Vækstforum afholdt møde den 25. august 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Referat fra vækstforums møde den 25. august 2015

Der skabes i Danmark og Region Midtjylland, sammenlignet med udlandet, for få internationalt orienterede vækstvirksomheder. De små og mellemstore virksomheder kan hjælpes til at blive langt bedre til at udnytte nye internationale vækst- og eksportmuligheder. Det gælder både virksomheder, der i dag ikke har eksport, og etablerede eksportvirksomheder, der kan se muligheder på nye vækstmarkeder.

Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet har udviklet en "opskrift på eksportens DNA".

Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforeningen og Professor Phillip Schröder, Aarhus Universitet vil præsentere "opskriften", og Niels Erik Andersen, kontorchef i Regional Udvikling, Region Mditjylland, vil præsentere de regionale internationaliseringsprogrammer.

Introduktion til Eksportforeningen ved Sebastian Schwarz, Chef for Medlems- og Direktionsservice, Eksportforeningen.

 
EKSPORTENS DNA – DNA’et fra danske virksomheder med international succes ved Professor Phillip Schröder, Aarhus Universitet.

Eksportens DNA kortlægger succesfulde eksportvirksomheders DNA. Det er Danmarks første videnskabeligt beviste og praktiske opskrift på, hvordan virksomheder får succes med eksport.

DNA’et er udviklet af Eksportforeningen og Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms, Aarhus Universitet. Opskriften er baseret på mange års undersøgelser. Datagrundlaget er bl.a. Danmarks Statistiks register over alle danske virksomheder.

Internationaliseringsprogrammer i Region Midtjylland ved Niels Erik Andersen, Kontorchef, Regional Udvikling, Region Midtjylland.

 Læs mere om Eksporten DNA her.

Vækstforum drøftede oplæggene om Eksportens DNA og besluttede at afsøge mulighederne for at fokusere den fremtidige indsats mod virksomheder med vækst- og eksportpotentiale og gerne mod Tyskland og det sydtyske marked.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

Ingen bemærkninger.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

Med Vækstplan 2016-2020 vil vækstforum disponere en væsentlig andel af den økonomiske ramme for erhvervsudvikling både i forhold til de regionale midler for 2016-2018 og for EU Strukturfondsmidler 2014-2020. Den økonomiske ramme for så vidt angår EU Strukturfondene er strammet, og dermed er der en skarpere prioritering mellem de forskellige indsatsområder.

For at sikre muligheden for fleksibilitet og et øget råderum i vækstforums indsats i perioden 2016-2020 er der med resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2015 sat et særligt fokus på projektafslutning og eventuelle tilbageløbsmidler.

Der er på nuværende tidspunkt et tilbageløb på 13 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra perioden 2007-2014.

Vækstplan 2016-2020 - økonomisk ramme

Rammen for Vækstplanen 2016-2020 beløber sig til i alt 914,6 mio. kr. for perioden 2016-2020, som med forventet medfinansiering vil indebære en samlet investering på i alt 1,6 mia. kr. til øget innovation, produktivitet, eksport, omsætning og beskæftigelse i de private virksomheder i Region Midtjylland. Midlerne udgøres af 575 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler (REM) for perioden 2016-2020, 339,6 mio. kr. fra EU Strukturfonde, fordelt med 156,3 mio. kr. Regionalfondsmidler (ERF) og 183,3 mio. kr. Socialfondsmidler (ESF) for perioden 2014-2020.

Med Vækstplan 2016-2020 iværksættes i første omgang alene initiativer i perioden 2016-2018, og her er rammen 345 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler (REM), 339,6 mio. kr. fra EU Strukturfonde, fordelt med 156,3 mio. kr. Regionalfondsmidler (ERF) og 183,3 mio. kr. Socialfondsmidler (ESF) for Strukturfondsperioden 2014-2020.

Med udkast til Vækstplan 2016-2020 vil vækstforum have disponeret 282,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, således at der resterer 75,3 mio. kr. (inkl. tilbageløb) til perioden 2016-2018. Tilsvarende vil der restere 6,7 mio. kr. af Regionalfondsmidlerne, og der vil restere 37,4 mio. kr. af rammen for Socialfondsmidlerne for perioden 2014-2020.

Således er rammen for Vækstplan 2016-2020 230 mio. kr. erhvervsudviklingsmidler i budgetoverslagsårene 2019-2020.

Til sammenligning er der i perioden 2007-2013 bevilget projektstøtte for 796 mio.kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og godt 540 mio. kr. fra EU's Strukturfonde.

I EU Strukturfondsperioden 2014-2020 er der en budgetramme på ca. 400 mio. kr. og en budgetramme for erhvervsudviklingsmidlerne i samme periode på 809 mio. kr., hvoraf rammen for 2014 og 2015 er disponeret og bevilget med vækstforums handlingsplaner for begge år.

Vækstforum vil således have et mindre rådighedsbeløb på strukturfondene end i den tidligere periode.

Foreløbig økonomiopfølgning

Med økonomiopfølgningen pr. 1. september 2015 sikres således et øget råderum på 13 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra perioden 2007-2014. Der forventes yderligere tilbageløbsmidler, da en række projekter afsluttes med årets udgang.

Vedlagte bilag redegør for udviklingen i midlerne til erhvervsudvikling.

Indstillinger til vækstforums møde den 21. oktober 2015

Til vækstforums møde er der dels indstillinger om bevillinger og dels forslag til annoncering efter operatører til gennemførelsen af initiativer.

Den samlede ramme for erhvervsudviklingsmidlerne er i perioden 2016-2018 på 115 mio. kr. årligt. Til rådighed i EU's strukturfonde er der 156,3 mio. kr. Regionalfondsmidler og 183,3 mio. kr. Socialfondsmidler før vækstforums møde.

Der indstilles godt 16 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til bevilling i 2016, og i overslagsårene 2017 indstilles disponeret 10,9 mio kr. og i 2018 disponeret 9,6 mio. kr. Der indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 30 mio kr. af Regionalfonden og 19,5 mio. kr. af Socialfonden.

Der indstilles 18,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2016 til annoncering og i overslagsårene 2017 10,5 mio kr. og i 2018 11 mio. kr. Tilsvarede annonceres der for 18 mio. kr. fra Regionalfonden og 10 mio. kr. fra Socialfonden.

Fordelingen på projekter fremgår af de enkelte sager og er samlet i vedlagte bilag.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at de halvårlige projektopfølgninger fremadrettet skal danne grundlag for en konkret vurdering af projekternes gennemførelse i forhold til milepæle og den forudsatte erhvervsøkonomiske effekt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Notat om budget for erhvervsudvikling i perioden 2014-2020
• Økonomioversigt til vækstforums møde den 21. oktober 2015

Vækstforum og regionsrådet har i fællesskab udarbejdet den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025, som efter høring hos Danmarks Vækstråd er sendt i offentlig høring frem til den 26. oktober 2015.

Vækstforum har ifølge Lov om erhvervsfremme og regional udvikling til opgave at udarbejde en handlingsplan for de erhvervsrettede spor af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Der foreligger et forslag til Vækstplan 2016-2020 til godkendelse i vækstforum.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har fokus på fire indsatsområder Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer samt Fokuseret vækst. Den regionale strategi skal udmøntes gennem en række politikker og planer: Uddannelsespolitik, kulturpolitik, råstofplan, jordforureningsplan, infrastrukturplan og vækstforums handlingsplan, Vækstplan 2016-2020, for de erhvervsrettede dele af strategien.

Vækstplan 2016-2020

Med Vækstplan 2016-2020 udmønter vækstforum den erhvervsmæssige del af den første fire års periode af vækst- og udviklingsstrategien for Region Midtjylland, og det foreslås, at vækstplanen udmønter initiativer for årene 2016-2018.

Vækstplanen bygger på de erfaringer og resultater, der er opnået gennem de seneste otte år i Region Midtjylland.

Vækstplanen indebærer et tæt samarbejde med de øvrige regioner og relevante ministerier med henblik på at opnå øget synergi af de erhvervsmæssige investeringer til gavn for virksomhederne.

Der arbejdes fortsat med fokusområder og med "motorer". Fokusområderne er Fødevarer, Energi og klima, Smart industri, samt Kreative erhverv, it og turisme.

Motorerne er Iværksætteri og kapital, Innovation og forretningsudvikling, Viden og kompetencer, Digitalisering samt Internationalisering. Motorerne udgør økosystemet for fokusområderne og for virksomheder i øvrigt.

Der er for alle ni indsatsområder beskrevet et udgangspunkt for indsatsen, de udfordringer, som ligger til grund for forslag til initiativer, den forventede effekt samt økonomi for indsatsområdet.

Opfølgning

Der udarbejdes resultatkontrakter mellem regionsrådet og de operatører, som gennem ansøgningsrunder udvælges til gennemførelse af vækstplanens initiativer. Der følges op på resultatkontrakterne to gange om året, og ved den lejlighed vurderer vækstforum fremdrift og effekt af de iværksatte initiativer. Vækstforum tager ved samme lejlighed stilling til initiativernes økonomi og videre finansiering.

Vækstforum har derudover besluttet at følge op på en række temaer, som går på tværs af flere eller alle indsatser i Vækstplan 2016-2020. Det drejer sig om vidensamarbejdet mellem virksomheder og videninstitutionerne Aarhus Universitet og VIA University College, Fødevareindsatsen og klyngeorganiseringen, etablering af kreative vækstmiljøer, it-indsatsen og betydningen af velkvalificeret arbejdskraft (højtuddannede og faglærte). Der vil i forbindelse med de to halvårlige opfølgninger blive udarbejdet en opfølgning på temaerne.

Vækstplan 2016-2020 evalueres i 2017 med henblik på eventuelle justeringer for 2018-2020.

Økonomi

Rammen for Vækstplanen 2016-2020 beløber sig til i alt 914,6 mio. kr. for perioden 2016-2020, som med forventet medfinansiering vil indebære en samlet investering på i alt 1,6 mia. kr. til øget innovation, produktivitet, eksport, omsætning og beskæftigelse i de private virksomheder i Region Midtjylland. Midlerne udgøres af 575 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler (REM) for perioden 2016-2020, 339,6 mio. kr. fra EU Strukturfonde, fordelt med 156,3 mio. kr. Regionalfondsmidler (ERF) og 183,3 mio. kr. Socialfondsmidler (ESF) for perioden 2014-2020.

Med Vækstplan 2016-2020 iværksættes i første omgang alene initiativer i perioden 2016-2018, og her er rammen 345 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler (REM), 339,6 mio. kr. fra EU Strukturfonde, fordelt med 156,3 mio. kr. Regionalfondsmidler (ERF) og 183,3 mio. kr. Socialfondsmidler (ESF) for Strukturfondsperioden 2014-2020.

Med udkast til Vækstplan 2016-2020 vil vækstforum have disponeret 282,7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, således at der resterer 75,3 mio. kr. (inkl. tilbageløb) til perioden 2016-2018. Tilsvarende vil der restere 6,7 mio. kr. af Regionalfondsmidlerne, og der vil restere 37,4 mio. kr. af rammen for Socialfondsmidlerne for perioden 2014-2020.

Således er rammen for Vækstplan 2016-2020 230 mio. kr. erhvervsudviklingsmidler i budgetoverslagsårene 2019-2020. 

Ligeledes forudsættes det, at aktiviteter under Eventpuljen kan afvikles inden for det pågældende års økonomiske ramme.

KKR har fremsendt bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020. Disse er indarbejdet i det vedhæftede udkast og markeret med gult.

Vækstforum godkendte principielt Vækstplan 2016-2020 med de beskrevne initiativer og økonomi, dog med det forbehold, at vækstforums medlemmer frem til den 30. oktober 2015 kan fremsende forslag til konkrete initiativer/sproglige justeringer, som kan indarbejdes i Vækstplan 2016-2020.

Det økonomiske råderum på 25 mio. kr. om året i årene 2016-2018 fastholdes, således at de fremsendte konkrete initiativer/sproglige justeringer skal afholdes inden for den økonomiske ramme, som er gældende for vækstplan 2016-2020.

Formanden bemyndiges til at justere Vækstplan 2016-2020 i overensstemmelse med de indkomne forslag og vækstforums beslutning om at fastholde et økonomisk råderum på på 25 mio. kr. om året i årene 2016-2018.

Den justerede Vækstplan 2016-2020 sendes i elektronisk høring hos vækstforum med en tydelig markering af justeringer af såvel initiativer/sproglige juseringer som økonomi.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Vækstplan 2016-2020 3 udkast
• KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020.pdf

Med afsæt i vækstforums godkendelse på augustmødet af strategi og handlingsplan for fødevarer er der gennemført annoncering efter en operatør til "Innovationssamarbejde som forretningsstrategi" for den treårige periode 2016-2018. Formålet med initiativet er at øge antallet af innovative virksomheder på fødevareområdet med henblik på, at det skaber øget omsætning, eksport, produktivitet og flere arbejdspladser.

Der er indkommet én operatøransøgning fra et konsortium med Agro Business Park som ansøger. Det indstilles, at vækstforum godkender Agro Business Park som operatør, og at der bevilges 21,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 30 mio. kr. af EU Regionalfondsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Baggrund for annoncering efter operatør til "Innovationssamarbejde som forretningsstrategi"

Formålet med det initiativ, der efter vækstforums godkendelse på mødet den 25. august blev annonceret, er at øge antallet af innovative virksomheder inden for fødevareområdet via øget samarbejde mellem virksomheder og viden, for derved at skabe øget omsætning, produktivitet, eksport og flere arbejdspladser. Initiativet adresserer den udfordring, at danske fødevarevirksomheder, herunder fra Region Midtjylland, har et uforløst innovationspotentiale. Der er behov for at få dette potentiale indfriet og få flere innovative virksomheder, der via innovationssamarbejde kan udvikle innovative produkter, innovere proceser, skabe helt nye forretningsmodeller og udvikle nye markeder. Med dette initativ skal der skabes innovation, der er ny for markedet og for verden, og som integrerer alle elementer af innovationsarbejdet, så der skabes de bedste muligheder for at indfri vækstforums vækstambition i innovationsindsatsen på fødevareområdet.

Initiativet er en central del af det samlede innovationsmiljø under vækstforums fødevaresatsning og skal imødekomme virksomhedernes behov for hurtigt at finde og få leveret den viden, de kompetencer og de samarbejdspartnere, der er en forudsætning for at udvikle virksomhedernes innovationskapacitet og vækstambitioner. Indsatsen ligger ved siden af og supplerer en kommende generel virksomhedsudviklingsindsats under Vækstplan 2016-2020.

Initiativet skal gennemføres i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2018.

Opgaven er at facilitere og give støtte til udvikling af fødevarevirksomheders innovationskapacitet for at skabe flere innovative virksomheder. Målet er at iværksætte minimum 40 innovationssamarbejder, hver med deltagelse af minimum 3 fødevarevirksomheder og 1 videninstitution.

Jf. annonceringsmaterialet søger vækstforum en operatør, der er i stand til at løse de opgaver, der er beskrevet i annonceringen.

Det forventes, at initiativets tilbud er åbent for virksomheder fra hele landet. I første omgang finansieres deltagelse af virksomheder fra Region Nordjylland og Syddanmark under den 1-årige vestdanske samarbejdsaftale. Finansiering af innovationssamarbejder, der ikke har deltagende virksomheder fra de vestdanske regioner, skal afklares med Region Midtjylland og de respektive regioner/vækstfora fra sag til sag.

Indkomne ansøgninger

Der er indkommet én operatøransøgning fra konsortiet bag Future Food Innovation (FFI), med deltagelse af Agro Business Park (forankring af sekretariat), AgroTech, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Danish Food Cluster, VIFU og Væksthus Midtjylland.

Den indkomne operatøransøgning lever op til de kriterier, som Vækstforum vægter ved valg af operatør.

Ved at dele ansøgningen op i tre indsatser med hvert sit mål og indhold - FFI POP, FFI Development og FFI Growth - løser ansøger den samlede opgave, der er formuleret i annonceringen.

Ansøgningen består af tre dele:

FFI POP - En pulje til innovationssamarbejder med det mål at teste innovationspotentialet i en idé eller koncept. Målgruppen er overvejende virksomheder uden større erfaring med vidensamarbejde (Proof of Principle).

FFI Development - En pulje til innovationssamarbejder med det mål at udvikle nye produkter eller løsninger, hvor det vurderes, at der er et reelt udviklingspotentiale (Proof of Concept).

FFI Growth - En pulje med fokus på vækstplaner med udgangspunkt i innovation af forretningsmodeller og markedsadgang. Puljen skal sikre tilførsel af nødvendige ressourcer som led i målet om at realisere vækstambitioner, f.eks. som følge af ny innovation der skal realisere virksomhedernes vækstambitioner (tilførsel af netværk, kapital, kompetencer mv.) (Proof of Business).

Under hver af de tre indsatser tilbydes virksomhederne forskellige aktiviteter, der skal sikre optimalt udbytte af indsatserne. Det omfatter bl.a. facilitering af samarbejderne, innovationsløft via eksterne kompetencer, mikrotest og konceptafprøvning, fødevarefaglig vækstsparring mv.

Organisering

Initiativet er organiseret med tre seperate, men gensidigt afhængige konsortier, der etablerer en tværgående styregruppe med repræsentanter for alle parter i konsortierne. Styregruppen har overordnet ansvar for projekternes fremdrift, strategi og aktivitetsplan. Styregruppen fungerer som bevillingspanel for medfinansiering fra puljerne. Der opettes derudover et eksternt sparringspanel for sekretariatet med eksperter, erfarne kommercielle profiler og repræsentanter for relaterede organisationer i erhvervs- og innovationsmiljøet til at diskutere og kommentere de indkomne ansøgninger om medfinansiering. Det samlede initiativs sekretariatsfunktion forankres hos Agro Business Park og bemandes i samspil med de tre konsortier.

Effektkæde

Ansøger har for hver af de tre dele af ansøgningen udarbejdet vedlagte effektkædeskemaer for aktiviteterne i projektet, med beskrivelse af hovedaktiviteterne, forventet output og effekt samt beskrivelse af de kritiske antagelser herfor.

POP og Development forventes at resultere i 33 nye innovative virksomheder. Disse nye innovative virksomheder forventes ved markedsintroduktion over tid også at skabe jobs, øget omsætning og eksportvækst.

Desuden skabes der 15 nye vækstvirksomheder via Growth, der forventes at skabe 337 mio. kr. i øget omsætning, heraf 40-50% eksportrelateret, samt 150 nye jobs. Derudover forventes yderligere en række af de deltagende virksomheder at opnå vækst, omend ikke i samme omfang som kravet til vækstvirksomheder (gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20% i antal ansatte i tre år).

Resultaterne fra FFI's indsats i perioden 2011-2015 viser bl.a, at 14 virksomheder med markedsintroduktioner indtil videre har skabt 157 jobs.

Fødevarerådets faglige vurdering af indkomne ansøgninger

Vækstforums fødevareråd behandlede på sit møde den 2. oktober 2015 operatøransøgningen til fødevareinitiativet ”Innovationssamarbejde som forretningsstrategi”.

Fødevarerådet støtter op og anbefaler ansøgningen, idet rådet vurderer at de tre ansøgninger tilsammen vil sikre en god, samlet opgaveløsning, der vil resultere i innovation og vækst i fødevareerhvervet.

Særligt bemærkede rådet,

- at det er vigtigt med en bred definition af fødevareerhvervet, så indsatsen er åben for virksomheder fra hele værdikæden i fødevareerhvervet, herunder samarbejde mellem store og SMV’er,

- at det er vigtigt med en kobling mellem nærværende initiativ og andre erhvervssatsninger, så potentialet i øvrige erhvervsfremmeordninger regionalt såvel som nationalt kommer fødevareerhvervet til gode,

- at sammensætningen af parter i de tre konsortier bag den samlede indsats med både nye og gamle parter i forhold til det hidtidige FFI-konsortium, er positiv og vil bidrage til at sikre kontinuitet og udnyttelse af læring og positive erfaringer fra den hidtidige programperiode.  

Økonomi

Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler til initiativet på i alt 21,4 mio. kr. bevilges som følger: I 2016 bevilges 10,0 mio. kr. og Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der disponeres 6,1 mio. kr. i 2017 og 5,3 mio. kr. i 2018 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet. Vækstforum og regionsrådet vil i november 2016 og i november 2017, på baggrund af en statusopfølgning, tage endelig stilling til bevillingerne i 2017 og 2018.

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Operatør til Innovationssamarbejde som forretningsstrategi 25082015
• Bilag til operatøransøgning FFI_Oversigtsfigur
• Informationsmøde den 9 september - sammenfatning
• FFI POP RM-ansøgning med bilag
• FFI POP EU-ansøgning med bilag
• FFI Development RM-ansøgning med bilag
• FFI Development EU-ansøgning med bilag
• FFI Growth RM-ansøgning med bilag
• FFI Growth EU-ansøgning med bilag
• Faktaark

I Vestdanske Regioners samarbejdsaftale er det på fødevareområdet aftalt, at Region Midtjylland samarbejder med Region Nordjylland om at udvikle fiskeri- og akvakultursektorerne i Danmark. Region Nordjylland har en vækstpartnerskabsaftale med regeringen om arbejdet. De to regioner fremlægger en fælles status for udviklingsarbejdet med etableringen af faglige netværksfora, udarbejdelse af to indsatskataloger og model for koordination. Endvidere fremlægges forslag til implementeringsplan, herunder tages initiativ til møde med Miljø- og Fødevareministeren om fælles udviklingstiltag i forlængelse af den tværregionale proces, hvor centrale problemstillinger er identificeret af værdikædens parter i de to sektorer. Endelig foreslås tilknytning af tværregional vejlednings- og faciliteringsfunktion til at understøtte sektorudviklingen.

Det indstilles, at der bevilges 0,5 mio. kr. til et fælles udviklingsprojekt af fiskeri- og akvakultursektorerne i Danmark i 2016 og 2017.

Region Nordjylland og Region Midtjylland fremlægger efter en tværregional proces om udvikling af fiskeri- og akvakultursektorerne en opfølgning på status overfor de to vækstfora.

Forarbejdet er sket ved at samle repræsentanter fra alle dele af værdikæderne i relation til de to sektorer, herunder alle brancheorganisationer og toneangivende virksomheder, forsknings- og udviklingsmiljøer relateret til henholdsvis fiskeri- og akvakultursektorne om mulige fælles initiativer til at imødegå de centrale udfordringer for de to sektorer. Repræsentanter fra NaturErhvervstyrelsen har også deltaget for at sikre koordineringen med det nationale niveau.

Processen har resulteret i to indsatskataloger, der tilsammen repræsenterer ca. 100 projektidéer indenfor 9 områder, hvoraf nogle går på tværs af de to sektorer.

Vedlagte notat redegør nærmere for etableringen af to netværksfora, udarbejdelsen af de to indsatskataloger og model for koordination. Notatet indeholder også en fælles plan for implementering og det fortsatte arbejde.

Formændene for de to vækstfora har i fællesskab fremsendt anmodning om møde med Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen, hvor de to formænd ønsker at drøfte fælles muligheder for udvikling af de to sektorer i forlængelse af den tværregionale proces. Baggrundsmaterialet til ministermødet er vedhæftet.

Med baggrund i den tværregionale proces og indsatskatalogerne foreslår Regional Udvikling i Region Nordjylland og Region Midtjylland, at der etableres en fælles funktion, der kan tilbyde de to sektorer facilitering, vejledning, matchmaking og fundraising med henblik på at understøtte projektidéer og aktørkredse indenfor temaerne i indsatskatalogerne.

De to regioners administration er under afklaring af, hvordan funktionens organisatoriske tilknytning til eksisterende regionale aktører, erhvervsfremmetilbud samt forsknings- og udviklingsmiljøer skal være.

Økonomi

Den tværregionale vejlednings- og faciliteringsfunktion på en mio. kr. forventes finansieriet af Region Midtjylland og Region Nordjylland med en halv mio. kr. fra hver region til koordineret brug for aktiviteter i 2016 og 2017. Initiativet gennemføres som led i udmøntning af Fødevareindsatsen i Vækstplan 2016-2020 og gennemføres således inden for den eksisterende økonomi for indsatsområdet. 

Fødevarerådets faglige vurdering af ansøgningen

Vækstforums Fødevareråd har på sit møde den 2. oktober 2015 drøftet status for udviklingsarbejdet og planen for implementering af sektorudviklingen samt forslag til en tværregional vejlednings- og faciliteringsfunktion. Fødevarerådet har følgende faglige vurdering:

Fødevarerådet støtter indstillingerne, men rådet anbefaler, at der ved implementeringen lægges vægt på nytænkende projekter med en ambitiøs innovationshøjde, samt at den tværregionale vejlednings- og facliteringsfunktion organiseres i tæt samarbejde med de eksisterende regionale operatører og inddrager den eksisterende viden på området.

Indstillingen tiltrådtes.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Brev vedr møde om fælles udvikling af fiskeri- og akvakultursektorerne i Danmark
• Notat om temaer for udvikling af fiskeri akvakultur - baggrundsmateriale til ministermøde
• Notat om proces og aktørkreds - baggrundsmateriale til ministermøde
• Faktaark

Vækstforum godkendte på sit møde den 25. august 2015 programmet INKLUSIONmidt, og besluttede, at der skulle annonceres efter en operatør. Ved ansøgning om rollen som operatør skulle samtidig indsendes en socialfondsansøgning. Frist for ansøgning var den 18. september 2015.

Der er indkommet en ansøgning med LO Århus som operatør på vegne af LO Midtjylland. LO Århus har samtidig indsendt en socialfondsansøgning, Rummelig imidt, som indeholder løsninger for de udfordringer og indsatsområder, som er beskrevet i programmet INKLUSIONmidt. Rummelig imidt har tre indsatsfelter: Flere virksomheder skal arbejde aktivt med inklusion af borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet; Borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet skal i indslusningsforløb tilpasset den enkelte borger og i tæt samarbejde en virksomheder; Der skal skabes bedre vejledningsmuligheder og netværk for socialøkonomiske virksomheder, så der etableres flere virksomheder, og deres overlevelsesrate øges.

Det indstilles, at der bevilges 10 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 19,5 mio. kr. af EU Socialfond til gennemførelse af INKLUSIONmidt/Rummelig imidt i 2016, 2017 og 2018.

Formålet med Rummelig imidt er at udvide den tilgængelige arbejdsstyrke i Region Midtjylland. Arbejdsstyrken skal udvides ved at få borgere på kanten af eller helt udenfor arbejdsstyrken til igen at blive en aktiv del af arbejdsstyrken.

Projektet har tre indsatsområder, der skal sikre, at projektet når sine mål:

• aktiviteter der skal sikre, at flere virksomheder bidrager aktive med at inkludere borgere på kanten af eller udenfor arbejdsstyrken
• aktiviteter for borgere på kanten af eller udenfor arbejdsstyrken, som skal faciliteter deres vej ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet
• aktiviteter der skal understøtte etableringen og overlevelsen for socialøkonomiske virksomheder

Hovedaktiviteter målrettet virksomheder er: Etablering af syv lokale netværk for foregangsvirksomheder, et i hvert arbejdskraftopland. Foregangsvirksomhederne er virksomheder i lokalområdet, som allerede arbejder aktivt med inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og som kan se, at dette arbejde tilfører virksomheden værdi. Disse netværk af foregangsvirksomheder skal inspirere, lære og motivere andre virksomheder til også at arbejde aktivt med ansættelse af målgruppen. Ud over drift af dette netværk, skal der hvert år uddeles en award for at hylde de virksomheder og deres ansatte, som yder en særlig indsats, samt for at skabe opmærksomhed og synlighed på både de aktive virksomheder og på projektet som helhed.

Hovedaktiviteter for målgruppen er indslusningsforløb, som adskiller sig fra den ordinære indsats for disse borgere, ved både at tage hånd om alle borgerens problemstillinger, ved at være tæt knyttet til virksomheder på forskellige måder, og ved ikke at være underlagt en kommunal økonomisk ramme. Dette giver mulighed for forløb, som kommunerne normalt ikke vil kunne igangsætte.

Derudover er der mulighed for at inddrage borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet og hvor kommunerne ikke har pligt til at give beskæftigelsesrettede tilbud. Det kunne for eksempel være borgere, som ingen ydelse modtager; dem som har mistet retten til dagpenge, ægtefælleforsørgede og dem som ernærer sig på anden vis, eller det kunne være førtidspensionister.

Hovedaktiviteter målrettet socialøkonomiske virksomheder er vejledning og netværk, hvor det handler om at gøre socialøkonomiske virksomheder og iværksættere bedre til at drive en forretning dvs. tjene penge, samtidig med at de arbejder med et socialt formål, bl.a. beskæftigelsesfremme for borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet. Der skal lokalt i hvert arbejdskraftopland findes en person, som i det daglige vil kunne give en socialøkonomisk virksomhed eller en social iværksætter sparring og vejledning ud fra de specielle karakteristika og behov som adskiller socialøkonomiske virksomheder fra traditionelle virksomheder. På regionalt niveau skal der findes en person, som skal fungere som vidensbase for de lokale virksomhedsvejledere.

Rummelig imidt bygger på virksomhedernes præmisser og deres behov for arbejdskraft. Projektet vil, ved hjælp af foregangsvirksomheder, være med til at vise andre virksomheder, at det at ansætte borgere på kanten af, eller udenfor arbejdsmarkedet, kan bidrage til, at det bliver lettere for virksomhederne at rekrutterer alle typer af medarbejdere. Deres samlede rekrutteringsgrundlag styrkes, da mange medarbejdere gerne vil arbejde i en virksomhed, hvor det sociale ansvar er en vigtig parameter.

For at gøre dette muligt for virksomhederne, skal borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet gennem et indslusningsforløb, som gør både borger og virksomhed klar til et øget samarbejde og evt. ansættelse. Som supplement til en ansættelse kan virksomheden få støtte til en mentor(en ansat på virksomheden), der bidrager med at få dette nye ansættelsesforhold til at fungere i hverdagen.

De borgere, der ikke kan få et arbejdsliv på en traditionel virksomhed til at fungere, skal kunne tilbydes indslusning i en socialøkonomisk virksomhed. Da der ikke er mange socialøkonomiske virksomheder i dag, vil Rummelig imidt sikre en virksomhedsvejledning, der skal danne grundlag for at flere socialøkonomiske virksomheder etableres samt at deres chance for overlevelse øges.

Hele indsatsen vil blive bygget op omkring lokale partnerskaber; et partnerskab/netværk af virksomheder som skal sikre flere jobåbninger, og et partnerskab af myndigheder omkring borgere i lokalområdet, som skal sikre, at det bliver de rigtige borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet, som får mulighed for at deltage i indslusningsforløb. Rummelig imidt opererer med syv arbejdskraftoplande, indenfor hvilke der skal samarbejdes for at skabe flest jobåbninger, få flest borgere i job, og for at få etableret flest sunde socialøkonomiske virksomheder.

Effekter

Programspecifikke effekter: 600 borgere optages på indslusningsforløb og 550 gennemfører hele forløbet. 40 borgere ansættes i ordinær beskæftigelse.

Regionsspecifikke effekt: 120 borgere ansættes i fleksjob.

Projektspecifikke effekt: 220 virksomheder begynder at arbejde aktivt med inklusion af borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet i regi af virksomhedsnetværk i de syv arbejdskraftoplande.

Operatør

Der er kun indkommet en ansøgning om operatør rollen. LO har dog nogle egenskaber, som gør dem velegnede til rollen. De er dels tilstede med lokale repræsentanter i hele regionen, og dels har de et bredt netværk til aktører, som er meget relevante i denne indsats, som f.eks. jobcentre, a-kasser og virksomheder. Dette kan betyde, at organiseringen af dette program ikke starter på bar bund, men har et solidt netværk at bygge på. Tilsvarende har LO netværk ind i de organisationer, som skal samarbejde om at få nogle af aktiviteterne i dette program sat i gang.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Viggo Thinggård deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Socialfondsansøgning fra LO Århus vedr. indsatsen Inklusion Midt
• Samlet ansøgning til Rummelig imidt
• Faktaark

Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, MEA, har siden 2008 stået for kompetenceudvikling og videndeling i forhold til offentlige konsulenter inden for erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet via fælles kurser og konferencer. Væksthus Midtjylland, kommunerne i regionen og Region Midtjylland står bag indsatsen.

Målet er, at virksomhederne i Region Midtjylland møder et samlet, sømløst system, hvor de kan få den hjælp, de har behov for i forhold til at skabe øget vækst. Dette mål stemmer godt overens med Væksthusaftalen 2016, som blandt andet har fokus på væksthusenes rolle som knudepunkt mellem aktørerne i systemet.

Hidtil er MEA's udgifter til aktiviteter blevet finansieret af de regionale virksomhedsudviklingsprogrammer støttet af EU. Da det ikke kan lade sig gøre med de nye strukturfondsregler indstilles i det følgende til, at der bevilges på 2,5 mio. kr. i 2016 til Væksthus Midtjylland til fortsættelse af samarbejdet under MEA.

I Region Midtjylland har Væksthus Midtjylland siden 2008 tilbudt kompetenceudvikling af konsulenter med virksomhedskontakt i erhvervsfremmesystemet og senere også for konsulenter i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, MEA, har tilbudt en række moduler, studieture og en årligt tilbagevendende konference, hvor fokus har været på systemforståelse, iværksætteri, forretningsmodeller, konsulentrollen, værktøjer mv. Deltagerantallet i MEA's aktiviteter er gradvist steget og kom i 2014 op på 739 deltagere. Deltagelse i moduler giver adgang til et kursusbevis, men på nuværende tidspunkt ikke ECTS point. Ofte ses i jobansøgninger og på Linked in, at deltagerne refererer til hvilke MEA moduler, de har gennemført.

Hidtil er MEA blevet finansieret af de regionale virksomhedsudviklingsprogrammer, som er medfinansieret af EU strukturfondsmidler. Det kan ikke lade sig gøre under de nye strukturfondsregler fra 2014-2020. Derfor er der behov for en aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne om fortsættelse af samarbejdet omkring MEA.

Væksthus Midtjylland, kommunerne i regionen og Region Midtjylland står bag MEA. Tanken om fælles kompetenceudvikling stemmer godt overens med Væksthusaftalen 2016 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og KL, hvor væksthusenes rolle som knudepunkt mellem de forskellige aktører inden for innovations- og erhvervsfremmesystemet er central.

På sidste møde i vækstforum den 25. august 2015 holdt Jens Nyholm et oplæg på baggrund af sin kortlægning af de regionale erhvervsfremmesystemer i Danmark. Her fremhævede han blandt andet MEA, som et redskab til at sikre kompetenceudvikling af kommunerne og erhvervsfremmeoperatørerne i region Midtjylland. MEA medvirker således til at styrke de indbyrdes relationer og det indbyrdes kendskab i erhvervsfremmesystemet med væksthuset som omdrejningspunkt. Målet er, at virksomhederne i region Midtjylland møder et samlet, sømløst system, hvor de kan få den hjælp, de har behov for i forhold til at skabe øget vækst. Det gælder uanset, om de henvender sig til en konsulent inden for erhvervsfremme-, uddannelses- eller beskæftigelsessystemet.

Baggrund

Erhvervs- og Vækstministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en rammeaftale for væksthusene fra 2016-2020, som omhandler væksthusenes funktion som et centralt knudepunkt i erhvervsfremmesystemet. Væksthusene skal sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem på lokalt, regionalt og nationalt niveau via henvisning af virksomhederne til "relevante private og offentlige specialister, klynger, netværk og tilbud, der kan bidrage til at stimulere til virksomhedernes videre vækst.".

På baggrund af rammeaftalen er der indgået en national aftale for væksthusene i 2016 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og KL. Aftalen er bekræftet i økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL. Den nationale aftale beskriver væksthusenes opgaver, finansiering og resultatmål. Også her er væksthusenes rolle som knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem beskrevet, hvor formålet er at styrke vækstkulturen og væksten hos virksomhederne. Væksthusene skal "tilbyde kompetenceudviklingsaktiviteter for medarbejderne på tværs af Væksthusene og den lokale erhvervsservice med henblik på at understøtte et professionelt og agilt erhvervsfremmesystem, der i alle led leverer service og merværdi til virksomhederne.".

Den nationale aftalte vil blive fulgt op af en regional aftale mellem KKR og det regionale væksthus. Endelig kan den enkelte kommune indgå en aftale med Væksthus Midtjylland med det formål at målrette væksthusets aktiviteter mest muligt i forhold til kommunens erhvervspolitiske mål og strategier. Pengene til driften af væksthusene kommer via "øremærkede" midler i bloktilskuddet til kommunerne.

Den nationale aftale aktualiseres af den nye Beskæftigelsesreform, der sætter den enkelte ledige og virksomhedernes behov for arbejdskraft i centrum. Dvs., virksomhedskontakten skal styrkes, og her er samarbejdet mellem de tre politikområder: Erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse vigtigt.

Økonomi

Der søges om en bevilling på 2,5 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler, som forventes udmøntet med 0,833 mio. kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af kompetenceudviklingsaktiviteter i MEA. Ved et uændret aktivitetsniveau vil det samlede budget beløbe sig til omkring 1,7 mio. kr. pr. år, heri er indeholdt et halvt årsværk fra Region Midtjylland og et årsværk fra Væksthus Midtjylland til opgaven.

Samtidig opfordres kommunerne til – eksempelvis i den årlige aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland – at fremhæve behovet for, at Væksthuset også fremover afsætter de fornødne ressourcer til at deltage i sekretariatsfunktionen omkring MEA, som en vigtig del af Væksthusets knudepunktsfunktion. Uddannelsesområdet bestående af Aarhus Universitet, VIA University og VEU-centrene forventes også at stille personaleressourcer til rådighed til udvikling af kurser og oplæg målrettet MEA's målgruppe.

Indstillingen tiltrådtes.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Aftale om rammerne for Væksthusene 2016-2020
• Aftale mellem KL og Regeringen om Væksthusene 2016
• Notat om MEA
• Faktaark

Som led i udmøntningen af Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet forslag til "Udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien" samt materiale til annoncering efter en operatør.

Initiativet bygger videre på vækstforums tidligere vindprogrammer ’Netværk Midtvind’ (2007-2011) og ’Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien’ (2011-2014) og retter særlig fokus mod, hvordan underleverandørerne og hele værdikæden kan styrke deres globale konkurrenceevne via internationale standarder, systemleverandørnetværk samt digitalisering og automatisering af deres forretnings- og produktionsprocesser. Initiativet sigter endvidere mod at få etableret og godkendt et nationalt innovationsnetværk for vindenergi.

Designet af det nye vindprogram er et sket inden for rammerne af det nationale rammeprogram for erhvervsfremme i vindmøllesektoren med henblik på at sikre en optimal koordinering og sammenhæng med andre initiativer inden for vindmølleindustrien i Danmark. Region Nordjylland har udtrykt interesse for et samarbejde om gennemførelse af initiativet og vil i december 2015 tage stilling til eventuel medfinansiering af initiativet.

Det foreslås, at  Vækstforum afsætter en ramme på 9 mio. kr. fra EU Regionalfond og 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Formål

Vindmølleindustrien er en sværvægter inden for dansk industri, en motor, der ikke alene sikrer en betydelig spredning af vækst og ny teknologi til danske industrivirksomheder, men som også er med til at trække væksten i andre relaterede brancher som fx it og industriel design.

Vindmølleindustrien er særlig vigtig i Region Midtjylland. Næsten 60 pct. af branchens omsætning, svarende til 60 mia. kr., ligger i regionen. På verdensplan anses Region Midtjylland og Danmark stadig som verdens førende hub/center for udvikling, produktion og anvendelse af vindkraft.  

Branchen er dog udfordret - særligt underleverandørernes position er truet. Erfaringer fra regionens tidligere vindprogrammer viser, at de danske underleverandører til vindmølleindustrien fremover må indstille sig på en markant omstilling mod en mere moden og global industri, hvis de vil fastholde og udvikle deres konkurrenceevne.

Formålet med initiativet er at understøtte underleverandørerne til vindmølleindustrien i denne omstillingsproces. Fokus vil i særlig grad være rettet mod at motivere og hjælpe dem til:

1. At styrke samarbejdet omkring systemleverancer.
2. At implementere de nye branchestandarder for test, validering og kvalitetssikring.
3. At digitalisere og automatisere deres forretnings- og produktionsprocesser yderligere.
4. At etablere nye, globale værdikædesamarbejder.
5. At styrke deres innovationssamarbejde med andre virksomheder og videninstitutioner.

Erfaringerne fra de tidligere vindprogrammer viser også, at der er behov for en mere effektiv og kompetent klyngeorganisering inden for vindmølleindustrien i lighed med udviklingen på en række af regionens andre styrkeområder. Formålet med initiativet er derfor også, at det partnerskab, der skal gennemføre projektet, på sigt kan udvikle sig til at blive godkendt som et nationalt innovationsnetværk for vindenergi.

Målgruppe

Initiativets primære målgruppe er små og mellemstore, danske vækstvirksomheder eller virksomheder med vækstpotentiale, der leverer produkter, løsninger eller services til vindmølleindustrien eller som har et ønske herom.

Aktiviteter

Initiativet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Innovationsnetværk for vindenergi
Målet med hovedaktivitet 1 er at styrke innovationsmiljøet og kompetenceniveauet inden for vindenergi i Danmark. Der skal gennemføres en række netværks- og projektudviklingsforløb, der skal resultere i udvikling af minimum 25 nye innovationsprojekter og en bedre organisering af de offentlige støttede innovationsaktiviteter inden for vindenergi.

Derudover skal der laves en analyse af kompetencebehovet inden for vindmølleindustrien med henblik på at identificere eventuelle ’huller’ i uddannelsessystemet inden for området.

2. Innovation via vidensamarbejde
Målet med hovedaktivitet 2 er at skabe flere innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner inden for vindenergi med særlig fokus på produktions-, proces og materialeteknologi. Realiseringen heraf skal ske ved at gennemføre minimum 5 af de innovationsprojekter, der er udviklet under hovedaktivitet 1. De forventede resultater er, at minimum 15 virksomheder har været med til at gennemføre nye produkt- og procesinnovationer i samarbejde med en videninstitution.

3. Forretningsudvikling via rådgivning
Målet med hovedaktivitet 3 er, at flere små og mellemstore underleverandører til vindmølleindustrien udvikler nye, globale forretningsmodeller via ekstern rådgivning og med særlig fokus på systemleverandørsamarbejder, standardisering, digitalisering, automatisering og globale værdikædesamarbejder. Realiseringen heraf skal ske ved at gennemføre en række afklarings- og rådgivningsforløb, der skal resultere i, at minimum 30 virksomheder udvikler nye, globale forretningsmodeller og vækstplaner primært inden for de prioriterede fokusområder

Effekt

De forventede effekter af initiativet er:

• at øge antallet af vækstvirksomheder inden for vindmølleindustrien,
• at øge antallet af innovative virksomheder inden for vindmølleindustrien,
• og etablering af et stærkt innovationsnetværk inden for vindenergi i DK. 

Økonomi

  Rammen på 9 mio. kr. fra EU Regionalfond og 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordeles med 4,5 mio. kr. i 2016, 5,5 mio. kr. i 2017 og 7 mio. kr. i 2018.

Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Beskrivelse af Vækstforums initiativ på vindenergiområdet
• Annonceringstekst til vindprogram 2016-2018
• Effektkæde vindprogram 2016-2018
• Faktaark

Vækstforum har i perioden 2013-2015 gennemført initiativet More Creative (Kreative Partnerskaber). More Creative blev eksternt evalueret ultimo 2014. På baggrund af evalueringsanbefalinger og med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 foreslås ny indsats til videreførelsen af More Creative 2016-2018, herunder annoncering efter en ny operatør.

More Creative 2016-2018 er et fokuseret initiativ, der skal understøtte videreudviklingen af en regional kreativ klynge og være med til at sikre Region Midtjyllands langsigtede ambition om at blive et internationalt anerkendt kreativt kraftcenter. More Creative vil i perioden 2016-2018 have et særligt fokus på videreudviklingen af bæredygtige partnerskaber inden for mode, arkitektur, design og digitale visuelle medier.

Det foreslås, at Vækstforum afsætter en ramme på i alt 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Vækstforum har i perioden 2013-2015 gennemført initiativet More Creative (Kreative Partnerskaber). Med henblik på at kunne justere projektets aktiviteter i 2015 gennemførtes ultimo 2014 en ekstern evaluering af initiativet.

Hovedkonklusionen var, at der grundet More.Creatives relativt korte levetid helt naturligt endnu ikke kunne spores egentlige samfundsøkonomiske effekter af indsatsen som jobskabelse, øget konkurrenceevne og værditilvækst. Der kunne dog allerede nu peges på en række betydelige resultater på tværs af de mange aktiviteter, som danner et solidt fundament for den mere hårde effektskabelse fremadrettet. Det drejer sig bl.a. om netværk og samarbejde, øget branchebevidsthed og klyngeidentitet, kompetenceudvikling, koncept- og produktudvikling samt synliggørelse af de kreative erhverv i Region Midtjylland.

Det blev i evalueringen ligeledes vurderet, at partnerskaberne inden for mode, arkitektur og digitale visuelle medier havde potentiale til at udvikle sig til selvbærende klyngeaktører. I 2015 blev et partnerskab inden for design føjet til listen. Evalueringen er vedhæftet som bilag.

På baggrund af evalueringsanbefalingerne og med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 skal vækstforum tage stilling til videreførelsen af More Creative 2016-2018, herunder annonceringen efter en ny operatør.

De kreative erhverv i Regon Midtjylland

En vækst på 10 % i perioden 2010-2013 vidner om et stort potentiale for Region Midtjyllands kreative erhverv. De kreative erhverv bidrager alt i alt med ca. 29.000 arbejdspladser, hvilket svarer til 7 % af arbejdsstyrken. Dertil kommer, at de kreative erhverv står for 13 % svarende til 23,5 mia. kr. af den samlede eksport i regionen.

For yderligere at belyse de kreative erhvervs betydning, potentialer og barrierer har Region Midtjylland fået Oxford Research til at udarbejde en analyse af de berørte brancher. Analysens første resultater er vedhæftet i bilagene. Den endelige rapport foreligger primo november og vil blive forelagt på næstkommende vækstforumsmøde.

De første resultater i analysen viser, at der trods gode resultater med den hidtidige indsats vil være behov for fortsat at støtte op om de kreative erhverv i regionen med henblik på at indfri vækstpotentialerne i regionen. Regionen høster stor anerkendelse for det strategiske fokus på de kreative erhverv, og klyngeindsatserne inden for mode, arkitektur, design og de digitale visuelle industrier bliver set som gode afsæt for udviklingsindsatsen fremadrettet. Region Midtjylland kan dog også selv være med til at drive udviklingen af de kreative erhverv i regionen, f.eks. ved systematisk at inddrage kreative virksomheder i regionens opgaveløsning.
 
Annoncering af More Creative 2016-2018

Det overordnede formål med videreførelsen af ”More Creative” er derfor at skabe rammer for udnyttelse af det kreative potentiale yderligere. Der skal skabes vækst og arbejdspladser i både de kreative erhverv og i industrien/andre erhverv, der efterspørger kreative kompetencer, løsninger, teknologier, etc. med henblik på at styrke deres innovation og konkurrencekraft.

”More Creative” skal i de næste tre år styrke væksten i de kreative erhverv. Dette skal blandt andet ske gennem en stærk internationalisering af ”More Creative”. Region Midtjylland skal være en regional, national og international anerkendt region, samarbejdspartner og pioner inden for udvikling af vækst i det kreative erhverv. 

Den fremtidige operatør for "More Creative" skal videreføre og udvikle arbejdet med at skabe en samlende regional platform for hele den kreative klynge. Operatøren skal have særligt fokus på mode, arkitektur, design og digitale visuelle medier og skal blandt andet entrere med selvstændige partnerskaber, der samler virksomheder, aktører og interessenter i de enkelte brancher. Partnerskaberne skal være økonomisk og organisatorisk bæredygtige med udgangen af 2016, hvor der udføres et stop/go. Den regionale medfinansiering af det enkelte partnerskabs aktiviteter kan således maksimalt udgøre 2/3 i 2016 og 1/3 i henholdsvis 2017 og 2018.

Såvel den teknologiske som den markedsmæssige udvikling går meget stærkt inden for det kreative område. Derfor er det vigtigt, at operatøren har en faglig viden og kompetence, der gør, at man konstant har fingeren på pulsen og er opmærksom på nye forretnings- eller vækstmuligheder. En vigtig opgave er netop, at operatøren i sådanne tilfælde kan udvikle og igangsætte nye partnerskaber, der tager hånd om disse muligheder.

Da der alene stilles regionale erhvervsudviklingsmidler til rådighed for dette initiativ, er det af afgørende betydning, at operatøren alene og sammen med partnerskaberne har fokus på sektorspecifikke behov og potentialer og evner at matche disse med tilbuddene fra det samlede innovations- og erhvervsfremme økosystem. Operatøren og partnerskaberne skal især sikre, at de regionale virksomheds- og netværksprogrammer anvendes i forhold til vækstorienterede virksomheder inden for de kreative erhverv.

Operatøren skal have fokus på, hvorledes partnerskaber understøttes i at bringe kreative kompetencer i spil i forhold til øvrige erhverv. Ligeledes skal initiativet, dets aktører og aktiviteter bringes i spil i hele regionen, både i forhold til relevante virksomheder og aktører, kommuner etc.

Endelig skal operatøren være i stand til at etablere et professionelt og effektivt samarbejde med Fonden Aarhus 2017 omkring gennemførelse af specielt de synlighedsskabende aktiviteter i kulturhovedstadsåret i forhold til regionens kreative erhverv.

Kravene til den fremtidige operatør er nærmere skitseret i annonceringsmaterialet.

Aktiviteter i More Creative
”More Creative” er en fokuseret erhvervsudviklingsindsats målrettet de stærkeste kreative partnerskaber i Region Midtjylland. På baggrund af deres performance samt fremtidige potentiale vurderes det pt. at være: Design, mode, arkitektur og digitale visuelle medier. Men der er løbende inkubation af nye partnerskaber med potentiale.

”More Creative” skal have fokus på at skabe de bedst mulige vækstvilkår for de kreative erhverv. Dette indebærer blandt andet klyngefacilitering, kompetenceudviklingsaktiviteter, netværksaktiviteter, kommunikation, forretningsudvikling, internationalisering, kompetence- og talentudvikling, synliggørelse af de kreative erhverv, inkubationsforløb og metodeudvikling. 

”More Creative” skal skabe koblinger til andre brancher, etablere tværgående aktiviteter, have fokus på national og international branding af regionens kreative styrkepositioner samt eksplorativ udvikling af nye vækstområder.

Region Midtjylland har som nævnt fået foretaget en analyse af Oxford Research til prioritering af indsatser og virkemidler til forløsning af erhvervspotentialer inden for de kreative erhverv i regionen. Se bilag (bilag foreligger 1. oktober). Operatøren skal tage stilling til analysens anbefalinger og inddrage dette i deres ansøgning.

Der søges en operatør for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2018. Jf. vedlagte annonceringsmateriale afholdes der åben ansøgningsrunde på operatørrollen fra den 22. oktober til den 6. november 2015. De indkomne ansøgninger behandles på vækstforums møde den 15. december 2015.

Økonomi

Tabel 1 viser rammen på 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordeles med 9 mio. kr. i 2016, 4,4 mio. kr. i 2017 og 4,9 mio. kr. i 2018.

Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Annonceringsmateriale - More Creative 2016-2018
• Potentialer og barrierer for Kreative erhverv, første resultater
• Faktaark

Aarhus’ udnævnelse til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 danner udgangspunkt for en ny kulturturismeindsats, som ved at udvikle formidlingen af kulturen i Region Midtjylland og gøre kulturtilbuddene mere tilgængelige for (især) internationale turister, kan tiltrække flere turister og dermed skabe øget vækst.

Initiativet skal involvere kulturinstitutioner på tværs af Region Midtjylland.

Der indstilles, at vækstforum afsætter en ramme på 4,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. af EU Regionalfondsmidler i 2015 til gennemførelse af indsatsen.

Formål

Der skal under Vækstforums Handlingsplan 2016-2020 på turismeområdet igangsættes en kulturturismeindsats med det formål at skabe øget erhvervsmæssig vækst gennem tiltrækning af især internationale turister.

Aarhus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og vil tiltrække mange internationale turister. For at udnytte effekten af de mange internationale turister er der behov for et særligt initiativ. Initiativet skal understøtte værdikædens samarbejde om udviklingen af nye formidlingsløsninger inden for begge erhverv gennem et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner og turisterhvervet i hele regionen. Målet med kulturturismeindsatsen er således at udvikle formidlingen til internationale turister, ligesom eksisterende kulturtilbud i højere grad skal synliggøres for at tiltrække flere især internationale turister og skabe øget indtjening.

Administrationen anbefalede på vækstforums møde den 25. august 2015 en udsættelse af sagen med den begrundelse, at der var behov for en afklaring af grundlaget for medfinansiering via EU Strukturfondsmidler. Vækstforum havde derudover følgende bemærkninger til sagen: at et eventuelt initiativ skal dække turismeerhvervet og kulturområdet, og i den forbindelse fandt vækstforum tillige, at et initiativ burde indeholde kommunal medfinansiering.

Aktiviteter 

Kulturturismeindsatsen er delt i to, idet kun en del af aktiviteterne er støtteberettigede i forhold til EU's Regionalfond.

Det forudsættes, at hovedaktiviteterne i delprojekt 1 involverer min. 8 kulturinstitutioner på tværs af Region Midtjylland, således at indsatsen forankres bredt.

Delprojekt 2 indeholder følgende hovedaktiviteter:

• Synlighed, tilgængelighed og afsætning i værdikæder: Med udgangspunkt i de mindre turismevirksomheders behov skal kulturturismetilbuddene gøres mere tilgængelige og salgsbare bl.a. gennem elektroniske medier m.m.
• Viden: Der skal tilvejebringes en større viden om, hvilke oplevelser og kulturtilbud turister efterspørger med henblik på at skabe bedre forretningsgrundlag og større vækst i de små og mellemstore (turisme-)virksomheder

Delprojekt 2 skal gennemføres via en række innovationssamarbejder mellem videninstitutioner og andre interessenter (som kan støttes via EU's Regionalfond, prioritetsakse 1.a). Projektet skal tage udgangspunkt i de små og mellemstore (turisme-) virksomheders behov for at øge tilgængeligheden og synligheden ved hjælp af nye løsninger og tilvejebringe en viden, der kan bruges til at udvikle nye forretnings- og markedsføringsstrategier. 

For begge delprojekter gælder det, at de skal involvere kulturinstitutioner og turismevirksomheder på tværs af Region Midtjylland.

Effekt

Delprojekt 1: De ønskede effekter er bedre formidling til internationale turister og dermed flere besøgende på kulturinstitutionerne, flere internationale gæster til Region Midtjylland og dermed flere overnatninger, øget omsætning på hoteller, restauranter, detailhandel m.m. og dermed flere ansatte.

Delprojekt 2: Det overordnede mål for indsatsen er, at der skal gennemføres minimum tre innovationssamarbejder med deltagelse af minimum i alt 50 virksomheder. Virksomhederne skal i forbindelse med innovationssamarbejderne udvikle nye produkter og løsninger på baggrund af samarbejdet og en øget viden og deraf følgende nye forretnings- og/eller markedsføringsstrategier. De ønskede effekter er øget synlighed og salg af virksomhedernes og kulturinstitutionernes produkter og dermed øget omsætning, vækst i antallet af overnatninger og antallet af ansatte.

Økonomi

Den samlede indsats forventes finansieret via Region Midtjylland (i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. om året over tre år), EU’s Regionalfond – prioritetsakse 1 (i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. om året over tre år), anden offentlig medfinansiering og privat medfinansiering fra deltagende virksomheder (i størrelsesordenen 3 mio. kr. om året over tre år). Det vil sige en samlet projektsum på minimum 18 mio. kr. Det forudsættes, at ansøger bidrager med 50 % egenfinansiering til projektet.

Baggrund

Det er en del af vækst- og udviklingsstrategien for Region Midtjylland, at samspillet mellem kultur og turisme i forbindelse med Aarhus 2017 skal styrkes for at udvikle turismen og give bedre oplevelser. I Vækstplan 2016-2020 angives der, at Aarhus 2017 skal tiltrække flere internationale turister til gavn for kystturisme, møde- og erhvervsturisme og storbyturisme bl.a. gennem bedre formidling og synlighed.

Kulturturismeindsatsen er udarbejdet blandt andet på baggrund af læring fra det tidligere regionale projekt "Rethink 2017 - Kultur, begivenheder og oplevelser", der blev afsluttet med udgangen af 2014. Midtjysk Turisme var ansvarlig for gennemførelse af projektet og har bidraget med viden fra dette i forhold til udvikling af den nye indsats.

Med en annoncering umiddelbart efter Vækstforums møde den 21. oktober 2015 forventes ansøgninger at kunne forelægges Vækstforum på møde den 15. december 2015. Det sker med henblik på, at projektperioden kan begynde senest pr. 1. januar 2016, så aktiviteterne er godt i gang inden 2017, hvor kulturhovedstadsprojektet kulminerer. Det vil indgå positivt i Vækstforums vurdering af ansøgninger, at der er geografisk dækning i regionen hvad angår deltagende virksomheder, kulturinstitutioner mv.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at indsatsen skal tage udgangspunkt i AROS, Den Gamle By og Moesgaard Museum samt relevante kulturinstitutioner og turismeaktører i hele Region Midtjylland. AROS, Den Gamle By og Moesgaard Museum bliver således et væsentligt omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af en fremadrettet regional indsats.

Indsatsen skal finansieres af Region Midtjylland, EU Strukturfonde og de deltagende kommuner.

Peer Kristensen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Annonceringsmateriale - kulturturisme
• Faktaark

Initiativet ”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource” bygger på resultaterne fra forprojekt om materialestrømme, og der foreligger nu et forslag til initiativ og annoncering efter en operatør. Initiativet skal udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs materialestrømme/værdikæder kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Initiativet igangsættes ift. emballageplast og hospitaler og testes efterfølgende i en-to runder.

Initiativet har et budget på 9,75 mio kr. Der afsættes en ramme på i alt 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018. Derudover forventes en medfinansiering på 3 mio. kr.

På møde den 25. august 2015 blev vækstforum præsenteret for de foreløbige resultater af forprojekt om materialestrømme. Der foreligger nu et forslag til et initiativ, der skal imødegå nogle af de barrierer, der bremser muligheden for at udnytte forretningspotentialerne i øget genanvendelse af materialer. Initiativet skal videreudvikle forprojektgruppens ideer og skabe en model for værdikædesamarbejde. Det centrale er, hvordan der skabes værditilvækst og forretningspotentiale for virksomheder og andre aktører samtidig med, at der ikke produceres affald. Det blev fremhævet, at der er behov for indsigt i hvordan man involverer alle aktører langs en værdikæde; nye organisationsformer; nye indsamlings-, tilbagetagnings,- og oparbejdningssystemer; aftagerleddet/efterspørgslens rolle samt videnopbygning og analyser.

Initiativet ”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource” støtter op om vækst- og udviklingsstrategiens mål om at genanvende 70 % af det affald, der produceres i regionen i 2025. I strategisporet bæredygtig omstilling understreges, at virksomhederne skal støttes i at udnytte ressourcerne effektivt og undgå spild gennem cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi adresserer udfordringerne med ressourceknaphed, adgang til råvarer og svingende priser på råvarer. Affald skal undgås, og råvarernes værdi bevares i flest mulige "loops". For virksomhederne giver det mulighed for at reducere omkostningerne, øge innovationskraften og samtidig tage vare på miljøet. Omstilling til cirkulær økonomi giver også mulighed for at skabe nye typer af job og nye typer af f.eks. genvindings- og logistik virksomheder. Vækstforum har i samarbejde med Erhvervsministeriet og andre regioner arbejdet med at etablere grønne industrisymbioser og i vækstforums egne initiativer Rethink Business og Design for Disassembly har en lang række virksomheder arbejdet med omstilling.

Affald som miljøudfordring og behovet for at anvende affald som ressource bliver stadig mere påtrængende. EU Kommissionen anslår, at 500 mio. tons råmaterialer hvert år kunne genanvendes til fordel for miljøet og virksomhederne. Kommissionen forventer at lancere en strategi for cirkulær økonomi i slutningen af 2015, der skal gøre Europa til en konkurrencedygtig ressourceeffektiv økonomi. 

Annoncering af ”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource” under Vækstplan 2016-2020

Som led i Vækstplan 2016-2020 igangsættes initiativet ”Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource”, og der annonceres efter en operatør.

Formålet med initiativet er at udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs værdikæder/materialestrømme kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Det skal ske ved at recirkulere materialerne mere end i dag eller sågar lukke materialekredsløbet, i princippet skabe cirkulær økonomi på et afgrænset område. Initiativet igangsættes ift. emballageplast og hospitaler og testes efterfølgende i en-to runder.

Resultaterne forventes bl.a. at være nye kollaborative forretningsmodeller blandt aktørerne; styrket indkøbsfunktion; overførbar model for øget recirkulering og forretningsmæssig værdi; metode til at prissætte miljømæssig værdiskabelse; større recirkulering og lukkede kredsløb på udvalgte materialer; reducerede omkostninger samt nye markeder og øget indtjening for virksomheder.

På overordnet niveau forventes bl.a. mere viden om, hvordan der skabes et marked for affald og restfraktioner; hvordan der skabes partnerskaber og nye forretningsmodeller; muligheder og barrierer for samarbejde og værdiskabelse på plastaffald. Resultaterne anvendes til at skalere indsatsen, dvs. at bidrage til, at der opstår nye og andre samarbejder med forretningsmæssig værdi. Endvidere skal der leveres input til offentlige indkøbspolitikker og udbud, så der i højere grad tænkes i genanvendelse, renere materialer m.m.

Hospitaler og plast

Hospitaler kan ses som et ”minisamfund”, med mange af de samme udfordringer og muligheder inden for affald, genanvendelse, forretningsgørelse m.m. som resten af samfundet. På hospitalerne kan der opnås stor klarhed over input af ressourcer og output af affald/genanvendelige ressourcer. Det letter initiativets gennemførelse og øger sandsynligheden for værdifulde resultater.

Regionens hospitaler er engageret i mange tiltag inden for miljø, bæredygtighed og samarbejde med erhvervsliv og videninstitutioner. Der er også spirende interesse i at blive ”affaldsfrie hospitaler”.

Forprojektgruppen peger på plast som et af de materialer/områder, hvor vækstforum anbefales at igangsætte en indsats. Tilsvarende peger en analyse fra juni 2015, med Danmark som testland, på emballageplast og hospitaler som områder med store potentialer (”Delivering Circular Economy: A toolkit for policymakers, Ellen MacArthur Foundation).

Den danske plastindustri og plastindustrien i Europa fremhæver tre afgørende faktorer for at kunne opnå højere genanvendelsesprocenter på plast, og det er kvalitet, volume og forsyningssikkerhed.  Renhed og kvalitet, altså bl.a. at kunne sortere og vide, hvilke former for plast der er i en given fraktion, er en af de absolut største udfordringer, fordi der er så mange forskellige typer plast, og fordi de ofte blandes i produkterne. Volumen handler om, at mængden af returplast skal være af en vis størrelse, for at det kan betale sig at indsamle, behandle osv. Forsyningssikkerhed er vigtigt for oparbejdningsvirksomheder og især for plastindustrien, hvis man skal vælge at basere en stadig større andel af sin produktion på returplast frem for på ny plast.

I Danmark har bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster (nu CLEAN), Copenhagen Capacity og Københavns Kommune (Plastic Zero-projekt) arbejdet med udfordringerne. De resultater og barrierer, som er identificeret heri, vil blive inddraget i initiativet for at udvikle en model, der kan fungere i praksis.

Aktiviteter

Opgaverne for en operatør er bl.a.: Undersøge barrierer i arbejdsgange for øget recirkulering af plast; Undersøge krav til renhed, kvalitet, volume og forsyningssikkerhed som stilles fra oparbejdningsvirksomheder og matche disse med mulighederne hos plastproducenter; Udvikle krav til plastkvalitet og renhed til brug i indkøbspolitikker; Analyser af plastmaterialesammensætning; Prissætte miljømæssig værdiskabelse; Tilpasse/udvikle nye metoder til håndtering, indsamling m.m.; Teste og kvalificere resultater fra plast og hospitaler i en-to efterfølgende runder med tilsvarende aktiviteter; Udvikle overførbar model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde med forretningspotentiale. Endvidere at identificere de kritiske elementer til en evt. kommende indsats på andre materialestrømme.

Økonomi

Rammen på 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordeles med 2,25 mio. kr. i 2016, 2,25 mio. kr. i 2017 og 2,25 mio. kr. i 2018.

Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Annonceringsmateriale
• Faktaark

Der er og vil også fremover blive brug for flere faglærte i Region Midtjylland. Vækstforum har derfor nedsat en forprojektgruppe, som har haft til opgave at udarbejde et forslag til en indsats, som kan understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen og målsætningen om, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Forprojektet har på baggrund af analyser og drøftelser med de midtjyske erhvervsskoler, UngdomsUddannelsesvejledninger, jobcentre og kommuner udarbejdet et forslag til en indsats, som tager sit udgangspunkt i et styrket samarbejde mellem aktørerne med det formål at sætte fokus på profession, karrieremuligheder og på behovet for praktikpladser.

Det foreslås, at der afsættes en ramme på 10 mio. kr. af EU Socialfondsmidler og 10 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse til Regional Udvikling til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Vækstforum har den 17. juni 2015 besluttet at iværksætte en indsats, som skal adressere behovet for flere faglærte og i dette tilfælde gennem en indsats, som skal understøtte, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Efteruddannelse af ufaglærte sikres i vækstforums initiativ Kompetenceforsyning.

Indsatsen skal ses som et led i udmøntningen af erhvervsuddannelsesreformen og de fire overordnede formål:

• Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse – måltallet er 25 % i 2020 og 30 % i 2025.
• Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse – i 2020 er måltallet 60 %, og i 2025 er måltallet 67 %.
• Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan.
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

I Region Midtjylland vælger 19,6 % eller 3.500 af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 54 % eller 1.890 gennemfører. Måltallet om, at 67 % skal gennemføre en erhvervsuddannelse i 2025 svarer i Region Midtjylland til 5.000 unge faglærte.

Initiativet er udarbejdet af en forprojektgruppe med deltagelse af repræsentanter for erhvervsskoler, kommuner, regionale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationerne. Udgangspunktet har været en analyse af praktikpladssistuationen i Region Midtjylland og en kortlægning af eksisterende initiativer og ønsker hos erhvervsuddannelsesinstitutioner, UU-vejledning, folkeskoler og jobcentre i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder: Randers, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Herning. I disse områder arbejder og uddanner mellem 70 % og 80 % af beboerne sig, og forprojektgruppen vurderer, at sammenhængen til et "lokalt" arbejdsmarked er af betydning for projektets gennemførelse.

Aktiviteter

Der foreslås gennemført aktiviteter i to spor:

Styrket fokus på profession og karriereveje

Der er blandt aktører udtrykt behov for at øge de unges, deres forældres og folkeskolelærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og til job- og karrieremuligheder. Her kan der f.eks. udvikles samarbejder med virksomheder, nyt materiale til faget Uddannelse og job, styrkede vejledningsforløb og materiale rettet mod de unge og deres forældre.

Udvikling af samarbejdet om at skaffe flere praktikpladser

Der er behov for at udvikle det virksomhedsopsøgende arbejde, f.eks. gennem etablering af virksomhedsnetværk og partnerskaber, hvor der kan udvikles nye koncepter for praktikforløb, sættes fokus på et behov for et styrket match mellem udbud og efterspørgsel samt mere viden om mulighederne i de eksisterende ordninger og etablering af uddannelsesforløb for aktørkredsen, gerne i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi.

Fase 1 - 1. januar 2016 - 30. juni 2016

Der skal etableres samarbejde mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder. Det drejer sig om erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler, jobcentre, UU-vejledning og virksomheder.

Samarbejdet skal være omdrejningspunktet for gennemførelsen af indsatsen. Der skal i de syv samarbejder udvikles konkrete initiativer, som kan understøtte målsætningen om, at flere unge skal vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som afslutning på fase 1 gennemføres en fælles opsamling, således at tværregionale aktiviteter, f.eks. uddannelsesforløb for aktørkredsen eller informationsaktiviteter, gennemføres i fællesskab.

Fase 2 - 1. august 2016 - 31. juli 2018

I fase 2, som forløber over to år, gennemføres de planlagte initiativer. Med en to-årig periode gives der mulighed for at justere og videreudvikle initiativerne med det formål at sikre relevans og anvendelighed i den fremtidige indsats. Der gennemføres løbende opsamling på tværs af de syv områder med det formål at sikre videndeling om og koordination af aktiviteter.

Fase 3 - 1. august 2018 - 30. november 2018

Denne del af projektet indeholder en evaluering af det samlede projekt, af indsatsen i de syv områder, samt en opfølgning af aktiviteternes indarbejdelse i aktørernes fremtidige indsats. Effekten af indsatsen vil blive fulgt løbende som led i opfølgning på erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse.

Organisering

Operatøren skal varetage den overordnede projektledelse. Det indebærer administration, økonomistyring, facilitering og koordinering af samarbejdet mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder, samt rådgivning i forhold til gennemførelsen af aktiviteter inden for projektets rammer, herunder rammerne for EU Strukturfonde, Socialfonden 2014-2020.

Økonomi

Rammen på 10 mio. kr. fra EU Strukturfondsmidler, Socialfonden og 10 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til uddannelse fordeles med 3,78 mio. kr. i 2016, 9,52 mio. kr. i 2017 og 6,7 mio. kr. i 2018.

Midlerne kan alene anvendes til gennemførelse af aktiviteter. Det betyder, at fase 1 gennemføres uden finansiering af aktørernes deltagelse, som derved udgør en form for medfinansiering. I fase 2 kan der anvendes midler til gennemførelse, justering og videreudvikling af aktiviteter.

Midlerne er fordelt på de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder i forhold til andelen af unge i områderne. 

Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Annonceringsmateriale
• Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
• Praktikpladsanalyse Konsulentfirmaet Pluss 2015
• Faktaark

Initiativerne ”Innovativ brug af Big Data” og ”Big Data om materialestrømme” bygger på resultaterne fra forprojektgruppen om Big Data, og der foreligger nu et udkast til annoncering efter operatør til delinitiativet ”Innovativ brug af Big Data” samt annonceringsmateriale til delinitiativet ”Big Data om materialestrømme”. De to initiativer skal demonstrere de forretningsmæssige potentialer ved at indsamle og udnytte Big Data og medvirke til, at flere af de midtjyske virksomheder bliver mere datadrevne og udvikler services og produkter baseret på Big Data, for derved at gøre virksomhederne mere innovative og konkurrencedygtige.

Delinitiativet ”Innovativ brug af Big Data” har et budget på 12 mio. kr. Der afsættes en ramme på i alt 4,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Delinitiativet ”Big Data om materialestrømme” har et budget på 4,8 mio. kr. Der afsættes en ramme på i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

På møde den 25. august 2015 blev vækstforum præsenteret for de foreløbige resultater af forprojektet om Big Data. Der foreligger nu forslag til to delinitiativer, der skal udnytte innovations- og forretningspotentialerne i Big Data, til at styrke virksomhedernes konkurrencedygtighed via nye produkter, services og løsninger til de samfundsmæssige udfordringer, herunder materialestrømme.

Big Data initiativerne skal støtte op om vækst- og udviklingsstrategiens fokus på at udbygge og udnytte den stærke IKT-platform, Region Midtjylland står på, til at styrke brugen af digitalisering hos både offentlige og private virksomheder, til at skabe vækst i hele regionen, på tværs af brancher og på tværs af vækstforums andre initiativer (sundhed, cirkulær økonomi, fødevarer m.fl.).

De kommende initiativer om Big Data er en del af vækstforums indsats på Digitalisering. Digitalisering er en af de mest afgørende vækst- og innovationsdrivere ift. at løse de samfundsmæssige udfordringer og omdanne disse til fremtidige forretningsmuligheder. Den digitale udvikling og de afledte tendenser påvirker virksomhedernes omverden og deres interne processer.

Den stigende digitalisering af samfundet medfører, at der hver dag registreres og lagres enorme mængder data i både det offentlige og private. Den stigende mængde data bliver indsamlet af nye it-systemer, sensorer, kameraer, mobile telefoner mmm., og det forventes, at der i 2020 vil være tilsluttet mere end 26 milliarder enheder til internettet. Big Data bliver derfor betragtet som driveren for den fjerde industrielle revolution, hvor data bliver det vigtigste råstof. Analyser peger på, at virksomheder, der baserer sig på Big Data, klarer sig 5-6 % bedre målt på indtjening end andre virksomheder. (McAfee og Brynjolfsson 2012) og på europæisk niveau vurderes det, at mulighederne i Big Data kan give besparelser på mere end 100 milliarder euro i den offentlige forvaltning. Åbne Data vurderes desuden at rumme en økonomisk effekt på 32 milliarder euro for den offentlige og private sektor og er bl.a. én af byggestenene i en Smart City. Markedet for smart city systemer estimeres til at være over 4 billioner dollars årligt i 2030 (Arup & Future Cities Catapult). Analyser peger samtidig på, at den danske it-forskning ligger godt placeret internationalt inden for eks. Big Data-området.

Kommunerne står overfor en række udfordringer i forhold til at håndtere deres materialestrømme mere effektivt. Intelligent brug af Big Data vil kunne hjælpe kommunerne med at overvinde disse udfordringer. Endvidere kan det understøtte kommunernes arbejde med omstillingen til cirkulær økonomi og blandt andet føre til mere effektive og helhedsorienterede miljøløsninger, nye erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder, nye alliancer og partnerskaber med virksomheder, borgere og foreninger  - og økonomiske besparelser.

Annoncering af delinitiativet ”Innovativ brug af Big Data” under Vækstplan 2016 – 2020

Som led i Vækstplan 2016 – 2020 igangsættes delinitiativet ”Innovativ brug af Big Data”, og der annonceres efter en operatør.

Formålet med initiativet er at skabe en stigende opmærksomhed hos de midtjyske virksomheder ift. potentialerne i Big Data. Ligeledes skal initiativet understøtte, styrke og modne offentlige og private virksomheders kompetencer inden for brugen af Big Data f.eks. fokus på indsamling af data, analyse af data, brug af data, udstilling af data, digitale forretningsmodeller og på den baggrund få skabt konkurrencedygtige og innovative produkter og services. Initiativet skal stimulere til nye partnerskaber og bedre adgang til specialist kompetencer inden for området.

På overordnet niveau forventes bl.a., at flere af de midtjyske virksomheder ved udgangen af projektet er blevet mere datadrevne og udvikler services og produkter baseret på Big Data og herigennem har styrket deres globale konkurrencedygtighed. De deltagende virksomheder har fået en større indsigt i nye digitale forretningsmodeller, forretningsmuligheder og i at arbejde innovativt med digitalisering i partnerskaber og vidensamarbejder.

Aktiviteter under projektet

Der skal under initiativet i perioden 2016, 2017 og 2018 iværksættes og gennemføres innovationssamarbejder, hvor de deltagende virksomheder kan udvikle nye produkter og services baseret på Big Data.

Opgaven for operatøren vil bl.a. omfatte at lukke modenhedskløften mellem virksomheder og specialister samt brugen af Big Data, at identificere og afholde arrangementer, som medvirker til, at virksomhederne i stigende grad får øjnene op for det potentiale, Big Data besidder. Vejlede, facilitere og yde støtte til udvikling af SMV’ers innovationskapacitet, differentierede produkter og services, nye forretningsområder og -modeller med fokus på Big Data. Rekruttere og vejlede virksomheder og videninstitutioner, facilitere/sparre vedrørende indhold og hjælp til at finde rette samarbejdspartnere til innovationsamarbejderne. Koordinere med og inddrage viden fra allerede eksisterende eller kommende aktiviteter på Big Data og Åben Data området.

”Big Data om materialestrømme” under Vækstplan 2016 – 2020

Som led i Vækstplan 2016 – 2020 igangsættes delinitiativet ”Big Data om materialestrømme”, og der annonceres efter en operatør.

Formålet med initiativet er at levere eksempler på, hvordan der kan indsamles og nyttiggøres data fra forskellige materialestrømme i byerne. F.eks. kan ressourceeffektivitet, skjulte materialestrømme, energi- og ressourceforbrug m.m. blive anskueliggjort og kvantificeret på en meningsfuld måde og derved udnyttes til nye smarte cirkulære løsninger, som passer til de specifikke samfundsmæssige udfordringer, byerne står over for ift. håndtering af relevante materialestrømme. Løsningerne vil blive skabt gennem nye offentligt-private partnerskaber, som kan skabe en markedsposition for danske virksomheder både nationalt og globalt.

Aktiviteter under projektet

Det forventes, at der i perioden 2016, 2017 og 2018 iværksættes og gennemføres 3-4 innovationsprojekter, alt efter den ansøgte beløbsstørrelse på projekterne.

Økonomi

Rammen på 4,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet Innovativ brug af Big Data fordeles med 1,5 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og 1,5 mio. kr. i 2018.

Rammen på 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet Big Data om materialestrømme fordeles med 0,8 mio. kr. i 2016, 0,8 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Annonceringsmateriale - operatør til Big Data
• Ansøgningsmateriale - Big data om materialestrømme
• Baggrundsmateriale - Big Data om materialestrømme
• Faktaark

Vækstforum har tidligere støttet EVINN I projektet i perioden 2012-2014 med 1,0 mio. kr. Projektet havde fokus på eventbaseret innovation, og der blev skabt nye regionale og interregionale samarbejder omkring udvikling af events, nye sporteventprodukter samt turismetiltag med events som omdrejningspunkt. Active Institute ansøger nu om støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af projekt EVINN II, et projekt under EU’s KASK-program, som er en videreudvikling af EVINN I projektet og derfor skal ses i sammenhæng med denne indsats.

EVINN II er en videreudvikling af EU-projektet EVINN I, som havde til formål at sætte fokus på eventbaseret innovation. Der er udarbejdet en evaluering af EVINN I projektet, som viser at projektet overordnet set lever op til de forventede resultater. Dette viser sig på tre områder. For det første ved at projektet har bidraget med konkrete produkter, der i varierende udstrækning har potentiale til at bidrage til økonomisk vækst. For det andet har projektet resulteret i et meget bredt spektrum af produkter, der særligt har teknologi og innovation som omdrejningspunkt. For det tredje har projektets mange videnprojekter medvirket til at skabe bedre indsigt i sportsevents og givet et udgangspunkt for at forbedre arbejdet med events. Der bliver dog blandt andet peget på, at kommunikationen vedr. projektet til omverdenen kunne have været bedre.

Hvor det tidligere projekt havde fokus på at udvikle produkter og skabe mere viden om eventbaseret innovation, har EVINN II i højere grad fokus på at udvikle og skabe modeller for samarbejde og videnoverførsel mellem forsknings- og innovationsmiljøerne og eventarrangører, herunder kommunale og regionale myndigheder, udarbejde modeller for effektanalyser af events, at skabe regional økonomisk vækst på baggrund af events, blandt andet gennem udvikling af nye produkter, samt at udvikle tværfaglige organisationsmodeller med afsæt i kommune/regioner.

Nærværende ansøgning er en del af det samlede EVINN II projekt, hvor i alt 14 partnere fra Danmark og Sverige deltager, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet løber fra 1. januar 2016 - 31. december 2018 med det formål at fremme eventbaseret innovation og skabe vækst samt udvikling på tværs af grænser. De 14 aktører kommer fra offentlige og private organisationer, hvor der fra alle partnerne er delprojekter, som samlet skal løfte opgaven. Projektet drives af Lead partneren, Aarhus Universitet, hvor sekretariatsfunktionen bliver varetaget, hvilket indebærer projektstyring, koordinering, kommunikation og økonomistyring. Det samlede EVINN II’s budget er på ca. 58 mio. kr., hvor 50 % forventes dækket af EU-programmet.  ACTIVE institute deltager i EVINN II med 3 delprojekter til et samlet budget på ca. 4,5 mio. kr. og søger hertil en medfinansiering på 2,2 mio. kr. over 3 år fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. 

De 3 delprojekter har fokus på eventbaseret innovation, det gode værtsskab, og eventstrategi.

1) Delprojektet Eventbaseret innovation, har til mål at give forskelligartede erhvervsaktører, eventaktører og organisationer redskaber og inspiration til at arbejde struktureret og strategisk med området, således at events kan bruges som løftestang til erhvervsmæssig vækst. Hensigten er, at der skal udvikles nye produkter, der via eventen kan idéudvikles, udformes, testes af og lanceres.

2) Delprojektet Det gode værtsskab har sit udgangspunkt i, at eventen er en fælles mulighed for, at f.eks. borgere, erhvervslivet, turistaktører, kommuner og regioner kan skabe opmærksomhed og synlighed på, og ikke mindst sammenhæng mellem produkter, ydelser og egnens karakteristika via et samspil med eventen. Delprojektet vil fokusere på at skabe viden inden for området og derved kunne være løftestang for et mere strategisk arbejde omkring værtskabet.

3) Delprojektet, Eventstrategi tager udgangspunkt i, at eventbranchen er udvalgt til at være et fremtidigt vækstområde, hvor en yderligere professionalisering af branchen er nødvendig for at opnå det fulde potentiale. På baggrund heraf vil der med udgangspunkt i delprojektet blive arbejdet med strategiprocesser, udvikling af eventstrategimodeller og afprøvning af eventplanlægningsværktøjer, som kan skabe samfundsøkonomisk vækst med events som omdrejningspunkt.

Projektet vurderes at understøtte den strategiske eventsatsning i Region Midtjylland og målet om at skabe vækst og udvikling i regionen gennem events. Dette gøres ved at udarbejde redskaber, metoder og koncepter, som vil gøre det lettere for erhvervslivet, eventbranchen, og offentlige aktører at udnytte det potentiale, der ligger i at bruge eventen mere strategisk. Den viden, metoder og konceptudvikling, der udvikles gennem EVINN II projektet, afprøves gennem forløbet i samarbejde med nøgleaktører og virksomheder på området, og gennem afvikling af en række pilotprojekter, konferencer og workshops inden for de 3 delområder.  

Indsatsen skal ses som et supplement til den indsats, der støttes gennem eventpuljen, og vil bidrage med forskning inden for eventområdet, pilotprojekter, praktiske håndbøger, og overblik over best practise og formidling, som gerne skulle øge potentialet ved blandt andet afvikling af megaevents i regionen. Medfinansieringen gives under forudsætning af, at EVINN II projektet opnår medfinansiering fra EU’s KASK-program, samt at Region Midtjylland repræsenteres i den følgegruppe, som etableres i forbindelse med gennemførelse af projektet. Endvidere vil det være en forudsætning for støtte, at de resultater, viden og materialer, der opnås/udarbejdes i regi af projektet, forankres ved eventaktører i regionen gennem etablering af netværk, konferencer, temamøder m.v., med udgangspunkt i den regionale eventgruppe.

Økonomi

Der ansøges om i alt 2,2 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til EVINN II. Budget og finansiering fremgår af tabel 1. Bevilling gives under forudsætning af tilsagn om 2,050 mio. kr. fra EU's ØKS program.

Indstillingen tiltrådtes, således at vækstforum indstiller til regionsrådet, at der i 2016 bevilges 2,2 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Active Institute til medfinansiering af projektet EVINN II.

Bevillingen betinges af en bevilling fra ØKS på 2,050 mio. kr.

Brian Bech Nielsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Ansøgningsskema EVINN II
• KASK - ansøgning vedr. EVINN II
• Evaluering af EVINN I
• Faktaark

Vækstforum har på mødet den 3. december 2014 vedtaget forslag til kriterier for medfinansiering til store internationale kultur- og sportsevents gennem eventpuljen. På mødet den 13. april 2015 i vækstforum blev der givet udtryk for et ønske om en fornyet drøftelse af kriterierne for medfinansiering fra eventpuljen, på et kommende møde i vækstforum.

Vækstforum behandler ansøgninger til eventpuljen to gange om året, og der er indkommet to ansøgninger til eventpuljen til behandling på vækstforums møde den 21. oktober. Administrationen har valgt at udsætte behandlingen af ansøgninger i vækstforum, til efter vækstforum har haft mulighed for at drøfte forslag til justerede kriterier.

Administrationen har tidligere udarbejdet forslag til kriterier for eventpuljen, som vækstforum vedtog på sit møde den 3. december 2014. På baggrund af drøftelserne i vækstforum på mødet den 13. april 2015, ved fremlæggelse af ansøgning til eventpuljen om støtte til "Hærvejsløbet", har der vist sig et behov for at justere de godkendte kriterier for vurdering af støtte til events i regionen.

Administrationen har i denne forbindelse hentet inspiration fra Region Hovedstaden, som efter afholdelsen af Eurovision 2014 ligeledes har justeret deres kriterier for støtte til store internationale kultur- og sportsevents med konsulentbistand fra COWI.

Hensigten med at justere kriterierne for Region Midtjyllands eventpulje er at understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, blandt andet gennem opstilling af en række parametre, som det er muligt at måle på, og sikre at støtten går til store internationale vækstskabende og strategisk relevante begivenheder i Region Midtjylland.

Kriterierne for tildeling af støtte fra eventpuljen, som vækstforum vedtog på sit møde den 3. december 2014, ligger til grund for de justerede kriterier beskrevet nedenfor.

De justerede kriterier omfatter:

1. Turismeøkonomiske effekter
2. Budget og tilskud
3. Kompetent organisation
4. Risikostyring
5. International eksponering
6. Regionale samarbejder
7. Regional værdi – sammenhæng til Vækst- og Udviklingsstrategien (VUS)

For hvert kriterium er der udarbejdet underkriterier som et hjælpeværktøj til at vurdere, i hvor høj grad ansøgningen lever op til forventningerne. I vedlagte bilag fremgår forslag til justerede kriterier og underkriterier samt en oversigt over de tidligere vedtagne kriterier for støtte fra eventpuljen.

Såfremt indstillingen godkendes, vil der blive udarbejdet et ansøgningsskema med baggrund i de justerede kriterier. Ansøgningsskema samt tidsfrister for behandling i vækstforum vil ligge på regionens hjemmeside.

 Indstillingen vedtoges.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm, Iver Enevoldsen, Lars Aagaard, Tina Grangaard, Ulla Diderichsen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i punktets behandling.

• Forslag til justerede kriterier for eventpuljen
• Faktaark

Ingen bemærkninger.