift har været utilfredsstillende. Der har været afholdt ekstraordinære møder med operatøren, og aktivitetsniveauet har siden efteråret 2014 været tilfredsstillende. Begge projekter følges tæt.

Fødevarer

Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet. Der er således store potentialer i nytænkning af produkter, processer, forretningsområder, forretningsmodeller og samarbejdsrelationer - med sigte på et nærmest umætteligt globalt marked, som efterspørger sikre og sunde fødevarer.

Under indsatsområdet Fødevarer er der på nuværende tidspunkt ni resultatkontrakter til opfølgning. Ingen har givet anledning til bemærkninger.

Velfærdsinnovation

Region Midtjylland har gode forudsætninger for at udvikle en potent sundhedsklynge. En stærk sundhedsforskning og universitetsstyrker inden for ingeniørvidenskab, nanoteknologi, datalogi, materialer m.m. Et godt behandlingssystem og en vis kritisk masse og styrker inden for relaterede erhverv, hvorfra man kan rekruttere ledere og forretningsudviklere.

Under indsatsområdet Velfærdsinnovation er der to resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.

Turisme

Vækstforum vedtog i marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”, der fastlægger rammerne for Vækstforums ønske om at gennemføre en strategisk udviklingsindsats inden for turismen. Målet har været at skabe en markant vækst i turisterhvervet. Udmøntningen af handlingsplanen er i fuld gang.

Under indsatsområdet Turisme er der 18 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf seks giver anledning til bemærkninger. Bemærkningerne vedrører alene godkendelse af projekternes endelige regnskab.

Innovation og forretningsudvikling

Vækstforum vil med indsatsen skabe bedre rammer for, at de midtjyske virksomheder kan udvikle deres forretningsgrundlag og arbejde systematisk og strategisk med innovation og løsninger på samfundsmæssige udfordringer, der kan være nøglen til fremtidig vækst og velfærd. Vækstforum vil samtidig understøtte, at virksomhederne videreudvikler bedre strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, et større globalt udsyn og mere effektive processer.

Under dette indsatsområde er der 20 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf et projekt - Shareplay - giver anledning til bemærkning. Projektet forløber aktivitetsmæssigt som forventet, men der er fokus på projektets økonomi. Projektet følges.

Iværksætteri

Vækstforum vil skabe bedre vilkår for, at der etableres flere nye virksomheder, og at flere af de nye virksomheder overlever og udvikler sig til vækstvirksomheder. Indsatsområdet skal derfor sikre, at fokus på entreprenørskab i uddannelsessystemet styrkes, og at adgangen til rådgivning og risikovillig kapital for iværksættere og nystartede virksomheder forbedres.

Under dette indsatsområde er der fem resultatkontrakter til opfølgning. Ingen giver anledning til bemærkninger.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Med initiativerne under dette indsatsområde vil Vækstforum medvirke til at sikre arbejdsstyrken, kvalitativt såvel som kvantitativt.

Det overordnede formål med initiativet er at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. I praksis betyder det en styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen for de kortuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder samt muligheden for at gennemføre kompetencegivende jobrotationsforløb for ledige.

Under dette indsatsområde er der fire resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf der er bemærkninger til én del af en resultatkontrakt, nemlig jobrotationsdelen af KompetenceMidt, da aktiviteterne ikke har kunnet gennemføres fuldt ud, og en del af midlerne tilbageføres.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Aktivitetsopfølgning marts 2015 - samlet dokument
• Samlet opfølgning på resultatkontrakter marts 2015

På baggrund af analyse af de unges valg af uddannelse, praktikpladspotentialet i midtjyske virksomheder og en kortlægning af øvrige praktikpladsinitiativer indstiller forprojektgruppen vedr. en øget praktikpladsindsats i Region Midtjylland en indsats gennemført i to spor.

Indsatsen har som overordnet formål at sikre faglært arbejdskraft i Region Midtjylland, hvor der allerede nu er mangel på faglærte. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2020 være brug for yderligere 4.185 faglærte i Region Midtjylland.

Konsulentfirmaet Pluss peger i sin analyse på flere mulige indsatsområder i forhold til at skabe flere praktikpladser, øge antallet af unge som vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse samt styrke det brede kendskab til erhvervsuddannelserne.

Der er og vil blive brug for flere faglærte i de kommende år. Vækstforum og regionsrådet har i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi påpeget udfordringen og behovet for en indsats rettet dels mod de unges valg og gennemførelse af en erhvervsuddannelse, dels mod opkvalificeringen af ufaglærte på eller i kanten af arbejdsmarkedet.

Forprojektgruppens anbefalinger

Forprojektgruppen anbefaler, at der iværksættes en større indsats, som kan være med til at styrke antallet af faglærte i Region Midtjylland.

Indsatsen anbefales gennemført i to spor:

Spor 1 – Kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at skabe flere praktikpladser

Knap 19.000 virksomheder er praktikpladsgodkendte i Region Midtjylland. Der er godt 40.000 godkendte praktikpladser, men kun 40 % af de disse har resulteret i en aftale.

Der foreslås derfor gennemført en kampagne, som retter sig mod de praktikpladsgodkendte virksomheder, med det formål at mobilisere praktikpladspotentialet.

Derudover gennemføres en kampagne mod de virksomheder, som ikke er praktikpladsgodkendte, med det formål at skabe flere praktikpladser inden for relevante specifikke områder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er størst, f. eks. industri samt bygge og anlæg.

Kampagnen skal i begge tilfælde informere om erhvervsuddannelsesreformen og praktikcentrene samt mulighederne for at etablere fleksible uddannelsesforløb.

Spor 2 – samlet indsats for at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse

Den nationale målsætning for erhvervsuddannelsesområdet er, at 30 % af en årgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I dag er tallet 19,7 % med stor regional spredning.

Det foreslås derfor, at der iværksættes en samlet indsats rettet mod erhvervsuddannelsesområdet med det formål at understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen i Region Midtjylland.

Erhvervsuddannelsesreformen har fire overordnede formål:

• Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse – i 2020 er måltallet 25 %, og i 2025 er måltallet 30 %.
• Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse – i 2020 er måltallet 60 %, og i 2025 er måltallet 67 %.
• Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan.
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

EU Strukturfonde Socialfonden 2014-2020 har som et af sine indsatsområder erhvervsuddannelser og med særligt fokus på talent, vejledning, udvikling af praktikordninger, sikring af geografisk dækning, samarbejder mellem erhvervsskoler og virksomheder samt udvikling af skolemiljøer.

En samlet indsats inden for disse rammer vurderes at kunne understøtte den regionale vækst- og udviklingsstrategi i forhold til målsætningen om at styrke indsatsen med relateret til behovet for faglært arbejdskraft med udgangspunkt i virksomhedernes behov i forskellige områder af Region Midtjylland. 

Analyseresultater

Analysefirmaet PLUSS har gennemført en analyse af de unges valg af erhvervsuddannelse og praktikpladssøgning samt på, hvilke barrierer og forbehold virksomheder i Region Midtjylland har i forhold til at oprette og tilvejebringe praktikpladser.

Pluss anbefaler på baggrund af analysen følgende indsatser:

Flere praktikpladser: Oplysning om fleksible forløb, monitorering af virksomheder i fremdrift, oplysning og støtte rettet mod de mindre virksomheder

Valg af erhvervsuddannelse: systematisk opfølgning på brobygningsforløb, samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler

Kendskab til erhvervsuddannelserne: UU-vejledning om erhvervsuddannelser, indsats rettet mod forældre, virksomheder og organisationer ind på grundskolerne.

Analysen er vedhæftet som bilag, sammen med notat, som beskriver de øvrige regionale og nationale praktikpladsinitiativer.

Økonomi

Der ansøges om i alt 1,5 mio. kr. til gennemførelse af en kampagne rettet mod de midtjyske virksomheder med det formål at sikre praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet. Der søges om 0,7 mio. kr. af regionale erhvervsudviklingsmidler og 0,8 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelsesområdet.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Praktikpladsanalyse Konsulentfirmaet Pluss 2015
• Kortlægning af praktikpladsinitiativer

Der er indsendt seks ansøgninger til en pulje vedrørende kortlægning af fremtidens bioøkonomiske vækst- og erhvervspotentiale i Region Midtjylland. Fem ansøgninger opfylder kriterierne for støtte og søger om i alt 1,4 mio. kr.

Regional Udvikling har de sidste 1½ år arbejdet med at udvikle en satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland. Efter et grundigt forarbejde inklusiv afholdelse af to store temadage for virksomheder, videninstitutioner m.fl., er der udpeget fem områder, hvor Region Midtjylland i fremtidens bioøkonomi besidder styrkepositioner i form af virksomheder og viden.

Efterfølgende er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter, der skal bane vejen for større demonstrationsprojekter, der forventes at udgøre en del af et kommende bioøkonomi program.

Formål

Som forberedelse til den fremtidige satsning på bioøkonomi i Region Midtjylland indstilles igangsat fem kortlægningsprojekter, der efter tre måneder vil resultere i en kortlægning af det bioøkonomiske vækst- og erhvervsudviklingspotentiale inden for væsentlige bioøkonomiske områder, samt konkrete forslag til demonstrationsprojekter, de potentielle projektpartnere, og forslag til relevante fondsmidler.

Hvad er bioøkonomi?

Bioøkonomi er, kort fortalt, et samfund, der baserer sit forbrug på biologiske ressourcer og råvarer i værdiskabende kredsløb. Det vil sige, at vi anvender og genanvender kulstof fra planter, dyr og organisk affald i stedet for at raffinere mineralolie, for at udvinde de kemiske stoffer, der indgår i medicin, fødevarer, foder, materialer, gødning og energi. Formålet med at overgå til biobaserede produkter og genanvendelse er at gøre samfundet mere bæredygtigt og reducere CO2 udledningen til atmosfæren.

Forventet erhvervsudvikling i forbindelse med bioøkonomi i Region Midtjylland

I forbindelse med forprojektet er der identificeret over 100 virksomheder relateret til bioøkonomi alene i Region Midtjylland. I de kommende demonstrationsprojekter, hvoraf nogle forventes at blive store flagskibsprojekter, forventes mange af disse midtjyske virksomheder at deltage med udvikling og demonstration af deres nye teknologier, som forventes at give vækst og arbejdspladser.

Arbejdet med bioøkonomi i Region Midtjylland

En tværfaglig arbejdsgruppe i Regional Udvikling har det sidste 1½ år arbejdet med udvikling af en bioøkonomisk satsning i Region Midtjylland. Arbejdet udspringer af Vækstforums forprojekt ”Bioøkonomi” i handlingsplan 2015. Formålet er at udarbejde en regional indsats vedrørende bioøkonomi, som led i den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025. Status for forprojektet beskrives i bilag 1 ” Notat – Status bioøkonomi forprojekt Region Midtjylland”.

Som afslutning på forarbejdet og to temadage er der udpeget fem områder, hvor Region Midtjylland besidder styrkepositioner i form af virksomheder og viden, i fremtidens bioøkonomi:

• Fra grøn biomasse til foderprotein og energi
• Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi- og restprodukter
• Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild
• Fremme af biobaseret transportbrændstof
• Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer

Kortlægningsprojekter

Efter temadagene er der indkaldt forslag til kortlægningsprojekter. Der indkom i alt 6 ansøgninger:  

• Agro Business Park med projektet ”Græs og hestebønner som foderprotein til bæredygtigt svinekød. Ansøgning er vedlagt som bilag 3, og projektet indstilles til støtte.
• Advanced Substrate Technologies (AST) med projektet ”Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild fra storkøkkener”. Ansøgning er vedlagt som bilag 4 og projektet indstilles til støtte.
• SEGES med projektet ”Fremtidens Biogasanlæg”. I den strategiske energiplanlægning peges der især på overskudshalm som supplerende råvare til gylle ved biogasproduktion, men der er tekniske udfordringer og manglende storskala forsøg på området. Ansøgning er vedlagt som bilag 5 og projektet indstilles til støtte.
• TripleA med projektet ”Fødevareingredienser fra biomasser". Projektet vil fokusere på at øge udnyttelsen af fibre og sukkerstoffer fra danskdyrkede afgrøder som bælgplanter og raps. Ansøgning er vedlagt som bilag 6 og projektet indstilles til støtte.
• AgroTech med projektet ”Kortlægning af råvarespild i Region Midtjylland”. Projektet fokuserer på udnyttelse af råvarespild hos fødevarevirksomheder, f.eks. grønsagsproducenter. Det er estimeret, at 24 % af den årlige produktionsværdi af frugt og grønt spildes i Danmark. Ansøgning er vedlagt som bilag 7 og projektet indstilles til støtte.
• Nordic Seaweed med projektet ”Rest- og affaldstang”. Ansøgning vedlagt som bilag 8. Administrationen anbefaler ikke at støtte projektet, idet det fremstår som en færdig business case for en specifik virksomhed, der blot mangler en investor. Ansøgningen opfylder dermed ikke de opstillede kriterier, som fremgår af bilag 2.  

Det samlede budget for kortlægningsprojekterne udgør 1,4 mio. kr.

Igangværende aktiviteter indenfor bioøkonomi

Det forventes, at der allerede i 2015 igangsættes tre Interreg projekter relateret til bioøkonomi. Projektet ”Biogas 2020” er i maj 2015 godkendt med støtte på 5 mio. kr. Desuden indstilles endnu to projekter: ”Closing the Nutrient Cycle Aquaculture” og ”Baltic Blue Growth”, med en forventet samlet støtte på ca. 5 mio. kr.. Se separat punkt på dagsorden.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• 1 Notat-Status Bioøkonomi forprojekt Region Midtjylland
• 2 Kriterier for biookonomi-kortlægningsmidler 2015
• 3 Grønne proteiner til svinekød kortlægningsprojekt-ansøgning fra ABP
• 4 Cirkulær økonomi af øko-fødevarespild kortlægningsprojekt-ansøgning fra AST
• 5 Fremtidens biogasanlæg kortlægningsprojekt-ansøgning fra SEGES
• 6 Fødevareingredienser fra biomasser kortlægningsprojekt-ansøgning fra TripleA
• 7 Kortlægning af spild i Region Midtjylland kortlægningsprojekt-ansøgning fra AgroTech
• 8 Rest- og affaldstang kortlægningsprojekt-ansøgning fra Nordic Seaweed

Regional Udvikling har modtaget to ansøgninger om regional medfinansiering af to erhvervsudviklingsprojekter inden for akvakulturprodukter relateret til blåmuslinger, tang og børsteorme. EU-medfinansiering til BBG søges via Interreg Østersøregionen og til CNCA søges via Interreg Nordsøregionen.

De midtjyske partnere bag projekterne udgøres af Orbicon, Hjarnø Havbrug, Wittrup Seafood, Triple Nine - 999, Agro Business Park, DTU Fødevareinstituttet, Nordisk Tang ved Endelave og forventeligt tilknyttes yderligere tre midtjyske SMV'er og en række midtjyske kommuner samt partnere og kommuner fra Region Sjælland.

To projekter inden for fødevareerhvervet vil på forskellig vis udvikle nye værdikæder og forretningsområder i relation til cirkulær produktion af fødevarer inden for akvakultur. Projekterne søger i fuld skala at producere biomasse, som opsamler tabt kvælstof og fosfor fra akvakulturproduktion. Herefter bliver biomassen forarbejdet til foder, fødevarer og fødevareingredienser samt om muligt til medicinal brug.

Projekterne afprøver de nye produkter. Forvaltningsmæssige, organisatoriske og økonomiske fremmere og hæmmere for denne innovationsproces og forretningsudvikling bliver identificeret, og offentlige parter involveres for at gøre mulighederne endnu bedre. 

Hvis der ikke findes bæredygtige og konkurrencedygtige løsninger på opsamlingen af næringsstof tabt ved akvakulturproduktion, kan en udvidelse af akvakulturproduktionen i Danmark ikke ske. De to internationale projekter bidrager til disse løsninger.

Ved projekternes afslutning resulterer dette for erhvervsudviklingen i Region Midtjylland i nye produkter på markedet, mindre import af soya til foder, øget omsætning på 150-200 mio. kr. og 30-40 nye arbejdspladser i branchen beliggende i Region Midtjylland, udviklede værktøjer til betydelig fjernelse af næringsstoffer i regionens farvande i tillæg til muligheder for øget fødevareproduktion.

"Baltic Blue Growth - Initiation of full scale mussel farming in the Baltic Sea"-projektet dækker 21 partnere fra hele Østersøen, herunder fem fra det midtjyske område.

Projektet vil optimere blåmuslingeproduktion i Østersøen, hvor isforhold, lav saltholdighed og rovdyr er væsentlige udfordringer. Både miljø-, planlægnings- og forretningsmæssige virkninger og virkemidler indgår. Muslingemel produceres ved en varme- og centrifugeringsmetode. 

"Closing the Nutrition Cycle in Aquaculture"-projektet dækker 25 partnere fra hele Nordsøen, herunder 13 virksomheder fra det midtjyske område. Her indgår foruden blåmuslinger også tang og børsteorme i biomasseproduktionen.

Projektet vil teste andet grej til blåmuslingeproduktion end i BBG-projektet, ligesom andre lokaliteter testes. Afværgeforanstaltninger for rovdyr afprøves og sammenlignes med BBG. Muslingemel produceres ved at mase muslingerne og sammenlignes med resultaterne i BBG.

Projektet opskalerer og automatiserer tangproduktion, optimerer konservering som muliggør transport og forarbejdning uden at ødelægge anvendeligheden af biomassen.

Projektet udvinder værdifulde stoffer af blåmuslingerne, tang og børsteormene ved bioraffinering, ligesom egentlig test af anvendeligheden i fiskefoder i akvakultursektoren er vigtige elementer i CNCA. 

Fødevarerådet

Vækstforums Fødevareråd har på sit møde den 29. maj 2015 behandlet projektideerne, og på baggrund af sagsfremstilling og sekretariatets uddybende præsentation af projektskitserne på mødet, har Fødevarerådet følgende faglige vurdering af projekterne:

Da de ansøgende konsortier fortsat er under dannelse, er detaljerne endnu svage i det præsenterede materiale. Hvis det lykkes projekterne at finde løsninger på de samfundsmæssige udfordringer omkring sikring af kvælstofneutral udvidelse af produktionen i midtjysk akvakultur, har det store erhvervsmæssige perspektiver. Fødevarerådet finder det positivt med den tætte virksomhedsinvolvering i projekterne.

Økonomi

Det midtjyske partnerskab bag BBG-projektet ansøger Region Midtjylland om medfinansering på 1,45 mio. kr. i 2015, svarende til 12,5 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Østersøregionen på 75 % af projektets samlede budgetsum på 48,4 mio. kr.

Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel.

Det midtjyske partnerskab bag CNCA-projektet ansøger Region Midtjylland om medfinansiering på 3,55 mio. kr. i 2015, svarende til 25 % af de midtjyske parters økonomi i projektet. Projektansøgningen forudsætter en medfinansiering fra EU Interreg Nordsøregionen på 50 % af projektets samlede budgetsum på 52,2 mio. kr.

Budget og finansiering for de midtjyske parters del af projektet fremgår af nedenstående tabel.

De to projekter indgår i Vækstforums Handlingsplan 2015 under indsatsområdet Fødevarer og specifikt under initiativet Udvikling af forretningsområder.

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at der skal rettes henvendelse til Aarhus Universitet med det formål at afklare muligheden for at inddrage Aarhus Universitet i projektet.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• BBGog CNCA ansøgning om medfinansiering fra Region Midtjylland, opsplittet budget
• Effektkæde og indikatorer BBG
• Effektkæde og indikatorer CNCA

Der lægges op til et styrket samarbejde mellem Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark via en samarbejdsaftale inden for de fire fokusområder: Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri. Målet er, at virksomhederne oplever, at de uanset geografisk tilhørsforhold, har mulighed for at deltage i relevante aktiviteter med henblik på udvikling af virksomheden.

De tre vestdanske regioner skal hver især dække eventuelle udgifter til alle virksomheders deltagelse i aktiviteter, som indeholder kontante tilskud.

For at lette virksomheders deltagelse i relevante aktiviteter i hele Vestdanmark med henblik på udvikling af virksomheden er der udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale mellem regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark.

Regionsgrænserne skal ikke opleves som en barriere for den enkelte virksomheds deltagelse i relevante aktiviteter.

I stedet skal virksomhederne opleve, at det er nemt og ubureaukratisk at deltage.

Samarbejdsaftalen fokuserer på fire områder, som tager udgangspunkt i det etablerede samarbejde med relevante innovationsnetværk og klyngeorganisationer:

Fødevarer, som omfatter ressourceområdet fra produktion, forarbejdning, afsætning over til forskning og udvikling.

Energi, som omhandler hele energi- og miljøområdet, herunder energi- og miljøteknologi, offshore energi, bioøkonomi og den erhvervsrettede del af strategisk energiplanlægning.

Sundheds- og velfærdsteknologi, som omhandler teknologi, processer og service rettet mod sundheds- og socialområdet.

Fremtidens industri - Danmark som produktionsland, som omhandler højteknologisk produktion, automatisering, fremstilling og underleverandørnetværk mv.

Hertil kommer turisme, hvor der er indgået en politisk aftale mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier om en ny landsdækkende organisering af den regionale turismeindsats med virkning fra januar 2015. Der oprettes tre udviklingsselskaber med fokus på henholdsvis kyst- og naturturisme, storbyturisme og erhvervsturisme.

Derudover er der i regi af Jyllandskorridoren ambitioner om at styrke det tværregionale klyngesamarbejde gennem et fælles, transnationalt Interreg initiativ. Jyllandskorridoren er et geografisk område fra Sydnorge i nord til Hamborg i syd, der er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold.

Principper for virksomhedernes deltagelse

Konkret indebærer samarbejdsaftalen, at de tre vestdanske regioner hver især dækker eventuelle udgifter til alle virksomheders deltagelse i støtteordninger og programmer. Dvs. den enkelte region skeler ikke til det geografiske tilhørsforhold for den enkelte virksomhed; men betaler for, at virksomheder fra de to øvrige regioner deltager i aktiviteterne.

Hver region udarbejder årligt en opgørelse over regionens samlede forbrug af midler til virksomheder uden for regionen. De tre regioner evaluerer ordningen efter et års forløb og tager stilling til, hvorvidt ordningen skal fortsætte.

Aftalen forelægges til godkendelse hos de tre vækstfora i henholdsvis Nordjylland den 2. juni, Syddanmark den 16. juni og Midtjylland den 17. juni 2015. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag og vil ved godkendelse træde i kraft den 1. juli 2015. 

Baggrund for samarbejdsaftalen

I sommeren 2013 blev der indgået en aftale mellem de tre vestdanske vækstfora om øget samarbejde på tværs af regionerne. Baggrunden var en OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark og Region Midtjylland, som pegede på, at samarbejdet på tværs af regionerne om støtte til erhvervslivets vækst og jobskabelse med fordel kunne øges.

Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner blev der identificeret otte områder, hvor det blev vurderet, at det var relevant at styrke samarbejdet med henblik på at øge effekten af de forskellige indsatser for de involverede parter, herunder særligt for virksomhederne. Der har været igangsat en række aktiviteter, men det har efterfølgende vist sig, at potentialerne for samarbejde ikke er lige store inden for de otte områder, og derfor foreslås det, at den reviderede samarbejdsaftale fokuserer på de ovenfor nævnte fire områder.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Policy samarbejdsaftale
• Eksempler på programmer og ordninger

Projekterne Rethink Business og Challenge:Water er evalueret. I fokus var grøn omstilling eller omstilling til cirkulær økonomi med afsæt i udfordringerne inden for affald og vand. Der er både konkrete resultater og vigtig læring. Der er skabt nye forretningsmuligheder for virksomhederne, etableret nye samarbejdsplatforme mellem vigtige aktører i værdikæden såsom kommuner, virksomheder m.fl. og etableret eksportplatform i Asien. Skal bæredygtig omstilling følges af forretningsmuligheder kræves indsatser på flere sammenhængende områder, både i enkeltvirksomheder, i efterspørgsel fra det offentlige, i nye samarbejder mellem leverandører og kunder m.m.

Evalueringerne indgår i Vækstforums temadrøftelse om Cirkulær Økonomi.

Globale klimaforandringer, miljøbelastning, mangel og stigende priser på råstoffer, udfordrer erhvervslivets konkurrenceevne, men indeholder samtidig nye, globale forretningsmuligheder. Derfor igangsatte Vækstforum de to treårige projekter Rethink Business og Challenge:Water med fokus på henholdsvis affald og vand.

Begge projekter er evalueret af LB Analyse, og evalueringerne viser, at projekterne både har skabt konkrete resultater og læring, der kan anvendes fremadrettet. I begge projekter er der arbejdet med afsæt i tankesættet bag Cradle to Cradle (C2C) og cirkulær økonomi (CØ). En omstilling til cirkulær økonomi kan typisk ikke ske ved kun ved en indsats i den enkelte virksomhed og dennes produktion og forretning, men skal inkludere hele værdikæden, herunder også kommuner, som både kan være vigtige kunder ift. grønne løsninger og leverandører af affald/ressourcer. Læring fra de to projekter er derfor meget central for at kunne kvalificere den fremtidige indsats.

Initiativet Rethink Business skulle støtte grøn omstilling i virksomheder baseret på tankegangen fra Cradle to Cradle (C2C) og cirkulær økonomi (CØ). Indsatsen gik på virksomhedsudvikling, kommunepulje til offentlig efterspørgsel og offentlig-privat samarbejdsplatform samt læring og formidling.

De konkrete resultater i Rethink Business er bl.a., at 32 af 50 screenede virksomheder har arbejdet med grønne handlingsplaner. 20 virksomheder var ved projektafslutning ved at afprøve C2C/CØ-orienteret produktion eller services. 20 virksomheder har påbegyndt strategisk arbejde med C2C/CØ. Ni virksomheder indgår i C2C/CØ innovationsalliancer, dvs. nye samarbejder mellem virksomheder eller offentligt-privat samarbejde med kommuner og videninstitutioner. Der er igangsat syv projekter under kommunepuljen (fortsætter i 2015 og er derfor ikke evalueret).

Virksomhederne har testet tre typer forretningsmodeller. Nyt design eller ny produktionsform, der øger genanvendelsen af egne eller andres spildstrømme og produkter. Tilbagetagning / leasing, hvor virksomheder tager hele eller dele af egne produkter tilbage til ny produktion. Produkt-Servicemodeller, hvor virksomheden sælger en service i tilknytning til eget eller andres produkt.

På læringssporet er der lavet en omfattende casesamling, som opsamler resultaterne i virksomhederne og giver anbefalinger til kommende initiativer inden for cirkulær økonomi. Evalueringen viser bl.a., at virksomhedens modenhed eller forudgående kendskab til C2C/CØ har stor betydning for, dels hvor lang tid det tager at gennemføre omstilling – kan det gøres inden for projektperioden? – dels hvor intensiv en indsats, der er brug for i den enkelte virksomhed.

Evalueringen siger bl.a.: ”at det er ganske flot resultat, når hovedparten af virksomhederne nu betragter bæredygtighed som en integreret del af deres forretningskoncept og en løftestang for grøn forretningsudvikling og vækst”. Mange virksomheder har med deltagelsen således direkte fået styrket deres forretningsmuligheder og indirekte fået forudsætninger for nye innovationsprocesser med afsæt i C2C/CØ.

Challenge:Water skulle øge innovationen og de vandteknologiske og tilgrænsende virksomheders konkurrencedygtighed. Der var en regional og en global del. Regionalt var fokus at påvirke den kommunale efterspørgsel efter koncepter, der løser sammenhængende udfordringer inden for f.eks. vand og energi samt skabelse af offentligt-private samarbejdsplatforme, der øger innovationshøjden i virksomhederne. Globalt var fokus at skabe samarbejdsplatforme for virksomhederne, så betingelserne for fælles eksportfremstød for især smv-erne blev forbedret.

De konkrete resultater i Challenge:Water er bl.a., at der regionalt er ni udviklingsprojekter igangsat med kommuner, virksomheder og videninstitutioner. Et eksempel er innovationsforløb i Silkeborg for 10 virksomheder om udvikling af ideer og løsninger til håndtering af regnvand i ny bydel. Resultaterne er indarbejdet i udbud om byggemodning. Et andet eksempel er Samsø, hvor der er arbejdet med visionsudvikling for lukkede, decentrale ressourcekredsløb og som har fået midler fra statens Grøn Industrisymbiosepulje. Globalt er der lavet konceptudvikling og samarbejdsaftaler med virksomheder på flere områder; Etableret eksportplatform i Singapore (Danish Water Technology House), som nu er medfinansieret af Industriens Fond med 7,9 mio. kr.; Endelig er der skabt en ny tilgang til eksportfremmeaktiviteter. Knap 200 virksomheder, forsyningsselskaber, rådgivere m.fl. deltog i udviklingsforløb m.m.

I evalueringen vurderes, at det er imponerende, hvad der er opnået i projektet. Der er skabt meget aktivitet med mange virksomheder, kommuner m.fl., og flere enkeltprojekter er hjulpet til videre finansiering. Det fremhæves, at Danish Water Technology House i Singapore kan skabe en helt ny platform for afsætning af dansk vandteknologi i Asien. Flere virksomheder giver udtryk for, at de har fået en markedsadgang til Sydøstasien, som de aldrig ville have opnået uden indsatsen i Challenge:Water. Som koncept- og projektudvikler er Challenge:Water en klar succes. Tiltag til at øge offentlig efterspørgsel efter innovative løsninger er kun afprøvet og implementeret i begrænset omfang.

Især den globale del af Challenge:Water giver et solidt grundlag for en videre indsats på vandområdet, f.eks. med tæt kobling til cirkulær økonomi. Der er gjort flere læringer, som kan anvendes ift. andre og nye indsatser, bl.a. om opgavens kompleksitet, om organisering og ledelse af indsatsen samt om forventningsafstemning af mål og resultater i og uden for projektperioden.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Evaluering af Challenge Water
• Evaluering af Rethink Business - sammenfatning
• Casesamling_Rethink Business

Der er udarbejdet en kortlægning af de regionale erhvervsfremmesystemer i Danmark, der på den ene side viser, at erhvervsfremmesystemet skaber en betydelig værdi for dansk erhvervsliv. På den anden side viser rapporten, at der er nogle betydelige forbedringspotentialer, ikke mindst at der bør stilles nogle klarere forventninger til den lokale erhvervsserviceindsats.

Specifikt i forhold til erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland konkluderer rapporten, at der er få ”huller” i indsatsen, men at specielt tilbuddene til iværksættere kan gives et løft.

For erhvervsfremmesystemet i Danmark som helhed konkluderer rapporten, at der bør arbejdes på at reducere antallet af aktører, øge koordinationen mellem den nationale og regionale indsats og at videreudvikle erhvervsfremmesystemet med væksthusene som et naturligt omdrejningspunkt. Herudover er der behov for, at stat og regioner sammen øger fokus på de tværgående udfordringer – adgang til kapital, adgang til højtkvalificeret arbejdskraft i SMV’er samt den offentlige sektors indkøb af innovative produkter.

Kommunernes Landsforening (KL) har i forbindelse med projekt ”Danmark i forandring” bedt konsulentvirksomheden IRIS Group om at foretage en kortlægning af de regionale erhvervsfremmesystemer i Danmark. Baggrunden for rapporten er, at Danmark står over for en række markante forandringer og vækstudfordringer.

Samtidig står det klart, at kommuner, regioner og vækstfora hvert år anvender ca. 1 mia. kr. på erhvervsfremme. Hertil kommer, at staten finansierer mange erhvervs- og innovationsfremmeprogrammer, som ligger i naturlig forlængelse af den lokale og regionale

indsats.

De regionale erhvervssystemer i Danmark består samlet af ca. 250 operatører, der årligt servicerer og hjælper ca. 100.000 iværksættere og virksomheder med at belyse, håndtere og løse vækstudfordringer. De mange operatører er udtryk for et mangfoldigt og specialiseret system, hvor en række operatører hjælper virksomhederne på vej mod vækst.

Formålet med kortlægningen er at belyse, om de mange rammesættere, strategier, operatører og ydelser tilsammen adresserer centrale vækstudfordringer i de enkelte regioners erhvervsliv, og om der er en tilstrækkelig grad af koordination og henvisning mellem operatørerne.

Det er afgørende, at midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt. Det vil sige, at de bidrager til at løse de udfordringer, der er i hver region, at der er synergi i indsatsen, og at uhensigtsmæssige overlap så vidt muligt undgås.

Rapporten konkluderer, at de regionale erhvervsfremmesystemer i høj grad har værdi for dansk erhvervsliv. Mere end 100.000 virksomheder bruger årligt ydelserne, og der er for en række af ydelserne dokumenteret en betydelig effekt blandt brugerne.

Men systemet er også præget af mange operatører og af både lokale, regionale og nationale rammesættere. I sammenhæng med mange midlertidige projektaktiviteter skaber dette et behov for en endnu stærkere koordination, der kan styrke overskuelighed, henvisning, indbyrdes samarbejde og nedbringe overlap.

Den lokale erhvervsservice

Mere end halvdelen af alle brugere af erhvervsfremmesystemet hører til i den lokale erhvervsfremme, og kommunerne bruger samlet ca. en halv mia. kr. på erhvervsfremme. Rapporten konkluderer, at der ikke er et klart billede af de effekter, som indsatsen har på den lokale vækst, og hvor effektiv den lokale erhvervsservice er til at henvise og stimulere brugen af andre tilbud i erhvervsfremmesystemet.

Kommunerne har desuden en vidt forskellig tilgang til lokal erhvervsservice. Nogle kommuner fokuserer alene på iværksættere og førstartere, mens andre udbyder erhvervsservice til alle virksomheder. Nogle kommuner servicerer ikke mere end 20-30 virksomheder årligt, mens andre servicerer mere end 1.000 virksomheder. Samtidig ser nogle lokale erhvervsserviceenheder det som deres hovedopgave at henvise virksomheder til det samlede erhvervsfremmesystem, mens andre primært fokuserer på egne ydelser og projekter.

Rapporten konkluderer derfor, at der er behov for en klar stillingtagen til, hvilke forventninger der skal stilles til den lokale erhvervsservice.

Det midtjyske erhvervsfremmesystem

I kortlægningen er opstillet nogle principper for, hvad der kendetegner et velfungerende regionalt erhvervsfremmesystem. Disse er:

• Adresserer erhvervsfremmesystemerne centrale vækstudfordringer i de enkelte regioner?
• Hvor godt kender virksomhederne erhvervsfremmeaktørerne?
• Er erhvervsfremmesystemerne sammenhængende og sømløse?
• Er der klare snitflader og begrænset overlap mellem aktørerne?

Med udgangspunkt i disse spørgsmål svarer rapporten for hver region og for regionerne under ét på, i hvor høj grad erhvervsfremmesystemet i dag lever op til disse principper.

Specifikt for erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland konkluderer rapporten, at der er få ”huller” i erhvervsfremmesystemet, men dog at tilbuddene til iværksættere fremstår lidt usammenhængende og uambitiøse set i forhold til, at specielt Aarhus området har potentiale til at udvikle et stærkt miljø for videnbaserede iværksættere. Derfor anbefales det, at der oprettes;  

• Kreative fysiske mødesteder, hvor iværksættere kan bo, dele viden og matches med investorer.
• Dedikerede acceleratorprogrammer for iværksættere med ekstraordinært vækstpotentiale. Dvs. programmer der kombinerer sparring om forretningsudvikling, mentorservices, netværksopbygning og adgang til kapital.
• En langt mere målrettet indsats for at knytte erfarne erhvervsfolk og investorer til de perspektivrige iværksættere.

Generelt konkluderes, at der skabes for få nye, teknologibaserede vækstvirksomheder, når regionens udgangspunkt tages i betragtning (bl.a. en betydelig offentlig forskning).  

Det samlede erhvervsfremmesystem

På tværs af de fem regioner er rapportens overordnede anbefalinger for udviklingen af erhvervsfremmesystemet; 

• At arbejdet med at styrke de indbyrdes relationer og det indbyrdes kendskab i erhvervsfremmesystemet fastholdes og intensiveres – med væksthusene som et naturligt omdrejningspunkt.
• At der etableres back office funktioner, hvor alle erhvervsfremmeaktører kan hente aktuel information om alle andre operatører, herunder målgrupper, ydelser og igangværende projekter.
• At koordinationen mellem den nationale og regionale indsats styrkes, især inden for innovationsområdet.
• At der gennemføres et samarbejde mellem staten, regionerne og kommunerne om at reducere antallet af operatører inden for klynge- og netværksområdet.

Herudover er der behov for, at staten og regionerne sammen øger fokus på de tværgående udfordringer – adgang til kapital, adgang til højtkvalificeret arbejdskraft i SMV’er samt den offentlige sektors indkøb af innovative produkter.

Den samlede kortlægning er vedhæftet.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Kortlægning af det regionale erhvervsfremmesystem
• Kortlægning af det regionale erhvervsfremmesystem - Bilagsrapport

Der er følgende forslag til mødeplan for 2016

Tirsdag den 23. februar kl. 9 - 13

Mandag den 18. april kl. 12 - 16

Onsdag den 22. juni kl. 9 - 12

Onsdag den 31. august kl. 12 - 16

Tirsdag den 25. oktober kl. 9 - 13

Tirsdag den 20. december kl. 9 - 13

Der udarbejdes nyt forslag til mødeplan med udgangspunkt i indkomne ønsker om ændringer.

Alette Algreen-Ussing, Brian Bech Nielsen, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde og Thor Jensen var forhindrede i at deltage i punktets behandling.