Siden Vækstforum i 2010 iværksatte en ambitiøs strategi og handlingsplan for udvikling af fødevareområdet har satsningen udviklet sig fra et rent regionalt til et stadig mere nationalt erhvervsudviklingsinitiativ.

Temadrøftelsen tager udgangspunkt i erfaringerne fra det hidtidige arbejde og de udfordringer og muligheder, som et stigende nationalt fokus betyder for den fremtidige satsning og regionens kommende vækst- og udviklingsstrategi.  

Den seneste vækstpartnerskabsaftale peger entydigt på en særlig rolle til Region Midtjylland på fødevareområdet. Region Midtjylland skal med afsæt i de erfaringer og partnerskaber, som er opbygget gennem Vækstforums fødevaresatsning, stille sig i spidsen for udviklingen af den danske fødevareklynge. Det er på én gang en bekræftelse af, at Region Midtjylland har udviklet sig til at være centrum for fødevareinnovation i Danmark og samtidig en kvittering for det målrettede og langsigtede erhvervsudviklingsarbejde, som Vækstforum har igangsat igennem fødevaresatsningen.  

Med regionalt initierede initiativer som eksempelvis Future Food Innovation og det nationale klyngeinitiativ Danish Food Cluster er regionen godt klædt på til at påtage sig denne opgave, men det stiller samtidig en række nye krav til den fremtidige strategi og handlingsplan for den regionale fødevaresatsning.

Bl.a. skal de regionale initiativer udvikles til i højere grad at kunne tilbydes til fødevarevirksomheder og videninstitutioner fra alle landets regioner. Samtidig bliver det vigtigt at få lavet et mere smidigt og gennemskueligt innovationssystem for fødevarevirksomhederne fra den lokale erhvervsservice til de nationale og internationale innovationsordninger. Endelig kræver en national klyngeudvikling et større fokus på fødevareerhvervets kapitalmuligheder, iværksætteri, internationalisering og international branding.

Som led i arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi vil der blive opsat konkrete mål for den fremtidige fødevareindsats.

Som baggrund for Vækstforums drøftelse indgår følgende indlæg:

• Præsentation af arbejdet i Vækstforums Fødevareråd ved formand Greta Jakobsen.

• Præsentation af sekretariatets og fødevarerådets overvejelser om det fremtidige strategiske fokus i fødevaresatsningen ved afdelingschef Erik Sejersen, Regional Udvikling.

• Præsentation af det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation, der allerede nu har erfaringer med at arbejde på tværs af regionsgrænser ved innovationschef Gyda Bay, Future Food Innovation.

• Danish Food Cluster - etablering af en national fødevareklynge drevet af medlemsvirksomheder ved direktør Lone Ryg Olsen, Danish Food Cluster.

Baggrund

Med udgangspunkt i fødevaresatsningen ”Klog hverdagsmad” er der siden 2010 gennemført en lang række erhvervsudviklingsaktiviteter i samarbejde med aktører fra hele fødevaresektorens værdisystem, såvel virksomheder som viden-, uddannelses- og brancheorganisationer. Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet.

Op imod 2.000 fødevarevirksomheder har til dato deltaget i fødevaresatsningens forskellige aktiviteter, eksempelvis igennem Future Food Innovation, Danish Food Cluster,

regionale fødevarenetværk, klyngeprojektet Konsumfisk og Foodbest.

Future Food Innovation 

Satsningens hovedaktivitet har indtil nu været at opbygge et innovationsmiljø, hvor det er let og overskueligt for fødevarevirksomheder at få hjælp til at få løst konkrete innovationsudfordringer. Satsningens hovedoperatør, Future Food Innovation, har i samarbejde med en lang række regionale, nationale og internationale aktører siden 2010 samlet og udviklet et stærkt fagligt udviklingsmiljø i Region Midtjylland, hvor virksomheder kan få hurtig innovationshjælp. Future Food Innovation tilbyder bl.a. matchmaking med videninstitutioner, relevante samarbejdspartnere og støtteordninger, tæt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at løse konkrete kompetencebehov og direkte støtte til særligt nyskabende innovationsprojekter.  

Danish Food Cluster

Region Midtjylland har i samarbejde med bl.a. Arla, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune støttet etableringen af en formel klyngeorganisation omkring en samlet dansk fødevareklynge under titlen Danish Food Cluster (DFC). DFC's fornemmeste opgave er at skabe international synlighed for danske fødevareklynger og dermed være med til at tiltrække innovative virksomheder, kompetencer og viden til Danmark.

Regionale fødevarenetværk

Med støtte fra regionens og de 19 kommuners "Grøn Vækst-program" er der igennem de seneste par år blevet arbejdet med at samle de mange lokale fødevarenetværk i fire større subregionale afsætningsnetværk, hvor professionalisering og forretningsudvikling har været det centrale element: Østjyllands Spisekammer (11 kommuner), Madlandet i Vest (4 kommuner), Smagen i Centrum (3 kommuner) og Smag på Landskabet (4 kommuner).

Konsumfisk

Konsumfisk er et regionalt klyngesamarbejde med deltagelse af fiskere, havne, fiskeriforeninger, auktioner og støtteerhverv i de tre vestkysthavne: Hvide Sande, Torsminde og Thyborøn. Klyngen arbejder med kvalitets-, kompetence- og markedsudvikling og gennemfører desuden udviklingsprojekter med deltagelse af klyngens aktører. Region Midtjylland har støttet indsatsen.

Foodbest

Foodbest er et dansk/svensk konsortium, der arbejder for at få etableret et stærkt europæisk partnerskab med henblik på at få tiltrukket en fødevare-KIC (Knowledge and Innovation Community). KICs udbydes af EU som tematiserede tværnationale innovationsnetværk med budgetter på op til 150 mio. EUR om året. Det forventes, at Kommissionen udbyder en KIC med fokus på fødevarer i 2016, og Region Midtjylland er gået ind som partner i Foodbest-samarbejdet med henblik på at sikre de regionale virksomheder og forskningsinstitutioner en stærk position i den fremtidige Food4Future KIC.

På baggrund af præsentationen af arbejdet med den danske fødevareklynge og klyngens betydning også i internationale sammenhænge, drøftede Vækstforum de styrker, der kendetegner Danmark, og hvor Danmark internationalt scorer højt på samarbejdsevne, tillid, relationskompetence samt transaktionsevne i forhold til at indgå forretningsmæssige aftaler. 

Erik Flyvholm, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Vækstforum afholdt møde den 3. december 2014. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Vækstforum bekræftede efter forespørgsel fra sekretariatet, at Heine Bach på mødet den 3. december 2014 blev udpeget som medlem af den nomineringskomité, der kan træde sammen og udpege et nyt medlem, hvis et af bestyrelsesmedlemmerne udtræder af bestyrelsen for Dansk Kyst- og Naturturisme.

Erik Flyvholm, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Referat fra Vækstforums møde den 3. december 2014

Økonomioversigt

Af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler er der til dette møde 42,7 mio. kr. til rådighed i 2015 (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler indstilles der for 31,9 mio. kr. til bevilling i 2015, hvoraf de 9,5 mio. kr. tages fra reservation, hvorfor der reelt disponeres 22,4 mio. kr. på mødet den 18. februar 2015 (se Tabel 2, 3, 4 og 5 i økonomioversigten)

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der være 20,3 mio. kr. til rådighed af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 (se Tabel 6 i økonomioversigten).

EU's mål 2 midler er delt op i Socialfonden og Regionalfonden, hvor budgetrammen i perioden 2014-2020 for Socialfonden udgør ca. 204 mio. kr. og for Regionalfonden ca. 196 mio. kr. De to fonde er bundet op på 6 prioriteter - 3 prioriteter for hver fond - med hver deres budgetramme (se Tabel 1 i økonomioversigten).

Af Region Midtjyllands EU mål 2 midler er der til dette møde 172,2 mio kr. fra Regionalfonden og 183,3 mio. kr. fra Socialfonden til rådighed.

På mødet den 18. februar 2015 indstilles der for 16,0 mio. kr. til Regionalfonden (se tabel 2 i økonomioversigten).

Hvis indstillingerne til mødet følges, vil der efterfølgende være 156,3 mio. kr. til rådighed af Regionalfonden og 183,3 mio. kr. til rådighed af Socialfonden (se tabel 6 i økonomioversigten).

I forbindelse med dagsordenspunkterne 15, 16 og 17 er der en række betingelser for bevillingerne førend de fremsendes til fornyet behandling i Vækstforum.

Der kan som følge heraf forventes bevillinger af de regionale erhvervsudviklingsmidler på 29,8 mio. kr, samt 16,9 mio. kr. af Socialfonden (se tabel 7 - Forventninger til medfinansiering af ØKS projekter).

Formand Bent Hansen orienterede derudover om MTIC - Fra MedTech Innovation Center (Fond) til MedTech Innovation Consortium (Forening), hvor der har været behov for at styrke samarbejdet mellem alle aktørerne inden for sundhedsinnovation. Det er lykkedes at samle kommuner, region, universitet, professionshøjskolen og virksomheder om en fælles dagsorden.

Der er i slutningen af januar blevet nedsat en bestyrelse, og konstitueret koncerndirektør Christian Boel præsenterer Region Midtjylland. 

De deltagende Kommuner er Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Norddjurs, Randers, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus. 

Aarhus Universitet og Region Midtjylland bidrager hver med 2 mio. kr., og VIA bidrager med 1 mio. kr. Kommunerne bidrager med godt 2 mio. kr.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Økonomioversigt til Vækstforums møde den 18. februar 2015

Som led i udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi har regionsrådet og Vækstforum vedtaget fire udfordringer og har afholdt en møde- og konferencerække med det formål at skabe et fælles grundlag for det videre strategiarbejde, som er påbegyndt i januar 2015 og forventes afsluttet i sommeren 2015.

Den 25. juni 2015 skal et udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi præsenteres for Danmarks Vækstråd.

Herefter gennemføres en offentlig høring på 8 uger.

Udviklingsdirektør Lars Vildbrad vil på mødet i Vækstforum redegøre for det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Regionsrådet og Vækstforum vedtog i sensommeren 2014 fire udfordringer for arbejdet med den kommende vækst- og udviklingsstrategi: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd og Demografi, bosætningsmønstre og mobilitet.

På baggrund af en række workshops og arrangementer i efteråret 2014 er der iværksat et arbejde med udviklingen af en række strategispor, som Vækstforum vil få mulighed for at drøfte på sit møde den 13. april 2015.

Danmarks Vækstråd

Danmarks Vækstråd har ifølge Lov om erhvervsfremme og regional udvikling en rolle i forhold til erhvervsrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Efter mødet i Danmarks Vækstråd den 25. juni 2015, kan Vækstforum og regionsrådet efterfølgende indarbejde eventuelle anbefalinger fra Danmarks Vækstråd i forhold til den erhvervsrettede del af strategien. Ønsker man at udelade dele af anbefalingerne, skal det begrundes over for Danmarks Vækstråd.

Indstillingen tiltrådtes.

Vækstforum pointerede, at den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi skal være fokuseret, relevant, kunne danne grundlag for en prioritering og angive klare spor for de efterfølgende handlingsplaner.

Vækstforum drøftede ligeledes muligheden for at indføje indsatsområdet Turisme i det foreslåede strategispor Fokuserede vækstområder.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Der er indkommet én ansøgning til operatøropgaven til initiativet "Øget samspil og synergi mellem regionale og nationale fødevareinitiativer". Initiativet skal medvirke til at udvikle den danske fødevareklynge og skal bl.a. ses i lyset af Region Midtjyllands rolle som omdrejningspunkt for udviklingen af den nationale fødevareklynge,

Der ansøges om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 til Danish Food Cluster.

Initiativet består i ansættelsen af en netværksagent, som gennem en række tværgående udviklingsaktiviteter får til opgave at skabe et bedre samspil mellem de vigtigste fødevareaktører, regionale og nationale - samt styrke det tværregionale samarbejde og facilitere fælles projektudvikling, bl.a. i EU-projekter.

Aktiviteter

Netværksagentens opgaver omfattes af tre hovedaktiviteter:

En landsdækkende brobyggerfunktion med henblik på at koordinere de mange regionale og nationale erhvervsfremmeinitiativer, således at virksomheder i hele den danske fødevareklynge får bedre overblik over og tilgang til erhvervsfremmesystemet.

En ressource i forhold til at løfte det tværregionale samarbejde på fødevareområdet, først og fremmest i regi af det vestdanske samarbejde, herunder bl.a. samarbejdet mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland om at styrke fiskeri- og akvakulturerhvervene.

Forberedelse af mulige større fælles udviklingsprojekter med støtte fra internationale ordninger, eksempelvis EU's Interreg og Horizon 2020 programmer samt Nordisk Ministerråd.

Effekter 

Minimum 100 fødevarevirksomheder deltager i tværgående regionale, tværregionale og nationale initiativer. Minimum 15 af de deltagende fødevarevirksomheder skal opnå dokumenteret merværdi i form af markedsintroduktioner, nye ansættelser og/eller vækst i løbet af projektperioden.

Minimum otte regionale og nationale erhvervsfremmeinitiativer skal indgå i de tværgående tilbud og indsatser til fødevarevirksomhederne.

Endelig skal der i løbet af projektet forberedes, og om muligt igangsættes, minimum to større internationalt orienterede projekter, eksempelvis i regi af EU-programmerne Interreg eller Horizon 2020,

Operatøren skal ved udgangen af 2016 have udarbejdet et udkast til en strategi for en formel integration af regionale og nationale erhvervsfremmeinitiativer inden for fødevareområdet.  

Der er vedlagt en effektkæde for initiativet som bilag til dagsordenen.  

Organisering

Den administrative styregruppe foreslår efter gennemgang af den indkomne ansøgning, at Danish Food Cluster vælges som operatør for initiativet.

Danish Food Cluster er en medlemsforening stiftet i 2014 på initiativ af fødevarevirksomheder, videninstitutioner og organisationer med udgangspunkt i fødevarebranchens behov for et samlende landsdækkende fødevaresamarbejde. Danish Food Cluster dækker i 2015 med sine 137 medlemmer 75 pct. af omsætningen inden for fødevareerhvervet i Danmark. De fleste medlemmer er små og mellemstore virksomheder, men også Danmarks tre største fødevarekoncerner samt 5 universiteter og sektorens erhvervsorganisationer er medlemmer.

Sekretariatet for Danish Food Cluster er placeret i Agro Food Park i Skejby/Aarhus.  

Centrale samarbejdspartnere for operatøren bliver Future Food Innovation, som i dag er hovedoperatør på Vækstforums fødevaresatsning, Foodnetwork samt Foodbest. Desuden skal øvrige danske regioner og nationale initiativer på fødevareområdet inddrages.

Økonomi

Der ansøges om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 til Danish Food Cluster.

*) Anden finansiering kan eksempelvis være i form af medfinansiering fra medvirkende regionale og nationale erhvervsfremmeaktører og ordninger.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Effektkæde for Foodnetwork-agent
• Netværksagent ansøgning Region Midtjylland jan 2015
• Annoncering efter operatør

Syddjurs og Aarhus kommuner har søgt midler fra Rethink Business kommunepuljen. 

Formålet med puljen er at skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem kommunal efterspørgsel og offentligt-privat samarbejde. 

Syddjurs Kommune vil gennemføre projektet "Fremtidens Hus". Det handler om at udbrede kendskabet til ny bæredygtig teknologi i byggeri.

Aarhus Kommune vil gennemføre projektet "Lisbjerg - en modelby for cirkulær økonomi". Det handler om at udvikle koncepter, der kan bruges i byudvikling efter principperne i cirkulær økonomi.

Kommunerne søger henholdsvis 260.000 kr. og 450.000 kr. Beløbene vil blive medfinansieret med et tilsvarende beløb fra de to kommuner og boligforeningen Ringgården i Aarhus.

Syddjurs Kommune vil udbrede kendskabet til og anvendelse af nye teknologier og opfindelser, der gør det muligt at bygge fremtidens hus efter principperne for cirkulær økonomi. Det er ambitionen, at projektet skal give erhvervslivet internationale forretningsmuligheder, baseret på de nye teknologier.

Det handler om professionelt fremstillede halmelementer, der kan erstatte betonelementer, røgvaskere, der gør skorstenen overflødig, masseovne, der giver massive energibesparelser og specialdesignede drivhuse, der kan udnytte boligens spildevand. Alle disse teknologier og samspillet mellem dem vil blive afprøvet i hovedprojektet, et byggeri i landsbyen Friland. Et ambitiøst projekt, hvor der er tilknyttet forskning, og der samarbejdes med private virksomheder. Hovedprojektet er finansieret af Miljøministeriet og Realdania - og en god del frivillig arbejdskraft.

I delprojektet, som kommunen søger støtte til, skal der findes nye veje til at formidle og udbrede kendskabet til de nye teknologier og deres effekt på økonomi og miljø. På den måde vil kommunen skabe efterspørgsel og afsætningsmuligheder for de nye produkter.

Ansøgning og uddybende bilag fra Syddjurs Kommune er vedlagt i bilag 1 og 2.

Aarhus Kommune vil følge et byggeri af 45 boliger i Lisbjerg, der bygges efter principperne for cirkulær økonomi. Hovedprojektet er selve byggeriet, der gennemføres af Boligforeningen Ringgården. I delprojektet, som kommunen søger tilskud til, skal der opsamles læring om muligheder, barrierer og metoder, og kommunen vil udvikle nye koncepter for bæredygtigt byggeri. De nye koncepter skal bruges som et innovativt værktøj i kommunens byplanlægning og udbud. I første omgang i forbindelse med planlægning og opførelse af en ny, bæredygtig bydel i Lisbjerg. Koncepterne skal også formidles til andre kommuner og forventes at kunne indgå i regionens arbejde med et city charter inden for cirkulær økonomi. På den måde øges efterspørgslen efter cirkulært økonomiske produkter og ydelser i boligbyggeriet.

I løbet af processen vil kommunen afdække nye markedspotentialer og forretningsmodeller for nye og eksisterende virksomheder.

Ansøgning og uddybende bilag fra Aarhus Kommune er vedlagt i bilag 3-5.

Da begge projekter handler om byggeri og byudvikling, vil der være gode synergieffekter mellem projekterne indbyrdes og i forhold til Genbyg Skive, der tidligere har fået støtte fra kommunepuljen. Der er gennemført beslægtede projekter i Region Sjælland og Hovedstaden, og erfaringerne herfra vil blive inddraget. Projekterne forventes desuden at kunne give gode input til arbejdet med et city charter inden for cirkulær økonomi.

Kommunepuljen er en del af Rethink Business, der siden 2012 har understøttet udviklingen af nye, cirkulære forretningsmodeller i private virksomheder og udviklingen af nye, cirkulære principper, politikker og procedurer i kommuner. Ideen er at styrke udbud og efterspørgsel på markedet for cirkulære produkter. Kommuner kan medvirke ved at efterspørge flere cirkulære produkter og ydelser.

Vækstforum og regionsrådet har tidligere gennemført to ansøgningsrunder i kommunepuljen. I første runde blev der bevilget i alt 1,888 mio. kr. til tre kommuner: Skive, Herning og Samsø. I anden runde blev der bevilget i alt 1 mio. kr. til Aarhus og Skanderborg kommuner.

Økonomi

Syddjurs Kommune har søgt 260.000 kr., og Aarhus Kommune 450.000 kr.

Herved er der disponeret over 710.000 kr., og der resterer 290.000 kr. i kommunepuljen.

Kommunerne og boligforeningen Ringgården medfinansierer projekterne med 50 %, så det samlede budget for de to projekter er 1,420 mio. kr. 

Indstillingen tiltrådtes.

Claus Wistoft deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Ansøgning fra Syddjurs Kommune
• Bilag til ansøgning fra Syddjurs Kommune
• Ansøgning fra Aarhus Kommune
• Bilag 1 til ansøgning fra Aarhus Kommune
• Bilag 2 til ansøgning fra Aarhus Kommune

Region Midtjylland har gennemført en midtvejsevaluering af Vækstforums handlingsplan for "Ny VÆKST i turismen" og en slutevaluering af det tværregionale projekt "Oplevelsesbaseret kystturisme" under den konkurrenceudsatte pulje.

Der er gennemført to evalueringer af delindsatser under Vækstforums turismehandlingsplan. Hovedpointerne i disse oplistes nedenfor, og evalueringernes indhold skal fremadrettet anvendes som anbefalinger for tilrettelæggelse af arbejdet med udviklingen af turismen blandt andet i den ny, landsdækkende organisering, som i løbet af 2015 gradvist implementeres.

Midtvejsevaluering af Handlingsplan 2015 – Ny vækst i Turismen 

Konsulentfirmaet Rambøll Management A/S har i 2014 gennemført en midtvejsevaluering af Vækstforums handlingsplan "Ny VÆKST i turismen". Handlingsplanen vedrører indsatserne Erhvervsturisme Aarhus og Herning, Stærke Feriesteder Øst og Vest, Mersalgsprojekterne Limfjorden, Hærvejen og Gudenåen samt de tværgående indsatser, det Professionelle Turisterhverv og Rethink 2017 Kulturturisme. Desuden er den regionale operatør Midtjysk Turisme også evalueret.

Handlingsplanens vækstmål er overordnet at skabe en øget turismeomsætning på 1,5 mia. kr. ved udgangen af 2015 bl.a. ved at øge antallet af turistovernatninger. Midtvejsevalueringen påpeger, at det er for tidligt at konkludere på væksteffekten af indsatsen, men evalueringen har sandsynliggjort, at der vil kunne ses en væksteffekt som resultat af indsatserne. De foreløbige væksttal for overnatninger lever op til vækstmålene i de to største indsatser Erhvervsturisme og Stærke Feriesteder. Evaluator vurderer dog også, at det bliver vanskeligt at indfri vækstmålene for døgnforbruget i flere af indsatserne, da målene har været urealistisk høje.

Evalueringen viser, at indsatsen generelt medfører en markant forbedring af udviklingsmulighederne i turisterhvervet. Der er blevet tilføjet nye kompetencer til aktører i destinationer og turistvirksomheder, der er blevet etableret nye samarbejder mellem aktører og igangsat en udvikling, der forventes at fortsætte. 

Erhvervsturisme er det indsatsområde, der er kommet længst i forhold til at indfri vækstmålene. Både VisitAarhus og VisitHerning melder om en positiv udvikling i antallet af møder og konferencer i pipelinen. Begge byer har oplevet vækst i antallet af overnattende erhvervsturister. Aarhus’ placering på en international ranking af møde og konferencebyer er i løbet af projektet rykket fra en placering som nr. 300 i verden til en placering i top 100. En udvikling, som projektet har været medvirkende til. I Herning oplever man større besøgstal, hvor der er gjort brug af nyudviklede koncepter, og der er gennem projektperioden opbygget en betydelig pipeline af møder og konferencer.

Evaluator vurderer, at investeringen i erhvervsturisme giver et betydeligt samfundsøkonomisk afkast.

I indsatsen Stærke Feriesteder vurderes det at være sandsynligt, at indsatsen vil føre til vækst i turismeerhvervet. Et væsentligt resultat er kompetenceudvikling og øget professionalisering blandt destinationer og private virksomheder, hvilket er en forudsætning for at kunne udvikle kystturismen og generobre tabte markedsandele. Et andet vigtigt resultat er, at destinationerne i øget grad har fokus på udviklingsaktiviteter som supplement til markedsføringsaktiviteter.

Mersalgsprojekterne har opnået de samme effekter med kompetenceudvikling og øget viden som i de øvrige indsatser, men effekterne af de tre projekter varierer. Dette hænger blandt andet sammen med mangel på kritisk masse af produkter og erhvervsaktører. For Mersalgsprojekterne er der for nuværende ikke indikationer på, at projekterne vil nå de fastsatte vækstmål. I Hærvejsprojektet vurderer evaluator, at den kritiske masse af aktører og produkter har været for lille i modsætning til Gudenå- og Limfjords-projekterne. De organisatoriske udfordringer med at få etableret velfungerende partnerskaber har taget meget energi, i særdeleshed i Gudenå-projektet. Dernæst har EU's Landdistriktsprogram Grøn Vækst som finansieringskilde givet anledning til forsinkelser og administrative udfordringer.

Der er flere læringspunkter til Region Midtjylland i evalueringen. Evaluator peger på opstilling af målbare effektkrav og effektkæder. I forhold til effektmåling har manglen på kontrolgrupper gjort det vanskeligt at isolere væksteffekter fra den generelle samfundsmæssige udvikling og vejrmæssige udsving. En anden læring er, at der skal stilles højere forpligtende krav til projekternes interne organisering. En tredje læring er, at Region Midtjylland i fremtidige projekter med fordel kan tage et større ansvar for at yde mere sparring til partnerskaber, der er uvante med samarbejdsprojekter indeholdende bureaukratiske finansieringskilder som fx Grøn Vækst.

Slutevaluering af projektet ”Oplevelsesbaseret kystturisme”

Konsulentfirmaet Epinion har i 2014 gennemført en slutevaluering af det tværregionale projekt ”Oplevelsesbaseret kystturisme” under den konkurrenceudsatte pulje.

Region Midtjylland har udarbejdet projektet sammen med projektets partnere (som også er medbevilgende til Videncenter for Kystturisme - CKT). Med projektet og bevillingen er CKT tilført betydelige midler til udvikling af kystturismen og til CKT's generelle aktiviteter.

Projektet udgøres af fem demonstrationsprojekter, der alle har til formål at vende tilbagegangen i kystturismen via styrket innovation og oplevelsesudvikling. Projektet skal skabe vækst og innovation i turisterhvervet gennem samarbejder, udvikling af nye koncepter og værktøjer i de enkelte demonstrationsprojekter.

Projektet er gennemført af CKT i samarbejde med VisitNordjylland, Midtjysk Turisme, Naturturisme I/S (i Region Syddanmark), Østdansk Turisme og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Evalueringen omfatter både projektet ”Oplevelsesbaseret kystturisme” og CKT’s generelle aktiviteter, herunder deres arbejde med at udvikle 20 særlige feriesteder.

Evalueringen peger overordnet på, at der kan skabes resultater i udviklingen af kystturismen bl.a. gennem en fokuseret tilgang på udvalgte kystdestinationer/feriesteder, gennem udvikling af potentialeplaner, ved professionel og nærværende 1:1 sparring på virksomhedsniveau kombineret med facilitering af netværk, ved at tilbyde en ny ramme for brug af analyser og ved at bringe aktører sammen om eksempelvis afprøvning af koncepter, som ikke normalt arbejder sammen.

Effekter af projektet:

Evalueringen af projektet viser, at det ikke har opfyldt de mål, der er angivet i den oprindelige ansøgning samlet set, hvilket blandt andet ifølge evaluators opfattelse skyldes, at målsætninger og de opstillede effektmål var urealistisk høje. Evalueres projektet derimod ud fra de interventioner, i form af de aktiviteter, resultater og effekter, der rent faktisk er blevet realiseret, kan det konkluderes, at projektet på rigtig mange områder har formået at skabe en lang række resultater.

Gennemførelse af de fem demonstrationsprojekter har blandt andet medført:

• Øget samarbejde på virksomhedsniveau

• Øget krydssalg og -samarbejde

• Udvikling af nye produkter og ejerskab til udviklingen

• Et bedre sammenhængende basisprodukt

• Kompetenceudvikling der bidrager til vækst i virksomhederne

• Etablering af netværk på destinationsniveau

Læring og perspektivering: 

Gennemførelse af de fem demonstrationsprojekter har givet vigtig læring i forhold til det fremadrettede arbejde. Evalueringen peger blandt andet på følgende:

• Koncepter og samarbejde skal forankres hos de enkelte virksomheder.

• Salgselementet skal indtænkes fra start og gerne hos professionelle operatører.

• Kompetenceforløb skal være konkrete og gerne med en kombination af gruppeforløb og 1:1 sparring.

• Projekter skal i højere grad forankres i virksomhedernes behov, og at screening og rekruttering af virksomheder forbedres.

• Det er ofte nødvendigt, at en aktør (regional) tager initiativ og påtager sig en metarolle for samarbejdet.

• Effekter og vækst kan først måles på sigt.

• Der bør i højere grad arbejdes med et sammenhængende målhierarki og en kvalificering af kvantificerbare mål.

Indstillingen tiltrådtes.

Vækstforum udtrykte ros til evalueringen, som administrationen kunne oplyse havde kostet 2 mio. kr..

På baggrund af en drøftelse om anvendelsen af konsulenter og behovet for at sikre viden i den fortsatte indsats skal der udarbejdes et notat, som kortlægger mulighederne for at sikre bedre viden og organisatorisk læring i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af fremtidige initiativer.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Notat om midtvejsevaluering
• Slutevaluering Oplevelsesbaseret Kystturisme Resume

Operatørerne bag Stærke Feriesteder (Øst og Vest) i Vækstforums handlingsplan for turisme søger om tilskud til at videreføre igangsatte aktiviteter i henhold til Vækstforums handlingsplan 2015. Med disse aktiviteter afsluttes indsatsen "Stærke feriesteder" under "Handlingspan 2015 - Ny VÆKST i turismen"

Destination Djursland søger om 1 mio. kr. fordelt med 900.000 kr. i 2015 og 100.000 kr. i 2016 til støtte til eget udviklingsprojekt samt 0,8 mio. kr. fordelt med 700.000 kr. i 2015 og 100.000 kr. i 2016 til et fælles projekt for både Stærke feriesteder Øst og Vest

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om 2 mio. kr. i 2015 til støtte til udvikling af eget udviklingsprojekt.

Vækstforum godkendte den 26. april 2011 Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Djursland som operatør for perioden 2011 til 2015 (inkl.) af forretningsområdet Stærke feriesteder under ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen”.

Af Vækstforums handlingsplan for 2015 fremgår det, at der i 2015 kan udvikles nye aktiviteter i forhold til kerneprodukter og værdikæder knyttet til kystturismen for de stærke feriesteder.

Ringkøbing-Skjern Kommune (Stærke feriesteder Vest) og Destination Djursland (Stærke feriesteder Øst) har søgt om videreførelse af aktiviteter i 2015, og dermed afslutning af indsatsen "Stærke feriesteder" under "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen". De ansøgte aktiviteter ligger i forlængelse af indsatsen gennemført i perioden 2011 til 2014 og er i overensstemmelse med operatøransøgningen.

Projektansøgningerne er drøftet med Midtjysk Turisme og Selskab for Dansk Kyst- og Naturturisme. Sidstnævnte tilkendegiver, at de foreliggende projekter er relevante for udviklingen af kystturismen, og at Dansk Kyst- og Naturturisme finder det yderst positivt, at Region Midtjylland fortsætter satsningen på kystturisme i 2015 med udgangspunkt i de stedbundne potentialer.

Evaluering af turismehandlingsplanen viser blandt andet, at der fortsat er behov for at understøtte udviklingen af de stærke feriesteder for at opnå en effekt, der skaber vækst, da flere aktiviteter har haft en "opbyggende" karaktér. Der er i de enkelte delansøgninger beskrevet effektkæder.

Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om en bevilling på 2 mio. kr. fra Region Midtjylland til at gennemføre projektet ”Værtskab i verdensklasse”.

Projektet ”Værtskab i verdensklasse” har to overordnede indsatser:

Værdibaseret branding, som tager udgangspunkt i kommunens og Destination Ringkøbing Fjords vision om, at naturen og Vestkysten udgør grundlaget for oplevelser, og skaber vækst gennem udvikling og formidling.

Indsatsen omfatter: Ekstern branding af en samlet destination med fokus på det unikke i forhold til andre destinationer, inspirations- og netværkstur, PR/Kommunikation for at skabe øget international profil og synlighed, samt indhold og synlighed med fokus på tekster og billeder både online og offline

Helhedsorienteret værtskab, der skal understøtte, at hele destinationen fremstår som en samlet vært.

Indsatsen omfatter: Værtskab i det fysiske rum med fokus på bedre byrum med tilhørende faciliteter og bedre informationer (der søges kun støtte til udviklingsaktiviteter – og ikke anlæg), værdikædesamarbejde med udvikling af et planlægningsværktøj for at understøtte krydssalg af ferieoplevelser og ”Gordon Ramsey – på den flinke måde” med fokus på den enkelte virksomheds produkt for at forbedre dette for øget salg og bedre oplevelser for gæsten.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det væsentligt, at projektets indsatser og erfaringer bliver gennemført og opsamlet på en sådan måde, at disse kan forberedes til en skalering eller videreudvikling i forhold til den handlingsplan for Vestkystturisme, der bliver en del af de nationale handlingsplaner.

Effekter 

Der er opstillet effektkæder for indsatserne, der sandsynliggør en øget markedsposition og indholdsudvikling samt høj gæstetilfredshed på destinationsniveau, som fører til øget omsætning og beskæftigelse, jf. ansøgningen.

Ansøgning fra Destination Djursland - Kystoplevelsen på Djursland

Destination Djursland søger om en bevilling på 1 mio. kr. fra Region Midtjylland til at gennemføre projektet ”Kystoplevelsen på Djursland”. 

Projektet "Kystoplevelsen på Djursland" har to overordnede indsatser:

Udvikling af kystlinjer på Djursland: Etablering af en mobil markedsplads ved Ebeltoft Vig og etablering af en oplevelsesplads for vandbaserede aktiviteter ved Fjellerup

Kommunikation og samarbejde: International PR / Kommunikation og målrettet kommunikation og branding af kystoplevelsen.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det væsentligt, at destinationsaktørerne på Djursland som en del af regionens fremtidige strategi tager initiativ til at kunne deltage i nye destinationssamarbejder på eksempelvis Østersøvendte kyster, hvilket kan medvirke til at opnå en stærkere forankret rolle i nye nationale handlingsplaner.  

Effekter 

Der er opstillet effektkæder for indsatserne, der sandsynliggør øget omsætning som følge af mersalg, øget kvalitet i gæsteoplevelsen, øget synlighed på de udenlandske markeder, der på mellemlang og lang sigt fører til flere overnatninger og vækst, jf. ansøgningen.

Ansøgning fra Destination Djursland - Stærke turismekompetencer - kvalitetsløft gennem on-line tilstedeværelse. 

Destination Djursland søger om en bevilling på 0,8 mio. kr. fra Region Midtjylland til at gennemføre et fælles projekt "Stærke turismekompetencer - kvalitetsløft gennem on-line tilstedeværelse" på vegne af Destination Hvide Sande og Destination Djursland.

Projektet er en videreførelse af Midtjysk Turismes EU-projekt "Det professionelle turisterhverv" og har til formål at fremme den digitale udvikling hos de stærke feriesteder.

Projektet indeholder følgende dele: kvalitetsløft hos aktører - kompetenceudvikling med fokus på online platforme og sociale medier, content marketing m.m., on-line kundeforståelse og kundesegmentering samt anvendelse heraf, overblik over turistens færden - Big-data: Ud fra data fra online medier afdækkes muligheder for anvendelse af sådanne data til udvikling af nye services, faciliteter m.m. og opkvalificeringsforløb for udvalgte medarbejdere hos destinationerne.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det væsentligt, at projektets indsatser og erfaringer bliver gennemført og opsamlet på en sådan måde, at disse kan indgå i nye nationale projekter for service- og kompetenceudvikling.

Effekter

Der er opstillet effektkæder for de fire indsatser, der sandsynliggør, at projektet fører til øget professionalisering, øget kvalitet, bedre service m.m., der på lang sigt giver flere overnatninger, arbejdspladser og vækst, jf. ansøgningen. 

Økonomi for de tre delprojekter: 

Der ansøges om 3,8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.  

Indstillingen tiltrådtes.

Ivar Enevoldsen og Claus Wistoft deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Ansøgning fra Stærke Feriesteder Vest (Ringkøbing-Skjern Kommune)
• Ansøgning fra Stærke feriesteder Øst
• Fælles ansøgning fra Stærke Feriesteder Vest og Øst

Team VækstDanmark skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Initiativet skal fremme tættere samarbejde mellem mindre virksomheder med vækstpotentiale, erfarne erhvervsfolk og investorer. Initiativet gennemføres i 2015-2017 og indgår i en fælles satsning sammen med de øvrige regioner og staten.

Der ansøges om 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler.

Team VækstDanmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Det skal ske gennem en tværregional indsats, som sikrer kritisk masse af virksomheder og kompetencer, samtidig med at de regionale specialiseringer understøttes og udnyttes. Målet er at skabe et landsdækkende Team VækstDanmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere. Herudover skal der også fokuseres på at tiltrække de bedste iværksættere fra udlandet med henblik på, at de etablerer sig i Danmark.

Team VækstDanmark har som grundidé at fremme en elite af vækstskabende virksomheder gennem træningscentre og træningsforløb. Indsatsen er koncentreret om regionale elitetræningsfaciliteter, som placeres hos eksisterende udviklingsmiljøer. Potentielle vækstvirksomheder fra hele landet og udlandet skal tiltrækkes. Efter en grundig screening udvælges de bedste kandidater, som skal videre igennem et elitetræningsforløb.

For Region Midtjylland vil fokus være på følgende områder: Fødevarer, Energi & miljø og Industri. Der skal gennemføres en ansøgningsrunde på opgaven som regionale elitetræningscentre. Ansøgningerne forelægges Vækstforum i foråret 2015.

Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, hvor iværksætterne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter, der dels kan give input og dels kan udføre konkrete opgaver i virksomheden.

Team Vækstdanmark gennemføres i tæt samarbejde med de eksisterende erhvervsfremmeaktører i Region Midtjylland, idet Team Vækstdanmark indsatsen ses som en integreret del af Region Midtjyllands samlede iværksætterindsats. Aktører som Væksthuset, klyngeorganisationer m.v. vil derfor spille en central rolle i rekrutteringen af deltagere til træningsforløbene.

Effekter

20-30 virksomheder fra Region Midtjylland deltager årligt i elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 % i beskæftigelse, omsætning og eksport.

Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden.

Der skal i hele projektperioden på landsplan tiltrækkes min. 100 udenlandske vækstiværksættere. Heraf forventes ca. 20-30 iværksættere at deltage i et træningsforløb. Det er målet, at mindst hver fjerde af de udenlandske iværksættere fortsat driver virksomhed i Danmark tre år efter programmets start.

Organisering

Regionerne etablerer i fællesskab en juridisk enhed - en fond eller en forening, som har ansvaret for den overordnede styring af initiativet og for fastlæggelse af mål og resultatkrav. Bestyrelsen for den juridiske enhed består af repræsentanter for de deltagende regioners vækstfora og regionsråd, Erhvervs- og Vækstministeriet samt evt. andre interessenter. Vækstforum udpeger en repræsentant til bestyrelsen (blandt erhvervsorganisationer, KL m.fl.).

Fonden/foreningen gennemfører et samlet udbud på opgaven med at drive Team VækstDanmark, herunder fællesfunktioner, international rekruttering og gennemførelse af træningsforløb i de regionale centre.  I udbudsmaterialet skal det præciseres, at der skal tages hensyn til de regionale forskelle vedrørende specialiseringer, finansiering m.v.

Team VækstDanmark etableres af de fem regioner som et fælles program for perioden 2015-2017. Initiativet indgår i regeringens Vækstplan og i de regionale vækstpartnerskabsaftaler i alle fem regioner.

Økonomi 

Der ansøges om 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler. Der afsættes samtidig 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 6,75 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler til etablering af regionale centre.

Budget for Region Midtjylland 

Samlet budget for Team Vækstdanmark

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Team Vækst Danmark - indkaldelse af operatøransøgninger
• Organisering af Team Vækstdanmark

De fem regioner har fået udarbejdet en undersøgelse af, i hvilket omfang der er et "gap" i markedet for finansiering af bæredygtige vækst- og innovationsprojekter i iværksættervirksomheder og mindre vækstvirksomheder.

Analysen identificerer flere gaps i markedet, som skyldes markedsfejl og nuværende investeringsvilkår og som betyder, at der ikke investeres tilstrækkeligt i bæredygtige projekter i iværksættervirksomheder og mindre vækstvirksomheder. På baggrund af analysen er der opstillet anbefalinger til, hvordan finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EU's strukturfondsmidler, kan imødegå gaps i markedet.

Baggrund

De fem regioner har fået udarbejdet en undersøgelse af, i hvilket omfang der er et gap i markedet for finansiering af bæredygtige vækst- og innovationsprojekter i iværksættervirksomheder og mindre vækstvirksomheder. Deloitte har stået for gennemførelse af analysen, og de er endvidere blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvilke finansieringsinstrumenter regionerne med fordel kan medfinansiere i den nye strukturfondsperiode.

Baggrunden for analysen er, at EU-kommissionen stiller krav om dokumentation for, at der er gaps, der skyldes markedsfejl eller suboptimale investeringsvilkår, for at EU strukturfondsmidler må anvendes til finansieringsinstrumenter. De fem regioner har i den foregående strukturfondsperiode støttet en række finansieringsinstrumenter, der har sigtet på at tilvejebringe risikovillig kapital til iværksættervirksomheder. Region Midtjylland etablerede således Midtjysk Iværksætterfond i 2012.

Med henblik på at have mulighed for i den nye strukturfondsperiode at prioritere finansieringsinstrumenter og understøtte en fælles indsats i Team Vækstdanmark, anmodede regionerne derfor Deloitte om at gennemføre denne Gap analyse af finansieringsinstrumenter.

Gap analyse

Risikovillig egenkapital og stabile kilder til lånekapital er vigtige faktorer for at understøtte iværksættere og vækstvirksomheder, der kan bidrage til innovation, vækst og produktivitet. Imidlertid har de mindre virksomheder oplevet vanskeligere finansieringsvilkår efter finanskrisen samtidig med, at de har haft et stigende finansieringsbehov. Mange virksomheder har måttet tære på egenkapitalen og har haft et kapitalbehov, som de ikke har kunnet få dækket.

Deloitte identificerer således flere gaps i markedet, som skyldes markedsfejl og nuværende investeringsvilkår, og som betyder, at der ikke investeres tilstrækkeligt i bæredygtige projekter i iværksættervirksomheder og mindre vækstvirksomheder.

Deloitte har identificeret følgende tre gaps, der udgør finansielle udfordringer, som ikke adresseres effektivt af finansieringsinstrumenter i markedet eller af offentlige tiltag.

Gap vedrørende egenkapitalinvesteringer i tidlige faser til investeringstunge sektorer, blandt andet biotek. Private aktører vil ikke i tilstrækkeligt omfang finansiere forskning og udvikling, som samfundsmæssigt kan være værdifuldt at få finansieret på dette stadie.

Gap vedrørende egenkapital og lånekapital til vækstiværksættere. De er på et kritisk stadie, hvor bankerne typisk ikke vil finansiere og hvor Vækstfondens låneprodukter ikke dækker.  Det er et segment af iværksættere med en positiv vækstcase, men som ikke nødvendigvis egner sig til venturemarkedet

Gap vedrørende egenkapital til etablerede mindre virksomheder med vækstpotentiale. Mindre virksomheder med et egenkapitalproblem, større udsving i økonomien og en svagere historik oplever barrierer for at få adgang til finansiering til vækst i banker og også hos Vækstfonden.

Det er Deloittes vurdering, at finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EU's strukturfonde, til dels kan medvirke til at adressere ovenstående gaps. Anbefalinger er dog, at regionen kun prioriterer de to gaps vedrørende henholdsvis opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder.

Adresseringen af de to gaps kan udgøre kernen i en investeringsstrategi, hvor målet er at regionerne styrker finansieringen af vækstvirksomheder og anvender EU-strukturfondsmidler som løftestang for private investeringer og for at understøtte markedet.

Administrationen oplyste, at GAP analysen herefter skal danne grundlag for en ansøgning til Overvågningsudvalget for EU-strukturfonde perioden 2014-2020 med henblik på at søge EU om tilladelse til at anvende strukturfondsmidler til en iværksætterfond.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter

Midtjysk Iværksætterfond har løbende problemer med likviditeten, idet der er en tidsforskydning mellem fondens investeringer i virksomhederne og udbetalingen af EU midlerne fra Erhvervsstyrelsen. For at løse dette likviditetsproblem er der brug for en bankkredit, men som sikkerhed for denne kredit kræves det, at der stilles yderligere kapital til rådighed for fonden. Dette kan løses ved, at der ydes fonden et ansvarligt lån på 5 mio. kr.

Midtjysk Iværksætterfond er etableret med 50 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler, og midlerne er matchet af yderligere 50 mio. kr. fra Færchfonden, Vald. Birn Holding og Accelerace Invest. Fonden har løbende problemer med likviditeten, idet der er en tidsforskydning mellem fondens investeringer i virksomhederne og udbetalingerne af EU midlerne fra Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Erhvervsstyrelsens regler for udbetaling af strukturfondsmidler skal der fremsendes dokumentation for, at udbetalingerne til virksomhederne er foretaget, inden Erhvervsstyrelsen udbetaler EU-midlerne. Udbetalingerne foretages på baggrund af et revideret regnskab, og der er således en forskydning i udbetalingerne fra Erhvervsstyrelsen.

For at løse dette likviditetsproblem kan der stilles fonden en bankkredit, men som sikkerhed for denne kredit kræves det, at der stilles yderligere kapital til rådighed for fonden. Dette kan løses ved, at der ydes fonden et lån på 5 mio. kr. Lånet kan gives som ansvarlig lånekapital, dvs. at lånet er efterstillet anden lånefinansiering og ikke kræver yderligere sikkerheder. Lånet skal tilbagebetales efter 2-3 år. Der udfærdiges et lånedokument efter de generelle rente- og afviklingsvilkår for ansvarlige lån.

Baggrund

Midtjysk Iværksætterfond er stiftet  på initiativ af Vækstforum i 2011 med et samlet kapitaltilsagn på 100 mio. kr. Fonden er etableret med 50 mio. kr. af Region Midtjyllands EU-strukturfondsmidler og yderligere 50 mio. kr. er tilført af Færchfonden og Vald. Birn Holding A/S fra Holstebro samt investeringsselskabet Accelerace Invest K/S. Fonden administreres af managementselskabet Nupark Accelerace Management.

Den Midtjyske Iværksætterfond investerer bredt i nye videntunge virksomheder, der har et produkt eller en ydelser, der er tæt på at komme på markedet og som har internationalt potentiale. Fonden investerer primært i virksomheder indenfor Cleantech, IKT, bioteknologi, medicoteknologi samt energi og miljø.

Midtjysk Iværksætterfond har for nuværende investeret i 13 iværksætterselskaber, og der er ydet mikrolån til 2 selskaber. Endelig er der ydet helt små lån til 9 deltagere i udviklingsforløbet Accelerace, som er en integreret del af fondens virke. Fonden har disponeret 92,5 mio. kr. af det samlede kapitaltilsagn på 100 mio. kr.  

Indstillingen tiltrådtes med følgende justering:

For at løse dette likviditetsproblem kan der stilles fonden en bankkredit, men for at opnå denne kredit er det nødvendigt at stille yderligere kapital til rådighed for fonden.

Dette kan løses ved, at der ydes fonden et lån på 5 mio. kr. Lånet kan gives som ansvarlig lånekapital, dvs. at lånet er efterstillet anden lånefinansiering og ikke kræver yderligere sikkerheder.

Lånet skal tilbagebetales efter 2-3 år.

Der udfærdiges et lånedokument efter de generelle rente- og afviklingsvilkår for ansvarlige lån.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Væksthus Midtjylland ønsker en forlængelse af den strategiske samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet, Eksportrådet, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland frem til udgangen af 2015. 

Samarbejdsaftalen har siden 2008 været rammen om en ordning, hvor en internationaliseringsrådgiver fra Udenrigsministeriet, Eksportrådet, har været fysisk placeret hos Væksthus Midtjylland. Formålet har været at sikre midtjyske virksomheder en nem og direkte adgang til Eksportrådets mange udenlandske repræsentationer og ydelser.

Ordningen har, som en del af GLOBALmidtprogrammet, medvirket til, at flere små og mellemstore virksomheder har udviklet og udnyttet eksportpotentiale.

Der ansøges om 630.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015.

Region Midtjylland har siden 1. august 2008 samarbejdet med Udenrigsministeriet, Eksportrådet om indstationering af en internationaliseringsrådgiver fra Eksportrådet hos Væksthus Midtjylland. Formålet har været at give midtjyske virksomheder en nem og direkte adgang til Eksportrådets mange udenlandske repræsentationer og ydelser. 

Den direkte adgang til Eksportrådet via internationaliseringsrådgiveren har været meget værdsat af midtjyske virksomheder. Der har kunnet konstateres en stigning i midtjyske virksomheders benyttelse af Eksportrådets repræsentationer i udlandet og af Eksportrådets forskellige tilskudsordninger. Dette har medvirket til, at flere midtjyske små og mellemstore virksomheder udvikler og udnytter eksportpotentiale. Bl.a. viser en undersøgelse (Pluss Leadership, november 2014), at 85 virksomheder, som i 2010 havde modtaget vejledning med henblik på eksportafklaring hos internationaliseringsrådgiveren på Væksthus Midtjylland, i perioden frem til 2013 gennem øget eksport havde haft en vækst i beskæftigelsen på 13 % og skabte i alt 245 nye fuldtidsjobs.

Endelig kan det nævnes, at arrangementet, med baggrund i den midtjyske succes, siden 2010 er blevet udvidet, således at landets fire øvrige regioner har etableret tilsvarende arrangementer.

Regional Udvikling har drøftet en forlængelse af ordningen i 2015 med Udenrigsministeriet, Eksportrådet, og der er opnået enighed om, at dette mest hensigtsmæssigt kan ske ved et tillæg til den eksisterende strategiske partnerskabsaftale og med en fordeling af finansieringen svarende til den hidtidige fordeling mellem staten på den ene side og Region Midtjylland på den anden side. 

En fortsættelse af samarbejdet med Udenrigsministeriet ud over 2015 vil blive drøftet i forbindelse med vedtagelse af en Vækst- og Udviklingsstrategi for 2016 og fremover.

Økonomi

De samlede udgifter for projektet i hele 2015 er budgetteret til 870.000 kr., hvoraf Region Midtjylland finansierer 630.000 kr. og Udenrigsministeriet 240.000 kr. Det skal bemærkes, at der er tale om maksimums beløb, og at der muligvis kan overføres et mindre beløb af uforbrugte midler fra det projekt, som blev afsluttet pr. 31. december 2014. Der vil foreligge klarhed herom, når regnskabet for projektet er blevet afsluttet og godkendt formentlig ultimo februar 2015. 

Der ansøges om 630.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 inden for den afsatte ramme til Eksport- og internationaliseringsprogram for Handlingsplan 2015.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

EU har gennemført en ansøgningsrunde til etablering af Enterprise Europe Networks (EEN), som er et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der har fokus på at hjælpe små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner med at finde nye samarbejdspartnere i udlandet både i forhold til eksport, projektsamarbejde og teknologisk samarbejde. Flere end 50 lande er medlem af netværket, der er etableret af Europa-Kommissionen i 2008.

I Danmark består netværket af 7 partnerorganisationer Væksthus Hovedstadsregionen, Norddanmarks EU-kontor, Agro Business Park, Væksthus Midtjylland, South Denmark EU Office, Væksthus Sjælland og Cluster Excellence Denmark.

EEN partnere i Region Midtjylland, Agro Business Park A/S og Væksthus Midtjylland søger om 603.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering i 2015 og 2016.

Hovedformålet for EEN er at hjælpe virksomheder og videnaktører med etablering af kontakt og konkrete samarbejder på tværs af landegrænserne.

Aktiviteterne dækker følgende hovedaktiviteter: promovering af netværket, informationsmøder, besvarelse af individuelle henvendelser, høring af virksomheder ift. EU initiativer, virksomhedsbesøg, assistance ift. innovation og internationalisering, matchmaking, business missions og individuel hjælp til partnersøgning.

EEN Danmark er fortsat førende i netværket og ligger suverænt nr. 1 ud af 54 lande på listen over, hvem der skaber flest konkrete samarbejder i forhold til landets størrelse. Den danske del af netværket er kendt for at sætte højere standarder for hvornår, der er tale om et konkret samarbejde, i forhold til hvad EU kræver. Det midtjyske Enterprise Europe Network kontor i Agro Business Park er lige blevet anerkendt af Kommissionens Agentur for Små og Mellemstore Virksomheder, som nr. 2 blandt alle 700 kontorer i perioden mellem 2008-2014. 

Som eksempel har EEN i Midtjylland opnået flere Partnership Agreements (PA) end antaget i kontrakten, over 60 er opnået mod 43 forventet. PA repræsenterer kommercielt eller teknologisk samarbejde mellem virksomheder og/eller forskningsinstitutioner. Eksempler på PA’er kan ses på http://www.enterprise-europe.dk/referencer.aspx

EENs partnere i Region Midtjylland, Agro Business Park A/S og Væksthus Midtjylland, søger om medfinansiering på 20 % af budgettet for det danske EEN, der derudover finansieres af EU og staten. Det danske netværk har i juni 2014 ansøgt EU-kommissionen om at fortsætte som EEN i Danmark for perioden 2015-2020, og ansøgningen er nu godkendt. Forhandlinger med EU-Kommissionen er i gang, og forventes afsluttet i januar-marts 2015. Indholdet og beskrivelse af aktiviteter bygger videre på den nuværende kontrakt, dog med en opjustering af de væsentligste målepunkter.

EEN i Danmark indgår, som en del af EU-DK Support initiativet, igangsat af Styrelsen for Forskning og Innovation, og er ansvarlig for matchning af danske og udenlandske forskningsprofiler, som en del af det overordnede formål at hente flere EU-midler til danske projekter. EU-DK Support er en fælles indgang til EU-støtte, som understøttes af et stærkt netværk af EU-rådgivere på tværs af fagområder, landsdele og EU-programmer.

EEN Danmark har alene ansøgt om medfinansiering for perioden 2015-2016, og der kan således forventes en ansøgning for den efterfølgende periode 2017-2020.

Initiativerne under EEN udgør en del af Vækstforums internationaliseringsindsats, herunder GLOBALmidt og tilstedeværelsen af internationaliseringsrådgiver fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland.

Økonomi

Der ansøges om 603.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i alt til medfinansiering i 2015 og 2016.

For den kommende kontraktperiode 2015-2016 medfinansierer EU-kommissionen fortsat netværket med 60 % af de budgetterede udgifter. EU forventer tillige fortsat, at de resterende 40 % medfinansieres regionalt og/eller nationalt, dels fordi netværkets aktiviteter kommer disse geografier til gode og dels for at sikre, at netværkets aktiviteter tilpasses de regionale/nationale prioriteringer. Staten har ved Erhvervsstyrelsen tilbudt at finansiere halvdelen af denne medfinansiering. Den resterende medfinansiering på 20 % af det samlede budget søges i de regionale vækstfora.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Ansøgning om medfinansiering af Enterprise Europe Network

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet (ØKS) er et EU strukturfondsprogram, der dækker regionerne Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden, samt Skåne, Halland og Västra Gøtaland i Sverige og de 8 sydøstligste fylker i Norge.

En del af Vækstforums handlingsplan 2015 udgøres af projekter under ØKS-programmet: Viden til vækst (Uddannelse og kompetenceudvikling), Inkubatorprogram og Entreprenørskab (Iværksætteri). Der forberedes nu ansøgninger hertil i forbindelse med den første ansøgningsrunde til ØKS.

Den første ØKS-programperiode 2007-2013 er ved at være afsluttet og næste periode fra 2014-2020 er i december 2014 blevet godkendt af EU Kommissionen.  

Programmet er indsendt af de tre nationalstater: Danmark, Sverige og Norge og udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de involverede regioner.

Programmets prioriteter er valgt ud fra de regionale udviklingsstrategier og forventes derfor at kunne bidrage til opfyldelsen af den kommende vækst- og udviklingsstrategi.

Prioriteterne er følgende: Styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation, Støtte overgangen til lavemissionsøkonomi, Transport/infrastruktur samt Beskæftigelse og arbejdskraftens mobilitet.

ØKS-programmet har et samlet budget på 135,6 mio. EURO fra EU’s Regionalfond og har støtteprocent på 50 %.

Vækstforums dagsorden for mødet den 18. februar 2015 indeholder tre ansøgninger til ØKS-programmet.

Viden til vækst, hvor formålet at etablere et forpligtende regionalt og strategisk partnerskab med ansvar for at indsamle, skabe og formidle viden om de regionale virksomheders fremtidige kompetencebehov for derved at forbedre den virksomhedsrettede vejledning i uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsservicesystemerne.

Entreprenørskab i uddannelser, hvor formålet er styrke de studerendes innovative kompetencer og motivere og uddanne flere studerende til at starte egen virksomhed. Indsatsen skal bidrage til at skabe en stærk iværksætterkultur og til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer.

KASK Entrepreneurship, hvor formålet er at accelerere virksomhedernes udvikling gennem rådgivning og sparring inden for områder som forretningsstrategi, markedsvurdering, strategiudvikling, finansiering mv. og på tværs af landegrænserne for virksomheder med behov for samarbejdspartnere til realisering af deres vækst- og eksportplaner. Projektet indeholder også fælles kompetenceudvikling for konsulenter, herunder tværnational konsulentudveksling.

Vækstforums indstilling vedr. de tre ansøgninger Viden til vækst, Entreprenørskab i Uddannelser og KASK Entreprenørskab er hensigtserklæringer om senere bevilling i det omfang, der opnås bevilling fra ØKS.

Der udarbejdes løbende ansøgninger til EU programmer i forhold til udmøntningen af Vækstforums handlingsplan.

På nuværende tidspunkt er to ansøgninger under udarbejdelse: 

Biogas2020

Biogas 2020 er, som de tre øvrige projekter, et ØKS projekt med et forventet samlet budget på ca. 100 mio. kr. Projektet bygger videre på det tidligere EU-projekt ”Implement 2012-2014”, samt ”Biogas 2020 Forprojekt 2014”, som begge er projekter, som Vækstforum har støttet. I det kommende treårige Biogas 2020 projekt vil de deltagende norske, svenske og danske regioner i samarbejde implementere demonstrationsprojekter og forretningsmodeller vedrørende optimal udnyttelse af biogas.

Call forventes at åbne 26. februar 2015.

CNCA – Closing the Nutrient Cycle Aquaculture

Projektet Closing the Nutrient Cycle Aquaculture er et resultat af samarbejdet mellem fødevaresatsningen og satsningen på biomasse til energi om udvikling af bioøkonomi. Projektet ligger samtidig i forlængelse af det vestdanske samarbejde om udvikling af fiskeri og akvakultursektoren.

Projektet udnytter overskudsnæringsstof i havmiljøet til produktion af blåmuslinger og tang, som bioraffineres til et økologisk fiskefoder med særdeles højt proteinindhold og antibakterielle egenskaber. Foderproteinet udgør en lokal og bæredygtigt produceret erstatning for sojaprotein. EU importerer årligt 37 mio. tons soja til foderbrug. Der forudses mangel og stigende priser på proteinfoder generelt og på økologisk foder i særdeleshed.  

I Danmark og Region Midtjylland er der særligt gode betingelser for produktion af blåmuslinger og tang, herunder til opsamling af overskudsnæringsstof. Projektet forventes at skabe jobs i de kystnære landdistrikter. Projektet rummer partnere i hele værdikæden, herunder midtjyske havbrug og SMV’ere, der leverer teknologiske løsninger til bioraffineringen. I aftagerleddet medvirker en af verdens største lakseproducenter til at skabe markedstræk.  

Closing the Nutrient Cycle Aquaculture er et EU Interreg VB – Nordsø projekt. Interreg VB har til formål at understøtte den økonomiske, miljømæssige samfundsudvikling i Nordsøregionen. Call forventes at åbne i april 2015 og lukke i september 2015.

Baggrund

For Region Midtjylland er Claus Kjeldsen udpeget af regionsrådet til medlem af ØKS programmets Overvågningsudvalg, med Conny Jensen som suppleant. Poul Erik Christensen er udpeget til medlem af programmets Styringsudvalg med Hanne Roed som suppleant.

I henhold til lov om administration af EU strukturfondsmidler, er de danske regioner givet en række ansvarsområder for gennemførelsen af ØKS programmet. Herunder medfinansiering af programmets administrationsmidler samt garantistillelse over for EU Kommissionen i tilfælde af tilbagebetaling af midler, der ikke kan hentes hos projektpartnerne. Disse administrative forhold vil blive forlagt på Vækstforums møde den 13. april 2015.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Region Midtjylland søger om 4,8 mio. kr. til projekt Viden til Vækst, der er en skandinavisk overbygning på KOMPETENCEFORSYNINGmidt. Viden til Vækst etablerer et regionalt og skandinavisk partnerskab, hvor der indsamles, skabes og formidles viden om de regionale virksomheders fremtidige kompetencebehov. Målet er at skabe ny viden og forbedret samarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsservicesystemerne for derved at forbedre den virksomhedsrettede vejledning.

Der ansøges om 4,8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet.

Formål

For at fastholde og øge beskæftigelsen i virksomhederne er det nødvendigt, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomhederne har behov for. Projektet etablerer et samarbejde om at udvikle fælles viden, strategier og redskaber til at bistå virksomhederne med deres udfordringer med kompetenceforsyningen på arbejdsmarkedet (dvs. virksomhedernes muligheder for at ansætte, uddanne, efteruddanne eller på anden vis ”forsyne” sig med kompetence).

Hensigten med projektet er

• at indsamle, skabe og udveksle viden om hvordan der i dag arbejdes med virksomhedernes kompetencebehov

• at analysere og formidle viden om virksomhedernes fremtidige kompetencebehov

• at kvalificere den virksomhedsopsøgende indsats gennem kompetenceudvikling af de konsulenter, der har direkte kontakt med virksomhederne.

Projektet kræver inddragelse af flere politikområder og bygger dermed ovenpå KOMPETENCEFORSYNINGmidt, der etablerer lokale koordinerende samarbejder. Begge projekter fokuserer på etableringen af et styrket kompetencematch, hvor virksomhederne i højere grad sikres adgang til de rette kompetencer. Et styrket kompetencematch sikrer, at de efterspurgte kompetencer er til rådighed på arbejdsmarkedet, og at man kan reagere proaktive i forhold til f.eks. flaskehalse. Et effektivt og styrket kompetencematch, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov, forudsætter et samarbejde i indsatserne inden for erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse (dvs. KOMPETENCEFORSYNINGmidt), og det forudsætter en viden om fremtidens kompetencebehov (dvs. Viden til Vækst).

Projektet Viden til Vækst etablerer ligeledes et regionalt og skandinavisk forum for deling af den viden om de lokale arbejdsmarkeder og deres behov. Dermed er projektet også med til at kvalificere arbejdet i de nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). 

Aktiviteter

Det samlede projekt har til formål at belyse, hvordan virksomhederne i Region Midtjylland kan forventes at reagere på fremtidige udfordringer, og hvilke mulige implikationer dette vil have for deres kompetenceforsyningsstrategier. Det samlede projekt skal udpege en række klare faktorer og tendenser, der kan påvirke erhvervsudviklingen og virksomhedernes kompetenceforsyning i fremtiden.

I projektet udarbejdes en række analyser som formidles i Region Midtjylland - og i det øvrige Skandinavien - f.eks. i form af temadage, kompetenceudviklingsforløb, netværk og gennem en fælles Midtjysk ”kompetenceportal” med alle aktuelle kompetencedata (beskæftigelsesstatistik, uddannelsesstatistik, brancheanalyser etc.)

Projektet vil rumme

• Fremskrivningsanalyser, dvs. analytiske kortlægninger af fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland baseret på fremskrivninger af den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen og kompetenceforsyningen i en række udvalgte brancher.

• Panelundersøgelser om virksomhedernes kompetencebehov, der bruges til at overvåge vækstvilkår og udviklingstendenser.

• Netværksforum med deltagere fra de lokale koordinerende samarbejder i regionen.

• 250 virksomhedsinterview til brug for analyse af virksomhedernes muligheder og strategier for at tiltrække, fastholde og udvikle kompetencer.

• Analyse af industriens kompetencebehov som særligt skal afdække industriens samspil med forskellige kompetenceforsyningsaktører samt deres aktuelle og fremtidige udfordringer på området.

• Et skandinavisk konsulentnetværk, som beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning.

Med henblik på at sikre involvering af både private og offentlige aktører vil alle eksterne opgaver i projektet blive lagt ud i åbent udbud.  

Effekter

Der skabes et forbedret videngrundlag, der bidrager til at kvalificere det virksomhedsopsøgende arbejde. På sigt skal projektet ligeledes styrke videngrundlaget for et mere udstrakt samarbejde om vejledning til virksomheder og beskæftigede i Region Midtjylland, og det skal tilvejebringe et solidt vidensgrundlag til udviklingen af fremtidige fælles strategier for de aktører, som beskæftiger sig hermed.

De lokale koordinerende samarbejder i ”søsterprojektet” KOMPETENCEFORSYNINGmidt får ny viden om fremtidens kompetencebehov, og konsulenterne får en fælles basisviden om regionens virksomheder, om regionale vækstvilkår og vækststrategier samt en fælles viden om brugen af forskellige redskaber. Alle aktører vil kunne anvende analyseresultater i deres eget videre arbejde med voksen- og efteruddannelsesområdet og virksomhedskontakten.

Ved projektets afslutning vil der være gennemført 250 virksomhedsinterview, udarbejdet brancherapporter om kompetencebehov, etableret spørgeskemaanalyser om kompetencebehov af et virksomhedspanel, publiceret en temaanalyse med specifikt fokus på industriens kompetenceforsyning.

Den samlede effekt vil være et mere velinformeret og innovativt system, der er i stand til at tilbyde virksomhederne den nyeste viden om tendenser og muligheder på arbejdsmarkedet, der kan styrke deres udvikling og vækst samt sikre dem de kompetencer, som de til enhver tid har behov for.

Økonomi

Den midtjyske andel af det skandinaviske projekt har et budget på 16 mio. kr. Der søges om 4,8 mio. kr. i 2016 af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Yderligere 8 mio. kr. søges i marts hos Interreg-programmet, mens de resterende 3,2 mio. kr. finansieres af projektets deltagere.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Entreprenørskab i uddannelsessystemet skal styrke de studerendes innovative kompetencer og motivere og uddanne flere studerende til at starte egen virksomhed. Indsatsen skal bidrage til at skabe en stærk iværksætterkultur og til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer - en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder.

Der ansøges om 13,875 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Entreprenørskab i uddannelsessystemet skal styrke de studerendes innovative kompetencer og motivere og uddanne flere studerende til at starte egen virksomhed. Indsatsen skal bidrage til at skabe en stærk iværksætterkultur og til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer - en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder.

Hovedelementerne i en indsats for at fremme entreprenørskab i uddannelserne vil være følgende:  

Udvikling og gennemførelse af aktiviteter og forløb, der skal skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer, f.eks. Innovationssamarbejder mellem studerende og virksomheder, mentorforløb, praktikforløb, talentprogrammer mv.

Videreudvikling af studentervæksthuse. Studentervæksthusene skal tilbyde kontorpladser til studerende, der har en forretningsidé, der skal afprøves og udvikles. Herudover skal de studerende have adgang til rådgivning og sparring, mentorforløb, netværk m.v.

Gennemførelse af undervisningsforløb og entreprenørskabsfag, der målretter undervisningen mod etablering af egen virksomhed og opbygning af iværksætterkompetencer, herunder udvikling af undervisningsforløb vedrørende socialt entreprenørskab.

Kompetenceopbygning for lærere og undervisere indenfor entreprenørskabsundervisning. Muligheden for at udvikle et formelt efteruddannelsesforløb i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab skal undersøges.

Socialøkonomiske virksomheder/Socialt entreprenørskab. Udvikling og gennemførelse af uddannelses- og rådgivningsforløb målrettet socialøkonomiske iværksættere,  udvikling af forretningsmodeller, udvikling af best practice på området.

I februar 2015 åbnes der for ansøgninger til det nye Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program, og Region Midtjylland vil sammen med en række uddannelsesinstitutioner i Danmark, Norge og Sverige søge om et projekt omhandlende indsatserne vedrørende samarbejde med erhvervslivet, gennemførelse af undervisningsforløb og socialt entreprenørskab.  

Den del af indsatsen, som omfatter udvikling af studentervæksthuse og kompetenceudvikling af undervisere forventes finansieret af Socialfonden. Her vil der blive gennemført en ansøgningsrunde i foråret 2015, og ansøgningerne forelægges Vækstforum på mødet den 17. juni 2015.

Der kan under Socialfonden ikke ydes støtte til projekter, der retter sig mod grundskoleniveauet.

Baggrund 

Uddannelsessektorens rolle i forhold til at stimulere innovation og entreprenørskab ses som værende helt central for den fremtidige vækst og udvikling.

Der har i flere år været fokus på at fremme undervisning i entreprenørskab i det danske uddannelsessystem, og der er blevet gennemført en række initiativer for at styrke området, både nationalt og regionalt. I tilknytning hertil er der gennemført en række effektmålinger, og både nationale og internationale undersøgelser viser, at uddannelse i entreprenørskab er centralt i forhold til at skabe vækstvirksomheder, og at der opnås yderligere positive effekter af entreprenørskabsundervisning: Entreprenørskabsundervisning øger lysten til at blive iværksætter hos elever og studerende, det påvirker elever og studerendes entreprenørielle adfærd og det fører til højere indkomst senere i livet, både for selvstændige og for lønmodtagere.

Fra nationalt hold er der fortsat fokus på at fremme entreprenørskab i uddannelserne. Fonden for Entreprenørskab har netop udarbejdet en ny strategi for indsatsen frem til 2020. Udbredelse af entreprenørskabsundervisning vil i årene fremover stadig være Fondens primære indsatsområde, men der vil også fokuseres på aktiviteter, der foregår i området mellem uddannelse og egentlig virksomhedsetablering, og som ligger ved siden af uddannelserne, f.eks. inkubationsmiljøer, mentorordninger, talentprogrammer m.v.

Uddannelse i entreprenørskab er således blevet sat på uddannelsesinstitutionernes dagsorden. Selvom der er nået gode resultater på området gennem de senere år, er der fortsat brug for en indsats på området. Ca. 25 pct. af danskerne har modtaget undervisning i iværksætteri. Det er lidt over EU gennemsnittet på 23 pct., men noget under de bedste lande som f.eks. Finland (39 pct.), Holland (36 pct.) og Sverige (33 pct.)

Økonomi

Der ansøges om 13,875 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Der afsættes 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, og der afsættes 11,25 mio. kr. af EU Socialfondsmidler.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Vækstforum godkendte i december 2014 Midtjysk Inkubatorprogram 2015. Der er nu mulighed for at supplere og udvide dette program med deltagelse i et skandinavisk Interreg projekt i en treårig periode fra 2015-2018.

Hovedaktiviteten i projektet vil være udviklingsforløb for virksomheder med tilknytning til forsker- og udviklingsparker i Kattegat-Skagerrak området.

Baggrund

Hovedaktiviteten i projektet vil være nationale og tværnationale udviklingsforløb for iværksættere bosiddende i forsker- og udviklingsparkerne. Forløbene har til formål at accelerere virksomhedernes udvikling gennem rådgivning og sparring inden for områder som forretningsstrategi, markedsvurdering, strategiudvikling, finansiering mv.

Desuden skal der etableres kontakter på tværs af landegrænserne for virksomheder med behov for samarbejdspartnere til realisering af deres vækst- og eksportplaner. Projektet indeholder også fælles kompetenceudvikling for konsulenter, herunder tværnational konsulentudveksling.

Endvidere skal der udvikles og afprøves forskellige modeller for at fremme samarbejde mellem iværksættere og større virksomheder med henblik på at styrke de nye virksomheders udvikling og vækst.

Der vil løbende ske en monitorering af projektets resultater og gennemføres analyser med fokus på at afdække styrkepositioner i Øresund-Kattegat-Skagerrak området.

Den primære målgruppe for projektet er iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale med tilknytning til forsker- og udviklingsparker.

Projektet har til formål at øge antallet af vækstvirksomheder i forsker- og udviklingsparker gennem vejledning og rådgivning og at øge antallet af eksportvirksomheder gennem strategisk etablering af kontakter på tværs af grænserne for de enkelte iværksættere. Projektet kan fungere som springbræt for de nye virksomheders vej til de nordiske eksportmarkeder, idet virksomhederne vil drage fordel af partnernes stærke netværk og branchekendskab i de respektive lande.

Projektets internationale fokus vil styrke det midtjyske inkubatorprogram i forhold til at skabe kontakter for de deltagende virksomheder og lette og accelerere deres adgang til eksportmarkederne. Samtidig er muligheden for nu at få finansiering til et treårigt projekt en attraktiv måde at sikre en udbygning af det midtjyske inkubatorprogram.

Gennem tidligere projekter i Kattegat-Skagerrak området er opbygget et solidt samarbejde mellem midtjyske partnere og norske og svenske partnere. Med afsæt i partnerkredsen fra disse projekter og udvalgte nye partnere søges om et nyt treårigt Interreg projekt med planlagt start i foråret 2015 og afslutning i foråret 2018.

Aktiviteter

Vejledning og coaching af 200 virksomheder, heraf deltager mindst 60 midtjyske virksomheder i alt i regionale eller tværnationale udviklingsforløb.

Der gennemføres 5 sammenhængende udviklingsforløb bestående af individuel coaching og en række kollektive arrangementer for virksomhederne både regionalt og på tværs af lande.

Mindst 20 danske virksomheder deltager i tværnationale aktiviteter med henblik på at skabe konkrete samarbejder i Norge eller Sverige.

Mindst 30 konsulenter deltager i tværregionale kompetenceudviklingsforløb, herunder udveksling af konsulenter mellem lande.

Analyser, monitorering og evaluering omfatter analyser af styrkepositioner både mht. virksomheder og kompetencer i Øresund-Kattegat-Skagerrak området.

Effekter

De deltagende iværksætteres økonomiske performance er 10% bedre end øvrige iværksætteres målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

Mindst 20 virksomheder får realiseret eksportplaner gennem tværnationale kontakter og samarbejder.

Nye modeller for samarbejde med store virksomheder og iværksættere vil føre til vækst såvel hos iværksætterne og forbedret innovation hos de store virksomheder, idet de via åbne innovationsprocesser udfordrer hinanden til at udvikle nye måder at innovere på. Mindst to større virksomheder fra hvert land forventes at indgå i disse samarbejder med iværksættere og effekten heraf måles ved at se på, hvilke ændringer det har ført til hos de store virksomheder efter deltagelsen i projektet og ved at måle på iværksætternes økonomiske performance mht. omsætning, eksport og beskæftigelse.

Deltagelse i tværnationale kompetenceudviklingsaktiviteter vil betyde, at partnerne bliver en del af et globalt netværk af inkubatorer og for de enkelte konsulenter vil det betyde forbedrede kompetencer og netværk.

Organisering

Region Midtjylland vil være lead partner for projektet og dermed være ansvarlig for projektets fremdrift og administration. Partnere i projektet vil være en bred kreds af midtjyske forsker- og udviklingsparker suppleret med 4-5 solide svenske og norske inkubatormiljøer.

Økonomi

Der ansøges om 5,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

Regionsrådet bevilgede på sit møde den 21. august 2013 et etableringstilskud på 3,4 mio. kr. til medfinansiering af Dansk Produktions Univers.

Forudsætningerne for bevillingen er ændrede, hvorfor Hedensted Kommune og Dansk Produktions Univers har udarbejdet en redegørelse for de ændrede forhold.

Regionsrådet bevilgede på sit møde den 21. august 2013 et etableringstilskud på 3,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler som et indskud til medfinansiering af Dansk Produktions Univers (DPU). Bevillingen blev givet under forudsætning af, at etableringstilskuddet alene måtte anvendes til udviklingsaktiviteter.

Visionen for DPU er, at det skal være et inspirations-, produktions- og videncenter for både etablerede virksomheder og iværksættere. DPU blev søgt etableret med en samlet aktiekapital på 75 mio. kr., heraf 25 mio. kr. fra Fonden Insero, 25 mio. kr. fra Fonden Realdania samt 25 mio. kr. fra en række øvrige parter, herunder Region Midtjylland.

Aktiviteterne skulle omfatte:

• Rugekasse for produktionsiværksættere,

• Spinn off - realisere skuffeidéer,

• Opfindere - prototyper og 0-serier,

• Innovationscenter for etablerede virksomheder,

• Kompetenceudvikling og videnmæssig opgradering,

• Kommunal erhvervsservice og

• Privat virksomhedsservice.

Bevillingen fra Region Midtjylland skal medvirke til kompetenceudviklings af DPU's medarbejdere og etablering af den platform, som DPU skal kunne stå på i sit arbejde med at skabe blivende forandringer hos produktionsvirksomheder og -iværksættere.

På et møde mellem Dansk Produktions Univers og Region Midtjylland den 9. december 2014 kom det frem, at Fonden Insero har trukket sit planlagte aktieindskud ud af Dansk Produktions Univers. Dette har afstedkommet, at Real Dania har trukket sin donation til projektet.

Da dette ændrer på de forudsætninger, som lå til grund for regionsrådets bevilling til DPU, har regionen bedt om en redegørelse for disse forhold indeholdende en beskrivelse af, hvorfor Insero Horsens og Realdania har trukket sig fra projektet, konsekvenser heraf for DPUs kapitalbehov og finansiering, herunder status på øvrige finansieringskilder, jf. vedlagte ansøgning samt beskrivelse af de fremtidige planer for etableringen af DPU. 

Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Midlerne fra Realdania og Insero på i alt 50 mio. kr. skulle have været anvendt til køb og istandsættelse af ejendommen Vejlevej 21 i Hedensted. Der kunne dog ikke opnås enighed med ejeren om en rimelig pris. Samtidig har det ikke været muligt at fremskaffe tilstrækkelig lokal kapital til formålet, hvorfor Insero har tilkendegivet, at kapitalbehovet har været for omfattende. Realdania har fra projektets start meddelt, at fondens medvirken var betinget af Inseros deltagelse. Inseros frafald har dermed også medført Realdanias udtræden.

Dansk Produktions Univers Ejendom A/S bliver således ikke dannet.

Foreningen DPU er oprettet med indskud fra Insero, Hedensted Kommune og en privat investor, som tilsammen har indskudt 900.000 kr. Hele beløbet er anvendt til oprettelse af aktieselskabet Dansk Produktions Univers. Driftsselskabet DPU A/S fordrer ingen kapital, udover en daglig driftskapital, som er tilvejebragt via aktieindskuddet på 900.000 kr.

DPU har udarbejdet oversigt over budget og finansiering for 2014 (revideret årsregnskab foreligger i marts 2015) samt forventet oversigt over budget og finansiering for 2015, som tillæg til redegørelsen. Tillægget er vedlagt som bilag. Heraf fremgår, det realiserede budget for 2014 i alt udgør 5,5 mio. kr. hvoraf de regionale midler udgør 1,4 mio. kr. Det forventede budget for 2015 er estimeret til i alt 5,4 mio. kr., hvoraf de regionale midler udgør 1,0 mio. kr.  

DPU har efterfølgende oplyst, at der fortsat arbejdes efter den oprindelige vision/mission og søges løsninger på forholdene omkring ejendomsselskabet. Derfor mødtes Insero og Hedensted Kommune (ejere af DPU A/S via DPU foreningen) den 19. januar 2015 omkring afklaring af samarbejdet og de næste skridt på det samlede projekt.

De planlagte aktiviteter i 2015 og ind i 2016 kan imidlertid sagtens finde sted i de nuværende rammer på Vejlevej 21 i Hedensted.

I løbet af 2015 forventes der igangsat et strategiforløb, der kigger minimum 3 år frem. Dette forventes opstartet i april og afsluttet i november, hvor DPU bestyrelsen godkender strategien for de kommende år. 

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Ansøgning fra Dansk Produktions Univers med bilag
• Redegørelse til Region Midtjylland
• Tillæg til redegørelse af 21. januar 2015

Vækstforum har iværksat et forprojekt i forhold til en øget praktikpladsindsats med det formål at sikre flere faglærte til det midtjyske arbejdsmarked, som med den nuværende udvikling udfordres, således at der i 2025 vurderes at ville mangle yderligere knap 4.200 faglærte.

En af flere forudsætninger for målsætningen om flere faglærte er, at der sikres flere og attraktive praktikpladser til de unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse. Antallet af unge, som ønsker en faglært uddannelse, vil formodentlig stige som resultat af erhvervsuddannelsesreformen "Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser".

Flere analyser fra bl.a. DEA og Undervisningsministeriet viser nu, at der er et stort uudnyttet praktikpladspotentiale hos virksomhederne, som ville kunne mere end dække behovet for praktikpladser.

Der er brug for at uddanne flere faglærte

Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter, er der i 2020 brug for yderligere 4.185 faglærte i Region Midtjylland – 2.251 inden for jern og metal og 1.934 inden for andre erhverv.

Samtidig vil der være 21.412 ufaglærte ledige. Efteruddannelse og opkvalificering vil kunne løse dele af udfordringen; men der vil være behov for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

I dag vælger knap hver femte af de unge en erhvervsuddannelse og godt halvdelen gennemfører, og mange af de unge anfører, at netop manglen på praktikpladser er årsagen til deres valg. Målsætningen er, at 30 % af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.

Praktikpladspotentialet

En regional analyse skal kortlægge praktikpladspotentialet i midtjyske virksomheder på brancheniveau, virksomhedsstørrelse og geografisk placering. Derudover skal en interviewrunde med en række udvalgte virksomheder kortlægge barrierer og forbehold i forhold til at indgå uddannelsesaftaler. Interviewrunden skal rettes mod såvel praktikpladsgodkendte virksomheder som mod ikke godkendte virksomheder.

Knap 19.000 virksomheder er praktikpladsgodkendte i Region Midtjylland, hvilket svarer til halvdelen af alle arbejdssteder i regionen med mindst 2 arbejdspladser.

Der er godt 40.000 godkendte praktikpladser i Region Midtjylland, der er dog kun 40 % af de godkendte praktikpladser, der har resulteret i en praktikpladsaftale.  

I november 2014 var der 914 praktikpladssøgende i Region Midtjylland, og 23.917 ikke anvendte, godkendte praktikpladser. Bilag 1 angiver opdeling på indgange/retninger inden for erhvervsuddannelserne.

Praktikcentrene udbyder i dag skolepraktik som supplement til en ordinær uddannelsesaftale. Med etableringen af praktikcentre i 2014 har skolerne fået en større del af ansvaret for at sammensætte en elevs samlede uddannelse, hvis eleven ikke har fået en ordinær uddannelsesaftale hos en arbejdsgiver for hele uddannelsen. Udbuddet af skolepraktik udvides fra sommeren 2015, således at praktisk talt alle indgange fremover kan gennemføres helt eller delvist som skolepraktik. Samtidig ophæves kvoterne for skolepraktik, og der er dermed uddannelsesgaranti for næsten alle erhvervsuddannelsesretninger.

DEA og Undervisningsministeriet har gennemført analyser af praktikpladsområdet, som viser, at der er et uudnyttet praktikpladspotentiale blandt de virksomheder, som er godkendte til praktik. Begge analyser viser, at hvis potentialet hos praktikpladsgodkendte virksomheder udnyttes, ville alle kunne få en praktikplads. Analyserne er vedhæftet som bilag.

De unge i erhvervsuddannelserne

En regional analyse skal bidrage til at skabe et billede af de unge, som søger en erhvervsuddannelse, deres vej fra grundskole til erhvervsuddannelse og efterfølgende valg af karriere. Analysen skal ligeledes kortlægge de unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse, praktiksøgning, omvalg og færdiggørelse. Analysen skal bidrage til et mere faktuelt grundlag for iværksættelsen af initiativer, der kan få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

I Region Midtjylland påbegynder 92,2 % af en årgang  en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. 73 % vælger en gymnasial uddannelse, og kun 19,7 % vælger en erhvervsuddannelse.

Af de 19,7 % gennemfører 54 % deres erhvervsuddannelse, varierende fra 42 % til 90 %. Det er landbrugsskolerne, som har den højeste gennemførelsesfrekvens.

Med et adgangskrav på 2 i hhv. matematik og dansk forventes et fald i optaget af elever på erhvervsuddannelserne. Samtidig forventes de nye EUX uddannelser at tiltrække flere unge. Beskæftigelsesreformen vil betyde en stigning i antallet af unge med et uddannelsespålæg. Gruppen af unge, der deltager i en erhvervsuddannelse, vil således stille forskellige krav til skole- og praktikforløb. 

Mulige initiativer

Forprojektgruppen har drøftet en lang række mulige initiativer; men konklusionen er, at der er brug for at undersøge især praktikpladspotentialet og virksomhedernes eventuelle forbehold for at indgå uddannelsesaftaler (økonomi, administration, mødet med den unge).

Eksempler på indhold i initiativer:

Virksomhedernes praktikopgave: informationsmateriale om mulighederne i samarbejdet med praktikcentrene, herunder planlægningen af fleksible forløb og hjælp til administrative opgaver.

De unges valg af uddannelse: informationsaktiviteter rettet mod de unge, forældre, grundskole, UU centre, jobcentre og andre relevante aktører.

Virksomhedskontakten: øget samarbejde mellem f.eks. virksomhedskonsulenter i erhvervsskolerne, praktikcentre, jobcentre, kvalificering af den opsøgende indsats gennem videndeling og fælles uddannelsesforløb. Dette samarbejde kunne udvikles i samarbejde med f.eks.  KOMPETENCEFORSYNINGmidt, som er Vækstforums virksomhedsretttede initiativ ift. sammenhæng mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse.

Indstillingen vedtoges med følgende tilføjelse til indstillingen:

at eksisterende initiativer kortlægges og beskrives med det formål at sikre inddragelse af relevant viden og erfaring.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Praktikpladser i Region Midtjylland
• Praktikpladsudfordringen rapport fra DEA
• Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne rapport fra Deloitte

Viggo Thinggård, medlem af Vækstforum og Henrik Gottlieb, medlem af regionsrådet og Vækstforum, har indsendt forslag om nedsættelse af en forprojektgruppe, der skal afdække, hvilke initiativer Vækstforum kan igangsætte for at sikre social inklusion på det regionale arbejdsmarked som led i udmøntning af socialfondsprogrammet for 2014-2020. Forprojektgruppen skal ligeledes udarbejde forslag til annoncering efter operatør, så et kommende projekt kan sættes i gang primo januar 2016.

Socialfondsprogrammet 2014–2020 åbner mulighed for at iværksætte aktiviteter, der øger tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer, der i dag enten står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Der er to mulige indsatsområder:

1. ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer

2. indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder.

Sådanne initiativer kan iværksættes i henhold til Vækstforums strategi 2010–2020 En fremtidssikret arbejdsstyrke og udnyttelse af regionale kompetencer, hvori det hedder: Gennem en målrettet indsats skal målgruppen bringes til at bidrage med både arbejdstimer og kompetencer til det regionale arbejdsmarked.

Viggo Thinggård og Henrik Gottlieb foreslår, at forprojektgruppen udarbejder forslag til indsats under det andet indsatsområde: Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder.

Forprojektgruppen skal definere de konkrete målgrupper for indsatsen samt udarbejde forslag til, hvilke initiativer der kan iværksættes. Indsatsen skal gennemføres som et samarbejde mellem flere parter, herunder mindst en privat virksomhed. Indsatsen skal ligeledes tilrettelægges under hensyntagen til de myndighedsopgaver, der allerede løses på området, så der sikres sammenhæng med den kommunale opgaveløsning.

Vedr. indsatsen for socialøkonomiske virksomheder skal forprojektgruppen udarbejde forslag dels til initiativer, der kan bidrage til fremme af beskæftigelsen i både eksisterende og nye socialøkonomiske virksomheder, dels hvordan disse virksomheder generelt kan bidrage til inklusion af særligt udsatte borgere.

For at sikre sammenhæng i indsatsen og det arbejdsmarkedsrettede sigte, tænkes indslusningsforløbene sammen med de socialøkonomiske virksomheder. Målet er at få deltagerne ansat i ordinære virksomheder evt. på særlige vilkår eller i socialøkonomiske virksomheder. Deltagerne vil derfor kunne bevæge sig fra virksomheder spændende fra offentlige projekter, over offentligt subsidierede virksomheder, socialøkonomiske virksomheder til ordinære virksomheder med csr-indsats, idet de alle kan tænkes anvendt som et step på vejen mod arbejdsmarkedet. Fokuspunktet er, at det fra første dag i indsatsen er klart for deltagerne, at målet er arbejdsmarkedet – selv om vejen kan være lang. Forprojektgruppen skal udarbejde forslag til konkrete forløb.

Socialfondsmidlerne skal anvendes til en additionel indsats, der supplerer de øvrige offentlige initiativer, der er sat i gang som følge af Folketingets reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og beskæftigelsesindsatsen. Initiativerne skal således være et supplement til eksisterende aktiviteter og skal øge deltagernes sandsynlighed for at komme i arbejde, idet der er tale om et arbejdsmarkedsinitiativ.

Målgrupper:

Der er foreslået følgende målgrupper for indsatsen, hvor en supplerende additionel indsats vil kunne have betydning for målgruppens muligheder for at komme i arbejde:

• Fleksjobvisiterede med lille arbejdsevne, som fx kun kan arbejde få timer

• Førtidspensionister

• Personer i ressourceforløb

• Udsatte kontanthjælpsmodtagere, herunder unge og indvandrere, der er i risiko for at ende i førtidspension eller med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, samt

• nyankomne flygtninge med særlige udfordringer, som fx traumer

• Øvrige udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet, fx personer der har opbrugt retten til dagpenge

Forprojektgruppen skal udarbejde endeligt begrundet forslag til målgrupper.

Tidsplan:

Det foreslås, at forprojektgruppen nedsættes snarest, så den kan fremlægge sit arbejde for Vækstforum den 25. august 2015, så der annonceres efter operatør til indsatsen i september 2015 under forudsætning af Vækstforums godkendelse af forslag til initiativer. Godkendelse af operatør og socialfondsansøgning sker herefter på Vækstforums oktobermøde, så indsatsen kan igangsættes pimo januar 2016.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at sekretariatet skal udarbejde et justeret forslag til forprojektgruppens sammensætning, således at bl.a. produktionsskoler inddrages.

Formålet er at sikre udviklingen af en indsats, som bygger på erfaring og viden fra relevante aktører, og som ligger i forlængelse af den eksisterende indsats.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Udkast til forprojekt

Vækstforum giver i sin nuværende forretningsorden mulighed for deltagelse af en observatør fra det Regionale Beskæftigelsesråd.

Den 18. juni 2014 blev der indgået forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, og i forlængelse heraf blev Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen vedtaget den 23. december 2015.

I beskæftigelsesreformen indgår en ændret partsstruktur. I Region Midtjylland betyder det, at det Regionale Beskæftigelsesråd nedlægges, og der oprettes to Regionale Arbejdsmarkedsråd – et for Østjylland og et for Vestjylland.  

Af Vækstforums forretningsorden fremgår det af §2, at det Regionale Beskæftigelsesråd har en observatørpost i Vækstforum.

Denne tekst foreslås justeret som følger:

De Regionale Arbejdsmarkedsråd i hhv. Øst- og Vestjylland har hver en observatørpost i Vækstforum.

Regionale arbejdsmarkedsråd

Otte nye regionale arbejdsmarkedsråd har fra årsskiftet erstattet de hidtidige 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd. Det sker som et led i beskæftigelsesreformen, der er aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative i juni 2014.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR'erne) varetager følgende opgaver:

• Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne
  

• Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen
  

• Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale vækstfora
  

• Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed
  

• Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje
  

• Varetager forvaltningsopgaver, herunder virksomheders varsling af større afskedigelser efter varslingsloven, afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere mv.

De regionale arbejdsmarkedsråd dækker følgende områder: RAR Nordjylland, RAR Vestjylland, RAR Østjylland, RAR Sydjylland, RAR Fyn, RAR Sjælland, RAR Hovedstaden og RAR Bornholm.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, Henrik Gottlieb Hansen, Jacob Bundsgaard, Lars Aagaard, Nicolai Hansen og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Forretningsorden for vækstforum - marts 2014

Den 18. juni 2014 blev der indgået forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf blev Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen vedtaget den 23. december 2015.

I beskæftigelsesreformen indgår en ændret partsstruktur. I Region Midtjylland betyder det, at det Regionale Beskæftigelsesråd nedlægges, og der oprettes to Regionale Arbejdsmarkedsråd – et for Østjylland og et for Vestjylland.  

I henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., er der én tilforordnet fra Vækstforum i hvert af de to råd.

Arbejdsmarkedskontor Midt- og Nordjylland har med henvendelse af 12. januar 2015 anmodet Vækstforum i Region Midtjylland om at indstille én tilforordnet til hhv. det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Østjylland og det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Vestjylland.

Det Regionale Arbejdmarkedsråd for Østjylland dækker området Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner.  

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Vestjylland dækker området Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner.

Regionale arbejdsmarkedsråd

Otte nye regionale arbejdsmarkedsråd har fra årsskiftet erstattet de hidtidige 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd. Det sker som et led i beskæftigelsesreformen, der er aftalt mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative i juni 2014.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR'erne) varetager følgende opgaver:

• Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne
  

• Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen
  

• Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale vækstfora
  

• Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed
  

• Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje
  

• Varetager forvaltningsopgaver, herunder virksomheders varsling af større afskedigelser efter varslingsloven, afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere mv.

De regionale arbejdsmarkedsråd dækker følgende områder: RAR Nordjylland, RAR Vestjylland, RAR Østjylland, RAR Sydjylland, RAR Fyn, RAR Sjælland, RAR Hovedstaden og RAR Bornholm.

Tre nye arbejdsmarkedskontorer

Foruden de nye regionale arbejdsmarkedsråd er der oprettet tre nye arbejdsmarkedskontorer, der skal fungere som sekretariat for de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedskontorerne hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og er placeret i Roskilde, Odense og Aalborg.

Vækstforum udpegede Kirsten Holmgaard som repræsentant til RAR Vest og Henrik Gottlieb Hansen som repræsentant til RAR Øst.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Tina Grangaard og Vibeke D. Hansen var forhindrede i at deltage under punktets behandling.

• Brev vedr. indstilling af tilforordnet for Vækstforum Midtjylland i RAR Østjylland og RAR Vestjylland

Intet.